Produktkonfigurering i byggeriet Kristian Agger, lektor, arkitekt maa ...

Produktkonfigurering i byggeriet
Kristian Agger, lektor, arkitekt maa
David Kjøller, stud. arch.
Nikolaj Knudsen, arkitekt maa, phd.studerende
Per Kortegaard, lektor, arkitekt maa
Jørn Skauge, lektor, arkitekt, phd.
Indledning
Arkitektskolen Aarhus og DTU har i samarbejde med en række virksomheder, der frems tille r
bygningskomponenter indledt et forskningsmæssigt s amarbejde med titlen ”Produktkonfigurering
i byggeriet”.
Projektet er støttet af Den Jysk -Fyn ske IT -korridor under Ministeriet for Videnskab, Tek nologi og
Udvikling .
Formålet med projektet
Målet for dette projekt er, at igangsætte arbejdet med udarbejdelse af
3D elektroniske parametriske produktmodeller af danske bygningskomponenter, i et s
med de producerende firmaer.
amarbejde
Anvendelsen af di sse produktmodeller retter sig mod 2 formål:
Det ene formål er rettet ”ud ad” mod projekterende arkitekter.
De elektroniske modeller skal således direkte kunne anvendes af arkitekter i udarbejdelsen af
deres 3D bygningsmodeller, både i skitseringen, visua liseringen og projekteringen.
Det andet formål er rettet ”ind ad” mod selve produktionsvirks omhedens egne arbej dsgange.
Hensigten er her, ved hjælp af de elektroniske modeller, at kunne effektivisere og rationalisere
arbejdsgangene i forbindelse med udarb ejdelse af tegninger, styklister, prisfastsættelse og
tilbudsgivning.
Visionen
Visionen er, at de forskellige bygningsdele: vægge, vinduer, døre, trapper, altaner mv. ligger s
3D elektroniske parametriske objekter på Internettet.
Projekterende nedtager m odellen af komponenten, bringer den ind i s in 3D bygningsmodel og
tilpasser via parametrene højder, længder, bredde mv. i henhold til den øns kede udformning.
I modellen af bygningskomponenten er indkodet producenternes ”eks pertvid en”, relevante
regelsæt og begrænsninger, således at komponenten er producerbar og overholder gældende
regler.
om
Når komponenten er konfigureret af arkitekten, går den til producenten, som anvender den som
grundlag for sine interne produktions gange.
Samarbejdet med mange virksomhede r
Følgende komponentmo deller er blevet udarbejdet i s tørre eller mindre detaljering
Betontrapper (Dalton A/S)
Sandwich - og vægelementer (Dalton A/S)
Dækelementer (EXPAN A/S)
Altaner (Hi -Con Aps)
Vinduer (Velfac)
Trætrapper (Dolle A/S)

Døre (Swedoor)
Porte (Mogens Ydes Eftf. A/S)
Gulve (Hørning)
Lofter (A/S L. Hammerich & Co)
Præfabrikerede badeværelser (Modulbad)
Modellerne bliver dannet via kodning i GDL og kan derfor umiddelbart og direkte anvendes i
ArchiCAD. Et spørgsmål som rejser sig er, hvor mange og hvor detaljerede regler vi kan
handskes i GDL, i forhold til ”rent” ko nfig ureringssoftware.
GDL´s store styrke i forhold til rene konfigureringspro grammer er dets umiddelbare visuelle
output.
I forskningsprojektet anvendes også ADT. Via GDL Object Adapt er bringes GDLmodellerne ind i
ADT. I skrivende stund tester vi den nyeste version 8.
Vigtighed af adapteren´s funktionsdygtighed kan i denne sammenhæng ikke undervurderes.
Efterårssemesterkursus på AAA
Ved hjælp af de skabte elektroniske objekter genne mførte vi et skitserings - og
projekteringsforsøg med studerende.
De studerende udarbejdede med anvendelse af de parametriske objekter forslag til ”En
boligbebyggelse på havnen i Århus”.
Komponentmodelle rne og bygningsfors lagene kan ses via følgend e adresse :
http://www.arkitekturogit.a -aarhus.dk
Det er første gang, vi er gået så langt i den rene anvendelse af firmaspecifikke 3D digitale
komponenter.
Og en række spørgsmål rej
ser sig da også str aks:
• Det aljeringsgraden i objekterne.
• Hvordan kan objekterne ”følge” den proces, der ligg er i udviklingen af et ark itekturprojekt.
• I hvilken udstrækning tilfredsstiller komponenternes udformning den arkitektoniske
fordring
• m.fl.
Mogens Ydes Eftf. A/S
I det vider e forskningssamarbejde udarbejdes nu mere detaljerede parametris ke modeller.
I det samarbejdet med Mogens Ydes Eftf. A/S, Støvring, er der blevet udarbejdet en fuld
parametrisk model af firmaets porttyper. Udvik linge n af denne model er i først e omga ng rettet
direkte mod firmaets interne produktionsgange: Udarbejdelse af 2D tegninger til produk tionen,
skærelister, styklister og prissætning.
Mogens Ydes Eftf. anvender til dette formål ArchiCAD.
Modellen og dens funktionalitet står nu foran sin afprøvning i pr aksis hos firmaet. Erfaringerne vil
blive opsamlet løbende, og det må forventes, at modellen løbende skal tilpasses, når den møder
praksi s.
Modulbad
Modulbad i Ringsted producerer præfabrikerede badeværelser i beton.
I samarbejde med Modulbad står vi mid t i udviklingen af en parametrisk model af et af firmaets
”standardiserede” badeværelser.

En række variationer (indstillelige parametre) er indskrevet i modellen: størrelse, flisemønstre - og
regler, afløbsplacering, sanitetsplacering, dør - og vi nduesstørre l se - og placering, inventaraptering
mm.
Ambitionen er, at arkitekten konfigurerer modellen ud fra sine designønsker, o g modellen herefter
går til Modulbad, som automatisk udskriver tegninger til produk tionen.
En række forskningsmæssige spørgsmål rejser sig i denne sammenhæng:
Hvor lang kan vi nå i forbindelse med denne ”visuelle” konfigurering, og i hvilken udstr ækning kan
den tilfredsstille arkitektens behov.
Vi får forhåbentlig mulighed for konkret at tes te disse spørg smål i løbet af processen.
Det afgøre nde samarbejde
For et projekt af denne karakter er det afgørende, at mange parter med forskellig viden er
involverede.
På Arkitektskolen Aarhus har vi gennem en årrække arbejde t med elektronisk e bygni ngsmodeller
i både undervisning og forskning.
Arkitektsk olen bid rager med denne viden samt viden om udarbejdelse af parametriske
komponenter.
DTU, Center for Produktmodellering, ved lektor Lars Hvam, har gennem en årrække forsket i - og
forestået praktisk implementering af forskellige elektroniske p rodu ktmodell er for en række
forskelligartede firmaer.
Netop koblingen af disse kompetencer udgør en nødvendig helhed for at gennemføre projektet,
med det dobbeltformål, som indledningsvist er beskrevet.
Det er i koblingen mellem DTU´s kompetencer inden for produktmode llering og konfigurering og
Arkitektskolens viden inden for design og byggeri, at selve for skningstyngden ligger.
Aalborg Universitet, Dep of Production, Teknologisk Institut og Alexandrainstituttet, bidrager
ligeså til projektet.
Som ekstern hjælp for pr ojektet har vi kontakter til en række systemleverandører: Lasercad,
TurnTool, Autodesk samt ArchiLab fra England.
Projektet er i øvrigt anbefalet af Dansk Byggemat erialeindustri v. Direktør Christian Lerche.
Gennem projektet afholdes 3 konferencer om proj ektet og dets resultater. Den første er afholdt i
april – den næste afholdes på Arkitektskolen Aarhus d. 18. november 2004.
Projektadministrator: Per Kortegaard, lektor, arkitekt maa, Arkitektskolen Aarhus tlf.: 89 36 00 00
Illustrationer og billedteks ter:

Elektronisk parametrisk model af trappe fra DALTON A/S.
http://www.arkitekturogit.a-aarhus.dk/gdl
Udarbejdet af stud. arch. David Kjøller og Jacob Lanng

Eksempel på parametre for elektro nisk model af trappe fra DALTON A/S.
http://www.arkitekturogit.a-aarhus.dk/gdl/brugsanvisninger
Udarbejdet af stud. arch. David Kjøller

Elektronisk parametrisk model af altan fra Hi -Con aps
Udarbejdet af stud. arch. Ka milla Kinimond og Mette Mikkelsen
Elektronisk parametrisk model af port fra Mogens Ydes Eftf. A/S
Udarbejdet af stud. arch. Rikk e.Rønnov.Sølvsten og Rikke Mølgaard
Elektronisk parametrisk model af trætrappe fra Dolle A /S
Udarbejdet af stud. arch. Malene Probst og Rasmus O dgaard

Elektronisk parametrisk model af parametrisk badeværelse.
Udarbejdet af stud. arc h. Heidi Hardis og Marianne Byskov
Snit genereret fra elektronisk bygningsmodel, opbygget af parametriserede
komponenter.

Udarbejdet af st ud. arch. Rikke.Rønnov.Sølv sten
Visualisering af model opbygget af paramet riserede komponenter
Udarbejdet af stud. arch. Malene Probst