Kontrakt- og ansættelsesformer - Forsvarsministeriet

Arbejdsgruppen
vedr. justering af
forsvarets personelog
uddannelsesstruktur 11-12-2006
Bilag 12
Delrapport
vedrørende
kontrakt- og ansættelsesformer

Indholdsfortegnelse
Baggrund______________________________________________________________________________ 3
Kendsgerninger ________________________________________________________________________ 3
Forudsætninger ________________________________________________________________________ 3
Redegørelse ___________________________________________________________________________ 3
Tjenestemandsansættelse _______________________________________________________________ 4
Rettigheder____________________________________________________________________________ 4
Pligter ________________________________________________________________________________ 5
Aflønning ______________________________________________________________________________ 5
Chefgruppen ____________________________________________________________________________ 5
Ledergruppen ___________________________________________________________________________ 6
Sergent- og konstabelgruppen____________________________________________________________ 6
Overenskomstansættelse ________________________________________________________________ 6
Officerer ______________________________________________________________________________ 6
Ansættelse ______________________________________________________________________________ 6
Aflønning________________________________________________________________________________ 7
Afskedigelse _____________________________________________________________________________ 7
Pension _________________________________________________________________________________ 8
Sergent- og konstabelgruppen __________________________________________________________ 8
Ansættelse ______________________________________________________________________________ 8
Kompetenceudvikling _____________________________________________________________________ 9
Afskedigelse _____________________________________________________________________________ 9
Pension _________________________________________________________________________________ 9
Konklusion ____________________________________________________________________________ 10
2

Baggrund
I medfør af aftale om forsvarets ordning 2005 - 2009 er der nedsat en arbejdsgruppe, der skal
belyse personel- og uddannelsesforhold i ramme af det nye forsvar (AGPU). Der er herunder
nedsat et antal underarbejdsgrupper, heraf en vedrørende personel (UAG PSN). UAG PSN har
identificeret et behov for et notat, der beskriver de nuværende kontrakt- og ansættelsesformer
for militært personel, herunder muligheder for afskedigelser, lønforhold, pensionsforhold samt
andre relevante forhold. Notatet skal omfatte alt militært personel.
Kendsgerninger
De ansættelsesformer, der anvendes i Forsvaret, reguleres af Kundgørelse for Forsvaret (KFF)
B.4-22 af 1. juli 2001. Pågældende KFF er baseret på ”ansættelsesformcirkulæret”
(Finansministeriets cirkulære nr. 210 af 11. december 2000).
Det fremgår heraf, at officerer af linien ansættes som tjenestemænd. Endvidere fremgår, at
personel af konstabel- og sergentgruppen af linien ligeledes kan ansættes som tjenestemænd
efter forudgående ansættelse på kort- henholdsvis langtidskontrakt efter reglerne i KFF B.5-28
og B.5-29.
Ansættelse af officerer på kontrakt sker i henhold til aftale af 2. maj 2006 mellem Forsvarets
Personeltjeneste og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark.
Den pligtige afgangsalder for militære tjenestemænd er ved det fyldte 60. år jf. aftale af 31.
marts 1982 mellem Forsvarsministeriet Akademikernes Centralorganisation og
Statstjenestemændenes Centralorganisation II om aldersgrænser for afsked på grund af alder
for militære tjenestemænd.
Forudsætninger
Det forudsættes, at den pligtige afgangsalder i forbindelse med pension er uændret 60 år, idet
muligheden for at arbejde længere jf. CFU-forliget 2005 endnu ikke er forhandlet mellem
finansministeren og tjenestemændenes centralorganisationer.
Det forudsættes ligeledes, at udmøntningen af den netop aftalte velfærdsreform vurderes at ville
gribe regulerende ind i den nuværende gældende pligtige afgangsalder.
Som konsekvens vil ændringer på ét af disse områder kræve en opdatering/justering af
nærværende notat.
Redegørelse
KFF B.4-22 fastsætter, at følgende ansættelsesformer anvendes i Forsvaret:
• Tjenestemandsansættelse,
• Ansættelse på tjenestemandslignende vilkår,
• Overenskomstansættelse,
• Regulativansættelse og
• Kontraktansættelse.
3

I det efterfølgende vil alene tjenestemandsansættelse og overenskomstansættelse blive
behandlet, idet det ikke vil være aktuelt at anvende de øvrige ansættelsesformer for officerer,
sergent- eller konstabelgruppen.
Redegørelsen vil beskrive Forsvarets dispositionsmuligheder/-rettigheder over forskellige
personelkategorier, herunder en redegørelse for løn- og ansættelsesvilkår for de to relevante
ansættelsesformer i form af generelle karakteristika for ansættelsesformernes muligheder og
begrænsninger.
Tjenestemandsansættelse
Tjenestemandsansættelse sker i henhold til tjenestemandslovens (TL) regler. I loven er der
fastsat regler for de særlige ansættelses- og afskedigelsesvilkår samt pligter og rettigheder, der
gælder for tjenestemænd. Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med underlagte
myndigheder. Hensigten med tjenestemandsansættelse er bl.a. fastholdelse og mobilitet – en
hensigt, der stammer helt tilbage fra etableringen af tjenestemandsbegrebet ved
tjenestemandsloven af 1919, der definerede en tjenestemand således:
”Som Stats-Tjenestemand anses enhver, der varigt og som Livsgerning har Ansættelse i Statens
Tjeneste i en Stilling, for hvilken Lønning er fastsat i Lønningslov eller anden særlig Lov til en fast
aarlig sum. Under Begrebet Tjenestemand henregnes ikke Elever eller Personer, der er antagne
paa Prøve.”
Kendetegnende for tjenestemandsansættelsen er følgende forhold, som kan inddeles i
rettigheder og pligter.
Rettigheder
• Beskæftigelsen forudsættes normalt at være varig, men kan også være på åremål eller på
prøve, med henblik på senere varig ansættelse.
• Tjenestemanden har mulighed for egenpension i tilfælde af tidligere afgang end ved den
pligtige afgangsalder af en af tjenestemanden utilregnelig årsag.
• Tjenestemænd har ikke mulighed for at strejke, idet dette ville stride mod bestemmelsen i
TL om at udføre de pålagte pligter. De kan derimod opsige deres stilling.
• Både afskedigelses- og opsigelsesvarslet for tjenestemænd er 3 måneder, når de er fast
ansat.
• I forbindelse med afsked, som ikke er begrundet i den ansattes egne forhold, men som
skyldes rationaliseringer, omstruktureringer eller lign., som bevirker, at stillingen
nedlægges, har tjenestemanden ret til rådighedsløn. Det vil sige, at han får fuld løn i 3 år,
og disse 3 år tæller som fulde år i pensionsalderen.
• Tjenestemandspensionssystemet er sammensat således, at man for hvert år som
tjenestemand opsparer til sin "pensionsalder". Pensionsalderen er udtryk for, at man, når
man pensioneres, i pensionsmæssig sammenhæng har opnået en vis alder, der er afhængig
af år i tjenesten samt den lønramme, man har været aflønnet i. Særligt for militære
tjenestemænd gælder, at de pensioneres senest som 60-årige, mens civile pensioneres
senest som 70-årige. Derfor er der lavet en bestemmelse om, at der kan tillægges op til 10
ekstra pensionsalderår ved afsked på pension ved det fyldte 60. år.
4

Pligter
• Der stilles krav til tjenestemandens optræden og loyalitet og udførelse af de pålagte pligter.
Eventuel manglende honorering af de stillede krav behandles efter særlige regler i TL.
• Frem for at afskedige tjenestemænd med rådighedsløn i 3 år, kan man i vid udstrækning
benytte sig af muligheden for at flytte tjenestemænd til en anden passende stilling inden for
ansættelsesområdet. Da ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med underlagte
myndigheder, er der vide muligheder i denne henseende. Så længe den anden stilling
indholdsmæssigt kan betragtes som passende, er det ikke nogen hindring, at den
lønmæssigt er lavere klassificeret end den hidtidige stilling.
• Tjenestemanden må kun have bibeskæftigelser, der er forenelige med de til
tjenestemandsstillingen knyttede pligter.
• Beordring inden for ansættelsesområdet kan for tjenestemænd ske med hjemmel i TL.
Denne bestemmelse åbner mulighed for at rykke personel rundt i hele ansættelsesområdet,
dvs. Forsvarsministeriet med underlagte myndigheder, herunder stillinger fx ved
ambassader, repræsentationer og visse NATO-stillinger. Betingelsen er, at der skal være
tale om en passende stilling. Heri ligger blandt andet, at man som tjenestemand ikke
risikerer, at niveau og ansvarsgrad i stillingsindholdet ændres væsentligt.
• Personelloven giver mulighed for at beordre personel til tjeneste uden for landets
grænser. I henhold til Grundloven er enhver mand forpligtet til med sin person at bidrage
til forsvaret af fædrelandet. Forsvaret af Danmark kan imidlertid ikke altid begrænses til
forsvar inden for landets grænser. Bestemmelsen i personelloven skal ses som udtryk for,
at man indirekte deltager i landets forsvar ved at deltage i opgaver uden for Danmark, og
den er formuleret, så der ikke i ordvalget ligger nogen begrænsning af, hvilke opgaver man
kan blive udsendt til. Endvidere er der med bestemmelsen åbnet mulighed for, at man kan
udsende samlede enheder og udsende folk efter egnethedskriteriet frem for
frivillighedskriteriet.
• Hvis opgaven autoriserer magtanvendelse ud over selvforsvar mod en fremmed stat, skal
forsvarsministeren have bemyndigelse fra Folketinget til at udsende personel, jf.
Grundloven.
• I henhold til personelloven kan Forsvaret, når forholdene taler for det, fravige
bestemmelsen i TL om, at tjenestemænd kan forlange sig afskediget med 3 måneders
varsel.
Aflønning
De militære tjenestemænd aflønnes efter forskellige lønsystemer afhængig af, om der er tale om
en ansættelse i chefgruppen (lønramme 36 og derover (ny chefløn)), eller der er tale om en
ansættelse i ledergruppen, hvor alene nyt lønsystem er gældende pr. 1. oktober 2006.
For konstabel- og sergentgruppen er der aftalt frivillig overgang til nyt lønsystem, hvorfor
gammelt lønsystem fortsat er i kraft.
Chefgruppen
Størrelsen af de enkelte lønrammer aftales alene på centralt niveau mellem finansministeren og
tjenestemændenes centralorganisationer.
Eventuel tillægsdannelse udover det særlige topcheftillæg, der i Forsvaret alene ydes til visse
officerer i lønramme 39, 40 og 41, sker ved lokal forhandling inden for cheflønspuljens rammer.
5

Denne puljes størrelse afhænger af antallet af chefstillinger samt opskrivningerne ved de
centrale overenskomstforhandlinger.
Herudover kan der ydes engangsvederlag uden for pulje (”§ 5-vederlag”) inden for de rammer,
der fastsættes af FMN.
Ledergruppen
De centrale løndele (basisløn, militær- og uddannelsestillæg) er aftalt ved
overenskomstforhandlinger mellem FPT og HOD gældende for alle i ledergruppen.
Eventuel tillægsdannelse sker inden for den informationsramme, der udmåles til den enkelte
lokale myndighed på baggrund af det økonomiske råderum inden for den pågældende niveau I-
myndighed. Tillægsdannelsen kan enten ske centralt via forhåndsaftale (fx FKO tillægsstruktur)
eller ved lokal forhandling inden for de fastsatte rammer.
Ved de lokale forhandlinger kan der tillige ydes engangsvederlag.
Sergent- og konstabelgruppen
De centrale løndele (basisløn, militær- og uddannelsestillæg) er aftalt ved
overenskomstforhandlinger mellem FPT og HKKF henholdsvis CS.
Eventuel tillægsdannelse sker inden for den informationsramme, der udmåles til den enkelte
lokale myndighed på baggrund af det økonomiske råderum inden for den pågældende niveau I-
myndighed. Tillægsdannelsen kan enten ske centralt via forhåndsaftale eller ved lokal forhandling
inden for de fastsatte rammer.
Ved de lokale forhandlinger kan der tillige ydes engangsvederlag.
Løn- og andre ansættelsesvilkår end de ovennævnte fastsættes ved forhandling mellem
Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer.
Overenskomstansættelse
Officerer
Vedrørende officerer er det alene de kontraktansatte officerer, der ansættes på
overenskomstvilkår. Ansættelsesvilkår og –betingelser er således:
Ansættelse
Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner,
hvorfor dette personel frit kan beordres til tjeneste på samme vis som tjenestemandsansatte.
Prøvetiden er 6 måneder.
Ansættelse kan kun ske til de specifikt angivne formål og i et afgrænset tidsrum:
• I midlertidigt ubesatte normerede stillinger på det militære lederniveau således at den
samlede ansættelsesperiode, inkl. tidligere ansættelsesperioder regnet fra den 1. januar
1997 maksimalt kan udgøre 2 år.
6

• I indtil 3 år for at forrette tjeneste ved danske styrker udsendt til løsning af internationale
opgaver i udlandet, som elev eller instruktør ved FN-kurser mv. forud for FN-tjeneste ved
permanente internationale stabe, som observatør for internationale organisationer eller
ved slædepatruljen SIRIUS.
• Til tjeneste i udlandet som FN-observatør, observatører ved OSCE, EU m.fl.
• Hvor pågældende har ansøgt om optagelse på officersgrunduddannelsen (OGU) og ikke
ansættes i normeret stilling. Ansættelsen kan alene ske for en periode, der ligger
umiddelbart før førstkommende mulighed for at indtræde på den søgte uddannelse.
• Ansættelse kan endvidere finde sted af officerer henført til chefgruppen, samt officerer,
der ansættes til at forrette tjeneste i særlige stillinger, herunder fx som assisterende
forsvarsattaché og normalt kun for en periode af op til 3 år.
Militært personel, som ønsker ansættelse på højere niveau, søger kursus på relevant
videreuddannelse under forudsætning af en ledig stilling på det ønskede niveau, hvorfor der er
sammenhæng mellem norm på uddannelsen og efterfølgende norm på niveauet.
Aflønning
Chefgruppen
De få officerer på chefniveau, der ansættes på kontrakt, aflønnes efter forudgående aftale med
HOD. Typisk ansættes de pågældende i en lønramme på samme niveau som ville være gældende
for en militær tjenestemand. Der er typisk ikke tale om tillægsdannelse.
Ledergruppen
I visse af de situationer, hvor der ansættes en officer på kontrakt, aflønnes vedkommende med
den basislønsats, der er aftalt for de kontraktansatte officerer samt et militærtillæg. For
nærværende udgør det kr. 198.000 hhv. kr. 16.300 (oktober 1997-niveau), samlet kr. 255.903
(aktuelt niveau).
I de situationer, hvor en kontraktansat officer ansættes med samme lønvilkår som gældende for
den tjenestemandsansatte officer i samme stilling – dog ydes der ikke uddannelsestillæg. Såfremt
der måtte være et forhåndsaftalt tillæg til den pågældende stilling, ydes dette også.
Afskedigelse
Afskedigelse af overenskomstansatte kan generelt ske under følgende forhold:
• Udløb af den indgåede ansættelseskontrakt.
• Misligholdelse af ansættelsesforholdet.
• Manglende arbejdsevne m.v.
• Arbejdsmangel, herunder nedlæggelse af stilling(er), hvor arbejdsgiveren på baggrund af
ledelsesretten bestemmer, hvem der i en konkret situation skal afskediges. Afskedigelsen
skal dog altid være sagligt begrundet. Nedskæringer, opgaveomlægninger m.v. er saglige
begrundelser i denne sammenhæng.
• Ved afskedigelser følges de gældende opsigelsesvarsler, der for nærværende er:
o Indenfor prøvetiden: 14 dages varsel.
o Indenfor en aftalt indledende bindingsperiode samt i en tidsbestemt kontrakt:
Uopsigelighed fra begge parters side.
o Herefter: 3 måneder til udgangen af en måned. Varslet forlænges med 1 måned
for hver 3. ansættelsesår udover elevtiden. Dog maks. 6 måneder.
7

• Arbejdsgiveren har ikke yderligere forpligtigelser overfor afskediget personel.
Pension
Pension efter kollektive pensionsordninger
Herunder er der tale om en pensionsform, hvor arbejdsgiver og arbejdstager sammen
indbetaler/finansierer den senere pension. Pensionen kan enten udbetales som et engangsbeløb
eller som løbende udbetalinger. Udbetalingen er ikke anciennitetsafhængig og sker fra en
pensionskasse, et pengeinstitut eller lign. privat selskab.
Staten tilstræber at personellet sikres en løbende pensionsudbetaling. Kapitalpension og
arbejdsmarkedspension er de mest anvendte ordninger, hvor finansieringen varierer mellem de
forskellige personelgrupper, alt afhængig af den opbygning af pensionen, som den aktuelle
gruppe har nået ved aftaleindgåelserne.
Personlige pensionsordninger
Udover den kollektivt gældende pensionsordning kan den enkelte medarbejder tegne personlige
pensionsordninger af varierende art, som er arbejdsgiveren uvedkommende.
Bonusordning
Egentlig ikke en pensionsordning, men en indbetaling på en pensionslignende opsparingsform til
udbetaling ved afgang fra FSV eller overgang til anden pensionsform. Bonus udgør pt. 10 % af
den bonusberettigede løn.
Ordningen omfatter personel til korttidstjeneste og udbetales som en engangssum.
Sergent- og konstabelgruppen
Vedrørende konstabel- og sergentgruppen sker al ansættelse indledningsvis på
overenskomstvilkår. Ansættelsesvilkår og -betingelser er således:
Ansættelse
Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner,
hvorfor dette personel frit kan beordres til tjeneste på samme vis som tjenestemandsansatte.
Prøvetiden er som udgangspunkt 6 måneder.
Ansættelse finder sted på korttids- eller langtidskontrakt således:
• Tidsubestemt kontrakt anvendes normalt i alle tilfælde til korttidstjeneste indtil det fyldte
35. år.
• Tidsbestemt kontrakt anvendes med henblik på tjeneste i internationale missioner, særlige
opgaver eller uddannelser (fx hærens reaktionsstyrkeuddannelse og Grundlæggende
Sergentuddannelse).
• Ansættelse på langtidskontrakt med pligtig afgangsalder på 60 år kan finde sted, når
personellet er omkring 25 år og har forrettet korttidstjeneste i mindst 4 år ud over
elevtiden.
• Overgang til tjenestemandsansættelse finder normalt sted, når personellet har været ansat
på langtidskontrakt i 10 år.
8

• Militært personel, som ønsker ansættelse på højere niveau, søger kursus på relevant
videreuddannelse under forudsætning af en ledig stilling på det ønskede niveau, hvorfor
der er sammenhæng mellem norm på uddannelsen og efterfølgende norm på niveauet.
• Aflønning finder sted i henhold til indgåede aftaler om Nyt Lønsystem for HKKF og CS.
Kompetenceudvikling
Personel ansat på tidsubestemte kontrakter er omfattet af en civiluddannelsesordning, hvor
formålet er, at de pågældende forud for kontraktophør ved det fyldte 35. år, gives mulighed for
at uddanne sig, således at overgangen til det civile erhverv lettes og mulighederne for fortsat
tjeneste i Forsvaret forbedres.
Retten til civiluddannelse indtræder, når personellet har forrettet mere end 33 måneders
tjeneste. Der optjenes ret til én uges civiluddannelse for hver måneds ansættelse udover den 33.
måned.
Afskedigelse
Afskedigelse af overenskomstansatte kan generelt ske under følgende forhold:
• Udløb af den indgåede ansættelseskontrakt. For militært stampersonel på manuelt og
mellemlederniveau kan afskedigelse ved udløb af en indgået K35-kontrakt udskydes i
henholdsvis 2 og 5 år, idet afvikling af optjent civiluddannelse efter individuel aftale han
udskydes.
• Misligholdelse af ansættelsesforholdet.
• Manglende arbejdsevne m.v.
• Arbejdsmangel, herunder nedlæggelse af stilling(er), hvor arbejdsgiveren på baggrund af
ledelsesretten bestemmer, hvem der i en konkret situation skal afskediges. Afskedigelsen
skal dog altid være sagligt begrundet. Nedskæringer, opgaveomlægninger m.v. er saglige
begrundelser i denne sammenhæng.
• Ved afskedigelser følges de gældende opsigelsesvarsler, der for nærværende er:
o Indenfor prøvetiden: 14 dages varsel.
o Indenfor en aftalt indledende bindingsperiode samt i en tidsbestemt kontrakt:
Uopsigelighed fra begge parters side.
o Herefter: 3 måneder til udgangen af en måned. Varslet forlænges med 1 måned
for hver 3. ansættelsesår udover elevtiden. Dog maks. 6 måneder.
• Arbejdsgiveren har ikke yderligere forpligtigelser overfor afskediget personel.
Pension
Pension efter kollektive pensionsordninger
Herunder er der tale om en pensionsform, hvor arbejdsgiver og arbejdstager sammen
indbetaler/finansierer den senere pension. Pensionen kan enten udbetales som et engangsbeløb
eller som løbende udbetalinger. Udbetalingen er ikke anciennitetsafhængig og sker fra en
pensionskasse, et pengeinstitut eller lign. privat selskab.
Staten tilstræber at personellet sikres en løbende pensionsudbetaling. Kapitalpension og
arbejdsmarkedspension er de mest anvendte ordninger, hvor finansieringen varierer mellem de
forskellige personelgrupper, alt afhængig af den opbygning af pensionen, som den aktuelle
gruppe har nået ved aftaleindgåelserne.
9

Personlige pensionsordninger.
Udover den kollektivt gældende pensionsordning kan den enkelte medarbejder tegne personlige
pensionsordninger af varierende art, som er arbejdsgiveren uvedkommende.
Bonusordning.
Egentlig ikke en pensionsordning, men en indbetaling på en pensionslignende opsparingsform til
udbetaling ved afgang fra FSV eller overgang til anden pensionsform. Bonus udgør pt. 10 % af
den bonusberettigede løn.
Ordningen omfatter personel til korttidstjeneste og udbetales som en engangssum.
Konklusion
Primært linieofficerer og langtidsansatte stampersoner er omfattet af definitionen på en
tjenestemand, idet hensigten klart er en ”livsgerning” for den ansatte.
En mulig fremtidig model for ansættelse af officerer, såfremt behov for ændringer konstateres,
kunne omfatte kontraktansættelse af alle officerer under og efter den basale officersuddannelse,
således at tjenestemandsansættelse først sker efter en senere videreuddannelse og dermed
udnævnelse til et højere funktionsniveau. Herved vil det være muligt at anvende de to
ansættelsesformer på en balanceret måde. Denne balance findes at være til stede for konstabelog
sergentgruppens vedkommende qua opdelingen mellem korttids- og langtidsansatte
stampersoner.
De nuværende kontrakter K35 og K60 dækker i alt væsentligt forsvarets behov. Med indgåelse af
overenskomst for militært stampersonel er det muligt, at udskyde afvikling af optjent CU i indtil 5
år, hvilket giver forsvaret en vis fleksibilitet.
10