Åben Knus nr. 2 - Familier med kræftramte børn

fmkb.dk

Åben Knus nr. 2 - Familier med kræftramte børn


NR 2

2010

Peter Aalbæk:

”Jeg kan ikke

sige neJ til

mennesker”

Da Filippa på

8 år fik kræft

mød familien

Tema:

Kom godt

tilbage på job

familier med Kræftramte børn

Klumme: Gør noget andet, end du plejer! · Spis hotdog og støt ‘Familier med

kræftramte børn’ · Hvad skal du sige til chefen om dit syge barn? 7 gode råd ·

Sommertur til Cirkus arena · Opskrifter – flyt restauranten hjem i stuen

1


Do you get the picture?

8 fotografer - mange flere muligheder

Skal man spare – skal man spare de rigtige steder!

Gå ind på erikbjorn.dk og få hele billedet!

eller kontakt os på 3587 0050


08

inD HOLD

nr 2 2010

20

12 26

07 det sker

i løbet af sommeren tilbyder ‘familier med

kræftramte børn’ mange gode ture og arrangementer

for organisationens medlemmer.

tag f.eks. med i cirkus eller ud at fiske.

08 møde med

peter aalbæk

”jeg har en kristen forpligtelse til at hjælpe”.

filmproducent peter aalbæk donerer altid

penge til gode formål og mener, social

ansvarlighed handler om at være god i hverdagen

og tage sig af andre mennesker.

12 Hotdog for en god sag

på den nationale hotdog-dag går alle penge

fra salget af pølser til ‘familier med kræftramte

børn.’

16 tema: arbejde

Hvis dit barn bliver sygt, er det en god idé at

involvere arbejdspladsen i situationen med

det samme. læs temaet, og få de gode råd til

både sygemelding og tilbagevenden til jobbet.

20 familieportræt

man lærer at holde fast i livet. det siger

filippas mor, efter at hendes otteårige datter

fik konstateret kræft i maven. læs den

rørende historie.

26 Spis godt: Sommermad

få de lækre opskrifter fra kokken på

restaurant babette med hindbær, muslinger

og vagtler.

30 Klumme:

overrask børnene

journalist og tv-vært rie Helmer opfordrer

til at sige ja, når man plejer at sige nej. eller

hvad med en tur i poolen med tøj på – til

glæde og overraskelse for børnene.

3


4

en varm velkomst

Smil

på tværs og på trods

Hvad vil det egentlig sige at tage et socialt ansvar? For Peter

Aalbæk handler det om at være god i hverdagen og give folk

plads på trods af forskellighed. Han føler også, det er hans

pligt at give donationer til godgørende formål som Læger

uden Grænser og Humor mod Aids. Sidstnævnte støttede han

på ægte Aalbæk-maner ved at lægge balde til en tatovering,

og den happening indbragte 35.000 kr. til Aids-bekæmpelse.

Den tilgang kan vi godt lide i ’Familier med kræftramte børn’,

for selvom verden ser sort ud, og man har en alvorlig sygdom

inde på livet, forsvinder evnen til at smile ikke. Faktisk kan

livets absurditet nogle gange forstærke behovet for at vende

tingene på hovedet og grine af tossede ting. Når ens barn er

sygt, lærer man at nyde nuet, og sammenhold bliver vigtigere

end den rette etikette.

Du kan i dette nummer af Knus møde en familie, der er

blevet udfordret af den sjældne kræftsygdom Rhabdomyosarkom,

som deres datter Filippa på otte år lider af. Det er på alle

måder en rørende historie med mange helte, både store og

små, og mor Anette Madsen fortæller, at med et sygt barn

fokuserer man på opturene, og man lærer at holde fast i livet.

Inden du lægger bladet på hylden, så læs også Rie Helmers

klumme om at overraske børnene ved at gøre det modsatte

af, hvad du plejer. Hvorfor skal alting være så forudsigeligt?

Giv børnene et ja, når du forventes at afvise et forslag om

flere is. Hop i bølgen blå med tøj, på eller put noget uventet i

madpakken. Det er de sjove ting, vi husker. Og det er smilene

i hverdagen, der får det hele til at glide lidt lettere.

God fornøjelse med dette nummer af Knus,

Kurt Hansen, sekretariatsleder

Familier med kræftramte børn

NR 2

2010

Peter Aalbæk:

”Jeg kan ikke

sige neJ til

mennesker”


Da Filippa på

8 år fik kræft

mød familien

Tema:

Kom godt

tilbage på job

Klumme: Gør noget andet, end du plejer! · Spis hotdog og støt ‘Familier med

kræftramte børn’ · Hvad skal du sige til chefen om dit syge barn? 7 gode råd ·

Sommertur til Cirkus arena · Opskrifter – flyt restauranten hjem i stuen

1

Knus udgives af organisationen

Familier med kræftramte børn’.

Magasinet er tænkt som et inspirerende

åndehul i hverdagen til organisationens

medlemmer. Og for alle

andre som et indblik i den verden,

familier med kræftramte børn lever i.

Du kan læse mere, blive medlem eller

på anden måde give din støtte på

www.fmkb.dk

KOLOFON:

Familier med kræftramte børn

Århusvej 51, Postboks 30

8643 Ans By

Tlf.: 8694 6930

Fax: 8694 6230

E-mail: info@fmkb.dk

www.fmkb.dk

ansvarshavende redaktør:

Kurt Hansen

Redaktion:

Kurt Hansen

Mille Madsen, Datagraf

Mette Nexmand, Datagraf

Lars Weis

Skribenter:

Mille Madsen

Johan Rasmussen

Rie Helmer Nielsen

Fotografer:

Jakob Nielsen

Maria P

Per Bundmann

familier med Kræftramte børn

124339_Knus_1_2.indd 1 19/05/10 12.22

Design, produktion og tryk

Datagraf

Energivej 75

8963 Auning

Tlf:. 8795 5555

www datagraf.dk


VM2010 VM2010

SYDAFRIKA

SYDAFRIKA

PÅ PÅ BANEN BANEN NU! NU!

KØB DET HVOR DU KØBER DIT SE OG HØR


6

DetSKeR

i løbet af sommeren tilbyder ‘familier med kræftramte

børn’ mange gode ture og arrangementer

for organisationens medlemmer.

Store

actiondag

5. juni

På fars dag inviterer ’Familier med

kræftramte børn’ til en rigtig mandedag

med hestekræfter og store køretøjer.

På Hvorup Kaserne kan medlemmerne

prøve at køre i Land Rover og militærkøretøjer

i øvelsesterrænet, og bagefter

er der mad og underholdning.

Sted: Hvorup Kaserne kl. 10.00-15.00

cirKuS arena

20. juni

Familier med kræftramte børn’ har

haft et godt samarbejde med Cirkus

Arena i en årrække. Også i år inviterer

vi til et arrangement, der tager særligt

hensyn til de syge børn. Der er god

plads i teltet, og børnene kan besøge

staldene og hilse på dyrene før forestillingen.

I år hedder Arenas program:

”Cirkus for Millioner”, og de lover et

show af international klasse med bl.a.

kinesiske akrobater, brasilianske motorcykelartister

og zebraer, dromedarer

og araberheste.

Sted: Odense kl. 11.00-14.30

familieweeKend

17. - 19. september

Familier med børn i intensiv behandling

eller børn, der netop har afsluttet

hospitalsbehandling kan komme med

på en dejlig weekend på Middelfart

Resort og KonferenceCenter. ’Familier

med kræftramte børn’ arrangerer Piratweekend,

hvor der både bliver skattejagt

for børnene og tid til at slappe

af og hygge sig. Der er plads til 25-30

familier.

Sted: Middelfart Resort kl. 16.00

Store mededag

21. august

Dette arrangement er for alle fiskeinteresserede.

Sæt madding på krogen

og tag med til Skyggehale Lystfiskersø

mellem Silkeborg og Ikast. Dagen

byder også på sjove oplevelser for dem,

der ikke vil fiske, men bare være med.

Sted: Skyggehale kl. 9.30-15.30

Sejltur

med tenna ii

14. august

Få en sommeroplevelse med skumsprøjt

og frisk vind i håret. I august

tager skipper Gunnar Nielsen ’Familier

med kræftramte børnmed på sit skib

Tenna II. Vi kommer f.eks. tæt på Alrø

og Hjarnø og oplever det interessante

fugle- og dyreliv.

Sted: Horsens Havn kl. 13.00-16.30

weeKend

for SøSKende

24.–26. september

Som søskende til et barn med kræft,

kan man have brug for lidt ekstra opmærksomhed

en gang imellem. Derfor

arrangerer ’Familier med kræftramte

børn’ en hel weekend for de store søskende

mellem 8 og 15 år i LEGOLAND

Village. Børnene får masser af tid til

leg, og der er også planlagt gruppesamtaler

med en psykolog om

børnenes særlige situation.

Sted: Billund kl. 17.00


Vi er glade for

at kunne hjælpe...

174.706,35 kr.

www.radiohorsens.dk

I uge 9 satte Radio Horsens

alt ind for at hjælpe FMKB

- og alle vores lyttere støttede

godt op om projektet.

TAK!

7


tekst mille madsen, Foto: Jacob nielsen

møDe meD Peter Aalbæk

”Jeg gør det,

fordi jeg er

socialdemokrat

og kristen”

Den barske filmproducent er slet ikke så skrap endda.

i hvert fald ikke, når det kommer til at donere penge til

den gode sag eller hjælpe folk omkring sig. Pligtfølelse

og omsorg for mennesker driver ham.

9


10

Om PeTeR

Peter aalbæk, 54 år

filmproducent og medstifter af

Zentropa.

daglig leder af Zentropa-koncernen,

står for drift, salg og personalerekruttering.

Zentropa ejes 25 pct. af peter

aalbæk og lars Von trier, 25 pct.

af medarbejderne og 50 pct. af

nordisk film.

peter aalbæk er gift med arkitekt

lise palm og har tre børn.

da danmarks radios p3 lavede ”Humor

mod aidS” donerede peter aalbæk sin

ene balde til det gode formål. for at

få tatoveret nordisk films logo på sin

krop fik han indsamlet 15.000 kr. fra

lytterne. nordisk film spædede op med

20.000 kr.

CSR-politik, min bare ...,” udbryder Peter

Aalbæk, da han får spørgsmålet, om

en virksomhed bør have en nedskrevet

politik for det sociale ansvar.

”For mig er det at give andre mennesker

penge eller opmærksomhed en naturlighed.

Jeg gør det af pligt, og fordi jeg

tror på, vi alle er en del af et fællesskab.”

Knus er taget på besøg hos Zentropa til en snak med

Peter Aalbæk om social ansvarlighed og at donere penge

til godgørende formål eller foreninger som Amnesty, Røde

Kors og ’Familier med kræftramte børn’.

Interviewet er knap kommet i gang, før Peter Aalbæk bliver

afbrudt af en af sine medarbejdere, der vil snakke med

ham om en sag. Peter lytter og smiler, men da manden kan

se, bossen er optaget, siger han:

”Som vi siger i Grønland, jeg kan se, du stinker i dag.”

Peter Aalbæk klukker og aftaler at mødes med kollegaen

senere. Rundt omkring i Zentropas kantine er der heftig aktivitet,

og Peter Aalbæk befinder sig godt i sofaen med de

kreative mennesker omkring sig. Han fortæller, at ikke alle

er lige veluddannede, ressourcestærke eller filmskolede.

”Social ansvarlighed handler for mig om at tage ansvar

i det daglige. På Zentropa er vi f.eks. meget fokuserede på,


” Den, der vil betale til Kattens Værn,

er jo velkommen til det, men det er

ikke noget for mig.”

om vores hold afspejler samfundet. Vi skal have den samme

andel af handicappede, eks-kriminelle, seksuelle minoriteter

og udlændinge som resten af Danmark.”

Når det kommer til donationer i form af kontante pengebeløb

eller abonnementer til foreninger, så kan Peter Aalbæk

ikke sige nej til folk, der laver indsamlinger på gadeplan, og

han støtter fast Amnesty International, Røde Kors og Læger

uden Grænser.

Hvorfor lige de organisationer?

”Det er ingen bevidst strategi. Men jeg har da taget en

beslutning om, at jeg vil støtte mennesker, der har virkelig

brug for hjælp. Den, der vil betale til Kattens Værn, er jo velkommen

til det, men det er ikke noget for mig. Nå ja, så har

jeg jo også lige solgt min venstre balde som en del af Humor

mod Aids, som P3 havde sat i sving. Lytterne gav 15.000 kr.,

og så supplerede Nordisk Film op med 20.000 kr. Det var

deres logo, som jeg fik lavet. Det må gerne både være nyttigt

og sjovt. Humor kan være en genvej til mere alvorlige ting.”

Har danskere et ansvar for

at donere penge til humanitære formål?

”Det vil jeg mene, eftersom vi jo er et af de ti rigeste lande i

verden. De fleste er jo kun ramt af livsstilssygdomme, fordi

vi i bund og grund spiser og drikker for meget. Der burde

være råd til at give en check i ny og næ.”

Hvilke sager er der mest opmærksomhed omkring?

”Det er klart, at nogle organisationer har nemmere ved at

trænge igennem til et stort publikum end andre. Nogle fortællinger

er ligesom bare mere heroiske end andre. F.eks.

Læger uden Grænser. Den sag er nem at sælge. Så står de

der i kitler midt i krigen, det er stærke billeder og en god

sag.”

Undlader folk at støtte af berøringsangst?

”Nej, det tror jeg egentlig ikke. Man forholder sig jo til verden.

Som gammel købmand og pr-mand, ved jeg også, at et

personligt møde betyder alt. Jeg kan sgu’ ikke sige nej til en

frivillig på gaden, som beder om min hjælp. Hvis de børn,

der har kræft, gik på gaden og talte om det, er jeg sikker på,

det ville strømme ind med midler. Det lyder kynisk, men jeg

tror, det er sandt. Det er jo dem, det handler om.”

Tror du, de store,

landsdækkende indsamlinger skader de små?

”Altså, hvis vi giver til Haiti, så giver vi ikke til andre? Nej,

møDe meD Peter Aalbæk

det tror jeg egentlig ikke. Jeg tror, de er med til at skabe

en bevidsthed og en opmærksomhed, der minder os om et

grundlæggende ansvar. Og det fører til en bedre adfærd i al

almindelighed.”

”Personligt er jeg ikke den, der har lyst til at skilte med

mine donationer. Der kan godt gå for meget branding og pr i

den efter min smag. Jeg ville blive blufærdig, hvis jeg skulle

sidde der og være god officielt. Omvendt ved jeg, alle pengene

hjælper, hvad enten de er givet af et godt hjerte eller

med bagtanke på reklame. Så længe det er i den gode sags

tjeneste, kan man leve med meget.”

Har den økonomiske krise

ændret folks lyst til at donere penge?

”Det burde være ligegyldigt. Det er sgu ikke de 10.000 kr.,

der vælter maskinfabrikken i Herning.”

Hvad er der galt med CSR-politikker?

”Jeg synes, det burde være naturligt, at man gav en hånd,

hvor man kunne. Både økonomisk og menneskeligt. Nu skal

det hele lyde så helvedes rigtigt og formuleres som en politik

eller en erklæring. At hjælpe andre er også en glæde, som

giver en masse tilbage til en selv. Jeg prøver at lade det være

en del af den måde, jeg er på hver dag.”

”Det er da fint, at virksomheder støtter, fordi de kan se

en fidus i det rent reklamemæssigt, men personligt forholder

jeg mig til samfundet og de skæbner, der er i det – det gør jeg,

fordi jeg er socialdemokrat og kristen.”

aalbæks klumme

På Zentropas hjemmeside kan du læse

filmproducentens klumme med slagkraftige

holdninger til livets store og små spørgsmål.

Den seneste hedder ”Opgør med ladheden”

og slutter sådan her:

“Hvis alle udviser samfundssind og udøver

en indsats for kollektivet i stedet for at sidde

og surmule som aftenkaffemoralist i divaneseren,

kan vi udnytte vores økonomiske

ressourcer på steder som hospitaler og offentlige

anlæg.”

Se mere på zentropa.dkBlogsaalerusen

11


12

På den nationale hotdog-dag går alle pengene

til ’Familier med kræftramte børn’. i år bliver

arrangementet endnu større og flytter også til

aalborg mandag den 21. juni.

kontakt ‘Familier med

kræftramte børn

læs mere om sponsorater og

arrangementer på hjemmesiden

www.fmkb.dk.

eller kontakt os på tlf.: 8694 6930.


HOTDOG

FOR eN

GOD SaG

mennesker, musik

fra scenen og

kø foran pølsevognene,

som i

dagens anledning

sælger hotdogs for en 10’er. Stedet er

Axeltorv i København, og årsagen er

den store hotdog-dag, hvor fem pølsemænd

og et hav af frivillige arbejder

for at gøre dagen til en fest for de

fremmødte.

Idéen til en national hotdog-dag

kommer fra pølsemand og kok John

Jensen, der vil give den danske tradition

med pølsevogne og en ”varm

hund” på farten fornyet opmærksomhed.

I 2008 stiftede han Foreningen

for pølsevognens bevarelse, og i 2009

smeltede to gode sager sammen, da

han valgte at donere hele overskud-

tekst: mille madsen, Foto: Per gudmann Der er summen af

det fra hotdog-dagen til ’Familier med

kræftramte børn’.

”Det er to fluer med ét smæk, vi

vil gerne sætte fokus på den danske

nationalspise og samtidig støtte et

godt formål,” siger John Jensen.

Folkefest i solen

Det er vigtigt for John, at dagen bliver

hyggelig og sjov, og at de fremmødte

får en god fest i solen. Så der er underholdning

på scenen fra kl. 12 til 20,

kendte serverer hotdogs i pølsevognene,

og konkurrencer udfordrer de

pølseentusiaster, der tør. Man kan

også smage Johns hjemmelavede

remoulade eller nogle af hans hotdogvarianter

med salsa eller tzatziki.

I år gentager John Jensen og

Familier med kræftramte børn’ succesen

og har endda udvidet festen til

Det gODe projekt

også at foregå i Aalborg. Så mandag

den. 21. juni kan du komme og støtte

en god sag på en sjov måde.

”En hotdog koster 10 kr., men man

er da velkommen til at betale 20, hvis

man vil. Alle pengene går til ’Familier

med kræftramte børn’,” siger John

Jensen, der sidste år skrabede knap

60.000 kr. ind til organisationen.

Projekt bedre end girokort

Han synes, det giver mere mening at

lægge en arbejdsindsats frem for at

betale sig til god samvittighed.

”Hvis man gerne vil støtte en sag,

kan man jo altid smide et girokort,

men det synes jeg på en måde er for

nemt. Jeg føler, jeg får mere ud af at

yde en indsats og møde folk. Sidste år

kom der for eksempel en ældre dame

hen til mig og sagde, at hun var så

13


14

Det gODe projekt

glad for, vi gjorde noget for børn med

kræft, for hendes eget barnebarn var

sygt,” fortæller John Jensen.

”Alle mennesker i dagens Danmark

har sgu’ råd til at rive en dag ud af

kalenderen og støtte et godt formål,”

mener pølsemanden, der bliver opsøgt

at folk hele året, der kan huske ham

fra dagen eller fra morgen-tv, hvor han

fortalte om hotdog-dagen og samarbejdet

medFamilier med kræftramte

børn’.

Billige reklamekroner

Det er lykkedes John at få en bred

vifte af sponsorer til at levere råvarer

gratis til hotdog-dagen, og det kan

godt betale sig for dem at være med.

”Sidste år undersøgte Tulip, hvad

det havde givet dem af gratis pr, og det

var ikke småpenge, de havde sparet,”

siger John Jensen.

Mange virksomheder ved godt,

at det at støtte organisationer eller

foreninger, der hjælper nødlidende eller

syge, giver positiv opmærksomhed.

Så ’Familier med kræftramte børn

får en del henvendelser om projekter,

der skal kobles op på organisationens

arbejde. Nogle er gode, og nogle siger

de pænt nej tak til.

”Vi er glade for samarbejdet med

Foreningen til pølsevognens bevarelse,

fordi John er en seriøs samarbejdspartner

med en god forståelse for

vores medlemmer og for vores sag,”

siger Kurt Hansen fra ’Familier med

kræftramte børn’.

I år lægger 8 pølsemænd vogne

til projektet i København, og 4-5 i

Aalborg, og ambitionen er at sælge

over 7000 hotdogs. På sigt håber John

Jensen, at den nationale hotdog-dag

skal fejres i alle større byer i Danmark.

HiSTORieN BaG

pølsemand john jensen tog i

2008 initiativ til, at der skulle

være en national dag for hotdog-

gen. Han stiftede foreningen

for pølsevognens bevarelse og

arrangerede en dag med fest og

musik som markering af den

danske nationalspise.

i 2009 indgik john jensen et

samarbejde med ’familier med

kræftramte børn’, så alle indtæg-

ter fra dagen går nu ubeskåret til

organisationen.

foreningen for pølsevognens

bevarelse har over 20.000

medlemmer på facebook.

Se mere på

www.national-hotdogdag.dk.


ANDRE GODE projekter

Kalender 2010 med Kendte anSigter

12 fede biler, 12 kendte ansigter og 12 af de bedste fotografer. sådan lyder opskriften på årets flotte kalender, som er

udgivet til fordel for ’Familier med kræftramte børn’. initiativtagerne er fotografer hos erik bjørn & kompagni a/s.

alle involverede i projektet arbejder gratis, ligesom kalenderen trykkes kvit og frit hos grC graphic House a/s og

atm arktrykkeriet midtjylland a/s

salget startede i november 2009, og kalenderen kan stadig købes til 1000 kr. på www.fmkb.dk

penge i poSen

De danske skraldemænd i r98 og

renoflex-gruppen støttede ”Dansk

børnekræft uge 2010” ved at give

50 kr. pr. indsamlet ton papir til

Familier med kræftramte børn’.

ud over at kunne overrække en

check på 50.000 kr. til organisationen

gjorde projektet folk opmærksomme

på at rede papir til genbrug

frem for i skraldespanden til gavn

for miljøet.

auKtion i æteren

radio Horsens samlede 170.000 kr. ind til ’Familier med kræftramte børn’ i uge 9.

gennem auktioner på QXl.dk og opfordringer i æteren voksede beløbet støt, og

da slagteriarbejderne fra Danish Crown i Horsens ringede ind med ikke mindre

end 83.000 kr., var der jubel hos studieværterne.

15


16

SnaK

med din chef


Hvis dit barn får kræft, er det en

god idé at involvere arbejdspladsen

tidligt. Det kan give dig den

tiltrængte ro at få afklaret

forventningerne til jobbet.

give de fleste sved på panden, og alle forældre

kender til børns sygedage og bunker,

der hober sig op på bordet. Men hvis

dit barn får kræft, er det en mere alvorlig

situation. Så er det helt naturligt, at dit

overskud til nye projekter eller kollegial

sludder over kaffen daler. Nogle vælger at gå på nedsat tid,

andre tager orlov, og for alle gælder det, at der er vendt op

og ned på hverdagen.

Knus har bedt to eksperter komme med gode råd til,

hvordan man takler situationen bedst muligt. Og begge er

enige om, at dialogen med arbejdspladsen er alfa og omega.

Kurt Hansen, der er sekretariatsleder for ’Familier med

kræftramte børn’ (FMKB) og selv har mistet sin søn efter

et forløb med leukæmi, siger, at selv om alt virker uoverskueligt,

skal man huske, at man en dag vender tilbage til

arbejdet og en ny hverdag. Og man kan vælge at se på sin arbejdsplads

som et sted med ressourcer og hjælp i den svære

situation. Åbenhed omkring sygdommen og de konsekvenser,

den kan få for ens arbejdsliv, er vejen frem.

”Det er vigtigt at gøre det klart over for din chef, hvad

sygdommen indebærer. Et behandlingsforløb kan nemt vare

to til tre år, og så kan arbejdsgiveren lige så godt søge en

vikar med det samme, i stedet for at han har urealistiske forventninger

til dig,” siger Kurt Hansen.

Forståelse i starten

Heldigvis oplever medlemmerne af FMKB at mange

arbejdspladser er forstående og gør, hvad de kan, for at hjælpe.

I hvert fald i starten. Det kan knibe lidt mere med rummeligheden,

når behandlingen er overstået.

”Nogle får problemer med deres arbejdsplads, fordi

arbejdsgiveren ikke har forståelse for, at medarbejderen er

væk i flere år, eller det kan være svært at forstå, at man efter

et langt sygdomsforløb ikke kan yde det samme, straks man

vender tilbage på job,” fortæller Kurt Hansen. Desværre er

der også eksempler på, at forældre til kræftramte børn bliver

afskediget. Det er svært at bevise, at det er den direkte

årsag, men Kurt Hansen har hørt historier om strukturændringer,

kriser i virksomheden og andet, der kommer i

vejen for at beholde den berørte forælder på arbejdspladsen.

”Når det går galt, kan det være, fordi det ikke er blevet

gjort klart over for arbejdsgiveren, at sygdomsforløbet tager

meget lang tid,” siger Kurt Hansen og peger på, at man også

tekst: Johan rasmussen, illustration: mette bager Den almindelige travlhed på jobbet kan

7gode råd

for at bevare den vigtige kontakt til

arbejdspladsen er det godt at være

åben om situationen med et kræftramt

barn. følg psykologens 7 gode råd:

1 Fortæl tidligt din arbejdsgiver, at dit

barns sygdom kan betyde, at du kommer

til at være meget væk fra jobbet, og at

det er en længere periode.

2 Afklar med chefen, hvilke opgaver du

skal varetage i perioden.

3 Gør det også klart, at du måske ikke

kommer tilbage på fuld styrke med det

samme.

4 Sæt ord på, hvordan du har det, og

hvad du har behov for fra dine kollegaer.

Hvis du ikke vil tale direkte med folk om

det, så brug chefen som mellemmand.

5 Vær ærlig over for dig selv, og lad være

med at tro, du kan arbejde mere, end du

kan, når du har et kræftsygt barn.

6 Lad være med at stille for høje forventninger

til dig selv efter en lang sygdomsperiode;

pas på dig selv, og vær realistisk

i forhold til, hvad du magter.

7 Et længere sygdomsforløb kan gøre

det svært at vende tilbage til jobbet. Det

er bedre at skubbe sig selv i gang end

at vente for længe og måske glide ud af

arbejdsmarkedet. Små skridt er vejen

tilbage.

tema: arbejde

17


18

skal huske at tænke på opfølgende behandling og mulige sygedage,

når man snakker om tilbagevenden til jobbet. Som

forældre kan I være både fysisk og mentalt udmattede oven

på jeres barns kræftbehandling. Derfor er det også vigtigt

at tage et møde med arbejdsgiveren, hvor I fortæller, hvad

I kan og ikke kan magte på arbejdet, og om I evt. skal begynde

på nedsat tid.

Begynd med små skridt

Kurt Hansen mener, at selv om arbejdslivet kan virke

meningsløst i en svær tid, er det ofte en fordel at blive presset

til at begynde på arbejde igen.

”Det er godt, at der bliver stillet krav, for ellers er der en

fare for, at man aldrig kommer i gang igen,” siger han.

Det er dog ikke ensbetydende med, at man som forælder

med et sygt barn eller i sorg bare kan begynde på arbejde,

som om intet var hændt. Kurt Hansen siger, det er en god

idé, at man sammen med sin chef samler de nærmeste kolleger

og sætter nogle ord på, hvordan man har det, og fortæl-

Kamilla fik fuld opbakning

fra sin chef til at holde

orlov, da hendes barn fik

konstateret kræft. men

undervejs kom der en ny

chef, som havde en helt

anden holdning til den sag.

kamilla har et arbejde, hun

er glad for. Opgaverne er

udfordrende, og kollegerne

er søde. Da hendes barn

for omkring to år siden fik

konstateret kræft, og lægerne

præsenterede en toårs

behandlingsplan, var hendes

chef meget forstående.

”Du skal koncentrere dig

om dit barn og tage den tid,

det tager, sagde han. Det var

rart, for så kunne jeg parkere

den del af mit liv og bruge

tiden på mit barn,” siger hun.

Det var forholdsvis nemt

at få kommunen til at dække

kamillas tabte arbejdsfor-

tjeneste, og hun fik forlænget

orloven flere gange i forløbet.

”Ofte kunne vi kun se

nogle få måneder frem, så

ler, at kollegerne godt må stille spørgsmål, hvis det er sådan,

man ønsker åbenhed omkring sin situation.

”Hvis du ikke får talt med din chef og kollegerne, kan

sorgen blive et tabu, og du risikerer, at de gode kolleger, som

man før kunne tale med om alt, pludselig holder sig væk,”

siger Kurt Hansen.

mor på orlov, far på job

Psykolog Charlotte Jensen har stor erfaring med familier

med kræftsyge børn. Hun mener også, at det er en udfordring

at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, hvis ens

barn er alvorligt sygt.

Hendes erfaring er, at mødrene ofte tager orlov, når en

familie rammes af sygdommen, mens faren stadig går på arbejde.

Det kan betyde, at det bliver en større udfordring for

moren at vende tilbage til arbejdslivet.

”Mange mødre får en ny identitet. Deres identitet bliver

at være mor for et sygt barn, og deres arbejdsidentitet træder

i baggrunden. Mændene fortsætter oftere med at gå på

arbejde evt. på nedsat tid,” siger Charlotte Jensen. Hun påpeger

også, at hvis man orker det, kan det være en tiltrængt

pause fra sygdomsforløb og de svære følelsesmæssige udfordringer

at være lidt på sin arbejdsplads og koncentrere

sig om opgaver og hverdagsting.

Hun oplever, at især mødre får dårlig samvittighed over

for barnet, hvis de begynder at arbejde nogle dage om ugen

under et sygdomsforløb, selv om det godt kan lade sig gøre.

Charlotte Jensen opfordrer til, at I som forældre gør det legalt

og støtter hinanden i, at det er o.k. at gøre noget godt

for sig selv og have lufthuller, hvor der er fokus på andet end

sygdommen.

”Hvis I synes, det er rart at tage på arbejde nogle dage

om ugen, skal I gøre det for jeres egen skyld,” mener hun.

må man spørge?

Kollegerne og chefen kan nemt værre usikre på, hvad de

skal sige og spørge om, og derfor mener Charlotte Jensen

også, at I som forældre til et kræftramt barn skal prøve at

den nye chef var uforstående

det var svært at forudsige,

hvor lang orlov jeg havde

behov for,” siger kamilla.

undervejs i behandlingsforløbet

fik kamillas barn det

så godt, at han kunne begynde

i skolen igen. Det var dog

stadig en usikker periode

med risiko for tilbagefald og

bivirkninger fra kemoen.

”Jeg kunne godt have fået

forlænget min orlov, men

jeg ville meget gerne i gang

med at arbejde igen,” siger

kamilla.

Krav om fast arbejdstid

Hendes nye chef var dog

ikke så fleksibel som den

gamle. nu skulle der ligge

en fast aftale om kamillas

arbejdstid, og hvis hun ikke

kunne overholde sin del af

aftalen, måtte hun arbejde

timerne ind senere. Han ville

også have en garanti for, at

hun kunne begynde på fuld

tid, når sønnen var færdig

med behandlingen.

”Det var meget ubehageligt,

og det slog benene væk


udtrykke jeres ønsker i forhold til åbenheden på arbejdspladsen.

”Man må tage en snak med sin chef om, hvorvidt man

ønsker, der bliver talt åbent om sygdommen og barnet eller

det modsatte. Nogle mennesker har behov for at tale om det

hele tiden, mens andre helst er fri,” siger Charlotte Jensen.

Nogle forældre kan være væk fra deres arbejde i flere år,

og Charlotte Jensen siger, at der er en lille risiko for, at nogle

aldrig vender tilbage igen. For at undgå at blive deprimeret,

hvis I f.eks. har mistet et barn eller har været gennem et

langt og opslidende sygdomsforløb, så råder psykologen jer

til ikke at isolere jer. Den sociale kontakt er vigtig, og arbejdspladsen

kan være en dør tilbage til hverdagen.

”Alle mennesker har brug for tid til at bearbejde sorgen,

men efterhånden skal I forsøge at opbygge jeres identitet

igen. Forhåbentlig har I haft det godt med arbejdet tidligere,

og den drivkraft vil jeg opfordre til, at I finder ind til igen,”

siger Charlotte Jensen.

kompensation ved orlov

i tilfælde af et barns længevarende sygdom kan forældrene

få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste fra

kommunen. kompensationen kan være lige fra en til 37

timer om ugen, indtil barnet fylder 18 år, og betyder, at

arbejdsgiveren normalt ikke har udgifter til løn, mens

medarbejderen er på orlov.

Forældre, der mister et barn pga. en sygdom, kan

nomalt få op til tre måneders orlov fra arbejdet.

Kilde: Socialministeriet og ’Familier med kræftramte børn

under mig. Jeg kunne jo

ikke give ham garantier,

da mit barn kunne blive

sygt igen. Pludselig var jeg

bekymret for mit arbejde

frem for at tænke på mit

barn, og jeg lå vågen om

natten og spekulerede,”

fortæller hun.

psykologen hjalp

kamilla havde tidligere talt

med den psykolog, der er

tilknyttet kræftafdelingen

på hospitalet, og hun kontaktede

hende igen for at bede

om råd.

”Psykologen gjorde det

klart for mig, at jeg ikke kan

forvente, at arbejdsgiveren

forstår, hvordan det er at

have et kræftsygt barn, og at

jeg derfor selv bliver nødt til

at melde ud, hvor meget jeg

kan klare,” fortæller kamilla

og hun supplerer:

børnekræftverdenen er

uforudsigelig, fordi du aldrig

ved, hvad den næste scanning

eller blodprøve viser,

og den passer derfor dårligt

med arbejdslivets vagtskemaer

og deadlines.”

efter samtalen med psykologen

kunne kamilla selv

mærke, hvor hendes grænser

eksperterne

Charlotte Jensen

Charlotte Jensen er privatpraktiserende psykolog

i Århus og arbejder på Århus sygehus i

det palliative team, der behandler meget syge

patienter. Hun sidder også i kræftrådgivningen

og har en bog på vej om familier med kronisk

syge børn.

kurt Hansen

kurt Hansen er sekretariatsleder i organisationen

Familier med kræftramte børn’ (Fmkb).

Han har selv været igennem et forløb med

en leukæmiramt søn og i en årrække været

formand for Fmkb, der ofte bliver kontaktet

af medlemmer, der har problemer i forbindelse

med orlov fra arbejdet.

lå i forhold til at arbejde. Hun

henvendte sig til arbejdspladsens

personaleafdeling,

og i samarbejde med chefen

gav de kamilla en ny, fleksibel

ordning, som betyder, at

hun kan arbejde på nedsat

tid med frihed til at gå, hvis

det bliver nødvendigt.

Støtten betyder meget

”når du har været igennem

et langt kræftforløb med dit

barn, virker et problem med

chefen måske som peanuts,

men det er alligevel en stor

støtte at kunne få fuld opbakning

fra sin arbejdsplads

hele vejen igennem,” siger

kamilla.

i dag vil hun råde andre

forældre i den samme situa-

tion til at tage imod rådgivning

og psykologhjælp og

vente med at begynde med

at arbejde igen, til de er klar.

”Hvis du begynder, før du

er klar, eller har for meget at

lave, ender det bare med, at

du får et nyt nederlag, og det

har du ikke brug for,” siger

hun.

Kamilla er anonym, og navnet

er derfor opdigtet. Redaktionen

kender hendes identitet.

tema: arbejde

19


af Johan rasmussen, Foto: Jacob nielsen

Din egen historie

maN

LæReR

aT

HOLDe

FaST

i LiveT

Det er som at være midt i en ond

drøm – bare i vågen tilstand, siger

Filippas mor. Hendes otteårige

datter fik konstateret kræft i 2007,

og familien har været igennem et

langt, hårdt forløb. De har også lært

at være ærlige og tage imod hjælp.

21


22

Sygdommen truer et kort øjeblik med at ødelægge

den gode fredagsstemning i det stråtækte

hus i Hillerød. Otteårige Filippa tager

en hånd op for øjnene og siger få det væk, da

hendes mor, Anette, har taget den flydende

kemo ud af køleskabet for at vise os den.

Anette siger, at kemoen hver

dag minder familien om Filippas

lange sygdomsforløb og

prikker til den angst, som alle

forældre med kræftsyge børn

bærer rundt på, fra de vågner,

til de går i seng.

Filippa glemmer hurtigt medicinen

og lyser op i et smil, da

hun iført blå spejderunifom kravler ned i sin nye sovepose.

Hun skal på sit livs første spejderlejr, og forventningens

glæde er i dag langt større end den grimme smag fra den

flydende kemo.

Filippa er en glad pige, som stolt klippede snoren over til

åbningen af Tivolis særlige dag for ’Familier med kræftramte

børn’ i april. De sidste to og et halvt år har dog været en

lidt mere alvorlig rutsjebanetur. Med op- og nedture, hårde

perioder og stor lettelse, når en operation var vel overstået .

Svært at fatte

I slutningen af 2007 sad Anette og stirrede ud på Trianglen

på Østerbro fra et vindue på Rigshospitalet, mens tårerne

pressede sig på. Hun forsøgte at fokusere på livet uden for

kræftafdelingen og vende blikket bort fra de skaldede børn

og de triste ansigter hos de andre forældre og lægerne.

Anette Madsen og manden Lars Riis var i chok.

Dagen før var Filippas bule på maven blevet scannet, og

lægerne havde konstateret, at deres dengang femårige datter

havde en knude i maven, og nu skulle hun på Rigshospitalet

for at få afklaret, om den var ondartet.

”I skal sørge for at skaffe pasning til jeres andre børn,”

lød en af beskederne fra lægen, som overbragte den første af

en lang række af triste nyheder til familien.

”Der går et stykke tid, før man forstår det – kan det være

rigtigt? Hvorfor os?,” fortæller Anette og fortsætter:

”Samtidig måtte vi hanke op i os selv, fordi vi også har

andre børn. Jeg havde

”Der går et stykke tid, før

man forstår det – kan det

være rigtigt? Hvorfor os?”

behov for at ringe til min

familie og fortælle, hvad

der var sket, og vi gik

på skift ud i haven for at

ringe og græde. Vi talte

ikke så meget sammen,”

husker Anette, da hun

sidder og genkalder sig

begyndelsen af sygdomsforløbet.

Familien blev indlagt om mandagen, og om fredagen åbnede

lægerne for Filippas mave og konstaterede, at den værste

frygt desværre var velbegrundet. Filippa havde kræft,

og hun havde en meget stor knude, som lægerne ikke turde

røre ved, fordi det kunne være livstruende for den lille pige.

Nu skulle en specialist i England analysere prøverne for at

finde ud af, hvad Filippa præcist fejlede.

Beredskab mod krisen

Forældre, som ikke har prøvet at få denne besked, vil sikket

have svært ved at forstå, hvordan man klarer det, hvordan

undgår man at gå ned i et sort hul, blive vanvittig eller løbe

skrigende derfra?

Anette har haft lysten til at flygte, men hun er naturligvis

blevet. I dag kan hun se tilbage på, hvordan familien etablerede

et beredskab for at klare krisen.

”Der går et angstberedskab i gang. Hvordan skal vi klare

den, hvad gør vi nu? lyder spørgsmålene. Vi ringede til gode

venner, familie og til Filippas bedste veninde. Man bliver

nødt til at bede dem, som er tæt på, om at hjælpe og f.eks.


passe de andre børn,” siger Anette, som også forklarer, at de

har været meget omhyggelige med, hvem de har lukket ind i

deres liv i denne krise.

”Vi har venner, vi ikke ser mere. Du bliver meget bevidst

om, hvad du har brug for, og hvad du ikke har brug for, når

du har et kræftsygt barn. Jeg har ikke brug for smalltalk,

men har kun brug for mennesker, som på den ene eller anden

måde kan give mig noget,” siger Anette.

Lars er enig.

”Nogle mennesker er søde og er kommet med aftensmad

til os, men så slår de sig også ned og vil drikke kaffe, og så

er det ikke nogen hjælp. Og så er der dem, som siger, sig til,

hvis der er noge vi kan gøre, men det er ikke en rigtig hjælp,

i forhold til at de gøre, noget af sig selv,” siger han.

vred på far og mor

Da Filippa vågnede fra narkosen på Rigshospitalet, ville hun

ikke tale med noglen. Hun ignorerede sin mor og far og kiggede

den anden vej, og sådan gik der to dage. En læge sagde,

at hvis hun ikke snart sagde noget, måtte de tilkalde en

psykolog. Her viste det sig igen, at familiens filosofi om ikke

at isolere sig, men i stedet bede om hjælp virkede. Anettes

søster og en sød ældre dame fra familiens nabolag blev

tilkaldt og var alene med Filippa. Da Lars og Anette kom

tilbage, blev de mødt af en smilende pige i en kørestol.

Hun var blevet glad igen, men havde været vred på sine

forældre og på lægerne, fordi det gjorde ondt, og fordi hun

”havde en slange ud af sig,” som hun sagde, og det havde hun

ikke fået noget at vide om.

”Det er vigtigt at fortælle børnene, hvad der skal ske. Du

skal sige, det kommer til at gøre ondt, og ja, du mister håret.

De opdager det alligevel,” siger Anette.

Lars siger også, at ærligheden er eneste vej.

”Hun har også spurgt, hvad jeg vil gøre, hvis hun dør. Det

vil jeg blive rigtig rigtig ked af, svarer jeg så, og så er hun ligesom

hurtigt videre og tænker på noget andet,” forklarer faren.

Rhabdomyosarkom

rhabdomyosarkom er en ondartet svulst

udgået fra muskelvævet eller musklernes

støttevæv. rhabdomyosarkom er en sjæl-

den sygdom, som hvert år rammer fem-

seks børn i danmark. Svulsten optræder

lige hyppigt hos drenge og piger. årsagen

til, at svulsten udvikles, kendes ikke.

Din egen historie

mellem Hillerød og Skejby

Filippa mistede også håret. Det viste sig, at hun led af den

ondartede svulst Rhabdomyosarkom, som kun ca. fem børn

bliver ramt af om året. På grund af personalemangel på

Rigshospitalet skulle pigen behandles på Skejby Sygehus i

Århus. I næsten et halvt år var alt, der mindede om et normalt

familieliv, sat på standby. Da først Filippa havde prøvet

at få kvalme og kaste op af kemoterapien en gang, måtte

Anette nærmest slæbe den grædende pige ud på bagsædet,

når turen gik mod Århus. På hjemvejen tre dage efter kunne

Anette græde det meste af vejen, mens Filippa udmattet sov

på bagsædet. Familiens liv svingede som et pendul mellem

Århus og Hillerød.

”Anette tog den hårde tørn, men jeg var jo følelses-

23


24

mæssigt med hele tiden. Du tænker på det hele tiden, du

tænker på døden, også når du er på arbejde. I begyndelsen

er alt sort, men du rejser dig stille og roligt igen. Jeg har

for eksempel brugt mine kolleger til at hælde af på, og det

hjælper at fortælle de samme historier igen og igen,” siger

Lars, som heller ikke holder sig tilbage for at fortælle om sin

situation over for kunder på jobbet – hvis du er ked af det,

kan du lige så godt være ærlig, mener han.

Familien vigtigere end parforholdet

Både fysisk og mentalt var Anette og Lars væk fra hinanden.

”Du har ikke et parforhold i sådan en situation. Det bliver

et skematiseret forhold – du gør det, og jeg gør det. Jeg

blev også mere intolerant over for Lars, jeg blev f.eks. sur

på ham, hvis jeg mente, jeg

havde sagt noget til ham,

som han så havde glemt.

Du er jo meget stresset, og

det påvirker en meget. Jeg

gik ind i min egen verden,

og jeg fik f.eks. frosset Filippas

æggestok ned,” siger

Anette.

Hun har læst diplomuddannelse i ledelse og har bl.a. lært

at god ledelse også handler om at acceptere forskellighed,

og den filosofi har hun overført til sit eget private liv.

”Lars har gjort et stort stykke arbejde ved at tage sig af

vores to drenge, det kan jeg se i dag, men på et tidspunkt var

jeg mere intolerant over for ham,” siger hun.

Lars og Anette har dog ikke prioriteret at være alene for

at dyrke parforholdet.

”I denne periode har vi ikke behov for at sidde og kigge

på hinanden over en bøf. Vi har jo også to andre børn, og vi

har mere behov for at være en familie,” siger Anette. Hver

lørdag løber forældrene en tur sammen i skoven.

Faser i Filippas sygdom

2007 2008 2009 2010

Filippas mave buler ud, og

en praktiserende læge får

sendt hende til scanning.

Det konstateres, at hun

har en knude i maven.

Lægerne på Rigshospitalet

konstaterer, at knuden

er ondartet. En specialist

stiller diagnosen rhabdomyosarkom

- en ondartet

svulst, som kun rammer

omkring fem børn om

året.

Kemoterapi og strålebehandling

på Skejby

Sygehus.

Lægerne forsøger at

fjerne svulsten, men den

sidder så tæt på hovedkranspulsåren,

at det ikke

kan lade sig gøre at fjerne

den helt, med mindre de

skal fjerne hendes ene

ben, hvilket de heldigvis

ikke gør.

Operation af knuden

”Knuden har sat sig omkring hovedkranspulsåren, og det

kan blive nødvendigt at fjerne hendes ben for at få den væk,”

sådan lød beskeden fra lægerne til de hårdt prøvede forældre,

da kemoterapien endelig havde gjort det muligt at operere

kræftknuden væk i 2008.

”Lægernes fokus er jo bare at gøre patienten rask, og

så kan det godt være, der ryger en arm eller et ben. For os

var det forfærdeligt, vi er en aktiv familie, og det ville være

uoverskueligt, hvis Filippa skulle undvære et ben. Jeg kunne

ikke sove om natten og havde mareridt om løse lemmer,”

fortæller Anette, der også havde svært ved at nyde at se

Filippa løbe rundt, for hvad nu, hvis det er sidste gang. Og

Lars har optaget film med datteren på cykel og i alle mulige

aktive situationer for

at holde fast i min-

”I denne periode har vi ikke

behov for at sidde og kigge

på hinanden over en bøf.”

Nye scanninger viser, at

Filippa har fået fem små

knuder i maven. De bliver

alle fjernet ved en vellykket

operation.

derne.

Til forældrenes

store lettelse lykkedes

operationen,

uden at Filippa måtte

ofre site ben, og

hun er i dag i fuld

bevægelse og mere rask end længe.

Hun er dog ikke færdig med behandlingen, for efter den

store operation fik Filippa fjernet fem små knuder i maven

og er stadig i kemoterapi.

Anette og Lars fokuserer på de små opture og smilene

i hverdagen – som f.eks. når Filippa synes, at det er sødt af

lægen at sende postkort til hende fra Frankrig, for det er jo

ellers der, man danser så meget, som hun siger.

”Du lærer at handle, og du lærer at holde fast i livet” siger

Anette.

En scanning viser, at

Filippa har nogle ”sorte

pletter” på lungerne. Det

kan være arvæv fra knuder,

der er blevet slået ned

af kemoterapien. Filippa

får dagligt kemo, og hun

skal snart scannes igen for

at kontrollere pletterne på

lungerne.


filippaS familie

oliver, 10 år

oliver går i 2. b. Hans yndlingsfag

er idræt, fordi man bevæger

sig, og fordi han godt kan lide

sport. Han går til fodbold i fif.

anette madsen, 42 år

filippa, 8 år

teknisk assistent, læser diplomuddannelse

i ledelse. Hun

har siden 2007 haft orlov fra

lHj consult – et rådgivende

ingeniørfirma. anette løber

mellem 35 og 50 kilometer om

ugen og nyder fornemmelsen

af at være blevet godt træt i

benene og luftet igennem i

hovedet.

Hun går i 1. b og kan bedst

lide matematik. Hun kan lide

at sjippe, danse, se ramasjang

i fjernsynet, og så går hun til

spejder.

Silas, 6 år

Din egen historie

går i 0. klasse. Han er

god til tal og til at tegne,

og så kan han godt lide

computerspil. Silas går

til fodbold i fif.

lars riis, 44 år

telereparatør og indkøber i

firmaet ofS fitel danmark

a/S, som bl.a. sælger, udvikler

og producerer optiske fibre.

det meste af hans tid går med

at arbejde og være sammen

med familien. Han holder sig

i form ved at løbe.

25


SOMMERMENu

TIL GæSTERNE

tekst: vivi schou, Foto: maria P

i behøver ikke gå på restaurant for at få en lækker

middag. knus har bedt kokken fra den prisbelønnede

restaurant babette i vordingborg afsløre et par gode

opskrifter til en menu med sommerens friske råvarer.

sPis gODt: sommermad

27


28

dampede muslinger og råkost af blomkål 6 pers.

du SKal bruge:

1½-2 kg friske blåmuslinger,

2 zittauerløg,

4-6 nye hvidløg,

1-2 gulerødder, lidt olivenolie,

1 kvist timian, 1 lille blomkål, 3 kviste

estragon, 1 spsk. mandler, salt og peber.

ask muslingerne, tjek, at alle muslinger-

Vne er lukkede, for så er de levende. Rens

hvidløg og løg samt gulerødder, og snit dem

fint. Kom dem i en gryde, og sautér dem i olivenolie.

Tilsæt muslinger og timian, læg låg på

gryden og damp, til alle muslingerne er åbne.

.

Muslingerne skulle gerne selv danne en lage,

hvis ikke, så tilsæt 1½ dl vand. Pil muslingerne

ud af skallen. Anret muslingerne i en skål,

sigt lagen op i en skål, lad lagen køle af. Riv

blomkålen på et groft råkostjern. Hak mandler

og estragon, drys over muslingerne, og tilsæt

lidt af lagen

iscreme af hindbær og dansk honning

du SKal bruge:

400 g hindbær (frosne),

2 spsk. nyslynget dansk honning,

3-4 dl økologisk piskefløde

år du har spist dig mæt i nyplukkede

Nhindbær og stadig har en del i overskud,

så frys dem ned og brug dem til denne hurtige

iscreme.

Blend – hurtigt i en foodprocessor – hindbær

og honning. Hæld fløde i, til en tyk cremet

konsistens. Pynt evt. med friske hindbær og

citronmelisse eller mynte.

Serveres med det samme.

4 pers.


4 pers.

4 pers.

sPis gODt: sommermad

pot au feu med vagtel

du SKal bruge:

4 vagtler, 100 gram bacon, 1 porre, 1 gulerod,

1 løg, 1 stang blegselleri, 2 tomater, ½ flaske

hvidvin, 2 dl vand, 1 krydderbuket (bind porreblade

omkring lidt timian, salvie, persillestilk,

peberkorn og allehånde)

garniture: 100 gram gulerødder, 100 gram

majroer, 100 gram bolchebede, 100 gram

gulbede, pynt med ramsløg.

el vagtlen i bryst og lår. Skær bacon i tern,

Dog rist dem i en stor kasserolle. Brun vagtelstykkerne

af i kasserollen. Rens urterne,

og skær dem i grove tern. Skyl tomaterne

og skær dem i både. Sautér urter og tomater

sammen med vagtlen, og tilsæt hvidvin

og krydderbuket. Kog det op, og læg låg på.

Lad det småsimre i ca. 15 min. Tag vagtlen

op, og sigt bouillonen over i en anden gryde.

Garnituren: Skræl gulerødder, gulbede og majroer.

Kog grøntsagerne møre i vagtelbouillonen.

Lun vagtlerne sammen med grøntsagerne.

Spis groft brød til.

æbleispinde

du SKal bruge:

4 stk. lakridsrod, 1 æggeblomme, 25 gr.

flormelis, ½ stang vanilje, 2 dl. fløde, 25 gr.

smeltet hvid chokolade, 50 gr. fin æblepuré,

mørk chokolade til overtræk.

land æg, flormelis, fløde og vanilje sam-

Bmen. Pisk det hele til flødeskum,og vend

massen sammen med den smeltede chokolade.

Find 4 æggebægre og læg lidt æblepuré

i bunden, og fyld dem herefter med ismassen.

Stik en lakridsrod i hver af dem, og sæt dem på

frost i min. et døgn. Tag isene ud af formen, og

dyp dem i smeltet mørk chokolade, og stil dem

på frost igen.

29


klumme

uD meD sproget

30

rie Helmer nielsen er vært på

tV2 lorry og mor til en datter

på 12, en bonusdatter på 14 og

en bonussøn på 15 år.

Nogle gange skal der ikke mere til end et

ja, når man typisk ville sige nej. Andre

gange må man tage mere drastiske metoder

i brug, som for eksempel pandekager

til aftensmad eller penalhuse i køleskabet.

uanset om det er store eller små afvigelser

fra normalen, vækker det som regel lykke hos børn,

når mor og far gør noget uventet. (Selvfølgelig ikke, hvis det

uventede består i at blive rasende eller inddrage lommepengene,

men hvis det er positive overraskelser, virker det næsten

altid som tryllestøv på dårligt humør).

Jeg husker for eksempel selv med stor glæde tilbage på, dengang

min mor løj (!!) for min skyld for at redde mig fra en

legeaftale, jeg ikke selv kunne overskue at komme ud af. Min

mor er ellers en dame med meget høj moral, så det var ikke

hverdagskost, men lige der tænkte hun ud af boksen og gjorde

noget, der kom fuldstændig bag på mig, på den fede måde.

Nøhj, hvor var det fantastisk som lille pige at opleve den form

for mirakel på en helt almindelig regnvåd onsdag …

Da jeg var barn i 70´erne, var der faktisk en hel by, hvor alting

var modsat af, hvad det plejer at være. Det foregik på tv

tag en tur til

Omvendtslev

med Poul Nesgaard i sort

hornbrille i hovedrollen.

Byen hed Omvendtslev, og

alle mennesker gik baglæns, og

alting vendte på hovedet.

Et fantastisk univers for børn, og

heller ikke så skidt at lære noget af som

voksen.

Jeg har selv taget lidt af det med mig i mit liv som

mor. For eksempel vidste mine børn udmærket godt, at

der var sure forældre i farvandet, når de plagede om en ekstra

tur i poolen på vores sommerferie i Frankrig for år tilbage.

Håret var lige blevet tørt, alle var endelig i tøjet og

poolen skulle møjsommeligt overdækkes for natten. Så nej,

de kunne ikke liiiige ta´ en dukkert til. Og en til. Og …

Men det var jo ferie, så en aften tog vi fusen på dem. I stedet

for vrisne voksne fik de forældre, som var ude på ballade.

Min mand og jeg tog hinanden i hånden og sprang i poolen

med alt tøjet på! Jublen ville ingen ende tage! Og børnene

taler stadig om det, her flere år efter.

Pointen er selvfølgelig ikke, at du skal til at tage brusebad

i habit eller ligefrem lyve for at vinde dit barns hjerte.


Mindre kan

sagtens gøre

det. En vingummimad

i madkassen, når drillenissen

er på besøg i december. Et

ja, når automatpiloten plejer at sige nej. En redning, når barnet

har lovet for meget. Dessert før aftensmaden. Forældre, der leger

børn og plager om at være længe oppe. Eller tagfat rundt i

hele hytten i stedet for skældud, når dit barn har glemt at tage

ud af opvaskemaskinen.

Der er masser af muligheder, og de små uventede indfald, der

rusker rutinen, kan være lige det, der tager brodden af en sur

og stresset hverdag, får børneøjne til at skinne, og dig til at føle

dig som verdens bedste mor eller far. Så Omvendtslev – here

we come!


Hjælp os med det sjove. Sms “FSJOV” til 1212 og støt med en 50er.

Så gør du dit til, at familier med kræftramte børn kan være sammen om andet end sygdommen. Læs mere på fmkb.dk

Det koster 50 kr. + trafiktakst, der er 14 dages fortrydelsesret.Tjenesten udbydes af Familier med kræftramte børn, Århusvej 51, Postboks 30, 8643 Ans By. Tlf. 86946930

More magazines by this user
Similar magazines