3-2007 - Dansk Holstein

30
Sortbroget kvæg
31 Sortbroget kvæg
ger, bl.a. ændring af den genetiske
base eller vægtningen på
en eller flere af de egenskaber
der indgår i beregningen. NAV,
som er fælles for Danmark,
Finland og Sverige, har sat korrelationen
mellem de tre lande
til 1, modsat de beregninger
der foretages af Interbull.
Lars-Inge Gunnarsson sluttede
med et spørgsmål: har vi
andre alternativer end at stole
på nationale og internationale
beregninger?
Reinhard
Reents er
formand for
Interbull og
besvarede
mange af
kvægbrugernes
spørgsmål
om sammenligning
af
avlsværdital
Reinhard Reents, Verden,
Tyskland, formand for Interbull,
som benyttes til avlsværdivurdering
i 25 lande, redegjorde
for organisationens
virksomhed, der har betydet
større sikkerhed i offentliggjorte
avlsværdital.
Interbull anvender en avanceret
metode, kaldet MACE,
til beregning af internationale
avlsværdier. MACE har to væsentlige
fortrin frem for andre
metoder:
Kombination af data fra de enkelte
lande af alle kendte relationer
mellem individer
Mulighed for ændret rangering
i forskellige lande. Dette
forekommer, hvis en tyr avler
bedre i et bestemt miljø end i et
andet, eller hvis beregningsmetoder
varierer mellem lande.
2. Dataregistrering
og -kvalitet
Denne sektion indledtes af
Uffe Lauridsen, Dansk Kvæg,
vicepræsident i International
komite for registrering af animalsk
produktion (ICAR).
Den hurtige udvikling i størrelsen
af mælkeproduktionsbedrifter
kræver veldefinerede
mål, standarder og rutiner for
alle parter kan fungere effektivt.
Internationale retningslinjer er
derfor nødvendige, og her spiller
ICAR en vigtig rolle.
Hvis mælkeproducenter forlader
ydelseskontrollen, er det
ikke p.g.a. manglende interesse,
men fordi vi ikke passer ind
i deres arbejde. Dens overlevelse
er tæt forbundet med den
måde hvorpå vi imødekommer
udviklingen i den voksende bedrift.
Hvis internationale standarder
ikke matcher behovet,
må de ændres.
Herman
Schwalbe,
professor i
avl, fortalte
om tyske
lemme- og
klovregistreringer
Herman Swalve, professor
ved Institut for avl, Halle’s
Universitet, Tyskland, omtalte
det igangværende projekt
vedrørende forbedring af lemmer
og klove.
Resultater fra klovbeskæring
tastes ind på en bærbar computer
og sammenholdes med
koens øvrige data i kvægdatabasen.
Der er hidtil undersøgt
16.-17.000 køer og registreret
næsten 50.000 observationer,
hvoraf over 60 % viste sygdomstegn.
Dette understreger
behovet for at øge alle kræfter
til forbedring af situationen,
både gennem klovpleje, bedre
miljøforhold og genetisk selektion.
Nogle resultater: For laminitis
er det fordelagtigt at lade køerne
gå på græs nogle timer dagligt,
hvorimod både døgn- og
nulgræsning øger forekomsten.
Forskellige klovsygdomme optræder
forskelligt i forhold til
laktationsperiode og -nummer.
Laminitis findes oftest
hos ældre køer, og dermatitis
er mindre almindelig i senere
laktationer. Frugtbarhed påvirkes
mindre end antaget.
Analysering af forholdet mellem
klovsygdomme og ydelse
er et komplekst emne. Der ses
ikke samme indflydelse på testdagsydelse
og laktationsydelse.
3. Avlsprogrammer
Jean-Yves
Dreau er
ny direktør
i fransk
kvægavl og
iøvrigt søn af
TVM Hesnes
opdrætter
Jean-Yves Dreau, direktør for
avlsprogrammer ved Amelis,
Frankrig, påpegede nogle vigtige
elementer i avlsmålet:
1. Den økonomiske tendens i
markedsforholdene for mælk
er afgørende for avlsmålet
m.h.t. ydelse
2. Vi må have stigende opmærksomhed
på miljømæssige
forhold
3. Med stigende besætningsstørrelse
tages der mindre
hensyn til den enkelte ko,
hvilket betyder et behov for
mere funktionelle køer.
4. Reproduktionsegenskaber –
kælvningsevne og frugtbarhed
– har væsentlig indflydelse
på funktionaliteten
5. Holdbarhed skal forbedres.
En af de egenskaber, der kan
medvirke hertil, er køernes
størrelse. De køer, vi malker
i dag, er store nok.
Markør-baseret selektion kan
blive et instrument for fremtidigt
avlsarbejde. Den vil kunne
bruges i enhver kofamilie og
dermed give mulighed for bed-
re vurdering af dyr med lavt afstamningsindeks,
som ikke opdages
i et traditionelt system.
Marco
Winters har
tidligere væres
Holsteintyreindkøber
i Cogent men
er nu direktør
for avl
og holdbart
avlsmål
Marc Winthers, direktør for
avl, Milk Development Council,
England, fremhævede ligeledes
betydningen af avlsarbejdets
relation til markedsforhold
og forbrugere.
Europæisk Forum for Husdyravlere
har for nylig taget initiativ
til at opstille et kodeks for
god praksis som vejledning indenfor
dette område. Samfundet,
miljøet og økonomien er
sjældent i harmoni, hvilket gør
definitionen på nye avlstiltag
mere kompleks.
Et fornuftigt skridt er taget til
at standse den negative tendens
for funktionelle egenskaber.
Til dette formål er konstrueret
”Det begrænsede indeks”, som
vil give de funktionelle egenskaber
større vægt, men på bekostning
af ydelse og ofte med
tab i driftsresultatet til følge.
En anden metode kunne være
at reducere den økonomiske
værdi af ydelse i det samlede
indeks og fordele de derved
fremkomne værdier over de
øvrige egenskaber, eventuelt
med størst vægt på én enkelt
egenskab, som ønskes forbedret.
Der er imidlertid mange
komplikationer ved denne proces,
men det skal ikke være en
undskyldning for slet ingenting
at gøre.
Afslutning
Efter kongressen er der udtrykt
stor tilfredshed med det faglige
niveau for dagens program.
Gode indledere med mange
budskaber var i stand til at give
grundlag for en god spørgelyst
og debat efter indlæggene.
3 2007
3 2007