Åben Knus nr. 2 - Familier med kræftramte børn

”
NR 2
2010
Peter Aalbæk:
”Jeg kan ikke
sige neJ til
mennesker”
Da Filippa på
8 år fik kræft
mød familien
Tema:
Kom godt
tilbage på job
familier med Kræftramte børn
Klumme: Gør noget andet, end du plejer! · Spis hotdog og støt ‘Familier med
kræftramte børn’ · Hvad skal du sige til chefen om dit syge barn? 7 gode råd ·
Sommertur til Cirkus arena · Opskrifter – flyt restauranten hjem i stuen
1

Do you get the picture?
8 fotografer - mange flere muligheder
Skal man spare – skal man spare de rigtige steder!
Gå ind på erikbjorn.dk og få hele billedet!
eller kontakt os på 3587 0050

08
inD HOLD
nr 2 2010
20
12 26
07 det sker
i løbet af sommeren tilbyder ‘familier med
kræftramte børn’ mange gode ture og arrangementer
for organisationens medlemmer.
tag f.eks. med i cirkus eller ud at fiske.
08 møde med
peter aalbæk
”jeg har en kristen forpligtelse til at hjælpe”.
filmproducent peter aalbæk donerer altid
penge til gode formål og mener, social
ansvarlighed handler om at være god i hverdagen
og tage sig af andre mennesker.
12 Hotdog for en god sag
på den nationale hotdog-dag går alle penge
fra salget af pølser til ‘familier med kræftramte
børn.’
16 tema: arbejde
Hvis dit barn bliver sygt, er det en god idé at
involvere arbejdspladsen i situationen med
det samme. læs temaet, og få de gode råd til
både sygemelding og tilbagevenden til jobbet.
20 familieportræt
man lærer at holde fast i livet. det siger
filippas mor, efter at hendes otteårige datter
fik konstateret kræft i maven. læs den
rørende historie.
26 Spis godt: Sommermad
få de lækre opskrifter fra kokken på
restaurant babette med hindbær, muslinger
og vagtler.
30 Klumme:
overrask børnene
journalist og tv-vært rie Helmer opfordrer
til at sige ja, når man plejer at sige nej. eller
hvad med en tur i poolen med tøj på – til
glæde og overraskelse for børnene.
3

4
en varm velkomst
Smil
på tværs og på trods
Hvad vil det egentlig sige at tage et socialt ansvar? For Peter
Aalbæk handler det om at være god i hverdagen og give folk
plads på trods af forskellighed. Han føler også, det er hans
pligt at give donationer til godgørende formål som Læger
uden Grænser og Humor mod Aids. Sidstnævnte støttede han
på ægte Aalbæk-maner ved at lægge balde til en tatovering,
og den happening indbragte 35.000 kr. til Aids-bekæmpelse.
Den tilgang kan vi godt lide i ’Familier med kræftramte børn’,
for selvom verden ser sort ud, og man har en alvorlig sygdom
inde på livet, forsvinder evnen til at smile ikke. Faktisk kan
livets absurditet nogle gange forstærke behovet for at vende
tingene på hovedet og grine af tossede ting. Når ens barn er
sygt, lærer man at nyde nuet, og sammenhold bliver vigtigere
end den rette etikette.
Du kan i dette nummer af Knus møde en familie, der er
blevet udfordret af den sjældne kræftsygdom Rhabdomyosarkom,
som deres datter Filippa på otte år lider af. Det er på alle
måder en rørende historie med mange helte, både store og
små, og mor Anette Madsen fortæller, at med et sygt barn
fokuserer man på opturene, og man lærer at holde fast i livet.
Inden du lægger bladet på hylden, så læs også Rie Helmers
klumme om at overraske børnene ved at gøre det modsatte
af, hvad du plejer. Hvorfor skal alting være så forudsigeligt?
Giv børnene et ja, når du forventes at afvise et forslag om
flere is. Hop i bølgen blå med tøj, på eller put noget uventet i
madpakken. Det er de sjove ting, vi husker. Og det er smilene
i hverdagen, der får det hele til at glide lidt lettere.
God fornøjelse med dette nummer af Knus,
Kurt Hansen, sekretariatsleder
’Familier med kræftramte børn’
NR 2
2010
Peter Aalbæk:
”Jeg kan ikke
sige neJ til
mennesker”
”
Da Filippa på
8 år fik kræft
mød familien
Tema:
Kom godt
tilbage på job
Klumme: Gør noget andet, end du plejer! · Spis hotdog og støt ‘Familier med
kræftramte børn’ · Hvad skal du sige til chefen om dit syge barn? 7 gode råd ·
Sommertur til Cirkus arena · Opskrifter – flyt restauranten hjem i stuen
1
Knus udgives af organisationen
’Familier med kræftramte børn’.
Magasinet er tænkt som et inspirerende
åndehul i hverdagen til organisationens
medlemmer. Og for alle
andre som et indblik i den verden,
familier med kræftramte børn lever i.
Du kan læse mere, blive medlem eller
på anden måde give din støtte på
www.fmkb.dk
KOLOFON:
’Familier med kræftramte børn’
Århusvej 51, Postboks 30
8643 Ans By
Tlf.: 8694 6930
Fax: 8694 6230
E-mail: info@fmkb.dk
www.fmkb.dk
ansvarshavende redaktør:
Kurt Hansen
Redaktion:
Kurt Hansen
Mille Madsen, Datagraf
Mette Nexmand, Datagraf
Lars Weis
Skribenter:
Mille Madsen
Johan Rasmussen
Rie Helmer Nielsen
Fotografer:
Jakob Nielsen
Maria P
Per Bundmann
familier med Kræftramte børn
124339_Knus_1_2.indd 1 19/05/10 12.22
Design, produktion og tryk
Datagraf
Energivej 75
8963 Auning
Tlf:. 8795 5555
www datagraf.dk

VM2010 VM2010
SYDAFRIKA
SYDAFRIKA
PÅ PÅ BANEN BANEN NU! NU!
KØB DET HVOR DU KØBER DIT SE OG HØR

6
DetSKeR
i løbet af sommeren tilbyder ‘familier med kræftramte
børn’ mange gode ture og arrangementer
for organisationens medlemmer.
Store
actiondag
5. juni
På fars dag inviterer ’Familier med
kræftramte børn’ til en rigtig mandedag
med hestekræfter og store køretøjer.
På Hvorup Kaserne kan medlemmerne
prøve at køre i Land Rover og militærkøretøjer
i øvelsesterrænet, og bagefter
er der mad og underholdning.
Sted: Hvorup Kaserne kl. 10.00-15.00
cirKuS arena
20. juni
’Familier med kræftramte børn’ har
haft et godt samarbejde med Cirkus
Arena i en årrække. Også i år inviterer
vi til et arrangement, der tager særligt
hensyn til de syge børn. Der er god
plads i teltet, og børnene kan besøge
staldene og hilse på dyrene før forestillingen.
I år hedder Arenas program:
”Cirkus for Millioner”, og de lover et
show af international klasse med bl.a.
kinesiske akrobater, brasilianske motorcykelartister
og zebraer, dromedarer
og araberheste.
Sted: Odense kl. 11.00-14.30
familieweeKend
17. - 19. september
Familier med børn i intensiv behandling
eller børn, der netop har afsluttet
hospitalsbehandling kan komme med
på en dejlig weekend på Middelfart
Resort og KonferenceCenter. ’Familier
med kræftramte børn’ arrangerer Piratweekend,
hvor der både bliver skattejagt
for børnene og tid til at slappe
af og hygge sig. Der er plads til 25-30
familier.
Sted: Middelfart Resort kl. 16.00
Store mededag
21. august
Dette arrangement er for alle fiskeinteresserede.
Sæt madding på krogen
og tag med til Skyggehale Lystfiskersø
mellem Silkeborg og Ikast. Dagen
byder også på sjove oplevelser for dem,
der ikke vil fiske, men bare være med.
Sted: Skyggehale kl. 9.30-15.30
Sejltur
med tenna ii
14. august
Få en sommeroplevelse med skumsprøjt
og frisk vind i håret. I august
tager skipper Gunnar Nielsen ’Familier
med kræftramte børn’ med på sit skib
Tenna II. Vi kommer f.eks. tæt på Alrø
og Hjarnø og oplever det interessante
fugle- og dyreliv.
Sted: Horsens Havn kl. 13.00-16.30
weeKend
for SøSKende
24.–26. september
Som søskende til et barn med kræft,
kan man have brug for lidt ekstra opmærksomhed
en gang imellem. Derfor
arrangerer ’Familier med kræftramte
børn’ en hel weekend for de store søskende
mellem 8 og 15 år i LEGOLAND
Village. Børnene får masser af tid til
leg, og der er også planlagt gruppesamtaler
med en psykolog om
børnenes særlige situation.
Sted: Billund kl. 17.00

Vi er glade for
at kunne hjælpe...
174.706,35 kr.
www.radiohorsens.dk
I uge 9 satte Radio Horsens
alt ind for at hjælpe FMKB
- og alle vores lyttere støttede
godt op om projektet.
TAK!
7

tekst mille madsen, Foto: Jacob nielsen
møDe meD Peter Aalbæk
”Jeg gør det,
fordi jeg er
socialdemokrat
og kristen”
Den barske filmproducent er slet ikke så skrap endda.
i hvert fald ikke, når det kommer til at donere penge til
den gode sag eller hjælpe folk omkring sig. Pligtfølelse
og omsorg for mennesker driver ham.
9

10
Om PeTeR
Peter aalbæk, 54 år
filmproducent og medstifter af
Zentropa.
daglig leder af Zentropa-koncernen,
står for drift, salg og personalerekruttering.
Zentropa ejes 25 pct. af peter
aalbæk og lars Von trier, 25 pct.
af medarbejderne og 50 pct. af
nordisk film.
peter aalbæk er gift med arkitekt
lise palm og har tre børn.
da danmarks radios p3 lavede ”Humor
mod aidS” donerede peter aalbæk sin
ene balde til det gode formål. for at
få tatoveret nordisk films logo på sin
krop fik han indsamlet 15.000 kr. fra
lytterne. nordisk film spædede op med
20.000 kr.
CSR-politik, min bare ...,” udbryder Peter
Aalbæk, da han får spørgsmålet, om
en virksomhed bør have en nedskrevet
politik for det sociale ansvar.
”For mig er det at give andre mennesker
penge eller opmærksomhed en naturlighed.
Jeg gør det af pligt, og fordi jeg
tror på, vi alle er en del af et fællesskab.”
Knus er taget på besøg hos Zentropa til en snak med
Peter Aalbæk om social ansvarlighed og at donere penge
til godgørende formål eller foreninger som Amnesty, Røde
Kors og ’Familier med kræftramte børn’.
Interviewet er knap kommet i gang, før Peter Aalbæk bliver
afbrudt af en af sine medarbejdere, der vil snakke med
ham om en sag. Peter lytter og smiler, men da manden kan
se, bossen er optaget, siger han:
”Som vi siger i Grønland, jeg kan se, du stinker i dag.”
Peter Aalbæk klukker og aftaler at mødes med kollegaen
senere. Rundt omkring i Zentropas kantine er der heftig aktivitet,
og Peter Aalbæk befinder sig godt i sofaen med de
kreative mennesker omkring sig. Han fortæller, at ikke alle
er lige veluddannede, ressourcestærke eller filmskolede.
”Social ansvarlighed handler for mig om at tage ansvar
i det daglige. På Zentropa er vi f.eks. meget fokuserede på,

” Den, der vil betale til Kattens Værn,
er jo velkommen til det, men det er
ikke noget for mig.”
om vores hold afspejler samfundet. Vi skal have den samme
andel af handicappede, eks-kriminelle, seksuelle minoriteter
og udlændinge som resten af Danmark.”
Når det kommer til donationer i form af kontante pengebeløb
eller abonnementer til foreninger, så kan Peter Aalbæk
ikke sige nej til folk, der laver indsamlinger på gadeplan, og
han støtter fast Amnesty International, Røde Kors og Læger
uden Grænser.
Hvorfor lige de organisationer?
”Det er ingen bevidst strategi. Men jeg har da taget en
beslutning om, at jeg vil støtte mennesker, der har virkelig
brug for hjælp. Den, der vil betale til Kattens Værn, er jo velkommen
til det, men det er ikke noget for mig. Nå ja, så har
jeg jo også lige solgt min venstre balde som en del af Humor
mod Aids, som P3 havde sat i sving. Lytterne gav 15.000 kr.,
og så supplerede Nordisk Film op med 20.000 kr. Det var
deres logo, som jeg fik lavet. Det må gerne både være nyttigt
og sjovt. Humor kan være en genvej til mere alvorlige ting.”
Har danskere et ansvar for
at donere penge til humanitære formål?
”Det vil jeg mene, eftersom vi jo er et af de ti rigeste lande i
verden. De fleste er jo kun ramt af livsstilssygdomme, fordi
vi i bund og grund spiser og drikker for meget. Der burde
være råd til at give en check i ny og næ.”
Hvilke sager er der mest opmærksomhed omkring?
”Det er klart, at nogle organisationer har nemmere ved at
trænge igennem til et stort publikum end andre. Nogle fortællinger
er ligesom bare mere heroiske end andre. F.eks.
Læger uden Grænser. Den sag er nem at sælge. Så står de
der i kitler midt i krigen, det er stærke billeder og en god
sag.”
Undlader folk at støtte af berøringsangst?
”Nej, det tror jeg egentlig ikke. Man forholder sig jo til verden.
Som gammel købmand og pr-mand, ved jeg også, at et
personligt møde betyder alt. Jeg kan sgu’ ikke sige nej til en
frivillig på gaden, som beder om min hjælp. Hvis de børn,
der har kræft, gik på gaden og talte om det, er jeg sikker på,
det ville strømme ind med midler. Det lyder kynisk, men jeg
tror, det er sandt. Det er jo dem, det handler om.”
Tror du, de store,
landsdækkende indsamlinger skader de små?
”Altså, hvis vi giver til Haiti, så giver vi ikke til andre? Nej,
møDe meD Peter Aalbæk
det tror jeg egentlig ikke. Jeg tror, de er med til at skabe
en bevidsthed og en opmærksomhed, der minder os om et
grundlæggende ansvar. Og det fører til en bedre adfærd i al
almindelighed.”
”Personligt er jeg ikke den, der har lyst til at skilte med
mine donationer. Der kan godt gå for meget branding og pr i
den efter min smag. Jeg ville blive blufærdig, hvis jeg skulle
sidde der og være god officielt. Omvendt ved jeg, alle pengene
hjælper, hvad enten de er givet af et godt hjerte eller
med bagtanke på reklame. Så længe det er i den gode sags
tjeneste, kan man leve med meget.”
Har den økonomiske krise
ændret folks lyst til at donere penge?
”Det burde være ligegyldigt. Det er sgu ikke de 10.000 kr.,
der vælter maskinfabrikken i Herning.”
Hvad er der galt med CSR-politikker?
”Jeg synes, det burde være naturligt, at man gav en hånd,
hvor man kunne. Både økonomisk og menneskeligt. Nu skal
det hele lyde så helvedes rigtigt og formuleres som en politik
eller en erklæring. At hjælpe andre er også en glæde, som
giver en masse tilbage til en selv. Jeg prøver at lade det være
en del af den måde, jeg er på hver dag.”
”Det er da fint, at virksomheder støtter, fordi de kan se
en fidus i det rent reklamemæssigt, men personligt forholder
jeg mig til samfundet og de skæbner, der er i det – det gør jeg,
fordi jeg er socialdemokrat og kristen.”
aalbæks klumme
På Zentropas hjemmeside kan du læse
filmproducentens klumme med slagkraftige
holdninger til livets store og små spørgsmål.
Den seneste hedder ”Opgør med ladheden”
og slutter sådan her:
“Hvis alle udviser samfundssind og udøver
en indsats for kollektivet i stedet for at sidde
og surmule som aftenkaffemoralist i divaneseren,
kan vi udnytte vores økonomiske
ressourcer på steder som hospitaler og offentlige
anlæg.”
Se mere på zentropa.dkBlogsaalerusen
11

12
På den nationale hotdog-dag går alle pengene
til ’Familier med kræftramte børn’. i år bliver
arrangementet endnu større og flytter også til
aalborg mandag den 21. juni.
kontakt ‘Familier med
kræftramte børn’
læs mere om sponsorater og
arrangementer på hjemmesiden
www.fmkb.dk.
eller kontakt os på tlf.: 8694 6930.

HOTDOG
FOR eN
GOD SaG
mennesker, musik
fra scenen og
kø foran pølsevognene,
som i
dagens anledning
sælger hotdogs for en 10’er. Stedet er
Axeltorv i København, og årsagen er
den store hotdog-dag, hvor fem pølsemænd
og et hav af frivillige arbejder
for at gøre dagen til en fest for de
fremmødte.
Idéen til en national hotdog-dag
kommer fra pølsemand og kok John
Jensen, der vil give den danske tradition
med pølsevogne og en ”varm
hund” på farten fornyet opmærksomhed.
I 2008 stiftede han Foreningen
for pølsevognens bevarelse, og i 2009
smeltede to gode sager sammen, da
han valgte at donere hele overskud-
tekst: mille madsen, Foto: Per gudmann Der er summen af
det fra hotdog-dagen til ’Familier med
kræftramte børn’.
”Det er to fluer med ét smæk, vi
vil gerne sætte fokus på den danske
nationalspise og samtidig støtte et
godt formål,” siger John Jensen.
Folkefest i solen
Det er vigtigt for John, at dagen bliver
hyggelig og sjov, og at de fremmødte
får en god fest i solen. Så der er underholdning
på scenen fra kl. 12 til 20,
kendte serverer hotdogs i pølsevognene,
og konkurrencer udfordrer de
pølseentusiaster, der tør. Man kan
også smage Johns hjemmelavede
remoulade eller nogle af hans hotdogvarianter
med salsa eller tzatziki.
I år gentager John Jensen og
’Familier med kræftramte børn’ succesen
og har endda udvidet festen til
Det gODe projekt
også at foregå i Aalborg. Så mandag
den. 21. juni kan du komme og støtte
en god sag på en sjov måde.
”En hotdog koster 10 kr., men man
er da velkommen til at betale 20, hvis
man vil. Alle pengene går til ’Familier
med kræftramte børn’,” siger John
Jensen, der sidste år skrabede knap
60.000 kr. ind til organisationen.
Projekt bedre end girokort
Han synes, det giver mere mening at
lægge en arbejdsindsats frem for at
betale sig til god samvittighed.
”Hvis man gerne vil støtte en sag,
kan man jo altid smide et girokort,
men det synes jeg på en måde er for
nemt. Jeg føler, jeg får mere ud af at
yde en indsats og møde folk. Sidste år
kom der for eksempel en ældre dame
hen til mig og sagde, at hun var så
13

14
Det gODe projekt
glad for, vi gjorde noget for børn med
kræft, for hendes eget barnebarn var
sygt,” fortæller John Jensen.
”Alle mennesker i dagens Danmark
har sgu’ råd til at rive en dag ud af
kalenderen og støtte et godt formål,”
mener pølsemanden, der bliver opsøgt
at folk hele året, der kan huske ham
fra dagen eller fra morgen-tv, hvor han
fortalte om hotdog-dagen og samarbejdet
med ’Familier med kræftramte
børn’.
Billige reklamekroner
Det er lykkedes John at få en bred
vifte af sponsorer til at levere råvarer
gratis til hotdog-dagen, og det kan
godt betale sig for dem at være med.
”Sidste år undersøgte Tulip, hvad
det havde givet dem af gratis pr, og det
var ikke småpenge, de havde sparet,”
siger John Jensen.
Mange virksomheder ved godt,
at det at støtte organisationer eller
foreninger, der hjælper nødlidende eller
syge, giver positiv opmærksomhed.
Så ’Familier med kræftramte børn’
får en del henvendelser om projekter,
der skal kobles op på organisationens
arbejde. Nogle er gode, og nogle siger
de pænt nej tak til.
”Vi er glade for samarbejdet med
Foreningen til pølsevognens bevarelse,
fordi John er en seriøs samarbejdspartner
med en god forståelse for
vores medlemmer og for vores sag,”
siger Kurt Hansen fra ’Familier med
kræftramte børn’.
I år lægger 8 pølsemænd vogne
til projektet i København, og 4-5 i
Aalborg, og ambitionen er at sælge
over 7000 hotdogs. På sigt håber John
Jensen, at den nationale hotdog-dag
skal fejres i alle større byer i Danmark.
HiSTORieN BaG
pølsemand john jensen tog i
2008 initiativ til, at der skulle
være en national dag for hotdog-
gen. Han stiftede foreningen
for pølsevognens bevarelse og
arrangerede en dag med fest og
musik som markering af den
danske nationalspise.
i 2009 indgik john jensen et
samarbejde med ’familier med
kræftramte børn’, så alle indtæg-
ter fra dagen går nu ubeskåret til
organisationen.
foreningen for pølsevognens
bevarelse har over 20.000
medlemmer på facebook.
Se mere på
www.national-hotdogdag.dk.

ANDRE GODE projekter
Kalender 2010 med Kendte anSigter
12 fede biler, 12 kendte ansigter og 12 af de bedste fotografer. sådan lyder opskriften på årets flotte kalender, som er
udgivet til fordel for ’Familier med kræftramte børn’. initiativtagerne er fotografer hos erik bjørn & kompagni a/s.
alle involverede i projektet arbejder gratis, ligesom kalenderen trykkes kvit og frit hos grC graphic House a/s og
atm arktrykkeriet midtjylland a/s
salget startede i november 2009, og kalenderen kan stadig købes til 1000 kr. på www.fmkb.dk
penge i poSen
De danske skraldemænd i r98 og
renoflex-gruppen støttede ”Dansk
børnekræft uge 2010” ved at give
50 kr. pr. indsamlet ton papir til
’Familier med kræftramte børn’.
ud over at kunne overrække en
check på 50.000 kr. til organisationen
gjorde projektet folk opmærksomme
på at rede papir til genbrug
frem for i skraldespanden til gavn
for miljøet.
auKtion i æteren
radio Horsens samlede 170.000 kr. ind til ’Familier med kræftramte børn’ i uge 9.
gennem auktioner på QXl.dk og opfordringer i æteren voksede beløbet støt, og
da slagteriarbejderne fra Danish Crown i Horsens ringede ind med ikke mindre
end 83.000 kr., var der jubel hos studieværterne.
15

16
SnaK
med din chef

Hvis dit barn får kræft, er det en
god idé at involvere arbejdspladsen
tidligt. Det kan give dig den
tiltrængte ro at få afklaret
forventningerne til jobbet.
give de fleste sved på panden, og alle forældre
kender til børns sygedage og bunker,
der hober sig op på bordet. Men hvis
dit barn får kræft, er det en mere alvorlig
situation. Så er det helt naturligt, at dit
overskud til nye projekter eller kollegial
sludder over kaffen daler. Nogle vælger at gå på nedsat tid,
andre tager orlov, og for alle gælder det, at der er vendt op
og ned på hverdagen.
Knus har bedt to eksperter komme med gode råd til,
hvordan man takler situationen bedst muligt. Og begge er
enige om, at dialogen med arbejdspladsen er alfa og omega.
Kurt Hansen, der er sekretariatsleder for ’Familier med
kræftramte børn’ (FMKB) og selv har mistet sin søn efter
et forløb med leukæmi, siger, at selv om alt virker uoverskueligt,
skal man huske, at man en dag vender tilbage til
arbejdet og en ny hverdag. Og man kan vælge at se på sin arbejdsplads
som et sted med ressourcer og hjælp i den svære
situation. Åbenhed omkring sygdommen og de konsekvenser,
den kan få for ens arbejdsliv, er vejen frem.
”Det er vigtigt at gøre det klart over for din chef, hvad
sygdommen indebærer. Et behandlingsforløb kan nemt vare
to til tre år, og så kan arbejdsgiveren lige så godt søge en
vikar med det samme, i stedet for at han har urealistiske forventninger
til dig,” siger Kurt Hansen.
Forståelse i starten
Heldigvis oplever medlemmerne af FMKB at mange
arbejdspladser er forstående og gør, hvad de kan, for at hjælpe.
I hvert fald i starten. Det kan knibe lidt mere med rummeligheden,
når behandlingen er overstået.
”Nogle får problemer med deres arbejdsplads, fordi
arbejdsgiveren ikke har forståelse for, at medarbejderen er
væk i flere år, eller det kan være svært at forstå, at man efter
et langt sygdomsforløb ikke kan yde det samme, straks man
vender tilbage på job,” fortæller Kurt Hansen. Desværre er
der også eksempler på, at forældre til kræftramte børn bliver
afskediget. Det er svært at bevise, at det er den direkte
årsag, men Kurt Hansen har hørt historier om strukturændringer,
kriser i virksomheden og andet, der kommer i
vejen for at beholde den berørte forælder på arbejdspladsen.
”Når det går galt, kan det være, fordi det ikke er blevet
gjort klart over for arbejdsgiveren, at sygdomsforløbet tager
meget lang tid,” siger Kurt Hansen og peger på, at man også
tekst: Johan rasmussen, illustration: mette bager Den almindelige travlhed på jobbet kan
7gode råd
for at bevare den vigtige kontakt til
arbejdspladsen er det godt at være
åben om situationen med et kræftramt
barn. følg psykologens 7 gode råd:
1 Fortæl tidligt din arbejdsgiver, at dit
barns sygdom kan betyde, at du kommer
til at være meget væk fra jobbet, og at
det er en længere periode.
2 Afklar med chefen, hvilke opgaver du
skal varetage i perioden.
3 Gør det også klart, at du måske ikke
kommer tilbage på fuld styrke med det
samme.
4 Sæt ord på, hvordan du har det, og
hvad du har behov for fra dine kollegaer.
Hvis du ikke vil tale direkte med folk om
det, så brug chefen som mellemmand.
5 Vær ærlig over for dig selv, og lad være
med at tro, du kan arbejde mere, end du
kan, når du har et kræftsygt barn.
6 Lad være med at stille for høje forventninger
til dig selv efter en lang sygdomsperiode;
pas på dig selv, og vær realistisk
i forhold til, hvad du magter.
7 Et længere sygdomsforløb kan gøre
det svært at vende tilbage til jobbet. Det
er bedre at skubbe sig selv i gang end
at vente for længe og måske glide ud af
arbejdsmarkedet. Små skridt er vejen
tilbage.
tema: arbejde
17

18
skal huske at tænke på opfølgende behandling og mulige sygedage,
når man snakker om tilbagevenden til jobbet. Som
forældre kan I være både fysisk og mentalt udmattede oven
på jeres barns kræftbehandling. Derfor er det også vigtigt
at tage et møde med arbejdsgiveren, hvor I fortæller, hvad
I kan og ikke kan magte på arbejdet, og om I evt. skal begynde
på nedsat tid.
Begynd med små skridt
Kurt Hansen mener, at selv om arbejdslivet kan virke
meningsløst i en svær tid, er det ofte en fordel at blive presset
til at begynde på arbejde igen.
”Det er godt, at der bliver stillet krav, for ellers er der en
fare for, at man aldrig kommer i gang igen,” siger han.
Det er dog ikke ensbetydende med, at man som forælder
med et sygt barn eller i sorg bare kan begynde på arbejde,
som om intet var hændt. Kurt Hansen siger, det er en god
idé, at man sammen med sin chef samler de nærmeste kolleger
og sætter nogle ord på, hvordan man har det, og fortæl-
Kamilla fik fuld opbakning
fra sin chef til at holde
orlov, da hendes barn fik
konstateret kræft. men
undervejs kom der en ny
chef, som havde en helt
anden holdning til den sag.
kamilla har et arbejde, hun
er glad for. Opgaverne er
udfordrende, og kollegerne
er søde. Da hendes barn
for omkring to år siden fik
konstateret kræft, og lægerne
præsenterede en toårs
behandlingsplan, var hendes
chef meget forstående.
”Du skal koncentrere dig
om dit barn og tage den tid,
det tager, sagde han. Det var
rart, for så kunne jeg parkere
den del af mit liv og bruge
tiden på mit barn,” siger hun.
Det var forholdsvis nemt
at få kommunen til at dække
kamillas tabte arbejdsfor-
tjeneste, og hun fik forlænget
orloven flere gange i forløbet.
”Ofte kunne vi kun se
nogle få måneder frem, så
ler, at kollegerne godt må stille spørgsmål, hvis det er sådan,
man ønsker åbenhed omkring sin situation.
”Hvis du ikke får talt med din chef og kollegerne, kan
sorgen blive et tabu, og du risikerer, at de gode kolleger, som
man før kunne tale med om alt, pludselig holder sig væk,”
siger Kurt Hansen.
mor på orlov, far på job
Psykolog Charlotte Jensen har stor erfaring med familier
med kræftsyge børn. Hun mener også, at det er en udfordring
at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, hvis ens
barn er alvorligt sygt.
Hendes erfaring er, at mødrene ofte tager orlov, når en
familie rammes af sygdommen, mens faren stadig går på arbejde.
Det kan betyde, at det bliver en større udfordring for
moren at vende tilbage til arbejdslivet.
”Mange mødre får en ny identitet. Deres identitet bliver
at være mor for et sygt barn, og deres arbejdsidentitet træder
i baggrunden. Mændene fortsætter oftere med at gå på
arbejde evt. på nedsat tid,” siger Charlotte Jensen. Hun påpeger
også, at hvis man orker det, kan det være en tiltrængt
pause fra sygdomsforløb og de svære følelsesmæssige udfordringer
at være lidt på sin arbejdsplads og koncentrere
sig om opgaver og hverdagsting.
Hun oplever, at især mødre får dårlig samvittighed over
for barnet, hvis de begynder at arbejde nogle dage om ugen
under et sygdomsforløb, selv om det godt kan lade sig gøre.
Charlotte Jensen opfordrer til, at I som forældre gør det legalt
og støtter hinanden i, at det er o.k. at gøre noget godt
for sig selv og have lufthuller, hvor der er fokus på andet end
sygdommen.
”Hvis I synes, det er rart at tage på arbejde nogle dage
om ugen, skal I gøre det for jeres egen skyld,” mener hun.
må man spørge?
Kollegerne og chefen kan nemt værre usikre på, hvad de
skal sige og spørge om, og derfor mener Charlotte Jensen
også, at I som forældre til et kræftramt barn skal prøve at
den nye chef var uforstående
det var svært at forudsige,
hvor lang orlov jeg havde
behov for,” siger kamilla.
undervejs i behandlingsforløbet
fik kamillas barn det
så godt, at han kunne begynde
i skolen igen. Det var dog
stadig en usikker periode
med risiko for tilbagefald og
bivirkninger fra kemoen.
”Jeg kunne godt have fået
forlænget min orlov, men
jeg ville meget gerne i gang
med at arbejde igen,” siger
kamilla.
Krav om fast arbejdstid
Hendes nye chef var dog
ikke så fleksibel som den
gamle. nu skulle der ligge
en fast aftale om kamillas
arbejdstid, og hvis hun ikke
kunne overholde sin del af
aftalen, måtte hun arbejde
timerne ind senere. Han ville
også have en garanti for, at
hun kunne begynde på fuld
tid, når sønnen var færdig
med behandlingen.
”Det var meget ubehageligt,
og det slog benene væk

udtrykke jeres ønsker i forhold til åbenheden på arbejdspladsen.
”Man må tage en snak med sin chef om, hvorvidt man
ønsker, der bliver talt åbent om sygdommen og barnet eller
det modsatte. Nogle mennesker har behov for at tale om det
hele tiden, mens andre helst er fri,” siger Charlotte Jensen.
Nogle forældre kan være væk fra deres arbejde i flere år,
og Charlotte Jensen siger, at der er en lille risiko for, at nogle
aldrig vender tilbage igen. For at undgå at blive deprimeret,
hvis I f.eks. har mistet et barn eller har været gennem et
langt og opslidende sygdomsforløb, så råder psykologen jer
til ikke at isolere jer. Den sociale kontakt er vigtig, og arbejdspladsen
kan være en dør tilbage til hverdagen.
”Alle mennesker har brug for tid til at bearbejde sorgen,
men efterhånden skal I forsøge at opbygge jeres identitet
igen. Forhåbentlig har I haft det godt med arbejdet tidligere,
og den drivkraft vil jeg opfordre til, at I finder ind til igen,”
siger Charlotte Jensen.
kompensation ved orlov
i tilfælde af et barns længevarende sygdom kan forældrene
få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste fra
kommunen. kompensationen kan være lige fra en til 37
timer om ugen, indtil barnet fylder 18 år, og betyder, at
arbejdsgiveren normalt ikke har udgifter til løn, mens
medarbejderen er på orlov.
Forældre, der mister et barn pga. en sygdom, kan
nomalt få op til tre måneders orlov fra arbejdet.
Kilde: Socialministeriet og ’Familier med kræftramte børn’
under mig. Jeg kunne jo
ikke give ham garantier,
da mit barn kunne blive
sygt igen. Pludselig var jeg
bekymret for mit arbejde
frem for at tænke på mit
barn, og jeg lå vågen om
natten og spekulerede,”
fortæller hun.
psykologen hjalp
kamilla havde tidligere talt
med den psykolog, der er
tilknyttet kræftafdelingen
på hospitalet, og hun kontaktede
hende igen for at bede
om råd.
”Psykologen gjorde det
klart for mig, at jeg ikke kan
forvente, at arbejdsgiveren
forstår, hvordan det er at
have et kræftsygt barn, og at
jeg derfor selv bliver nødt til
at melde ud, hvor meget jeg
kan klare,” fortæller kamilla
og hun supplerer:
”børnekræftverdenen er
uforudsigelig, fordi du aldrig
ved, hvad den næste scanning
eller blodprøve viser,
og den passer derfor dårligt
med arbejdslivets vagtskemaer
og deadlines.”
efter samtalen med psykologen
kunne kamilla selv
mærke, hvor hendes grænser
eksperterne
Charlotte Jensen
Charlotte Jensen er privatpraktiserende psykolog
i Århus og arbejder på Århus sygehus i
det palliative team, der behandler meget syge
patienter. Hun sidder også i kræftrådgivningen
og har en bog på vej om familier med kronisk
syge børn.
kurt Hansen
kurt Hansen er sekretariatsleder i organisationen
’Familier med kræftramte børn’ (Fmkb).
Han har selv været igennem et forløb med
en leukæmiramt søn og i en årrække været
formand for Fmkb, der ofte bliver kontaktet
af medlemmer, der har problemer i forbindelse
med orlov fra arbejdet.
lå i forhold til at arbejde. Hun
henvendte sig til arbejdspladsens
personaleafdeling,
og i samarbejde med chefen
gav de kamilla en ny, fleksibel
ordning, som betyder, at
hun kan arbejde på nedsat
tid med frihed til at gå, hvis
det bliver nødvendigt.
Støtten betyder meget
”når du har været igennem
et langt kræftforløb med dit
barn, virker et problem med
chefen måske som peanuts,
men det er alligevel en stor
støtte at kunne få fuld opbakning
fra sin arbejdsplads
hele vejen igennem,” siger
kamilla.
i dag vil hun råde andre
forældre i den samme situa-
tion til at tage imod rådgivning
og psykologhjælp og
vente med at begynde med
at arbejde igen, til de er klar.
”Hvis du begynder, før du
er klar, eller har for meget at
lave, ender det bare med, at
du får et nyt nederlag, og det
har du ikke brug for,” siger
hun.
Kamilla er anonym, og navnet
er derfor opdigtet. Redaktionen
kender hendes identitet.
tema: arbejde
19

af Johan rasmussen, Foto: Jacob nielsen
Din egen historie
maN
LæReR
aT
HOLDe
FaST
i LiveT
Det er som at være midt i en ond
drøm – bare i vågen tilstand, siger
Filippas mor. Hendes otteårige
datter fik konstateret kræft i 2007,
og familien har været igennem et
langt, hårdt forløb. De har også lært
at være ærlige og tage imod hjælp.
21

22
Sygdommen truer et kort øjeblik med at ødelægge
den gode fredagsstemning i det stråtækte
hus i Hillerød. Otteårige Filippa tager
en hånd op for øjnene og siger få det væk, da
hendes mor, Anette, har taget den flydende
kemo ud af køleskabet for at vise os den.
Anette siger, at kemoen hver
dag minder familien om Filippas
lange sygdomsforløb og
prikker til den angst, som alle
forældre med kræftsyge børn
bærer rundt på, fra de vågner,
til de går i seng.
Filippa glemmer hurtigt medicinen
og lyser op i et smil, da
hun iført blå spejderunifom kravler ned i sin nye sovepose.
Hun skal på sit livs første spejderlejr, og forventningens
glæde er i dag langt større end den grimme smag fra den
flydende kemo.
Filippa er en glad pige, som stolt klippede snoren over til
åbningen af Tivolis særlige dag for ’Familier med kræftramte
børn’ i april. De sidste to og et halvt år har dog været en
lidt mere alvorlig rutsjebanetur. Med op- og nedture, hårde
perioder og stor lettelse, når en operation var vel overstået .
Svært at fatte
I slutningen af 2007 sad Anette og stirrede ud på Trianglen
på Østerbro fra et vindue på Rigshospitalet, mens tårerne
pressede sig på. Hun forsøgte at fokusere på livet uden for
kræftafdelingen og vende blikket bort fra de skaldede børn
og de triste ansigter hos de andre forældre og lægerne.
Anette Madsen og manden Lars Riis var i chok.
Dagen før var Filippas bule på maven blevet scannet, og
lægerne havde konstateret, at deres dengang femårige datter
havde en knude i maven, og nu skulle hun på Rigshospitalet
for at få afklaret, om den var ondartet.
”I skal sørge for at skaffe pasning til jeres andre børn,”
lød en af beskederne fra lægen, som overbragte den første af
en lang række af triste nyheder til familien.
”Der går et stykke tid, før man forstår det – kan det være
rigtigt? Hvorfor os?,” fortæller Anette og fortsætter:
”Samtidig måtte vi hanke op i os selv, fordi vi også har
andre børn. Jeg havde
”Der går et stykke tid, før
man forstår det – kan det
være rigtigt? Hvorfor os?”
behov for at ringe til min
familie og fortælle, hvad
der var sket, og vi gik
på skift ud i haven for at
ringe og græde. Vi talte
ikke så meget sammen,”
husker Anette, da hun
sidder og genkalder sig
begyndelsen af sygdomsforløbet.
Familien blev indlagt om mandagen, og om fredagen åbnede
lægerne for Filippas mave og konstaterede, at den værste
frygt desværre var velbegrundet. Filippa havde kræft,
og hun havde en meget stor knude, som lægerne ikke turde
røre ved, fordi det kunne være livstruende for den lille pige.
Nu skulle en specialist i England analysere prøverne for at
finde ud af, hvad Filippa præcist fejlede.
Beredskab mod krisen
Forældre, som ikke har prøvet at få denne besked, vil sikket
have svært ved at forstå, hvordan man klarer det, hvordan
undgår man at gå ned i et sort hul, blive vanvittig eller løbe
skrigende derfra?
Anette har haft lysten til at flygte, men hun er naturligvis
blevet. I dag kan hun se tilbage på, hvordan familien etablerede
et beredskab for at klare krisen.
”Der går et angstberedskab i gang. Hvordan skal vi klare
den, hvad gør vi nu? lyder spørgsmålene. Vi ringede til gode
venner, familie og til Filippas bedste veninde. Man bliver
nødt til at bede dem, som er tæt på, om at hjælpe og f.eks.

passe de andre børn,” siger Anette, som også forklarer, at de
har været meget omhyggelige med, hvem de har lukket ind i
deres liv i denne krise.
”Vi har venner, vi ikke ser mere. Du bliver meget bevidst
om, hvad du har brug for, og hvad du ikke har brug for, når
du har et kræftsygt barn. Jeg har ikke brug for smalltalk,
men har kun brug for mennesker, som på den ene eller anden
måde kan give mig noget,” siger Anette.
Lars er enig.
”Nogle mennesker er søde og er kommet med aftensmad
til os, men så slår de sig også ned og vil drikke kaffe, og så
er det ikke nogen hjælp. Og så er der dem, som siger, sig til,
hvis der er noge vi kan gøre, men det er ikke en rigtig hjælp,
i forhold til at de gøre, noget af sig selv,” siger han.
vred på far og mor
Da Filippa vågnede fra narkosen på Rigshospitalet, ville hun
ikke tale med noglen. Hun ignorerede sin mor og far og kiggede
den anden vej, og sådan gik der to dage. En læge sagde,
at hvis hun ikke snart sagde noget, måtte de tilkalde en
psykolog. Her viste det sig igen, at familiens filosofi om ikke
at isolere sig, men i stedet bede om hjælp virkede. Anettes
søster og en sød ældre dame fra familiens nabolag blev
tilkaldt og var alene med Filippa. Da Lars og Anette kom
tilbage, blev de mødt af en smilende pige i en kørestol.
Hun var blevet glad igen, men havde været vred på sine
forældre og på lægerne, fordi det gjorde ondt, og fordi hun
”havde en slange ud af sig,” som hun sagde, og det havde hun
ikke fået noget at vide om.
”Det er vigtigt at fortælle børnene, hvad der skal ske. Du
skal sige, det kommer til at gøre ondt, og ja, du mister håret.
De opdager det alligevel,” siger Anette.
Lars siger også, at ærligheden er eneste vej.
”Hun har også spurgt, hvad jeg vil gøre, hvis hun dør. Det
vil jeg blive rigtig rigtig ked af, svarer jeg så, og så er hun ligesom
hurtigt videre og tænker på noget andet,” forklarer faren.
Rhabdomyosarkom
rhabdomyosarkom er en ondartet svulst
udgået fra muskelvævet eller musklernes
støttevæv. rhabdomyosarkom er en sjæl-
den sygdom, som hvert år rammer fem-
seks børn i danmark. Svulsten optræder
lige hyppigt hos drenge og piger. årsagen
til, at svulsten udvikles, kendes ikke.
Din egen historie
mellem Hillerød og Skejby
Filippa mistede også håret. Det viste sig, at hun led af den
ondartede svulst Rhabdomyosarkom, som kun ca. fem børn
bliver ramt af om året. På grund af personalemangel på
Rigshospitalet skulle pigen behandles på Skejby Sygehus i
Århus. I næsten et halvt år var alt, der mindede om et normalt
familieliv, sat på standby. Da først Filippa havde prøvet
at få kvalme og kaste op af kemoterapien en gang, måtte
Anette nærmest slæbe den grædende pige ud på bagsædet,
når turen gik mod Århus. På hjemvejen tre dage efter kunne
Anette græde det meste af vejen, mens Filippa udmattet sov
på bagsædet. Familiens liv svingede som et pendul mellem
Århus og Hillerød.
”Anette tog den hårde tørn, men jeg var jo følelses-
23

24
mæssigt med hele tiden. Du tænker på det hele tiden, du
tænker på døden, også når du er på arbejde. I begyndelsen
er alt sort, men du rejser dig stille og roligt igen. Jeg har
for eksempel brugt mine kolleger til at hælde af på, og det
hjælper at fortælle de samme historier igen og igen,” siger
Lars, som heller ikke holder sig tilbage for at fortælle om sin
situation over for kunder på jobbet – hvis du er ked af det,
kan du lige så godt være ærlig, mener han.
Familien vigtigere end parforholdet
Både fysisk og mentalt var Anette og Lars væk fra hinanden.
”Du har ikke et parforhold i sådan en situation. Det bliver
et skematiseret forhold – du gør det, og jeg gør det. Jeg
blev også mere intolerant over for Lars, jeg blev f.eks. sur
på ham, hvis jeg mente, jeg
havde sagt noget til ham,
som han så havde glemt.
Du er jo meget stresset, og
det påvirker en meget. Jeg
gik ind i min egen verden,
og jeg fik f.eks. frosset Filippas
æggestok ned,” siger
Anette.
Hun har læst diplomuddannelse i ledelse og har bl.a. lært
at god ledelse også handler om at acceptere forskellighed,
og den filosofi har hun overført til sit eget private liv.
”Lars har gjort et stort stykke arbejde ved at tage sig af
vores to drenge, det kan jeg se i dag, men på et tidspunkt var
jeg mere intolerant over for ham,” siger hun.
Lars og Anette har dog ikke prioriteret at være alene for
at dyrke parforholdet.
”I denne periode har vi ikke behov for at sidde og kigge
på hinanden over en bøf. Vi har jo også to andre børn, og vi
har mere behov for at være en familie,” siger Anette. Hver
lørdag løber forældrene en tur sammen i skoven.
Faser i Filippas sygdom
2007 2008 2009 2010
Filippas mave buler ud, og
en praktiserende læge får
sendt hende til scanning.
Det konstateres, at hun
har en knude i maven.
Lægerne på Rigshospitalet
konstaterer, at knuden
er ondartet. En specialist
stiller diagnosen rhabdomyosarkom
- en ondartet
svulst, som kun rammer
omkring fem børn om
året.
Kemoterapi og strålebehandling
på Skejby
Sygehus.
Lægerne forsøger at
fjerne svulsten, men den
sidder så tæt på hovedkranspulsåren,
at det ikke
kan lade sig gøre at fjerne
den helt, med mindre de
skal fjerne hendes ene
ben, hvilket de heldigvis
ikke gør.
Operation af knuden
”Knuden har sat sig omkring hovedkranspulsåren, og det
kan blive nødvendigt at fjerne hendes ben for at få den væk,”
sådan lød beskeden fra lægerne til de hårdt prøvede forældre,
da kemoterapien endelig havde gjort det muligt at operere
kræftknuden væk i 2008.
”Lægernes fokus er jo bare at gøre patienten rask, og
så kan det godt være, der ryger en arm eller et ben. For os
var det forfærdeligt, vi er en aktiv familie, og det ville være
uoverskueligt, hvis Filippa skulle undvære et ben. Jeg kunne
ikke sove om natten og havde mareridt om løse lemmer,”
fortæller Anette, der også havde svært ved at nyde at se
Filippa løbe rundt, for hvad nu, hvis det er sidste gang. Og
Lars har optaget film med datteren på cykel og i alle mulige
aktive situationer for
at holde fast i min-
”I denne periode har vi ikke
behov for at sidde og kigge
på hinanden over en bøf.”
Nye scanninger viser, at
Filippa har fået fem små
knuder i maven. De bliver
alle fjernet ved en vellykket
operation.
derne.
Til forældrenes
store lettelse lykkedes
operationen,
uden at Filippa måtte
ofre site ben, og
hun er i dag i fuld
bevægelse og mere rask end længe.
Hun er dog ikke færdig med behandlingen, for efter den
store operation fik Filippa fjernet fem små knuder i maven
og er stadig i kemoterapi.
Anette og Lars fokuserer på de små opture og smilene
i hverdagen – som f.eks. når Filippa synes, at det er sødt af
lægen at sende postkort til hende fra Frankrig, for det er jo
ellers der, man danser så meget, som hun siger.
”Du lærer at handle, og du lærer at holde fast i livet” siger
Anette.
En scanning viser, at
Filippa har nogle ”sorte
pletter” på lungerne. Det
kan være arvæv fra knuder,
der er blevet slået ned
af kemoterapien. Filippa
får dagligt kemo, og hun
skal snart scannes igen for
at kontrollere pletterne på
lungerne.

filippaS familie
oliver, 10 år
oliver går i 2. b. Hans yndlingsfag
er idræt, fordi man bevæger
sig, og fordi han godt kan lide
sport. Han går til fodbold i fif.
anette madsen, 42 år
filippa, 8 år
teknisk assistent, læser diplomuddannelse
i ledelse. Hun
har siden 2007 haft orlov fra
lHj consult – et rådgivende
ingeniørfirma. anette løber
mellem 35 og 50 kilometer om
ugen og nyder fornemmelsen
af at være blevet godt træt i
benene og luftet igennem i
hovedet.
Hun går i 1. b og kan bedst
lide matematik. Hun kan lide
at sjippe, danse, se ramasjang
i fjernsynet, og så går hun til
spejder.
Silas, 6 år
Din egen historie
går i 0. klasse. Han er
god til tal og til at tegne,
og så kan han godt lide
computerspil. Silas går
til fodbold i fif.
lars riis, 44 år
telereparatør og indkøber i
firmaet ofS fitel danmark
a/S, som bl.a. sælger, udvikler
og producerer optiske fibre.
det meste af hans tid går med
at arbejde og være sammen
med familien. Han holder sig
i form ved at løbe.
25

SOMMERMENu
TIL GæSTERNE
tekst: vivi schou, Foto: maria P
i behøver ikke gå på restaurant for at få en lækker
middag. knus har bedt kokken fra den prisbelønnede
restaurant babette i vordingborg afsløre et par gode
opskrifter til en menu med sommerens friske råvarer.
sPis gODt: sommermad
27

28
dampede muslinger og råkost af blomkål 6 pers.
du SKal bruge:
1½-2 kg friske blåmuslinger,
2 zittauerløg,
4-6 nye hvidløg,
1-2 gulerødder, lidt olivenolie,
1 kvist timian, 1 lille blomkål, 3 kviste
estragon, 1 spsk. mandler, salt og peber.
ask muslingerne, tjek, at alle muslinger-
Vne er lukkede, for så er de levende. Rens
hvidløg og løg samt gulerødder, og snit dem
fint. Kom dem i en gryde, og sautér dem i olivenolie.
Tilsæt muslinger og timian, læg låg på
gryden og damp, til alle muslingerne er åbne.
.
Muslingerne skulle gerne selv danne en lage,
hvis ikke, så tilsæt 1½ dl vand. Pil muslingerne
ud af skallen. Anret muslingerne i en skål,
sigt lagen op i en skål, lad lagen køle af. Riv
blomkålen på et groft råkostjern. Hak mandler
og estragon, drys over muslingerne, og tilsæt
lidt af lagen
iscreme af hindbær og dansk honning
du SKal bruge:
400 g hindbær (frosne),
2 spsk. nyslynget dansk honning,
3-4 dl økologisk piskefløde
år du har spist dig mæt i nyplukkede
Nhindbær og stadig har en del i overskud,
så frys dem ned og brug dem til denne hurtige
iscreme.
Blend – hurtigt i en foodprocessor – hindbær
og honning. Hæld fløde i, til en tyk cremet
konsistens. Pynt evt. med friske hindbær og
citronmelisse eller mynte.
Serveres med det samme.
4 pers.

4 pers.
4 pers.
sPis gODt: sommermad
pot au feu med vagtel
du SKal bruge:
4 vagtler, 100 gram bacon, 1 porre, 1 gulerod,
1 løg, 1 stang blegselleri, 2 tomater, ½ flaske
hvidvin, 2 dl vand, 1 krydderbuket (bind porreblade
omkring lidt timian, salvie, persillestilk,
peberkorn og allehånde)
garniture: 100 gram gulerødder, 100 gram
majroer, 100 gram bolchebede, 100 gram
gulbede, pynt med ramsløg.
el vagtlen i bryst og lår. Skær bacon i tern,
Dog rist dem i en stor kasserolle. Brun vagtelstykkerne
af i kasserollen. Rens urterne,
og skær dem i grove tern. Skyl tomaterne
og skær dem i både. Sautér urter og tomater
sammen med vagtlen, og tilsæt hvidvin
og krydderbuket. Kog det op, og læg låg på.
Lad det småsimre i ca. 15 min. Tag vagtlen
op, og sigt bouillonen over i en anden gryde.
Garnituren: Skræl gulerødder, gulbede og majroer.
Kog grøntsagerne møre i vagtelbouillonen.
Lun vagtlerne sammen med grøntsagerne.
Spis groft brød til.
æbleispinde
du SKal bruge:
4 stk. lakridsrod, 1 æggeblomme, 25 gr.
flormelis, ½ stang vanilje, 2 dl. fløde, 25 gr.
smeltet hvid chokolade, 50 gr. fin æblepuré,
mørk chokolade til overtræk.
land æg, flormelis, fløde og vanilje sam-
Bmen. Pisk det hele til flødeskum,og vend
massen sammen med den smeltede chokolade.
Find 4 æggebægre og læg lidt æblepuré
i bunden, og fyld dem herefter med ismassen.
Stik en lakridsrod i hver af dem, og sæt dem på
frost i min. et døgn. Tag isene ud af formen, og
dyp dem i smeltet mørk chokolade, og stil dem
på frost igen.
29

klumme
uD meD sproget
30
rie Helmer nielsen er vært på
tV2 lorry og mor til en datter
på 12, en bonusdatter på 14 og
en bonussøn på 15 år.
Nogle gange skal der ikke mere til end et
ja, når man typisk ville sige nej. Andre
gange må man tage mere drastiske metoder
i brug, som for eksempel pandekager
til aftensmad eller penalhuse i køleskabet.
uanset om det er store eller små afvigelser
fra normalen, vækker det som regel lykke hos børn,
når mor og far gør noget uventet. (Selvfølgelig ikke, hvis det
uventede består i at blive rasende eller inddrage lommepengene,
men hvis det er positive overraskelser, virker det næsten
altid som tryllestøv på dårligt humør).
Jeg husker for eksempel selv med stor glæde tilbage på, dengang
min mor løj (!!) for min skyld for at redde mig fra en
legeaftale, jeg ikke selv kunne overskue at komme ud af. Min
mor er ellers en dame med meget høj moral, så det var ikke
hverdagskost, men lige der tænkte hun ud af boksen og gjorde
noget, der kom fuldstændig bag på mig, på den fede måde.
Nøhj, hvor var det fantastisk som lille pige at opleve den form
for mirakel på en helt almindelig regnvåd onsdag …
Da jeg var barn i 70´erne, var der faktisk en hel by, hvor alting
var modsat af, hvad det plejer at være. Det foregik på tv
tag en tur til
Omvendtslev
med Poul Nesgaard i sort
hornbrille i hovedrollen.
Byen hed Omvendtslev, og
alle mennesker gik baglæns, og
alting vendte på hovedet.
Et fantastisk univers for børn, og
heller ikke så skidt at lære noget af som
voksen.
Jeg har selv taget lidt af det med mig i mit liv som
mor. For eksempel vidste mine børn udmærket godt, at
der var sure forældre i farvandet, når de plagede om en ekstra
tur i poolen på vores sommerferie i Frankrig for år tilbage.
Håret var lige blevet tørt, alle var endelig i tøjet og
poolen skulle møjsommeligt overdækkes for natten. Så nej,
de kunne ikke liiiige ta´ en dukkert til. Og en til. Og …
Men det var jo ferie, så en aften tog vi fusen på dem. I stedet
for vrisne voksne fik de forældre, som var ude på ballade.
Min mand og jeg tog hinanden i hånden og sprang i poolen
med alt tøjet på! Jublen ville ingen ende tage! Og børnene
taler stadig om det, her flere år efter.
Pointen er selvfølgelig ikke, at du skal til at tage brusebad
i habit eller ligefrem lyve for at vinde dit barns hjerte.

Mindre kan
sagtens gøre
det. En vingummimad
i madkassen, når drillenissen
er på besøg i december. Et
ja, når automatpiloten plejer at sige nej. En redning, når barnet
har lovet for meget. Dessert før aftensmaden. Forældre, der leger
børn og plager om at være længe oppe. Eller tagfat rundt i
hele hytten i stedet for skældud, når dit barn har glemt at tage
ud af opvaskemaskinen.
Der er masser af muligheder, og de små uventede indfald, der
rusker rutinen, kan være lige det, der tager brodden af en sur
og stresset hverdag, får børneøjne til at skinne, og dig til at føle
dig som verdens bedste mor eller far. Så Omvendtslev – here
we come!

Hjælp os med det sjove. Sms “FSJOV” til 1212 og støt med en 50er.
Så gør du dit til, at familier med kræftramte børn kan være sammen om andet end sygdommen. Læs mere på fmkb.dk
Det koster 50 kr. + trafiktakst, der er 14 dages fortrydelsesret.Tjenesten udbydes af Familier med kræftramte børn, Århusvej 51, Postboks 30, 8643 Ans By. Tlf. 86946930