3-2007 - Dansk Holstein

60
Sortbroget kvæg
61 Sortbroget kvæg
KORTnyt
JK Eder Soraya 1
Cogent Eaton Looker
sende interesse for Eaton. I Cogent’s
kerneavlebesætninger er
en Eaton-datter blandt de allerbedste
køer, og dermed endnu
et bevis på hans potentiale.
Konference og
Landsskue
Den Europæiske Holsteinkonference,
som er omtalt andetsted
i bladet, blev sammen
med Landsskuet samme uge,
et rigtig flot udstillingsvindue
for Dansk Holstein genetik. På
Landsskuet var de mange gæster
forbi vores internationale
messestand, som vi for første
gang anvendte i Danmark. De
200 m2 udgjorde en flot kulisse
over profilen med ”sunde køer”,
og det er ikke usandsynligt, at
vi på et senere tidspunkt igen
vil benytte standen i Danmark.
Kommende
aktiviteter
Den kommende tid er i DI’s
regi præget af en del rejseaktivitet.
Der er mange skuer i løbet
af september til december og vi
forsøger så vidt mulig at være
repræsenteret, hvor vi mener
det er nødvendigt. Vi vil bl.a. på
SPACE i Frankrig, Dairy Event
i England, Madison i USA og
Dairy Event i Irland.
30 x 100.000
kg mælk
Hos Jos og Ingrid Knoef, Geesteren
i den hollandske provins
Overijssel, har den 30. ko
passeret 100.000 kg mælk i livsydelse.
En Labelle-datter var sidste
brik i denne imponerende række
– et resultat som ydermere
er opnået i løbet af kun 10 år –
de sidste 10 køer indenfor godt
2½ år! 11 af de 30 har tillige
ydet 10.000 kg fedt og protein.
”Naturligvis er det forbundet
med en smule held, men du
må også være opmærksom på
koen, især omkring kælvning.
Desuden er vores tolerancegrænse
m.h.t. celletal og frugtbarhed
nok lidt højere end i
mange andre besætninger”, forklarer
Jos Knoef sin succes.
(Kilde: Veeteelt, april 2, 2007)
Nye udfordringer
for koen
I 1989 blev den hollandske biolog
Herman de Boer berømt og
kritiseret for frembringelsen af
den genmodificerede tyr ”Herman”.
Nu er Herman de Boer på banen
igen, sammen med Alfred
Nijkerk, specialist i finansiering
af nye virksomheder, og
Willem Fokkema, tidligere
ansat hos Friesland Foods, har
han stiftet firmaet Lactive for 2
år siden.
Atter er koen i centrum, men
genmodificering er absolut
ikke på tale.
”Mælk og bioaktivitet, disse
ord er de centrale. Vi bliver tæt
på naturen,” udtaler Herman
de Boer. ”Enhver bonde ved
at koen producerer antistoffer
i mælken. Tydeligst kommer
det til udtryk i råmælken, som
er nødvendig for den sårbare
nyfødte kalv, men denne fase
varer jo kun få dage. Det har
givet os den ide at få koen til
også senere i laktationen at levere
antistoffer, som kunne anvendes
i specielt den humane
fødevareproduktion.”
Firmaet har derfor taget kontakt
til Wageningens Universitets
afdeling for dyrevidenskab
og fået lov til at bruge køerne
på forsøgsgården Waiboerhoeve
og laboratoriet i Lelystad
i projektet. Desuden deltager
enkelte andre institutioner og
private, og der er ansøgt om de
første patenter.
Projektet drejer sig grundlæggende
om immunglobuliner,
proteiner som kan bekæmpe
skadelige bakterier og vira i
det menneskelige tarmsystem.
Kunsten er at anspore koen
til at føje de rette immunglobuliner
til de milliarder den i
forvejen producerer. Mælkens
proteinindhold ændres ikke,
osteproduktionen foregår normalt,
og fra vallen filtreres den
del, der indeholder de ønskede
immunglobuliner. Disse kan så
forarbejdes til funktionelle fødemidler.
Der forventes et bredt aftagermarked:
Anvendelse i babymad
og til gravide, i tandpasta for at
undgå mundinfektioner og i
visse produkter til ældre. Især
den sidste målgruppe med svagere
immunforsvar vil kunne
have fordel af denne nye udvikling.
Willem Fokkema og Herman
de Boer tror, at deres initiativ
kan bidrage til en differentieret
mælkeleverance. Tilbage er
spørgsmålet om hvordan koen
kan stimuleres til at producere
de rette antistoffer. ”Vi gør det i
alt fald på en dyrevenlig måde,
men den nøjagtige metode røber
vi endnu ikke”, kommenterer
Willem Fokkema. ”Vi mener
ikke, en ko skal bruges til at
producere medicin”.
”Moder Natur vil få en ny forbundsfælle”,
slutter Herman de
Boer.
(Kilde: Veeteelt, maj 1, 2007)
3 2007
3 2007