Produktkonfigurering i byggeriet Kristian Agger, lektor, arkitekt maa ...
Produktkonfigurering i byggeriet Kristian Agger, lektor, arkitekt maa ...
Produktkonfigurering i byggeriet Kristian Agger, lektor, arkitekt maa ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Produktkonfigurering</strong> i <strong>byggeriet</strong><br />
<strong>Kristian</strong> <strong>Agger</strong>, <strong>lektor</strong>, <strong>arkitekt</strong> <strong>maa</strong><br />
David Kjøller, stud. arch.<br />
Nikolaj Knudsen, <strong>arkitekt</strong> <strong>maa</strong>, phd.studerende<br />
Per Kortegaard, <strong>lektor</strong>, <strong>arkitekt</strong> <strong>maa</strong><br />
Jørn Skauge, <strong>lektor</strong>, <strong>arkitekt</strong>, phd.<br />
Indledning<br />
Arkitektskolen Aarhus og DTU har i samarbejde med en række virksomheder, der frems tille r<br />
bygningskomponenter indledt et forskningsmæssigt s amarbejde med titlen ”<strong>Produktkonfigurering</strong><br />
i <strong>byggeriet</strong>”.<br />
Projektet er støttet af Den Jysk -Fyn ske IT -korridor under Ministeriet for Videnskab, Tek nologi og<br />
Udvikling .<br />
Formålet med projektet<br />
Målet for dette projekt er, at igangsætte arbejdet med udarbejdelse af<br />
3D elektroniske parametriske produktmodeller af danske bygningskomponenter, i et s<br />
med de producerende firmaer.<br />
amarbejde<br />
Anvendelsen af di sse produktmodeller retter sig mod 2 formål:<br />
Det ene formål er rettet ”ud ad” mod projekterende <strong>arkitekt</strong>er.<br />
De elektroniske modeller skal således direkte kunne anvendes af <strong>arkitekt</strong>er i udarbejdelsen af<br />
deres 3D bygningsmodeller, både i skitseringen, visua liseringen og projekteringen.<br />
Det andet formål er rettet ”ind ad” mod selve produktionsvirks omhedens egne arbej dsgange.<br />
Hensigten er her, ved hjælp af de elektroniske modeller, at kunne effektivisere og rationalisere<br />
arbejdsgangene i forbindelse med udarb ejdelse af tegninger, styklister, prisfastsættelse og<br />
tilbudsgivning.<br />
Visionen<br />
Visionen er, at de forskellige bygningsdele: vægge, vinduer, døre, trapper, altaner mv. ligger s<br />
3D elektroniske parametriske objekter på Internettet.<br />
Projekterende nedtager m odellen af komponenten, bringer den ind i s in 3D bygningsmodel og<br />
tilpasser via parametrene højder, længder, bredde mv. i henhold til den øns kede udformning.<br />
I modellen af bygningskomponenten er indkodet producenternes ”eks pertvid en”, relevante<br />
regelsæt og begrænsninger, således at komponenten er producerbar og overholder gældende<br />
regler.<br />
om<br />
Når komponenten er konfigureret af <strong>arkitekt</strong>en, går den til producenten, som anvender den som<br />
grundlag for sine interne produktions gange.<br />
Samarbejdet med mange virksomhede r<br />
Følgende komponentmo deller er blevet udarbejdet i s tørre eller mindre detaljering<br />
Betontrapper (Dalton A/S)<br />
Sandwich - og vægelementer (Dalton A/S)<br />
Dækelementer (EXPAN A/S)<br />
Altaner (Hi -Con Aps)<br />
Vinduer (Velfac)<br />
Trætrapper (Dolle A/S)
Døre (Swedoor)<br />
Porte (Mogens Ydes Eftf. A/S)<br />
Gulve (Hørning)<br />
Lofter (A/S L. Hammerich & Co)<br />
Præfabrikerede badeværelser (Modulbad)<br />
Modellerne bliver dannet via kodning i GDL og kan derfor umiddelbart og direkte anvendes i<br />
ArchiCAD. Et spørgsmål som rejser sig er, hvor mange og hvor detaljerede regler vi kan<br />
handskes i GDL, i forhold til ”rent” ko nfig ureringssoftware.<br />
GDL´s store styrke i forhold til rene konfigureringspro grammer er dets umiddelbare visuelle<br />
output.<br />
I forskningsprojektet anvendes også ADT. Via GDL Object Adapt er bringes GDLmodellerne ind i<br />
ADT. I skrivende stund tester vi den nyeste version 8.<br />
Vigtighed af adapteren´s funktionsdygtighed kan i denne sammenhæng ikke undervurderes.<br />
Efterårssemesterkursus på AAA<br />
Ved hjælp af de skabte elektroniske objekter genne mførte vi et skitserings - og<br />
projekteringsforsøg med studerende.<br />
De studerende udarbejdede med anvendelse af de parametriske objekter forslag til ”En<br />
boligbebyggelse på havnen i Århus”.<br />
Komponentmodelle rne og bygningsfors lagene kan ses via følgend e adresse :<br />
http://www.<strong>arkitekt</strong>urogit.a -aarhus.dk<br />
Det er første gang, vi er gået så langt i den rene anvendelse af firmaspecifikke 3D digitale<br />
komponenter.<br />
Og en række spørgsmål rej<br />
ser sig da også str aks:<br />
• Det aljeringsgraden i objekterne.<br />
• Hvordan kan objekterne ”følge” den proces, der ligg er i udviklingen af et ark itekturprojekt.<br />
• I hvilken udstrækning tilfredsstiller komponenternes udformning den <strong>arkitekt</strong>oniske<br />
fordring<br />
• m.fl.<br />
Mogens Ydes Eftf. A/S<br />
I det vider e forskningssamarbejde udarbejdes nu mere detaljerede parametris ke modeller.<br />
I det samarbejdet med Mogens Ydes Eftf. A/S, Støvring, er der blevet udarbejdet en fuld<br />
parametrisk model af firmaets porttyper. Udvik linge n af denne model er i først e omga ng rettet<br />
direkte mod firmaets interne produktionsgange: Udarbejdelse af 2D tegninger til produk tionen,<br />
skærelister, styklister og prissætning.<br />
Mogens Ydes Eftf. anvender til dette formål ArchiCAD.<br />
Modellen og dens funktionalitet står nu foran sin afprøvning i pr aksis hos firmaet. Erfaringerne vil<br />
blive opsamlet løbende, og det må forventes, at modellen løbende skal tilpasses, når den møder<br />
praksi s.<br />
Modulbad<br />
Modulbad i Ringsted producerer præfabrikerede badeværelser i beton.<br />
I samarbejde med Modulbad står vi mid t i udviklingen af en parametrisk model af et af firmaets<br />
”standardiserede” badeværelser.
En række variationer (indstillelige parametre) er indskrevet i modellen: størrelse, flisemønstre - og<br />
regler, afløbsplacering, sanitetsplacering, dør - og vi nduesstørre l se - og placering, inventaraptering<br />
mm.<br />
Ambitionen er, at <strong>arkitekt</strong>en konfigurerer modellen ud fra sine designønsker, o g modellen herefter<br />
går til Modulbad, som automatisk udskriver tegninger til produk tionen.<br />
En række forskningsmæssige spørgsmål rejser sig i denne sammenhæng:<br />
Hvor lang kan vi nå i forbindelse med denne ”visuelle” konfigurering, og i hvilken udstr ækning kan<br />
den tilfredsstille <strong>arkitekt</strong>ens behov.<br />
Vi får forhåbentlig mulighed for konkret at tes te disse spørg smål i løbet af processen.<br />
Det afgøre nde samarbejde<br />
For et projekt af denne karakter er det afgørende, at mange parter med forskellig viden er<br />
involverede.<br />
På Arkitektskolen Aarhus har vi gennem en årrække arbejde t med elektronisk e bygni ngsmodeller<br />
i både undervisning og forskning.<br />
Arkitektsk olen bid rager med denne viden samt viden om udarbejdelse af parametriske<br />
komponenter.<br />
DTU, Center for Produktmodellering, ved <strong>lektor</strong> Lars Hvam, har gennem en årrække forsket i - og<br />
forestået praktisk implementering af forskellige elektroniske p rodu ktmodell er for en række<br />
forskelligartede firmaer.<br />
Netop koblingen af disse kompetencer udgør en nødvendig helhed for at gennemføre projektet,<br />
med det dobbeltformål, som indledningsvist er beskrevet.<br />
Det er i koblingen mellem DTU´s kompetencer inden for produktmode llering og konfigurering og<br />
Arkitektskolens viden inden for design og byggeri, at selve for skningstyngden ligger.<br />
Aalborg Universitet, Dep of Production, Teknologisk Institut og Alexandrainstituttet, bidrager<br />
ligeså til projektet.<br />
Som ekstern hjælp for pr ojektet har vi kontakter til en række systemleverandører: Lasercad,<br />
TurnTool, Autodesk samt ArchiLab fra England.<br />
Projektet er i øvrigt anbefalet af Dansk Byggemat erialeindustri v. Direktør Christian Lerche.<br />
Gennem projektet afholdes 3 konferencer om proj ektet og dets resultater. Den første er afholdt i<br />
april – den næste afholdes på Arkitektskolen Aarhus d. 18. november 2004.<br />
Projektadministrator: Per Kortegaard, <strong>lektor</strong>, <strong>arkitekt</strong> <strong>maa</strong>, Arkitektskolen Aarhus tlf.: 89 36 00 00<br />
Illustrationer og billedteks ter:
Elektronisk parametrisk model af trappe fra DALTON A/S.<br />
http://www.<strong>arkitekt</strong>urogit.a-aarhus.dk/gdl<br />
Udarbejdet af stud. arch. David Kjøller og Jacob Lanng
Eksempel på parametre for elektro nisk model af trappe fra DALTON A/S.<br />
http://www.<strong>arkitekt</strong>urogit.a-aarhus.dk/gdl/brugsanvisninger<br />
Udarbejdet af stud. arch. David Kjøller
Elektronisk parametrisk model af altan fra Hi -Con aps<br />
Udarbejdet af stud. arch. Ka milla Kinimond og Mette Mikkelsen<br />
Elektronisk parametrisk model af port fra Mogens Ydes Eftf. A/S<br />
Udarbejdet af stud. arch. Rikk e.Rønnov.Sølvsten og Rikke Mølgaard<br />
Elektronisk parametrisk model af trætrappe fra Dolle A /S<br />
Udarbejdet af stud. arch. Malene Probst og Rasmus O dgaard
Elektronisk parametrisk model af parametrisk badeværelse.<br />
Udarbejdet af stud. arc h. Heidi Hardis og Marianne Byskov<br />
Snit genereret fra elektronisk bygningsmodel, opbygget af parametriserede<br />
komponenter.
Udarbejdet af st ud. arch. Rikke.Rønnov.Sølv sten<br />
Visualisering af model opbygget af paramet riserede komponenter<br />
Udarbejdet af stud. arch. Malene Probst