2-2002 - Dansk Holstein

Sortbroget Kvæg 

SDM · DANSK HOLSTEIN 

ISSN 0105 - 7294 

VAR Camaro – eminent gode lemmer . . . . . . . . . . side 10 

Mål og valg af avlsmateriale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14 

V Curtis – topkarakter til ydelsestyr . . . . . . . . . . . . side 19 

Canada – landet med flotte køer . . . . . . . . . . . . . . . . side 40 

USA – kvægavl i benhård konkurrence . . . . . . . . . side 45 

2/2002 

MAJ

Landsskuet i Herning 2002 

27., 28. og 29. juni 

Efter et års pause kan vi atter se 

frem til at mødes på Landsskuet 

i de flotte rammer i Hal Q. 

Foto: Olav Vibild. 

SDM’s bedste dyr 

Aktuelle afkomsgrupper 

Mønstringskonkurrence og meget andet 

for hele familien 

SDM-AKTIVITETER: 

Torsdag den 27. juni 

Udstilling af afkomsgrupper. 

SDM-show med bedømmelse og 

udpegning af Landsskuet bedste dyr. 

Fredag den 28. juni 

Udstilling af og konkurrence mellem 

afkomsgrupper. 

Bedømmelse af kofamilier og 

besætningsgrupper. 

Udstillerfest. 

Lørdag den 29. juni 

Mønstringskonkurrence. 

Udpegning af Landsskuets 

Smukkeste Malkeko. 

Ærespræmieuddeling. 

Alle dage 

SDM-udstilling i Hal Q med afkoms - 

grupper, faglige stande, kaffebar m.m. 

ANDRE SPÆNDENDE 

AKTIVITETER 

•Landets bedste heste, geder, får og 

kødkvæg. 

•Mange maskiner. 

•Landsskuet har også åbent om 

aftenen. 

Dyrskuedress 

Bestilling af SDM-dyrskuedress hos: 

KOFA Erhverv 

Tlf: 97 21 15 88 

Bestillingsskema kan rekvire res 

hos SDM – Dansk Holstein 

på tlf.: 87 40 50 00

DC 


Udgiver: 

SDM – Dansk Holstein, 

Udkærs vej 15, Skejby, 

8200 Århus N. 

Tlf. 87 40 50 00. Fax 87 40 50 10 

E-mail: sdm@lr.dk 

Homepage: www.cattle.dk 

Redaktion: 

Jan Duchwaider (formand) 

Henning E. Andersen 

(ansvarsh. og tekn. red.), 

Sommervej 9, 8210 Århus V 

Landskons. 

Erik Ørnsbjerg Johansen 

Assistent Poul Bech Sørensen 

Tryk og teknisk redaktion: 

Kannike Graphic A/S, 

Sommervej 9, 

8210 Århus V. 

Tlf. 86 75 05 00 

Fax 86 75 05 22 

Indhold: 

I/S Toftlundgaard . . . . . ºº4 

VAR Camaro - avler 

eminent gode lemmer . º10 

Mål og valg af avlsmateriale 

. . . . . . . . . . . . º14 

V Curtis - topkarakter til 

dansk ydelsestyr . . . . . . º19 

Racens Toptyre . . . . . . . º23 

Bedømmelsesarbejdet. º31 

En gammel arvelig 

Indhold: 

sygdom viser sig igen. . º39 

SDM-Vintermøderne . . . ºº4 

Canada - landet med 

Fysiologiske 

flotte køer . 

funktions- 

. . . . . . . . . . . º40 

ººprøver. . . º12 

USA - kvægavl i benhård 

VAR 

konkurrence 

Calano kan 

. 

det 

. . . 

hele 

. . . . . º45 

ºº– næsten º16 

Kort Nyt. . . . . . . . . . . . . . º52 

Racens Toptyre º20 

Det skete . . . . . . . . . . . . º58 

Test dags modeller og 

ººpersistens Nyt fra ungdomsforeningerne 

. . . . . . . . . º63 

. . º26 

Den canadiske test dags 

ººmodel: Landet Rundt Hvad har . . . vi . . lært?º27 . . . . º64 

Danske Tema: tyre Kvægbrugets populære / 

ººi SDM’s England image . . . . . . . . . . . . º30 º79 

Intensiv avl medfører øget 

slægtskab . . . . . . . . . . . . . º35 

Holland. . . . . . . . . . . . . . . . º42 

Agromek 2001 . . . . . . . . . . º45 

Det skete . . . . . . . . . . . . . . º48 

Kort Nyt . . . . . . . . . . . . . . . º50 

Nyt fra ungdoms- 

ººforeningerne . . . . . . . . . º56 

Landet Rundt. . . . . . . . . . . º57 

Tema Forsidebillede . . . . . . . . . . . . . . . . . . º63 

Sommerstemning i parken på 

Gjorslev Gods, Stevns. Deltagerne 

i SDM’s årsmøde på Sjælland 

den 27. september får lejlighed til 

at besøge Gjorslev og se en af 

Danmarks største SDM-besætninger. 


Forandringens 

tid 

Beslutningen om at forme en landsdækkende kvægavlsfor - 

ening er nu taget. Inden for SDM har der været en intens og 

aktiv debat omkring avlsforeningens placering og rolle i en 

fremtidig enhedsorganisation for kvægavlen. Emnet har været 

drøftet og behandlet i de lokale avlsforeninger. Den 14. 

marts mødtes bestyrelsen for SDM – Dansk Holstein med 

alle lokale formænd, og her blev retningslinierne for Avlsforeningen 

SDM – Dansk Holstein og dens tilknytning til 

Kvægavlsforeningen Danmark defineret, beskrevet og senere 

vedtaget på repræsentantskabsmødet den 19. marts. 

Gennem processen har mange forslag og holdninger været 

præsenteret. Nok har der været uenighed, men både tonen, 

dialogen og beslutningerne har været præget af, at det er 

SDM-avlsarbejdet, der sammen med kvægavlsforeningsopgaverne 

skal styrke racens position og interesser. SDM – 

Dansk Holstein vil fortsætte sin virksomhed i nært samarbejde 

med de aktiviteter, der sker i Kvægavlsforeningens 

SDM-avlsudvalg. 

Nu må vi erindre, at på nuværende tidspunkt er disse strukturændringer 

endnu ikke vedtaget i de seks kvægavlsforeninger, 

som skal indgå i fusionen. Derfor vil der først i det 

næste SDM-blad blive gjort rede for den egentlige opbygning. 

Men det er vigtigt at fremhæve, at avlerne fortsat repræsenteres 

gennem SDM – Dansk Holstein, som er avlsforening 

for det sortbrogede kvæg i Danmark. 

Det er igen dyrskuetid, og selvom jeg har udtrykt det tidligere, 

så er det kvægavlerens stolthed at fremvise de dyr, der 

arbejdes med i dagligdagen. Heldigvis har hovedorganisa - 

tio nerne forstået og erkendt, at dyrskuerne er en vigtig del 

af landbrugets kontakt med samfundet. 

Varetagelsen af avlens interesser er derfor ikke kun et spørgs - 

mål om en effektiv kvægavlsforeningsdrift, men i lige så 

høj grad et spørgsmål om at fastholde sammenhold, avlsinteresse 

og lysten til at videreføre kvægavl/kvægbrug som en 

livsform. En livsform, der rækker dlængere end blot et arbejde. 

Vel mødt på sommerens dyrskuer.

4 Sortbroget Kvæg 

I/S Toftlundgaard 

Af Erik Ørnsbjerg Johansen, SDM – Dansk Holstein 

I SDM-kredse er der mange, der kender går den 

og besætningen Toftlundgaard, Langetved, Rød - 

ding. Stedet har altid været kendt for sin store 

gæstfrihed, ikke mindst i forbindelse med SDMforeningens 

årsmøder, men også i forbindelse 

med utallige besøg fra ind- og udland. Gården 

er i sig selv en historisk perle, som i arkitektonisk 

balance forener det gamle flotte stråtækte 

stuehus med den nødvendige udvikling af 

produktionsbygninger, som et moderne kvæg - 

brug kræver. Senest er den nye løsdriftstald 

taget i brug i slutningen af år 2000. 

Toftlundgaard 

Anledningen til denne reportage 

er også, at Kim Jørgensen nu 

er indgået i selskabet I/S Toftlundgaard 

sammen med Kresten 

Jørgensen. Toftlundgaard 

er derfor et godt billede og eksempel 

på, hvordan et moderne 

kvægbrug, foruden at skulle udvikle 

sig i takt med tiden, også 

har tanker for den fremtidige 

overdragelse og drift. 

Toftlundgaard er en af de meget 

gamle gårde i Sønderjylland. 

Med sin beligggenhed tæt ved 

Kongeåen har dette sted oplevet 

de store forandringer, som græn - 

selandets historie kan berette 

Kim Jørgensen påpeger det vigtige i, at køerne har god plads, både ved 

foder bord og på gangarealer. Foto: EØJ. 

SORTBROGET KVÆG 2/2002

Walnutknoll C L Kit VG-85 CAN 

1.11 301 dage 8.499 kg mælk 4.1%F 3.4%P 

Interbull 02/02 

M 109 

F 104 

P 110 

Y-indeks 108 

S-indeks 109 

Krop 116 

Lemmer 111 

Malkeorganer 106 

CVM-fri 

aAa: 234 165 

Semex salgsteam 

Salgsleder Sælger Sælger 

Peter Bælum Asbjørn Andersen Stefan Rosing 

Kildegaardvej 24 Frosvej 13 Dalsvinget 20a 

DK - 6852 Billum DK - 6630 Rødding DK - 7200 Grindsted 

Tlf: 7525 9505 Mob: 2178 7185 Mob: 2097 5614 

Fax: 7525 9503 Fax: 7534 5614 

Mob: 2024 5505 

e-mail: emsi@post.tele.dk 

e-mail: b.rosing@mail.tele.dk 

SORTBROGET KVÆG 2/2002 

...for AVLERE af køer der HOLDER... 

Kontakt din lokale kvægavlskonsulent for yderligere oplysninger eller direkte til SDM, 

Poul Bech Sørensen • tlf. 8740 5284 • E-mail: sdm@lr.dk


Kim og Kresten ved malkeafdelingen. Foto: EØJ. 

om. Det historiske stuehus har 

ikke kunnet dateres helt nøjagtigt, 

men dele af det stammer så 

langt tilbage som i midten af 

1700-tallet. Gården har altid været 

i dansk eje og undgik således 

at overgå til tyske hænder efter 

1864. Det var Kresten Jørgen - 

sens bedstefar, som i 1920 købte 

gården. Krestens far overtog 

går den i 1934, og 40 år senere 

(1974) var det Kresten Jørgensen, 

som kom til. Som nævnt er 

der i år 2000 lavet et I/S, hvor 

Kim indgår som medejer af bedriften. 

Der var sandsynligvis 

korthornskvæg på Toftlund - 

gaard før Kresten Jørgensens 

bedstefar begyndte at indsætte 

de såkaldte hollændere i 1920. 

Specielt denne egn kom til at 

spille en stor rolle i forandringen 

af det sortbrogede kvæg i 

Danmark, hvor hollænderkvæ - 

get tog over fra det jyske sortbrogede 

kvæg. 

Besætningen i dag 

Besætningen havde for ca. 20 år 

siden meget stor succes på dyr - 

skuerne, herunder Ungskuet. 

Det var specielt to køer efter 

Pabst Ideal, som i begyndelsen 

af firserne markerede overgangen 

fra den gamle type SDM til 

den moderne Holstein Friesiantype. 

Efterfølgende var det ko 

nummer 481 (Kingway ¤ Tell - 

star II), der tog billedet på ung - 

skuerne. Hun fik T. H. Aarups 

Legat i 1985 og var også 24 points-ko 

på Ungskuet 1986. 

I dag er besætningen ikke så 

langt fremme på dyrskuerne 

som tidligere. Kim understreger, 

at det først og fremmest er 

køerne i dagligdagen, der er 

målet for den opmærksomhed, 

der er omkring kvægavlen. Interessen 

for at udstille er dog 

stor, og også i år vil der være 

køer med på dyrskuerne. Kresten 

tilføjer, at han blev hægtet 

lidt af i 90’erne, hvor man indeksmæssigt 

ikke kunne følge 

med på Toftlundgaard. Der blev 

eksempelvis ikke anvendt Bellsæd, 

og NJY Hubert fik ej heller 

den store indflydelse. Det 

en gagerede avlsarbejde har stadig 

en høj prioritet, og Kim er 

aktiv i et fællesskab, der er benævnt 

Heaven Genetics, hvor en 

kreds af unge mennesker har investeret 

i gode køer. Både Kim 

og Kresten understreger, at man 

skal forstå at afbalancere interessen, 

indsatsen og investeringen 

i sådanne avlsprojekter. 

De bedste køer på Toftlund - 

gaard i øjeblikket er efter Ked 

Juror, men også døtre efter FYN 

Lind og HMT Tegl er i særklasse. 

Kim anfører, at der er mange 

ungtyredøtre, der gør det rigtig 

godt. Der anvendes normalt 35- 

40% ungtyre i besætningen – 

også til kvierne. ”Vi er særdeles 

godt tilfredse med ungtyredøtrene”, 

siger Kim. 

Bedriften 

Der er samlet et jordtilliggende 

på ca. 200 ha, heraf er 23 ha skov. 

Det betyder at ca. 175 ha er med 

i driften. De traditionelle afgrøder 

som hvede, byg og raps udgør 

hoveddelen af planteproduk - 


Sortbroget Kvæg 7 

Den velindrettede kælvningsboks i 

enden af stalden gør det nemt at flytte 

og overvåge køerne. Foto: EØJ. 

tionen. Derudover dyrkes der 

majs og græs. Ansvarsområderne 

er fordelt således, at det er 

Kim, der står for kvægbruget, 

og Kresten styrer mark- og skov - 

drift. Der er nu gennemført et 

betydeligt oprydningsarbejde 

og nyplantning efter de ødelæg - 

gelser, som orkanen for år tilbage 

anrettede. 

Kvægholdet 

Kim har altid villet være landmand, 

og køerne har haft hans 

altoverskyggende interesse. Besætningen 

består i dag af 105 

årskøer. Ydelsen er godt 9.700 

kg mælk med et proteinindhold 

på 3,30% og et fedtindhold på 

4,30%. Der fodres med et fuldfoder, 

hvor majs- og græsensilage 

er hovedbestanddelene. Afhængigt 

af prisniveauerne bruges 

roepiller eller citruskvas 

samt naturligvis byg og kraftfoder. 

Kim understreger, at det er meget 

vigtigt at opdrættet passes 

optimalt. Han tilstræber, at kvierne 

skal kælve ved en alder af 

26-27 måneder. Det er en god 

investering at give dem den rigtige 

pasning under opvæksten. I 

den nye stald er der god plads til 

kvierne, og de befinder sig godt 

i det nye staldanlæg fra de er ca. 

1 år gamle. Kvierne lukkes ind 

til køerne 6-8 uger før de skal 

kælve. 

Kælvningerne går godt 

Kalvedødeligheden er på 4%. 

Der er indrettet tre kælvningsbokse, 

som sikrer, at der altid er 

plads. Hermed kan køer og kvier 

gå 2-3 dage i en separeret boks 

før kælvning. Vi holder et godt 

opsyn med kælvningerne. De 

store velindrettede kælvningsbokse 

betyder, at køerne føler 

sig trygge, hvilket er med til, at 

kælvningerne får et godt og normalt 

forløb. Det er således ikke 

ved kælvningerne, at vi mister 

kalve. 

Derimod har der været en periode, 

hvor kalvene har haft store 

problemer med coccidiose og 

colidiarré. Når kalvene har været 

en uge gamle har de pludselig 

udvist sygdomstegn, og i en 

periode var tabet af kalve for 

stort. Problemet er afhjulpet 

gennem en vaccination af køerne, 

således at de danner antistoffer 

til råmælken, der sikrer kal - 

vens immunisering. Vi gør en 

stor indsats for, at kalvene får 

tilstrækkeligt med råmælk. Dette 

er forudsætningen for en god 

start. 

Som nævnt tidligere er der stor 

anvendelse af ungtyre i besætningen, 

også til kvierne. Kim er 

ikke begejstret for en overdreven 

brug af såkaldte kvietyre. 

Det er af større betydning, at 

kvierne er veludviklede, og at 

de har gode betingelser at kælve 

under. 

Tyrevalg 

Som nævnt bliver der anvendt 

mange ungtyre i besætningen. 

35-40% er en normal andel, og 

det føler Kim ikke, der er nogen 

grund til at ændre på. I øjeblik- 



I den gamle kostald er der praktisk indrettet kalvestald ved at lave bokse i de eksisterende kobåse. Foto: EØJ. 

ket er det V Curtis, V Bojer, 

VAR Calano og VAR Camaro, 

der anvendes som brugstyre. 

Der anvendes også lidt importtyre, 

men der har været mange 

skuffelser, hvor tyrenes indeks 

har forandret sig for meget. 

Brugen af importtyre afhænger 

i høj grad af, hvad kvægavlsforeningerne 

ønsker som tyrefæd - 

re. 

Kim inseminerer selv køerne, 

og han har haft stort udbytte af 

det ejerinseminørkursus, han 

gennemgik i 1994, mens han arbejdede 

på en gård på Fyn. 

Med hensyn til avlsmålet påpeger 

Kim, at det er uhyre vigtigt, 

at racen fokuserer på lemmestyrke. 

Vi oplever, at køerne har 

særdeles gode malkeorganer, og 

kropsmæssigt har de også udviklet 

sig godt. Skal jeg pege på 

et område, hvor vi føler, at der 

kunne ske en stærkere udvælgelse, 

måtte det være på klovkvaliteten. 

For at holde en sund 

klovkvalitet går køerne jævnligt 

gennem et fodbad. Sunde lemmer 

hos køerne er en grundlæg - 

gende egenskab, som skal være 

i orden. En ko, som ikke har et 

sundt bevægeapparat får problemer 

i en løsdriftsstald. Foderoptagelsen 

bliver for lille, fordi koen 

ikke kommer frem, og det er 

starten på en spiral af følgeproblemer. 


M-indeks 

107 

F-indeks 

101 

P-indeks 

108 

Y-indeks 

106 

109 

105 

104 

110 

Interbull 2/02 

M-indeks 

99 

F-indeks 

105 

P-indeks 

105 

Y-indeks 

106 

100 

Interbull 2/02


SORTBROGET KVÆG 2/2002 

Den nye stald fungerer 

Den nye stald har været i brug i 

ca. halvandet år. Selvom Kim 

nøje overvejer, om der er forhold, 

der skulle have været lavet 

anderledes, har han svært ved at 

finde ting, der skulle have været 

gjort anderledes. Fanggitrene er 

udskiftet, men her skal tilføjes, 

at det var en prototype, som først 

var opsat m.h.p. afprøvning fra 

inventarfirmaets side. De fleste 

af disse gitre er nu udskiftet til 

fanggitre, der kan åbne, hvis koen 

snubler. 

Vi er specielt meget glade for 

vores malkehøj med tilhørende 

opsamlingsplads. At køerne er 

samlet på opsamlingspladsen 

før malkning, giver et hurtigt 

skift i malkestalden. Fremhæ - 

ves skal også kælvningsboksene, 

som er placeret i stalden, således 

at en flytning af dyrene er 

meget nem og overskuelig. 

Den gamle kostald er nu indrettet 

til småkalve og ungdyr, men 

flytningen af småkalve foregår 

nemt i en gammel fodervogn. 

Alle småkalve fodres med sødmælk. 

Mælken transporteres til 

det gamle malkerum i en beholder 

på hjul, og før udfodringen 

opvarmes mælken med en dyppekoger. 

Dagens arbejde starter med 

malk ning kl. 04.45, og dagens 

rutineopgaver er afsluttet kl. 10. 

Derefter er der tid til de øvrige 

opgaver m.h.t. opsyn, klovbeskæring, 

inseminering m.m. Eftermiddagsarbejdet 

starter igen 

kl. 15, hvor der blandes foder. 

Kl. 17.45 kan stalden igen forlades, 

og der gåes til sidst en aftenrunde. 

Fællesskabet 

I et interessentskab er det vigtigt, 

at der er en god kommunikation 

mellem alle parter. For at 

vi begge kan have indblik i bedriftens 

økonomi, har vi indført 

det princip, at alle bilag og fakturaer 

kommer til at passere både 

Kresten og Kim, så man ved, 

hvad der foregår. Kim sørger 

for, at alle indbetalinger sker 

over EDB. Kresten står for, at 

bilagene indføres i regnskabet. 

Det betyder, at vi hele tiden er 

klar over, hvad der sker økonomisk, 

understreger Kim. Vi anvender 

dyreregistrering og foderoptimering, 

og computeren 

er i dag en naturlig del af vores 

arbejdsgrundlag, tilføjer Kim. 

Det nye staldanlæg har betydet 

en investering på ca. 4 mio. kr., 

hertil kommer yderligere 1 mio. 

kr. til køb af mælkekvote samt 

forhold vedrørende foder- og 

gødningsopbevaring. 

Vi føler nu, at vores produk tions - 

apparat er udbygget til at kunne 

udfordre de krav, der er til en moderne 

mælkeproduktion i de 

kommende år. 

Med hensyn til organisationsarbejde 

har Kresten tidligere været 

medlem i bl.a. Kvægavlsforeningens 

bestyrelse. Kim er nu 

medlem af den sønderjyske 

avlsforenings bestyrelse, og finder, 

at det er vigtigt, at kvæg - 

bru gerne engagerer sig aktivt i 

debatten om avlsarbejdets gennemførelse. 

n 

Besøg 

Landsskuet 

i 

Herning 

27., 28., 29. 

juni 

(se side 2)

VAR Camaro TV 

- avler eminent gode lemmer 

Af kvægavlskonsulent Torben Møller, Varde 


VAR Camaro er - nu 

godt 6 år gammel - i 

en fantastisk god kon - 

dition. Hans sædproduktion 

er høj, og ret 

hurtigt efter hans før - 

ste avlsværdital forelå, 

blev der stor efter - 

spørgsel på sæden. 

Det er der fortsat - naturligvis 

først og frem - 

mest her i landet, men 

nu også fra udenlandsk 

side. Således 

har han her i foråret 

rundet de 100.000 in - 

semineringer. 

Kofamilien bag 

VAR Camaro 

VAR Camaro er født den 5. februar 

1996 i besætningen hos 

Frede Lauridsen, Gl. Outrup 

ved Outrup. VAR Camaro’s moder 

var en rigtig god T Blackstar-ko, 

som tilhørte en efterhånden 

meget talstærk kofamilie 

i besætningen – indtil dato 

omfattende noget over 100 hundyr 

i en besætning på omkring 

70 årskøer. 

SDM 

156, f. 1973, kåret 80 

F.: VAR Thor 

▼ 

406, f. 1983, kåret 85 

F.: Kingway EV 

▼ 

505, f. 1985, kåret 86 

F.: Bell 

▼ 

856, f. 1992, kåret 87 

F.: T Blackstar 

▼ 

VAR Camaro TV, S-indeks 

111 

F.: Dombinator 

Bell-koen nr. 505. Denne ko blev 

mor til adskillige hundyr i besætningen, 

såvel som flere tyre 

rundt om i landets kvægavlsforeninger, 

ligesom hun også gjorde 

sig positivt bemærket på dyr - 

skuerne. Dette resulterede i, at 

koen i 1993 af Avlsforeningen 

Moderen har også avlet en anden 

tyr, tilhørende Kvf. Vestjyden. 

En Nordkap-søn, som avler 

godt eksteriørmæssigt og middel 

for ydelse. 

Den mest kendte tyr i familien 

er imidlertid, den for nogle år 

siden meget stærkt benyttede 

VE Thor, en Chief Mark-søn tillagt 

på Camaro’s mormoder, 

VAR Camaro (Dombinator ¤ T Blackstar) er en stor og meget eksteriørstærk tyr. 

Foto: Hans Ole Carlsen. 



Døtrene efter VAR Camaro har udviklet sig rigtig godt fra 1. til 2. laktation: store 

malkeprægede køer med eminente lemmer og meget stærke malkeorganer. 

Positiv for alle sundheds- og brugsegenskaber. Denne datter tilhører Kees Sterk, 

Kærbæk. Foto: Erik Haahr Pallesen. 

for SDM blev tilkendt prædikatet 

”Årets Avlsko“. 

En anden rigtig god tyr tillagt 

inden for samme kofamilie var 

V Aros – en nok lidt overset tyr, 

hvis avlsværdital for ydelse steg, 

efterhånden som hans døtre kom 

længere og længere hen i 1. laktation, 

og især udviste døtrene 

en markant ydelsesstigning fra 

1. til 2. laktation. V Aros var en 

A Oscar-søn tillagt på en Aerostar-ko 

– førnævnte nr. 505 var 

oldemor til tyren. 

De franske aner 

VAR Camaro’s far er den franske 

tyr Dombinator. Dombinator 

har den særdeles velkendte 

B Cleitus som far og RSO Bova 

som morfar. Dombinator er ikke 

brugt særlig meget som tyrefar 

her i landet, og VAR Camaro må 

så absolut siges at være hans 

bed ste søn i Danmark, ja måske 

den bedste i det hele taget. 

Stabilt S- og Y-indeks 

I efteråret 2000 kom de første 

Y- og S-indeks for VAR Camaro 

– S-indeks 112 og Y-indeks 109. 

Herefter faldt Y-indekset lidt, 

medens S-indekset derimod 

steg, således at han i efteråret 

2001 havde S-indeks 116 og Y- 

indeks 105. 

I januar 2002 gennemførte SDM 



– Dansk Holstein imidlertid en 

ændring af de forskellige egenskabers 

vægtning ved beregning 

af S-indekset med bl.a. større 

vægt på såvel mælke- som kød - 

produktionen og mindre vægt 

på eksteriøret til følge. Herefter 

faldt VAR Camaro’s S-indeks 

lidt – han har nu S-indeks 111 

og Y-indeks 105. Sikkerheden 

på Y-indekset er hele 94%. Han 

avler i øvrigt meget positivt for 

fedtprocent med en avlsværdi 

på +0,44. 

Hvad angår de såkaldt bløde 

egenskaber avler VAR Camaro 

også pænt med indeks for kælvningsevne 

101, frugtbarhed 99, 

yversundhed 106, sundhed i øv - 

rigt 97 og holdbarhed 105. Malketid 

og temperament er ligeledes 

i orden med indeks på 102 

og 104. 

Hertil kommer, at VAR Camaro 

med fødselsindeks 106 er ”kvietyr“. 

Fremragende eksteriør 

Eksteriørmæssigt avler VAR Ca - 

maro rigtig stærkt – store, elegante, 

meget velbyggede køer, 

avlsværdital for krop 108 – lemmer 

med en meget fin hasekvalitet 

og særdeles stejl klovhældning, 

i alt lemmer i særklasse 

med avlsværdital på hele 112. 

Hertil højt ansatte og veltilhæftede 

malkeorganer (108) med en 

ideel bagpatteplacering. Hans 

eksteriørbedømmelse omfatter 

98 døtre, også her absolut 

uover truffen høj sikkerhed. 

Anden kalvsko efter VAR Camaro, tilhørende Michael Olesen, Årre. Perfekte 

lemmer og malkeorganer gør, sammen med den flotte krop, denne ko til en 

rigtig show-winner. Foto: Erik Haahr Pallesen. 

Kort sagt kan VAR Camaros avlemåde 

beskrives således: 

•Høj ydelse – stor fremgang 

for fedtprocent. 

•Store, elegante, meget velbyggede 

køer. 

•Prima lemmer, absolut i særklasse. 

•Stærke, højt ansatte yvere 

med ideel bagpatteplacering. 

•God yversundhed. 

•Lang holdbarhed. 

•Kan anbefales til kvier. 

•TV (testet fri for CVM). 

Der har også været lejlighed til 

ved selvsyn at konstatere, hvordan 

VAR Camaro avler, idet der 

var udstillet en afkomsgruppe 

efter ham ved AGROMEK i både 

2001 (seks 1. kalvskøer) og i 

2002 (seks 2. kalvskøer), og endvidere 

ved Vinterskuet i Brørup 

2002 (otte 2. kalvskøer), og alle 

tre gange har han hævdet sig 

pænt, blandt dem han har været 

i selskab med. 

VAR Camaro’s avlsresultater 

har også bevirket, at han ved 

SDM – Dansk Holstein’s årsmø - 

de 2001 var indstillet som en af 

de tre tyre til at deltage i konkurrencen 

om at blive ”Årets 

Tyr“. Vinder blev han ikke, men 

alene at være med i dette fornemme 

selskab var i sig selv en 

anerkendelse. 

n 



AFTENMØDET I HERNING 

Mål og valg 

af avlsmateriale 

Af gdr. Christian Lund, Skodborg 

I denne artikel vil jeg 

fortælle lidt om vores 

bedrift og mine tanker 

om dansk avlsmateriale. 

Jeg er 28 år og 

driver landbrug i Skod - 

borg, Sønderjylland i 

et driftsfællesskab 

med min far Anker 

Lund. Min bror Henrik 

er den 1. januar også 

kommet med i driftsfællesskabet. 

Jeg er 

uddannet agrarøkonom 

fra Dalum landbrugsskole 

i 1996. 

Herefter arbejdede 

jeg som kvægavlsrådgiver 

i Ålborg 

Landboforening i 2# 

år. Den 1. Juli 1999 

indgik jeg i et I/S med 

mine forældre på vores 

gård, ”Sønderbygaard”, 

Skodborg i 

Sønderjylland. 

Min far startede i 1977 med 30 

køer og i dag har vi 140 malkende 

køer, der har en ydelse på 

10.400 kg mælk i gennemsnit. 

Så man kan sige, at udviklingen 

i vores og mange andre kvæg - 

brugeres tilfælde er gået stærkt. 

Da vores gård er i 11. slægtsled, 

har der løbende været brug for 

nye rammer. Vi byggede derfor 

i 1999 en løsdriftsstald med kapacitet 

til 140 køer. Malkecenteret 

har vi lagt i en bygning for 

sig, ved siden af løsdriftsstalden. 

På den måde mener vi, at 

Christian Lund 

der er gode og lettilgængelige 

muligheder for ekspansion ved 

f.eks at bygge en stald mere på 

den anden side af malkecenteret. 

Vores malkesystem fra Bou 

Matic er en dobbelt 10’er, sildeben 

med ”fast exit”- system. Vi 

har en stor opsamlingsplads 

med drivbom og dét, sammen 

med ”fast exit”-systemet, synes 

vi er en god måde at økonomisere 

med tiden på. Ud over at 

det er tidsbesparende, så har vores 

dyr et meget lavt stressniveau, 

hvilket er medvirkende til 

et geometrisk celletal på 150.000. 

Avlsarbejdet 

Avlsarbejdet på vores gård har 

altid haft høj prioritet. Der er leveret 

mange tyre til kvægavlsforeningerne 

og der er også opnået 

gode dyrskueresultater. 

Min egen interesse for avl har 

jeg tildels fået fra min far, men 

mit arbejde hos familien Bielefeld 

i Tyskland var også meget 

lærerigt og inspirerende, hvad 

avl angår. 

Det bedste dyrskueresultat opnåede 

vi i sommeren 1999 

med ”Blackstar-koen, Sondergade 

Black Mia”. Hun opnåede 

T.H. Aarups mindelegat og blev 

kå ret som ”Danmarks smukkeste 

Malkeko.” 

Besætningens bedste avlsko for 

tiden er ”Patron-koen, Sondergade 

Patron Etta”. Hun er ud af 

den verdenskendte Louetta-familie. 

Vi har skyllet koen flere 

gange med rigtig gode resultater. 

Vi har således selv 17 drægtigheder 

efter hende og har derudover 

solgt 40 embryoner til 

udlandet. De tyre, der er blevet 

brugt ved skylningerne, er: 

V Brando, V Bojer og Ladin. Vi 

har kontrakter med flere udenlandske 

kvægavslsforeninger på 

hende, og vi har også solgt den 

første V Brando kviekalv på 

Agromek 2002. 

Dansk Kvægbrug 

Situationen i dansk kvægbrug 

har de senere år været, at vi 

kvægbrugere tjener mindre og 

mindre per omsat krone på vores 

bedrift. Den eneste måde, 

hvorpå vi kan rette op på dette, 

er ved at øge omsætningen og 

effektiviteten i de enkelte bedrifter. 

Jeg tror, at de hårde økonomiske 

vilkår er skyld i, at udviklingen 

i kvægbrugserhvervet 

foregår med en hastighed, som 

aldrig før er oplevet i dansk 

kvægbrug. 

Effektivisering er den eneste 

måde, hvorpå vi kan reducere 

produktionsomkostningerne, så 

vi kan konkurrere med kvægbrugere 

i andre lande, hvor pri- 


Oberholtzer Spock #151 

Photo: Billy Heath 

® 

WORLD WIDE SIRES, LTD. 

www.wwsires.com • Email: info@wwsires.com 

5545 Avenida de los Robles • Visalia, CA 93291 U.S.A. 

Tel: 559.622.2222 • Fax: 559.741.2828 

Product of the U.S.A.



sen på arbejdskraft, afgifter, 

bygninger, teknik og jord er på 

et lavere niveau end i Danmark. 

Fremtidens avlsmål 

Den nye afregningsmodel i Arla 

siger jo helt klart noget om, 

hvordan den sortbrogede kvægavl 

skal forme sig i fremtiden. 

Vi skal avle køer med højt proteinindhold 

i mælken, og så skal 

vi avle køer, som ikke får problemer 

med de funktionelle egenskaber 

og produktions egen ska - 

berne. 

Derfor er mine mål med den 

sortbrogede ko i vores bedrift 

klare. Koen skal kunne kælve 

selv og være så stærk, at den 

kan starte sin laktation uden 

problemer. Her spiller miljø og 

fodring også en stor rolle, og 

med vores nye staldforhold har 

køerne alle muligheder for at 

komme godt fra start. 

Livslængden, eller sagt med andre 

ord holdbarheden, er i sig 

selv også et mål i vores bedrift. 

Det er vigtigt for besætnings - 

økonomien, at livsydelsen ligger 

på et højt niveau. En høj livs - 

ydelse er tæt forbundet med sygdomsfrie 

køer, som i stor grad 

bidrager til et højt dæk nings bi - 

drag. 

S-indekset 

Pr. 1. september sidste år skete 

der en ændret vægtning på malkeorganer 

i S-indekset. Tætsiddende 

bagpatter på yverne skulle 

være et stigende problem i be - 

sætningerne. Yveret på koen er 

den vigtigste eksteriøregenskab, 

og det skulle gerne være brugbart 

i mange laktationer. Desværre 

kender vi først resultatet 

af den ændrede vægtning om 4- 

5 år, og er nok først til den tid 

klogere på området. 

Stærke lemmer er for os også et 

vigtigt avlsmål. Køerne skal have 

fin knoglebygning med ren 

og tør has. Men det vigtigste 

ved lemmerne er klovhældningen. 

Har man for lav klovhældning 

bliver koen hurtigt øm på 

fødderne. 

Da jeg i 1992 arbejdede i Tyskland 

ved Bielefeld, kunne køerne 

ikke blive store nok. 

I dag har jeg en anden opfattelse 

af størrelsen på køer. Jeg synes, 

at den optimale højde på en ko 

er 145 til 150 cm. Bliver køerne 

for store giver det problemer i 

sengebåsene, og en større ko 

har også et større behov for vedligeholdelsesfoder. 

Det har heldigvis vist sig på sku - 

erne, at man ikke i så høj grad 

som tidligere vægter størrelsen, 

men i stedet går efter den harmoniske 

ko. 

Dansk kvægavl 

Set med mine øjne er målet med 

dansk kvægavl klart. Dermed 

mener jeg, at prisen på en inseminering 

skal være den samme, 

hvad enten du bor i Sønderjyl- 

Sønderbygaard’s bedste avlsko for 

tiden er Patron-koen, Søndergade 

Patron Etta. Hun er ud af den verdens 

kendte Lou Etta-familie. 




land eller er kvægbonde i Thy. 

Det er vigtigt, at Kvægavlsfor - 

eningerne følger den naturlige 

strukturudvikling i kvægbruget. 

Jeg mener sagtens, at det kan 

forenes med at bevare den lave 

insemineringspris så vi kan væ - 

re klar til at tage kampen op med 

de udenlandske sædsælgere i 

Danmark. Vi har et prima værktøj 

i vores S-indeks, og dyreregistreringen 

bidrager til høj sikkerhed 

på avlsværditallene. 

Men jeg tror, at de fremtidige 

avlsrådgivere skal besidde en 

lille smule ”sælgerfrækhed”, 

uden at det går ud over den kvalitetsrådgivning, 

som de yder 

for den enkelte kvægbruger. 

Den enkelte avlsrådgiver skal 

væ re fleksibel og skal med sit 

avlsmateriale kunne tilpasse sig 

den enkelte landmands avlsmæssige 

udvikling. 

Den nye EDB-insemineringsplan 

håber jeg også kan blive et 

godt værktøj. 

Den nybyggede løsdriftsstald på 

Sønderbygaard i Skodborg har 

kapacitet til 140 køer. Malkecentret 

er lagt i en bygning for sig selv til 

venstre for løsdriftsstalden. 

Tyrevalg 

Vi anvender 10% udenlandske 

tyre, og resten er danske brugstyre 

og selvfølgelig ungtyre, 

som forhåbentlig er de nye 

brugs tyre. De udenlandske tyre, 

vi anvender, er Monza, Magna, 

Webster, Inquirer, Manat, Mar - 

shall og Ladin. Den danske tyr, 

der er mest anvendt i vores besætning 

det sidste år, er Ked Ju - 

ror-sønnen V Bojer, der avler 

meget brugervenlige køer, Andre 

danske tyre, der er anvendt i 

det sidste år, er V Brando, RGK 

Solar, T Laluffe, VAR Camaro 

og V Crazy. 

Fremtiden - 

Dansk avlsforening? 

Jeg håber og tror, at oprettelsen 

af en landsdækkende kvægavlsforening 

i dette år ser dagens 

lys. Mange avlere stiller nok sig 

selv spørgsmålet: ”Hvad bliver 

avlsforeningernes fremtidige 

rolle i dansk kvægavl?” 

Jeg tror, at dette spørgsmål er 

noget, som kan give nogle gode 

diskussioner rundt om i landet. 

Hvis jeg skal give et bud på dét 

spørgsmål, er der én ting, som 

står helt klart. Jeg mener, at det 

er vigtigt, at de avlsværdital og 

avlsredskaber, der vedtages og 

anvendes, skal være brugbare 

for den enkelte kvægbruger og i 

overensstemmelse med, hvad 

han ønsker og forventer. 

Når vi ser på den hastige udvikling 

i forhold til færre og større 

besætninger, så tvivler jeg på, 

om der er plads og råd til en 

SDM-bestyrelse i Dansk Kvægavl, 

sideløbende med en SDMavlsforening 

på landsplan. Jeg 

mener, at den fremtidige SDMbestyrelse, 

der måtte blive på 

landsplan, skal varetage avlspolitikken. 

Min holdning er, at det 

avlspolitiske og den forret nings - 

mæssige del af kvægavlen skal 

kunne fungere side om side i den 

fremtidige danske kvægavl. 

n 

Det bedste dyrskueresultat blev 

opnået i sommeren 1999 med 

Blackstar-koen, Søndergade Black 

Mia. Hun opnåede T.H. Aarups 

Minde legat og blev kåret som 

Danmarks smukkeste malkeko. 

Foto: Erik Haahr Pallesen. 



Med SDM til USA og Canada 

2. - 14. oktober 

SDM arrangerer en klassisk kvægtur til USA og Canada. 

Vi besøger en række af de kendte og bedste besætninger i Wisconsin og Minnesota, Dyrskuet 

i Madison og kvægavlsforeninger. Flyver videre til Calgary, Alberta, Canada, hvor vi 

besøger en ægte Westernranch foruden de gode HF-besætninger, som også er her. 

Vi glæder os til at møde en del af de danskere, som har slået sig ned i området. 

Vi kører gennem Rocky Mountains til British Columbia og slutter på Vancouver Island. Vi 

vil se nogle af de bedste besætninger i Canada, kombineret med den storslåede natur og 

interesserede kofolk. 

2. oktober Afrejse Billund-Amsterdam 

Ankomst Chicago kl.12.35 

2. - 7. oktober Det bedste i Wisconsin og Minnesota 

Afgang fra Minneapolis 7. oktober kl. 20.53 til Calgary 

8. oktober Vi mødes med Kim Nielsen, dansk konsulent i Alberta, 

og store oplevelser venter. 

10. - 11. oktober Vi passerer Rocky Mountain og ser besætninger nær Vancouver. 

12. - 13. oktober Vancouver Island – køer og natur. Hvis vejret er med os, 

er der chance for at se hvaler og laks – vi håber. 

13. oktober Afgang Vancouver kl. 18.55 

14. oktober Ankomst Billund kl. 15.30 

Pris: 17.250 kr. pr. person i dobbeltværelse, ¬ pension og enkelte middage. 

Forsikring tegnes særskilt. 

Ret til ændringer forbeholdes. 

Tilmelding: SDM – Dansk Holstein, 87 40 50 00 

Vel mødt til en kvægoplevelse af de helt store. 

EØJ 

På SDM’s studietur til USA og Canada, i efteråret 2002, besøges det imponerende dyrskue 

World Dairy Expo i Madison, Wisconsin. 



V Curtis TV 

- dansk ydelsestyr i top 

Af kvægavlskonsulent H. C. Hansen, Brørup 

SDM 

Med Y-indeks på 114 

vil V Curtis placere 

sig i den internationa - 

le top m.h.t. ydelsesegenskaber. 

Døtrene 

udvikler sig sær deles 

positivt, og siden tyren 

fik det før ste S- og 

Y-indeks i december 

2001 er avls værdi tal - 

lene kon stant steget 

ved hver beregning. 

Det er derfor glædeligt, 

at oplysningerne 

fra flere døtre ser ud 

til at bekræfte tyrens 

høje niveau for både 

ydelse og S-indeks. 

Også for sundheds - 

egenskaberne er V 

Cur tis positiv. Med 

indeks for sundhed i 

øvrigt på 109 er tyren 

en af racens bedste 

for denne egenskab. 

H. C. Hansen 

Sikker afstamning 

V Curtis er tillagt i besætningen 

hos Lars Søndergaard, Hobro. 

Der er i dag 6 malkende halvsøstre 

i besætningen til V Curtis, 

og heraf er de 3 i kontrakt til 

kvægavlsforeningerne. Moderen 

til V Curtis, ko nummer 

1088 (B Mountain) var kåret 86 

point, men det er specielt på 

ydelsesegenskaberne, at hun var 

helt suveræn. Med en proteinprocent 

på 3,86 og en ydelse på 

godt 9.700 kg mælk er koen i 

særklasse m.h.t. proteinydelse. 

Familien bag ko nummer 1088 

er tilsvarende meget overbevisende. 

Mormor til V Curtis var 

en Aerostar-ko, som havde en 

ydelse på 12.061 kg mælk med 

420 kg protein og 504 kg fedt i 

gennemsnit af 2,8 år. Afstamningen 

indeholder flere tyrefæd - 

re, idet det næste led var en VE 

Klaus-ko, som var tillagt på en 

JY Wilow-ko. 

Faderen til V Curtis er East 

Cash. Der er afprøvet 80 sønner 

af E Cash i Danmark. Sønnegruppen 

har opnået et positivt 

resultat, såvel for Y-indeks som 

for S-indeks (102, 103). Farfaderen 

til V Curtis er således Sunny 

Boy, og V Curtis kombinerer 

på bedste måde de fortrin Sunny 

Boy og East Cash har kunnet 

tilføre den fremragende kofamilie 

hos Lars Søndergaard. 

V Curtis kan afstamningsmæssigt 

anvendes meget bredt i be - 

sætningerne. 

Købt som kalv 

V Curtis var ikke den første kontrakt, 

kvægavlsforeningen Viking 

havde på ko nummer 1088. 

Allerede som kvie var hun i kontrakt 

– dengang med H Marconi 

som tyrefar. Som følge af den 

meget lave avlsværdi for fedtprocent 

blev denne Marconi-tyr 

slagtet. Den avlsmæssige konsekvens 

af denne beslutning vil 

vi aldrig få verificeret. Sådan 

kan det gå nogle gange i kvægavl. 

Hvorom alting er, blev V 

Curtis købt, da ko nummer 1088 

havde to kontrolleringer, og at 

der er stor avlsværdi i kofamilien 

bekræftes af, at V Curtis, foruden 

de meget gode halvsøstre i 

besætningen, også har to halvbrødre 

efter H Marconi, der har 

opnået positive avlsresultater. 

Det er ØDA My, som har S-indeks 

106 samt RGK Askov med 

S-indeks 103. 

Avlsværditallene 

Som nævnt i indledningen har 

Y-indekset for V Curtis udviklet 

sig positivt, jo flere data der er 

indgået. Som det fremgår af fi- 



V Curtis (East Cash ¤ B Mountain ¤ 

Aerostar ¤ JY Wilow) er en stor, mørk 

og særdeles velbygget tyr. 


hasevinkel set fra siden. Enkelte 

køer kan have tendens til lidt 

fyldte haser. 

gur 1 var det første Y-indeks 108, 

og nu 114 med en sikkerhed på 

86%. Der indgår data fra 72 døt - 

re i 66 besætninger. I samme periode 

er der set en stigning på 6 

enheder i S-indekset, som nu er 

116. Der indgår data fra 40 døtre 

i avlsværditallene for eksteriør. 

Fremhæves skal også indeks for 

malketid, idet døtrene efter V 

Curtis er meget hurtige at malke. 

Der er kun registreret mælkespild 

hos få af hans døtre, 

men man bør være opmærksom 

på ikke at bruge tyren på ekstremt 

blødmalkede køer. 

Fremhæves skal igen tyrens meget 

høje indeks for sundhed i øv - 

rigt med 109. Yversundheden er 

også positiv med indeks på 101. 

virke smalle af krydsbredde. 

Lemmerne er på racens gennemsnit. 

Køerne har en korrekt 

M.h.t. malkeorganerne har tyren 

den egenskab, at han kan 

kombinere korrekt stillede bagpatter, 

samtidig med at avlsværditallet 

for forpatteplaceringen 

viser mere tætstillede forpatter. 

En egenskab, der sjældent ses 

kombineret i samme dyr. For de 

øvrige yveregenskaber er tyren 

lidt under racens gennemsnit, 

men døtrene har absolut tilfredsstillende 

malkeorganer. 

Figur 1. Udviklingen i avlsværdital for V Curtis 

V Curtis TV 

For eksteriøregenskaberne er V 

Curtis en gennemsnitstyr. Han 

vil ikke give fremgang for krops - 

egenskaberne, og køerne kan 



V Curtis avler køer med udmærket 

eksteriør, som f.eks. denne datter, 

tilhørende Ehler Knudsen, Vojens. 

Foto: Elly Geverink. 

Markedsføringen 

af V Curtis 

Allerede de første avlsværdital 

for V Curtis pegede på, at der 

kunne blive tale om en særdeles 

god avlstyr. Der er derfor oparbejdet 

et lager på 30.000 doser 

sæd. Medio april er V Curtis 

brugt over hele Danmark, og 

der er udsendt ca. 20.000 doser 

sæd til det danske sædmarked. 

Der bliver annonceret for V Curtis 

i tidsskriftet Holstein International, 

hvilket allerede har givet 

positiv responce. 

Ved afkomsfremstillingen på 

Vinterskuet i Brørup var der udstillet 

et hold særdeles gode Curtis-døtre 

– se omtalen af Vinterskuet 

under ”Landet rundt”. Derudover 

har flere af Curtis-døtrene 

været samlet til fotografering, 

og vi udtrykker tak til ejerne 

af køerne for at have måttet 

låne dem. Næste gang Curtisdøtrene 

kan betragtes vil være 

på Landsskuet i Herning, hvor 

der også kommer mange udenlandske 

opkøbere. 

V Curtis er endnu en af de mange 

gode danske tyre, der fremkommer 

med høje avlsværdital i 

disse år. V Curtis er således en 

af dansk kvægavls kronjuveler 

og markerer det høje stade, som 

SDM – Dansk Holstein har 

nået. 

n 

(Fortsættes side 22) 

V Curtis er med Y-indeks 114 og 

S-indeks 116 SDM’s nye toptyr. 

Døtrene er meget højtydende 

og Curtis er tilmed positiv for procenter, 

sundhed, malketid, frugtbarhed 

og han kan anvendes til kvier. 

Foto: Elly Geverink.




Racens 

Toptyre 

Af Jørgen Knudsen, 

Dansk Kvæg 

Jørgen Knudsen 

SDM-koen får i denne tid nye muligheder og 

bedre forhold til at udvikle sig. De mange nye 

stalde, med øget fokus på dyrevelfærd og kokomfort, 

betyder at køerne bedre kan udnytte 

deres potentiale. 

I mange ældre stalde var det de 

ydre rammer, der satte begrænsning 

for køernes udvikling og 

ydelse. De store køer havde ofte 

for lidt plads, og lemmerne var 

hårdt belastet. Før var det meget 

få køer, der havde et leje, som 

opfyldte deres naturlige behov. 

Mange køer fik trykninger og 

andre skader som følge af for 

hårdt miljø. 

SDM-koen er stor nok 

Det er fantastisk at se, hvordan 

besætninger kan udvikle sig, når 

de bliver flyttet til en ny stald, 

eller den gamle bliver renoveret, 

så den i højere grad giver koen 

lys, luft, plads og et blødt leje. 

Hvad er vigtigt at fokusere på i 

fremtiden for den enkelte besæt - 

ning? Mange har tit nævnt lemmer 

og størrelse som egenskaber, 

der skulle forbedres. Lemmerne 

er i Danmark på et meget 

højt niveau. Det skyldes, at vi i 

mange år har brugt mange kræfter 

på netop denne egenskab. I 

de nye løsdriftsstalde er en egen - 

skab som hasekvalitet ikke helt 

så vigtig, det er snarere klovene, 

der stilles øgede krav til. Er der 

problemer med lemmerne, er 

det ofte klovene, og mange steder 

ser det ud til at være digital 

dermatitis, der er problemet. 

Det kan man ikke avle sig ud af. 

Det kræver stor indsats på mange 

områder. Et effektivt fodbad 

og nogle rene spalter kan hjælpe, 

men tal med din dyrlæge og 

klovbeskærer om at løse problemerne. 

Digital dermatitis kan 

ødelægge de bedste lemmer, 

uanset hvem der er koens far. 

. 

Den optimale størrelse er også 

ved at være nået. Hvis man synes, 

at ens køer er for små, er 

det snarere kviernes opvækst, 

der ikke er optimal. SDM-koen 

har vigtigt genetisk potentiale 

for størrelse. Man bør nok snarere 

vægte stærk overlinie og 

velbygget kryds fremfor at gøre 

køerne større. 

Den stigende ydelse stiller store 

krav til malkeorganerne. Det er 

ikke ualmindeligt, at kvier giver 

over 40 liter om dagen. Det øger 

risikoen for, at yveret ikke kan 

holde. Når man vil bruge tyre 

med under 100 for malkeorganer, 

er det vigtigt, de bliver brugt til 

køer med meget høj avlsværdi. 

Hvis disse tyre bruges rigtigt, 

kan det give et udmærket resultat. 

Det så man tydeligt med 

Bellwood. I mange besætninger, 

hvor han blev brugt meget mål - 

rettet, blev der mange gode kø - 

er. Men der hvor han blev brugt 

mere tilfældigt gik det ofte galt 

med yverne. 

Malketid er også en meget vigtig 

egenskab i dag, hvor der skal 

mange køer gennem malkestalden. 

Husk at bemærke de køer, 

som er langsomme, når der skal 

laves avlsplan, så der bliver brugt 

en tyr med hurtig malketid på de 

pågældende køer. 

Ændringer siden sidst 

Der er beregnet avlsværdital 2 

gange, siden ”Sortbroget Kvæg 

1/02”udkom. I tabellen er der 

denne gang 40 tyre, 12 har forladt 

tabellen. 

Flere af de ældre brugstyre er 


TYRENES HITLISTE 

PÅ ENKELTEGENSKABER 

S-indeks 

V Curtis . . . . . . . . . . . . . . 116 

V Bojer. . . . . . . . . . . . . . . 115 

T Funkis . . . . . . . . . . . . . . 115 

VAR Calano . . . . . . . . . . . 114 

T Laluffe CV. . . . . . . . . . . 112 

V Carry. . . . . . . . . . . . . . . 112 

Y-indeks 

V Curtis . . . . . . . . . . . . . . 114 

RGK Adrian . . . . . . . . . . . 114 

T Laluffe . . . . . . . . . . . . . 113 

VAR Cornel . . . . . . . . . . . 111 

VAR Dines . . . . . . . . . . . . 110 

T Martini . . . . . . . . . . . . . 109 

P-indeks 

V Curtis . . . . . . . . . . . . . . 114 

T Laluffe . . . . . . . . . . . . . 113 

RGK Adrian . . . . . . . . . . . 113 

VAR Dines . . . . . . . . . . . . 111 

HMT Gnist . . . . . . . . . . . . 111 

V Cromwell . . . . . . . . . . . 109 

Fedtprocent 

T Martini. . . . . . . . . . . . . 1,18 

V Fænrik . . . . . . . . . . . . . 0,37 

VAR Calano. . . . . . . . . . . 0,41 

VAR Camaro. . . . . . . . . . 0,44 

VAR Varan. . . . . . . . . . . . 0,36 

V Carosso . . . . . . . . . . . . 0,35 

Proteinprocent 

T Martini. . . . . . . . . . . . . 0,32 

ØDA Bushy. . . . . . . . . . . 0,23 

VAR Dines. . . . . . . . . . . . 0,19 

V Duster . . . . . . . . . . . . . 0,17 

V Carry . . . . . . . . . . . . . . 0,16 

HMT Jord . . . . . . . . . . . . 0,16 

Hunlig frugtbarhed 

VAR Calano . . . . . . . . . . . 107 

VAR Cromwell. . . . . . . . . 106 

ØDA Bushy . . . . . . . . . . . 106 

V Carry. . . . . . . . . . . . . . . 105 

T Najade . . . . . . . . . . . . . 105 

T Fænrik . . . . . . . . . . . . . 105 

Yversundhed 

T Funkis . . . . . . . . . . . . . . 113 

V Bojer. . . . . . . . . . . . . . . 108 

VAR Derek . . . . . . . . . . . . 107 

ØDA Bushy . . . . . . . . . . . 107 

VE Edom . . . . . . . . . . . . . 107 

VAR Calano . . . . . . . . . . . 106 

Kælvningsevne 

T Laluffe . . . . . . . . . . . . . 112 

VAR Calano . . . . . . . . . . . 111 

V Bojer. . . . . . . . . . . . . . . 109 

T Martini . . . . . . . . . . . . . 109 

V Crazy . . . . . . . . . . . . . . 108 

VAR Cilius . . . . . . . . . . . . 109 

Fødselsindeks 

VAR Cilius . . . . . . . . . . . . 109 

V Bojer. . . . . . . . . . . . . . . 107 

VAR Camaro . . . . . . . . . . 106 

RGK Agro . . . . . . . . . . . . 106 

VAR Derek . . . . . . . . . . . . 105 

V Curtis . . . . . . . . . . . . . . 104 

Krop 

V Crazy . . . . . . . . . . . . . . 112 

HMT Jord . . . . . . . . . . . . 112 

VAR Varan . . . . . . . . . . . . 110 

T Laluffe . . . . . . . . . . . . . 109 

V Cornel. . . . . . . . . . . . . . 109 

TVM Hepon. . . . . . . . . . . 109 

Lemmer 

T Funkis . . . . . . . . . . . . . . 113 

VAR Camaro . . . . . . . . . . 112 

T Najade . . . . . . . . . . . . . 112 

VAR Varan . . . . . . . . . . . . 107 

VAR Corona. . . . . . . . . . . 106 

T Laluffe . . . . . . . . . . . . . 106 

Malkeorganer 

VAR Derek . . . . . . . . . . . . 111 

T Fænrik . . . . . . . . . . . . . 111 

T Lambada . . . . . . . . . . . 110 

V Crazy . . . . . . . . . . . . . . 110 

TVM Hepon. . . . . . . . . . . 110 

T Noomi . . . . . . . . . . . . . 110 

Malketid 

V Curtis . . . . . . . . . . . . . . 112 

VAR Cornel . . . . . . . . . . . 112 

V Chrysler . . . . . . . . . . . . 110 

VAR Derek . . . . . . . . . . . . 108 

V Crazy . . . . . . . . . . . . . . 108 

T Martini . . . . . . . . . . . . . 107 

Temperament 

T Lambada . . . . . . . . . . . 110 

T Najade . . . . . . . . . . . . . 108 

T Fænrik . . . . . . . . . . . . . 108 

V Carry. . . . . . . . . . . . . . . 107 

VAR Dines . . . . . . . . . . . . 107 

V Dahl . . . . . . . . . . . . . . . 107 

Holdbarhed 

T Funkis . . . . . . . . . . . . . . 121 

Var Varan. . . . . . . . . . . . . 113 

T Fænrik . . . . . . . . . . . . . 113 

V Bojer. . . . . . . . . . . . . . . 111 

T Markus . . . . . . . . . . . . . 106 

VAR Camaro . . . . . . . . . . 105

Tulip Sale 

5 juli 2002, 

Utrecht


Brugstyr-døtrene efter HV Huxley er 

nu for alvorlig begyndt at kælve. 

De klarer sig godt, og HV Huxley er 

steget til 105 i yversundhed. 

Denne datter er fra 

I/S As lundgaard, Bevtoft. 


udgået af tabellen. HV Huxley 

er nede på 107 i S-indeks. Det 

skyldes et fald på 4 i Y-indeks. 

Brugstyredøtrene er for alvor begyndt 

at kælve. De klarer sig 

godt, og HV Huxley er steget til 

105 i yversundhed. Men ydelsen 

er ikke helt på højde med forventningerne. 

Man kan blot hå - 

be, at en forventet flad lakta - 

tions kurve senere retter lidt op 

på tallene. TVM Hesne er også 

nede på 107 i S-indeks og 104 i 

Y-indeks. VAR Troy er også på 

107 i S-indeks efter en meget 

lang og flot periode i tabellen. 

Øvrige brugstyre, der er under 

107 i S-indeks, er RGK Toppe 

og RGK Solar. 

Ændringer blandt 

de øvrige brugstyre 

Ny toptyr er V Curtis (East Cash 

¤ B Mountain), S-indeks 116, Y- 

indeks 114, super ydelse med 

gode procenter og en særdeles 

hurtig malketid på 112. Ekste ri - 

ørtallene er omkring gennemsnittet 

uden specielle minusser. 

VAR Calano (Ked Juror ¤ B 

Cleitus) S-indeks 114, Y-indeks 

105. Calano er steget i 

reproduk tionsegenskaberne og 

avler prima eksteriør. En god tyr 

med meget høj sikkerhed, der 

som sidegevinst vil kunne avle 

nogle rigtige showkøer. 

Det skal også lige nævnes, at T 

Funkis er steget til 115 i S-indeks. 

Stigningen skyldes et plus 

på 3 i yversundhed til 113 og indeks 

for holdbarhed på hele 121. 

Der er flere kvægbrugere, som 

har fortalt, at Funkis-døtrene ikke 

kan få yverbetændelse. Det er 

nok ikke helt rigtigt, men med 

113 i yversundhed er det lige ved. 

Der er nu bedømt 3.405 døtre 

efter Funkis, så sikkerheden på 

indekserne er meget høje. 

Nye tyre 

Der er 12 nye tyre i tabellen, og 

3 ældre er med igen efter at væ - 

re kommet på en brugsplan. Det 

drejer sig om ØDA Bushy (M 

Bellwood ¤ H Stardom) S-indeks 

111, V Cromwel (VAR. 

Troy ¤ Ernlo) S-indeks 111 og 

VE Estro (Lord Lily ¤ S-B Mascot) 

S-indeks 109. 

Hele 9 af de 12 nye tyre er efter 

Lord Lily. Desværre er de 5 bæ - 

rere af CVM. Dem vil jeg ikke 

omtale yderligere, men de er 

med i tabellen. Det er meget ærgerligt 

for opdrætterne, men 

glæd jer over, at jeres kofamilie 

har vist, at den kan avle, så kommer 

der nok også et nyt pletskud. 

Bedste nye tyr, uden CVM, er 

RGK Adrian (Esentation ¤ S- 

B Mascot) S-indeks 111 Y- indeks 

114 (86% sh). Der er bedømt 

32 døtre, så sikkerheden 

er rimelig høj. Døtrene er store 

og brede med god overlinie og 

bredt kryds. Lemmerne er rette 

med grov has og lav klovhældning. 

Malkeorganerne er lidt 

under middel, med løs foryvertilhæftning 

og lidt svagt yverbånd. 

RGK Adrian kan med fordel 

bruges på T Funkis- og HMT 

Tegl-døtre, hvis de har gode mal - 

keorganer. RGK Adrian er en af 

de tyre der skal bruges med forsigtighed, 

men har en imponerende 

ydelse, som er svær at finde 

bedre. 

T Oldboy (Lord Lily ¤ Sunny 

Boy) S-indeks 110, Y-indeks 109 

(85% sh). Der er bedømt 40 døt - 

re. Køerne efter Oldboy er middelstore, 

noget smalle med hældende 

kryds. Lemmerne er fine, 

men med lav klovhældning. 

Yverne er omkring gennemsnit, 

men med meget tykke patter. 

VAR Dines (Fatal ¤ S-B Mascot) 

S-indeks 108, Y-indeks 110 

(79% sh). Meget høj proteinprocent 

(+ 0,19). Eksteriørtallene 

er omkring gennemsnit, men 

lemmerne er meget krogede og 

patterne meget tætstillede. 

Brugsegenskaberne er særdeles 


SDM TOPTYRE 

APRIL 2002 (S-indeks min. 108) 

Ny 

Ny 

Ny 

Ny 

Ny 

Ny 

Ny 

Ny 

Ny 

Ny 

Ny 

Ny 

Stb. Tyrens S- Ydelsesindeks Hunlig Kælvn.- Yver- Lem- Malke- Malke-Tempe- Ant.bed. Føds. Sund. 

nr. navn indeks Y-ind P-ind Sh.% f.barh. evne sundh. Krop mer organer tid rament døtre ind. i øvr. Far 

240020 V Curtis (TV 116 114 114 (86) 102 98 101 98 99 99 112 96 40 104 109 East Cash 

238068 V Bojer (TV 115 106 107 (91) 102 109 108 103 104 108 103 98 65 107 104 Ked Juror 

232851 T Funkis (TL 115 102 102 (99) 102 107 113 100 113 105 99 94 3412 102 107 R Leadman 

238091 VAR Calano (TV 114 105 102 (94) 107 111 106 108 101 109 104 102 92 103 105 Ked Juror 

237454 T Laluffe (CV 112 113 113 (91) 95 112 97 109 106 99 102 92 69 94 100 E Labelle 

239170 V Carry (TV 112 108 107 (90) 105 100 105 102 95 102 103 107 54 102 99 C Zack 

237273 T Lambada (TV 112 107 106 (91) 100 102 103 101 104 110 103 110 57 95 104 E Celsius 

232243 VAR Varan (TV 112 106 103 (99) 102 104 104 110 107 99 103 95 953 97 104 R Leadman 

240276 VAR Derek (CV 112 104 102 (83) 101 107 107 108 98 111 108 106 41 105 Lord Lily 

239681 RGK Adrian (TV 111 114 113 (86) 102 99 100 105 95 97 98 100 32 100 Esentation 

239472 V Cromwel 111 109 109 (90) 106 102 105 102 99 98 100 96 60 95 106 Var Troy 

238623 T Martini (TV 111 109 101 (90) 102 109 101 106 96 98 107 99 63 103 103 Cen Erri 

239320 T Najade (TV 111 107 108 (91) 105 107 98 98 112 100 102 108 99 103 103 Esquimau 

240223 T Officer (CV 111 107 107 (81) 100 99 104 101 105 109 104 103 21 101 Lord Lily 

239345 ØDA Bushy (TV 111 107 106 (84) 106 102 107 101 100 103 92 98 48 103 99 M Bellwood 

240050 V County (TV 111 106 107 (85) 101 105 104 97 104 102 107 99 27 103 111 East Cash 

238281 VAR Camaro (TV 111 105 101 (94) 99 101 106 108 112 108 102 104 98 106 97 Dombinator 

232847 T Fænrik (TV 111 104 102 (99) 105 102 97 103 104 111 104 108 1215 95 104 Tesk-Holm 

240249 ØDA Leman (CV 110 109 108 (81) 101 105 99 106 101 103 106 106 29 100 Lord Lily 

239791 T Oldboy (TV 110 109 107 (85) 101 106 98 100 102 102 103 101 40 100 Lord Lily 

240298 VE Edom (CV 110 105 106 (84) 101 105 107 100 103 105 100 99 36 104 Lord Lily 

240056 V Crazy (TV 110 101 100 (87) 104 108 106 112 100 110 108 104 42 97 100 Lord Lily 

239331 VAR Cornel (TV 109 111 109 (90) 101 102 91 109 103 97 112 102 57 101 100 East Cash 

238353 T Marcus (TV 109 109 108 (90) 94 97 103 105 105 99 101 101 72 97 97 E Labelle 

239397 V Chrysler (TV 109 106 107 (90) 103 101 97 96 103 104 110 98 67 98 101 Esquimau 

239846 VE Estro (TV 109 106 105 (87) 103 105 100 103 104 107 96 100 69 98 100 Lord Lily 

239155 VAR Corona (TV 109 104 103 (90) 101 107 102 101 106 105 102 100 57 91 104 Evreux Cle 

239494 TVM Hepon (TV 109 103 101 (88) 99 105 104 109 106 110 103 101 62 97 102 Esquimau 

240281 VAR Dines (TV 108 110 111 (79) 100 96 97 99 100 99 103 107 30 98 Fatal 

237957 HMT Gnist (TV 108 108 111 (92) 96 102 97 100 102 105 108 103 71 96 87 N Luke 

240133 V Dahl (TV 108 108 108 (87) 100 105 101 101 97 100 98 107 40 99 103 Lord Lily 

240315 HMT Jord (TV 108 108 107 (82) 93 98 100 112 100 106 102 104 35 93 Lord Lily 

239206 V Canossa (TV 108 108 106 (86) 97 98 101 96 105 102 99 97 37 98 E Labelle 

238343 T Mylle (TV 108 108 106 (90) 98 96 99 102 102 103 97 103 53 103 99 E Celsius 

240227 T Onco (TV 108 106 108 (81) 103 105 103 105 99 96 104 105 20 102 Lord Lily 

238998 VAR Cilius (TV 108 106 105 (92) 104 109 102 104 99 97 99 96 85 109 100 M Bellwood 

240182 RGK Agro (CV 108 106 105 (81) 100 102 100 104 105 108 98 95 37 106 Lord Lily 

238653 VE Dabell (TV 108 106 105 (89) 100 103 101 96 106 99 101 100 53 104 100 E Labelle 

239131 T Noomi (TV 108 104 104 (87) 102 102 102 103 106 110 93 97 63 103 104 East Cash 

240139 V Duster (TV 108 104 103 (87) 102 101 104 93 96 105 106 97 27 104 108 East Cash 

CV = Bærer af CVM TV = testet fri for CVM (* = mulig bærer af arvelig sygdom 

Sædimporttyre 

Stb. Tyrens S- Ydelsesindeks Hunlig Kælvn.- Yver- Lem- Malke- Malke-Tempe-Ant.bed. Føds. Sund. 

nr. navn indeks Y-ind P-ind Si. % f.barh. evne sundh. Krop mer organer tid rament døtre ind. i øvr. Far 

239280 Lukas 122 120 116 (90) 95 103 101 104 102 106 111 97 67 100 100 R Leadman 

240553 H Apollo (CV 113 113 108 (93) 103 95 100 99 101 101 98 100 82 95 Ulk Wayne 

240131 H Boudewin (CV 111 115 107 (95) 97 97 94 100 98 104 103 101 135 100 War Gene 

237017 Lord Lily (CV 111 107 106 (99) 97 105 102 106 106 109 98 106 827 97 93 T Blackstar 

239267 D Novalis (TV 111 106 107 (92) 105 112 106 93 98 105 98 98 90 101 C Target 

234347 Ked Juror (TV 111 102 102 (99) 95 110 104 115 99 115 109 103 651 101 101 T Blackstar 

237638 S Rudolf (TV 110 103 105 (97) 113 100 97 105 104 109 102 100 194 108 98 M Aerostar 

239905 M Glenwood (TV 108 112 111 (87) 101 99 100 99 97 93 96 106 20 97 A Oscar 

240049 L Sunshine (* 108 105 108 (70) 100 97 101 105 107 107 106 102 18 95 Lord Lily 

234984 Esquimau (CV 108 104 107 (99) 104 109 95 109 105 103 106 106 596 93 102 Sammy 

238392 Wells Cata (CV 106 108 111 (90) 99 96 100 98 103 101 101 100 42 99 91 Southwind 

236598 Fatal (CV 106 104 106 (97) 99 104 100 104 103 102 102 102 296 96 95 Ugela Bell 

238550 Wel Corky (TL 105 109 108 (94) 96 102 97 105 96 101 96 105 75 90 93 S-B Mascot 

236819 B Patron (TV 105 104 105 (97) 102 106 93 101 97 105 107 106 243 97 89 T Blackstar 

240048 B Janus 100 105 106 (77) 97 98 92 97 99 100 97 101 21 102 E Celsius 

240169 Bev ParkeR (* 100 103 104 (74) 98 104 97 104 103 92 97 98 19 92 Fatal 

239890 M Galaxy (TV 97 97 95 (88) 103 99 97 106 99 92 99 24 103 L Ambition 

CV = Bærer af CVM TV = testet fri for CVM (* = mulig bærer af arvelig sygdom


T Noomi (East Cash ¤ T Blackstar) er 

blandt de SDM-tyre, som avler det 

bedste eksteriør. Lemmer og malke - 

organer helt i top og desuden positiv 

for yversundhed, frugtbarhed og 

kælvningsevne. Denne T Noomi-datter 

tilhører Richard Sø, Tjele. 


gode med god malketid, og det 

er meget rolige dyr. 

V Dahl (Lord Lily ¤ G Slocum) 

S-indeks 108, Y-indeks 108 (87% 

sh). V Dahl avler middeltore kø - 

er, der er noget skarpe og med 

lidt opsvajet kryds. Lemmerne 

er en anelse krogede med lidt 

grove haser. Malkeorganerne er 

på gennemsnittet med noget 

svagt yverbånd. 

HMT Jord (Lord Lily ¤ Dannix) 

S-indeks 108, Y-indeks 108 

(82% sh). Døtrene er meget store 

og dybe med malkepræg. Lidt 

vigende overlinie og bredt kryds. 

Lemmerne er til den krogede side, 

men velstillede og med fin 

hasekvalitet. Klovhældningen 

er tyrens store svaghed med karakteren 

minus 1,9. Yverne er 

særdeles fast tilhæftede med 

god yverdybde. Patterne er vel - 

stillede med god bagpatteafstand. 

Eneste minus på yverne 

er, at patterne er meget tynde. 

med god bredde, men noget 

grove og ikke særlig malkepræ - 

gede. Krydset er smalt og meget 

hældende. Lemmerne er ekstremt 

rette med lidt grove haser, 

men fortrinlig klovhældning. 

Malkeorganerne er lige godt 

middel med en korrekt bagpatteafstand. 

Nummer tre på listen, H Boudewin 

(Var Gene ¤ Sunny Boy) 

S-indeks 111 Y-indeks 115 (95% 

sh), er også fra Holland og ud af 

samme familie som Apollo. Døt - 

rene efter Boudewin har ligeledes 

ekstrem høj fedtprocent 

+1,07. Krop og lemmer er kun 

lige knap middel, men yverne 

gode med stærk tilhæftning. 

Yversundheden er med 94 ikke 

tilfredsstillende og det kniber 

også med kælvningsevne og 

frugtbarhed. 

Der er skåret lidt ned i listen 

over impporttyre. Vi har valgt 

at medtage tyrene ned til 105 i 

S-indeks og ellers medtage de 

nye to gange i tabellen. n 

(Se også side 30) 

Sædimporttyre 

Lukas er stadig suverænt i toppen 

med S-indeks 122 og Y-indeks 

120. Det er et imponerende 

Y-indeks til en så gammel R Lead 

man-søn. Interbull Y-indekset 

er 112, så det kan tyde på, han er 

en smule overvurderet i Danmark. 

Nummer to på listen er H Apollo 

(ULK Wayne ¤ Star Bell Bos) 

S-indeks 113, Y-indeks 113 (93% 

sh).Apollo er en rigtig fedttyr 

med +0,81 og +0,30 i protein. 

Han er steget 4 enheder i Y-indeks. 

Døtrene er middelstore 

SDM - Dansk Holstein 

ÅRSMØDE 

27. september 2002 

(se side 38) 


Luke x Leadman 

Den nye internationale tyrefar 

● Nummer 2 i Tyskland for Total Indeks (RZG) 

● Mælk: +3216 kg 

● Malkeorganer: 118 (DEU) 

● Eksteriør: 125 (RZE) 

● Yversundhed: 107 (RZS) 

● Holdbarhed: 109 (RZN) 

Crédit Photos : Jane STEEL 

Yver- og ydelsesspecialisten 

For ydelse og holdbarhed! 

For mere information kontakt din lokale kvægavlskonsulent eller SDM –DH, Poul Bech Sørensen Tel. 8740 5284



Bedømmelsesarbejdet 

Af afkomsinspektør Per Key Kristiansen, Dansk Kvæg 


Per Key Kristiansen 

Den kåringsstruktur, 

der i enkelte områder 

blev påbegyndt for 

over 10 år siden, har 

nu vundet indpas i 

næ sten hele landet. 

Afkomsinspektørerne 

foretager nu i forbindelse 

med døtregruppebedømmelserne 

et 

stort antal besæt - 

nings kåringer, eller 

som det reelt er, en li - 

neær registrering af 

alle køer i mange besætninger. 

På trods af den udvikling, 

der har været i 

kvægbruget, mod fær - 

re men større enheder, 

er antallet af besætninger 

tilmeldt kåring 

konstant steget, så 

der i dag er ca. 1000 

besætninger med. 

Afkomsinspektørerne bedømmer 

i dag mange flere køer end 

for få år siden, og der indgår flere 

bedømte døtre i avlsværditallene 

for eksteriør på tyrene. Alle 

døtre, der opfylder kravene til 

døtregruppebedømmelsen, bliver 

i forbindelse med besæt - 

nings kåring af minimum alle 1. 

kalvskøer medregnet i tyrens 

avlsværdital for eksteriør. En rationalisering, 

der avlsmæssigt, 

arbejdsmæsigt og økonomisk 

har været en fordel for kvæg bru - 

gerne. Tabel 1 viser udviklingen 

i antal lineære kåringer ved hen - 

holdsvis inspektører og folkevalgte 

dommere fra 1993 til 

2001. 

Besætningsbedømmelser 

For nutidens kvægbrugere er det, 

at få besætningen lineær registreret, 

ikke kun et spørgsmål 

om karakterer for krop, lemmer 

og malkeorganer, men i langt 

højere grad et arbejdsredskab i 

avlsplanlægningen. Flertallet af 

alle danske besætninger får i 

dag tilsendt avlsplaner. Hvor 

der er en lineær registrering på 

køerne, kan den lokale avlsvejleder 

med det nye EDB-avlsprogram 

udskrive insemineringsplaner, 

som er mere præcise i 

forslag af tyrevalg med hensyn 

til eksteriør-egenskaberne. Derfor 

er der stigende interesse for 

at få køerne bedømt. Tabel 2 viser 

antal SDM-besætninger tilmeldt 

kåring, samt inspektørbedømmelser 

fordelt på de enkelte 

avlsområder i 2001. 

Afkoms- og besætningsbedømmelse 

foretages i alle områder 

med 4-5 måneders interval. I de 

fleste besætninger bedømmes 

alle 1., 2. og 3. kalvskøer, men 

der er også besætninger, der kun 

ønsker at få bedømt 1. kalvskø - 

er. Desuden er der mulighed for, 

at der kan bedømmes enkeltdyr/højindeks-dyr. 

Tabel 1. Udvikling i antal bedømmelser 

fra 1993-2001 

Bedømmelser Bedømmelser 

v/ inspektører v/ lokal dommer 

År døtregr. besætningsbed. besætningsbed. i alt 

1993 20490 13966 39575 74031 

1994 21322 16118 38239 75679 

1995 20937 24005 37738 82680 

1996 20511 28668 33311 82490 

1997 18540 31239 31181 80960 

1998 21420 32240 29257 82917 

1999 21139 35697 24582 81418 

2000 19933 45249 16766 81948 

2001 20311 57639 12587 90537 



Tabel 2. Antal SDM-besætninger og bedømmelser 

foretaget af afkomsinspektørerne i 2001 

fordelt på de enkelte avlsområder 

antal besæt- antal 

Område ninger pr. bedømte 

1. april 02 SDM-køer 

Taurus – Vendsyssel 97 7466 

Taurus – Ålborg – Hobro 149 7305 

Taurus – Vesthimmerland 84 4585 

Taurus – Midt/Øst 113 7501 

Taurus – Viborg-Skive 114 6549 

H M T 74 3509 

Ringkøbing (1 runde) 171 5590 med fra sept.01 

Varde 76 2160 med fra jan. 02 

Fyn 29 2247 

Viking N (Tørring) 32 (2801)* 

Viking S (Vojens) 33 5953 

Viking Ø (Østlige Øer) 26 1545 

I alt 999 57211 

()* kun delvis overgang til central kåring 

Nye egenskaber 

Den 1. februar blev de to nye 

egenskaber bagyverhøjde og 

bagpatteafstand indregnet i den 

sammenlagte karakter for malkeorganer. 

Samtidig blev vægtningen 

for de lineære egenskaber 

ændret. Ved enkelte køer har 

det givet anledning til spørgsmål, 

men det er få. I mange år 

har vi med succes avlet efter 

stærkere yvere. Nu avler vi samtidig 

efter mere brugsvenlige 

malkeorganer. 

Huld 

I foråret 2001 blev egenskaben 

”huld” inddraget i bedømmelsesarbejdet. 

I lighed med 

andre egenskaber skal der et an- 

Engslevgård Lord Lily Chanel VG 89 

2-6 305 9896M 4.73% 469F 3.51% 348P 

3-9 305 12433M 4.58% 570F 3.44% 428P 

•Chanel er søster til V Carry 

•Chanel er international tyremor 

•Magna embryoner til rådighed 

•Næste skylning ved STORMATIC 

Engslevgård Gibbon Tinny VG 87 

2-1 305d 13089M 4.78% 625F 3.70% 484P 

•Tinnys moder er helsøster til moder til 

T Laluffe 

•Tinny er international tyremor 

•Jurmel embryoner til rådighed 

•Næste skylning ved STORMATIC 

Begge køer som er afbilledet ovenfor, afspejler den avlsfilosofi, som har givet 2 brugs - 

tyre. De kommer begge ud af kofamilier med god type, hvor 4 –5 generationer bagud 

alle har 4 eller flere laktationer med høj ydelse. 

For yderligere information : 

WWW.BREEDERS.DK 

Jens Oluf Madsen · Engslevgård Holstein 

Tlf 86658805 Fax 86658864 

E-mail : Jensoluf@mail.tele.dk


seligt antal registreringer og 

omfattende beregninger til, før 

det kan afgøres om – og i givet 

fald hvordan – egenskaben kan 

bruges i avlsværdivurderingen. 

Men de første rå tal tyder på at 

der er en klar forskel på de enkelte 

tyre, når vi ser på døtrenes 

gennemsnitlige huldkarakter. 

Fra april 2001 til marts 2002 er 

der bedømt afkom efter 478 tyre 

med minimum 15 bedømte døtre. 

Ukorrigerede gennemsnit på 

sønnegrupper viser, at på tyrefædre 

med minimum 25 sønner 

er der en variation fra 4,48 til 

3,96 på sønnegrupper i døtrenes 

opnåede karakter for huld. Ser 

vi på alle de enkelte tyre, spreder 

de fra højeste gennemsnit 

på 5,35 til laveste på 3,41. 

Det bliver i de kommende år 

spændende at se resultaterne, 

når disse tal bliver analyseret, 

og der bliver beregnet genetiske 

korrelationer til andre egenskaber. 

Ko nummer 42405-1668 (Patron ¤ Aero star) fra I/S Hedelund, Aalestrup, 

er med 92 point for helhed blandt Danmarks højst kårede SDM-køer. 

Pilotprojekt 

I samarbejde med SDM-Viking/ 

Fyn er der kørt et ”pilotprojekt”. 

Målet er at afsøge muligheden 

for en bedre ressourceudnyttelse 

lokale rådgivere og afkomsinspektører 

imellem. Således er 

der ved døtregruppe- og besætningsbedømmelse 

ikke, som det 

ellers er normal praksis, en lokal 

konsulent med. Der er i stedet 

mulighed for, at kontakt og 

information til og fra landmanden 

kan formidles gennem afkomsinspektøren 

via udsendte 

spørgeskemaer, som afleveres 

til den ansvarlige avlskonsulent. 

Det kan så senere være aktuelt 

med en opfølgning angående 

avlsplaner – eller mere generelle 

avlsrelaterede emner. 

Konklusionen på pilotprojektet 

er, at solokørsel af afkomsinspektørerne 

kan lade sig gøre. 

Det er op til kvægavlsforeningerne 

og avlskonsulenterne at 

vurdere arbejdsforbruget og 

hvordan kontakten til kvægbrugerne 

fastholdes. 

Fremtidig kåring 

En stor opgave fremover bliver 

sammen med kvægbrugeren og 

konsulenten at sikre, at bedømmelserne 

kan udføres under så 

optimale forhold som muligt. 

Mange nye løsdriftsstalde med 

f.eks. reduceret foderbord og 

robotmalkning er ikke bygget 

med det formål, at køerne skal 

fikseres. 

Derfor har afkomsinspektørernes 

arbejdsforhold i de senere år 

ændret sig meget. 

I mange stalde er betingelserne, 

at køerne bedømmes fritgående 

mellem sengebåsene eller på en 

opsamlingsplads. Heldigvis er 

køerne i de fleste stalde rolige, 

men er der samtidig mange forskellige 

besætningsnumre, er 

det nødvendigt at ejeren eller 

andet personale, der kender kø - 

erne, er behjælpelige. 

Det er en stor hjælp, hvis der 

flere steder i stalden kan lukkes 

med en låge eller bom, så køerne 

kan bedømmes stille og roligt. 

Lineær registrering er en bedøm - 

melsesform, der kræver en præ - 

cis registrering, 

som bedst foretages, når koen 

står stille under vante forhold. 

Derfor er bedømmelsesarbejdet 

ved solokørsel af afkomsinspektørerne 

meget afhængigt af sam - 

spillet/aftalerne mellem konsulenten 

og kvægbrugeren og af 

samarbejdet med konsulenterne. 

Samarbejdet fungerer godt, og 

selvom I eventuelt har en stald, 

hvor forholdene er specielle, 

skal I ikke undlade at få besætningen 

kåret af den grund. Kontakt 

den lokale avlsrådgiver og 

aftal hvordan arbejdet bedst kan 

udføres. 

n 

Se tabellerne 

på siderne 34, 35 og 36. 



Tabel 3. Top Helhed køer pr. 24. april 2002 (Helhed min. 92) 

CHR- Navn Postadr. Far Mf Ekst Ekst Ekst Ekst 

nummer krop lem- malke- helmer 

org. hed 

1143600706 Finn Christensen Nykøbing Sj. B Mountain S-B Mascot 92 91 92 94 

4045200936 Jørgen Schøler Nielsen Randers HJ Vogd NJY Hubert 91 90 95 94 

4109202450 Niels & Henning Nørgaard Fårup E Mattie G E Celsius 92 94 90 94 

3369601561 Anker & Chr. Schmidt Lund Rødding T Blakstar R Leadman 91 89 92 93 

4109202475 Niels & Henning Nørgaard Fårup Lord Lily JY Jura 90 92 91 93 

4199600803 Jens Oluf Madsen Rødkærsbro J Jed R Leadman 92 88 93 93 

4118301101 Bent Jørgensen Tjele Sunny Boy NJY Hubert 87 88 98 93 

4064600830 Albert Scherphof Højslev Rocket F16 VAR Op 87 90 96 93 

3348001435 Tage Aagaard Winther Hobro Ked Juror R Prelude 91 88 94 93 

2633800876 Jørgen Rosenkvist Hinnerup HJ Vogd S Showboy 90 90 92 93 

4194100784 Verner Pedersen Kjellerup NJY Ibra CEN Pold 89 85 98 93 

5891801182 Henry Lind Holstebro RGK Orion NJY Hubert 86 92 95 93 

2441201090 Tirsvad – Anderstrup Skørping M Brock N Luke 93 89 90 93 

2052600782 Cradock Chr. Østerlund Egtved M Aerostar Inspirat 90 89 93 93 

3348001200 Tage Aagaard Winther Hobro T Blakstar Gold 89 85 98 93 

5393000568 Johan B. Nielsen Holstebro RGK Is RGK Drøn 90 89 93 93 

5296400754 Carsten Port Toftlund Southwind SDJ Lods 90 92 92 93 

5529401513 Keld Bank Pedersen Skjern G Slocum R Prelude 92 89 92 93 

3772000760 Farsøgård I/S Farsø R Leadman Starbuck 90 89 94 93 

2495700556 Jørgen P Jørgensen Sporup T Floret NJY Hubert 91 86 96 93 

4684501196 Herluf Pedersen Ølgod D Astre Bell 89 89 95 93 

5609301197 Kristian Sloth Lemvig T Funkis M Bellwood 90 94 89 92 

2441201091 Tirsvad – Anderstrup Skørping Lukas T Blakstar 88 90 94 92 

4199600857 Jens Oluf Madsen Rødkærsbro Lord Lily E Lexus 91 89 91 92 

2791701182 Tirsvad – Anderstrup Skørping Lukas Southwind 87 91 94 92 

2441200992 Tirsvad-Anderstrup Brædstrup B Patron N Luke 86 96 91 92 

4141201050 I/S Jørgensen Kjellerup Lukas M Bellwood 89 90 93 92 

5041102379 Ecco Farmen Tønder Lord Lily Southwind 90 86 94 92 

2441200939 Tirsvad-Anderstrup Brædstrup East Cash T Blakstar 90 91 89 92 

3711501102 Niels Hansen Brovst M Aerostar T Blakstar 91 90 91 92 

5181401773 I/S Højager Rødding Fatal Dombinator 88 92 91 92 

4240501668 Hedelund I/S Aalestrup B Patron M Aerostar 89 87 93 92 

2981400784 Sv Ove Lykke Andersen Grenå NJY Hubert VE Klaus 91 90 89 92 

4187901389 Poul Nielsen Møldrup T Funkis T Bostar 91 85 92 92 

5581301042 Tirsvad – Anderstrup Skørping T Eberhard S-B Mascot 90 95 87 92 

3348001548 Tage Aagaard Winther Hobro T Burma NJY Hubert 91 91 90 92 

4780801093 I/S Asmussen & Kaczmarek Rødekro VAR Varan SDJ Maxi 93 86 89 92 

3432001206 Christian Brogaard Hjørring Ked Juror R Prelude 85 89 96 92 

2441201093 Tirsvad – Anderstrup Skørping T Eberhard Esentation 88 95 89 92 

3097401264 Vagn Bech Hadsund Maloy M Bellwood 90 88 91 92 

3203901598 Jens Peter Jensen Nørager Ked Juror NJY Hubert 92 85 93 92 

4178301442 Anders Kristian Lassen Farsø NJY Ibra Southwind 85 89 97 92 

3711501439 Tirsvad – Anderstrup Skørping Fecamp M Aerostar 93 88 88 92 

3727901493 Kent og Gunnar Andersen Tårs Esquimau R Leadman 92 91 87 92 

2877901011 Jørgen Lykkemark Spentrup VAR Troy VE Otto 94 87 88 92 

3097401058 Vagn Bech Hadsund Ked Juror Inspirat 90 86 94 92 

3928501628 Ulrik Langballe Snedsted HMT Tegl NJY Hubert 92 85 92 92 

5537700813 I/S Brogaard, P & K Skarregård Ringkøbing Lord Lily N Luke 91 92 89 92 

3348001640 Tage Aagaard Winther Hobro Fatal T Blakstar 93 88 88 92 

5535101441 Jens Knudsen Troldborg Lemvig Langs Southwind 92 86 91 92 

4149701009 Henrik Haugaard Aalestrup HMT Tegl JY Jura 86 89 95 92 

4564900567 Lauge Sørensen Ovtrup VAR Calvin VE Thor 90 84 94 92 

4194100841 Verner Pedersen Kjellerup Dombinator R Leadman 91 88 90 92 



Tabel 3 fortsat. Top Helhed køer pr. 24. april 2002 (Helhed min. 92) 

CHR- Navn Postadr. Far Mf Ekst Ekst Ekst Ekst 

nummer krop lem- malke- helmer 

org. hed 

3964301418 Jan Gravesen Thisted Wel Corky RGK Lotus 90 91 90 92 

4152203600 Richard Sø Tjele T Burma Belt 89 88 94 92 

4101301218 Palle Østergaard Skals T Funkis CEN Erri 93 82 92 92 

4220600644 I/S Løvig Højslev T Debra C Belltone 92 85 93 92 

4181501021 Per Høgh Møldrup T Lurifax T Elat 86 90 95 92 

3372301521 Tirsvad – Anderstrup Skørping T Eberhard Esentation 88 93 90 92 

4197800541 Niels & Henning Nørgaard Fårup L Mandel T Starwalk 90 91 90 92 

5581300842 Laurits S Katborg Holstebro R Leadman Chairman 91 88 92 92 

4138101014 Jacob Warner Bulder Aalestrup T Eberhard HV Topas 90 85 95 92 

4176600860 Frede Hansen Gedsted VE Ups VE Reagan 90 87 92 92 

3984401046 Jørgen Bertelsen Thisted US Arizona HMT Viggo 86 91 94 92 

3870201089 Anton Hammershøj Hobro SDJ Maxi HMT Tænk 84 91 96 92 

5883300990 Per Bruun Tanderup Ulfborg E Celsius VE Thor 87 88 95 92 

2784700966 Erling Gert Nielsen Mørke T Eberhard NJY Ibra 90 87 92 92 

3947201503 Ove Krejberg Nykøbing M Ked Juror NJY Hubert 93 87 90 92 

3097401290 Vagn Bech Hadsund T Funkis Inspirat 89 91 91 92 

3075201168 Hans Peter Hornbjerg Aars VE Thor T Lindy 91 83 94 92 

4194100914 Verner Pedersen Kjellerup T Burma T Blakstar 89 90 91 92 

4433400812 Torben Kragh Henne Southwind RGK Ebbe 90 90 90 92 

2519201320 Erik Andersen Kjellerup JY Jura Chief Mark 92 85 91 92 

7810000565 Tirsvad – Anderstrup Skørping T Lukas CEN Spruce 93 88 88 92 

3348001247 Tage Aagaard Winther Hobro NJY Hubert Chief Mark 87 90 94 92 

2725600895 Ivan Kildahl Glesborg HMT Tegl T Funny 91 92 87 92 

5535101166 Jens Knudsen Troldborg Lemvig H Stardom Inspirat 90 86 92 92 

2837201061 I/S Petrinesminde Kolind JY Wilow 91 88 91 92 

2561101404 Gerdje og Toon van Loon Sindal 89 89 93 92 

1499604814 P.H Tesdorpf St. Heddinge M Aerostar Gj Sund 91 90 89 92 

5028900993 Dan Petersen Løgumkloster HMT Tegl M Aerostar 86 92 94 92 

3553500647 Sten Simonsen Brønderslev VE Otto HJ Kren 90 84 94 92 

4382301574 Frede Søgaard Årre E Celsius Marko-Polo 91 86 92 92 

4459901374 Kurt Juel Brørup HMT Tegl Southwind 90 89 92 92 

3244501271 Niels Sørensen Farsø VE Otto Astro Jet 87 87 96 92 

7175400281 Kaj og Poul Erik Nielsen Nibe C Holiday T Blakstar 90 88 93 92 

6193600861 Knud J Nielsen Glejbjerg R Vanguard O Tong 89 88 95 92 

4194100938 Verner Pedersen Kjellerup East Cash C Royal 88 88 94 92 

3200300807 Anton Hammershøj Hobro T Blakstar Inspirat 89 85 94 92 

2518000705 Poul Erik Laursen Silkeborg C Royal CEN Imy 91 90 90 92 

5597501275 Peter Stephansen Lemvig VE Thor NJY Hubert 92 89 88 92 

2635601042 Leif Sørensen Ringe M Aerostar Peg Nugget 92 85 92 92 

3344500700 Lars Christoffersen Hobro D Astre NJY Malthe 94 85 89 92 

3422000506 Niels Christian Nielsen Bindslev NJY Hubert Wiseman 90 90 90 92 

4074200500 Karl Sørensen Kjellerup Kingway Ev K Jurist 89 88 94 92 

3720100802 Cyrillus Vincentius Post Bindslev HJ H P HJ Chapel 91 85 94 92 

2583501273 Per Therkildsen Hjortshøj HMT Tegl CEN Spruce 92 86 80 87 



Tabel 4. Top S-indeks køer pr. 24. april 2002 (S-indeks min. 119) 

Ejer By Chr.Nr. Far MF Y-indeks S-indeks 

Tirsvad – Anderstrup Skørping 2441201081 Lukas S-B Mascot 128 126 

Tirsvad – Anderstrup Skørping 2441201091 Lukas T Blakstar 123 124 

Kristian Sloth Lemvig 5609301197 T Funkis M Bellwood 121 124 

John Toft Stoholm Jyll 4079300674 J Jed U Nick 127 123 

John Toft Stoholm Jyll 4079300712 Lord Lily NJY Hubert 123 123 

Tirsvad-Anderstrup Brædstrup 3372301421 Lord Lily S-B Mascot 125 122 

Jens Oluf Madsen Rødkærsbro 4199600859 Lord Lily E Lexus 124 122 


Tirsvad-Anderstrup Brædstrup 2441200975 Lord Lily N Luke 122 122 

Jens Oluf Madsen Rødkærsbro 4199600830 E Labelle Tab 122 122 

Kristian Sloth Lemvig 5609301201 T Funkis M Bellwood 120 122 

Jens Pedersen Tjele 4118100928 Lord Lily R Leadman 120 122 

Torben Kragh Henne 4433401218 Lukas E Labelle 123 121 

John Toft Stoholm Jyll 4079300714 S Rudolf U Nick 123 121 

Tirsvad-Anderstrup Brædstrup 2441201078 Lukas S-B Mascot 123 121 

Bent Petersen Randers 4109302215 Lukas Mel Sand 123 121 

Tage Nielsen Brørup 4317100915 Lukas Ex Thor 122 121 

Sv Ove Lykke Andersen Grenå 2981401246 Lukas M Aerostar 122 121 

Bent Petersen Randers 4109302213 Lukas Mel Sand 122 121 

I/S Aslundgård Bevtoft 5126000807 Lukas B Mountain 122 121 

Henning Bjerre Lauridsen Ribe 4670001236 Lukas Tesk-Holm 122 121 

Jens Pedersen Tjele 4118100656 R Leadman Starbuck 121 121 

Niels Tobiasen Ribe 4329502183 VAR Calano VAR Utopi 118 121 

Leif Sørensen Ringe 6005201583 Esquimau T Blakstar 118 121 

I/S Kjelstrup Videbæk 5676201167 VAR Platin VE Otto 114 121 

Jens Pedersen Tjele 4118100942 Wells Cata Dombinator 122 120 

Jens Oluf Madsen Rødkærsbro 4199600902 Gibbon R Leadman 122 120 

Døssing Enggård I/S Kjellerup 4093400706 Lord Lily E Celsius 122 120 

Sv Ove Lykke Andersen Grenå 2981401171 E Labelle HMT Plus 122 120 

Future Genetics Gørding 2981401250 Lukas M Aerostar 121 120 

Pearl Breeding Bylderup-Bov 4973801124 Esquimau H Bellman 121 120 


Gråsten Landbrugsskole Gråsten 4798402196 VAR Troy SDJ Ferari 119 120 

Kresten Olesen Hobro 2791701075 Lord Lily Southwind 119 120 

I/S Hans & Niels S.Thysen Skærbæk 5112202658 V Bojer NJY Ibra 116 120 

Karsten Nielsen Brovst 3605401986 T Fænrik T Agat 115 120 

Kristian Sloth Lemvig 5609301072 M Bellwood S-B Mascot 123 119 

Sv Ove Lykke Andersen Grenå 2981401248 Lukas M Aerostar 121 119 

Lars Nissen Hejnsvig 4317100917 Lukas Ex Thor 120 119 

I/S Aslundgård Bevtoft 5126000822 Lukas T Burma 120 119 

Allan Jørgensen Gredstedbro 4670001238 Lukas Tesk-Holm 120 119 

Tirsvad – Anderstrup Skørping 2791701182 Lukas Southwind 120 119 

J Esp Sørensen Vestbjerg 3257001210 Lukas Ex Thor 119 119 

Tirsvad – Anderstrup Skørping 2441201121 S Rudolf S-B Mascot 119 119 

Frede Lauridsen Ovtrup 4570601174 H Marconi B Mountain 119 119 

Hans Brodersen Ølgod 5786102706 Lord Lily N Luke 118 119 

Hans Pedersen Silkeborg 4146800761 Lord Lily US Arizona 118 119 


Jens Oluf Madsen Rødkærsbro 4199600920 R Marty R Leadman 117 119 


Knud Bonde Faaborg 1693801324 V Bleld VAR Platin 116 119 

Gitte & Carsten Hedegaard Ørbæk 8454400828 Ked Juror VAR Platin 115 119 

Peder og Holger Dalgas Jensen Føvling 4338702038 VAR Platin VAR Urban 114 119 

I/S KØBENHOVED Rødding 2163401339 VAR Platin 113 119 

Kurt Gregersen, Tjele 5469100937 T Funkis VAR Platin 113 119 

Kaj og Sigfred Nielsen Askeby 1429500967 SDJ Nepa VAR Platin 113 119 


MANAT 

Mandel x Bell Rex x Royalty 

Manat-den komplette tyr 

Sächsischer Rinderzuchtverband e.G. (SRV), http://www.srv.de 

+2435 Mælk-kg -0,23 Fedt-% +79 Fedt-kg -0,14 Protein-% +79 Protein-kg 

RZG (Samlet) 150 RZM (Ydelse) 141 RZE (Eksteriør) 146 

ZW-Schätzung Mai 2000 

Malkepræg 131 Krop 127 Lemmer 121 Malkeorganer 138 

German proof 04/2002 

Nummer 1 i Tyskland. Fremragende forbedrer 

af ydelse og eksteriør samt anderledes afstamning. 

KONTAKT DIN LOKALE KVÆGAVLSKONSULENT FOR YDERLIGERE 

OPLYSNINGER ELLER SDM - DANSK HOLSTEIN PÅ TEL. 8740 5284

SDM – Dansk Holstein 

ÅRSMØDE 

ØSTLIGE ØER 

Hårlev Hallen, Stevns 

27. september 2002 

H O V E D S P O N S O R

En gammel arvelig 

sygdom viser sig igen 

Af Erik Ørnsbjerg Johansen, SDM - Dansk Holstein 


Den arvelige sygdom, 

benævnt citrullinæmi, 

er blevet påvist i den 

italienske tyr C Bor - 

mio. Heldigvis er det 

kun ganske få doser, 

der er brugt af denne 

tyr i Danmark. Der forefindes 

en test, så 

man kan afsløre, om 

et dyr er bærer. Derfor 

bør de dyr, som 

eventuelt bliver avlsinteressante 

efter 

Bor mio, testes før de 

indsættes i det aktive 

avlsarbejde. Med et 

Y-indeks på 109 og et 

S-indeks på 105 vil 

Bormio ikke få nogen 

væsentlig udbredelse 

i den danske avl. 

Gendefekten kan spores tilbage 

til den amerikanske tyr Grey- 

View Criss-Cross, som var aktiv 

i 1960’erne. Tyren har aldrig 

fået nogen særlig stor udbredelse 

i den amerikanske avl og ej 

heller i de tyre, som har været 

indført til Europa. Derimod er 

der en række afstamninger i Australien, 

som stammer ud fra 

Criss-Cross. Det var også i Australien, 

at man fandt defekten 

og fik den beskrevet i 1986. Allerede 

på daværende tidspunkt 

blev der udarbejdet en test, så 

dyrene kunne afsløres, såfremt 

de var bærere. 

At defekten nu viser sig i en italiensk 

tyr, skyldes at denne tyr 

på modersiden meget langt tilbage 

har Criss-Cross i sin afstamning. 

Det drejer sig om en af de 

første køer, der blev importeret 

til Italien fra USA. C Bormio er 

derfor et godt eksempel på, hvordan 

en arvelig sygdom kan bevæge 

sig igennem mange generationer, 

hvis man er uheldig. 

Det skal tilsvarende anerkendes, 

at man fra italiensk side har været 

dygtige til at opdage, at tyren 

havde denne ”gamle arvelige 

defekt”. 

C Bormio er efter Bellwood tillagt 

på en Aerostar-ko. Det er 

vigtigt at understrege, at ingen 

af disse to tyre har den arvelige 

defekt, hvorfor der ikke er nogen 

fare for, at defekten er spredt 

til et større antal dyr i populatio - 

nen. Derfor skal den standses, 

og det skal gøres effektivt. 

Dansk undersøgelse 

i 1991 

For at få afklaret, om defekten 

var til stede i SDM, blev der i 

1991 gennemført en stor undersøgelse 

i Danmark. Der blev indsamlet 

sædprøver fra 72 SDMventetyre, 

og Jørgen Steen Ager - 

holm kunne på daværende tidspunkt 

konkludere, at citrullin - 

æmi ikke var påvist i danske tyre. 

Som følge af, at denne undersøgelse 

blev gennemført, er 

testen også til rådighed i dag, 

hvorfor de afkom, der måtte 

komme efter C Bormio, bør undersøges. 

Hvad medfører defekten 

Denne arvelige defekt påvirker 

kalvens energistofskifte. Der er 

tale om en enzymdefekt, der forhindrer, 

at cellerne fungerer med 

et normalt stofskifte. Dette betyder, 

at der ophobes et affaldsstof 

– benævnt citrullin. Dette 

stof ophobes i blodet, og efter 4- 

5 dage udvikler kalven krampe, 

får trommesyge og feber og dør. 

Diagnosen kan kun stilles ved at 

undersøge en blodprøve, som 

klart viser et forhøjet indhold af 

affaldsstoffet. Heldigvis er genet 

ikke udbredt, men havde det 

fået samme udbredelse som eksempelvis 

CVM og BLAD ville 

det have haft store konsekvenser 

for avlen. Derfor skal anlægget 

elimineres. 

Ingen grund til panik 

Heldigvis har vi opdaget denne 

defekt i tide, men den er endnu 

en gang et varsel om, at vi i den 

moderne kvægavl skal være opmærksomme 

på de risici, der 

ligger i et for nært slægtsskab 

mellem avlsdyrene. Defekten 

fik som nævnt en betydelig udbredelse 

i Australien, hvor man 

i slutningen af firserne havde 

formodning om, at ca. 30% af 

dyrene var mulige bærere af defekten. 

Den er i dag bekæmpet 

på samme måde, som vi har bekæmpet 

BLAD og CVM, og 

problemet er derfor også elimineret 

i Australsk kvægavl. 

n 



Canada - 

landet med flotte køer 

Af Christian Lohmann Pedersen 

Det hele startede en 

vinteraften hos min 

daværende arbejdsgiver 

gdr. Torben 

Kragh, Henne. Jeg var 

i gang med Modul 2 

på Dalum Landbrugsskole 

og arbejdede 

for Torben i weekenderne. 

En aften sad vi 

og snakkede om en 

familie, han kendte i 

Canada, der havde en 

god avlsbesætning 

på 60 SDM-køer. Min 

interesse for sortbroget 

avl har jeg haft, 

siden jeg startede 

med at arbejde for 

Torben i 1999. 

Det tog lige et par dage, inden 

jeg havde fået samlet mod til at 

ringe til familien i Canada. Paul 

MacLeod var navnet. Han var 

utrolig velformulerende og flink, 

så jeg fik hurtigt min selvtillid 

tilbage. Vi snakkede et godt 

stykke tid og blev enige om, at 

jeg kunne komme og være hos 

dem fra august 2001. Gården, 

jeg skulle være på, lå halvanden 

times kørsel sydvest for Toronto 

og hed Darcroft Farms LTD. 

Den er ejet af brødrene Paul og 

Ron MacLeod. Nu var mine 

planer efter Modul 2 fastlagte. 

Stamtavler på hjernen 

1. august klokken 11.30 forlod 

jeg Odense, efter at have sagt 

farvel til min kæreste og min 

mor. Turen gik til Kastrup, hvor 

jeg skulle flyve til Toronto. I 

lufthavnen i Toronto stod Paul 

og hans kone Ellen og tog imod 

mig. 

På vejen hjem til gården snakkede 

vi meget. Jeg var meget inter - 

esseret i, hvilke tyre de brugte, 

og hvilke køer de malkede på 

nuværende tidspunkt. Paul, der 

er med i bestyrelsen for Hol stein 

Canada og dyrskuedommer på 

verdensplan, fortalte en masse. 

Jeg kunne selvfølgelig ikke nå 

at høre det hele, så der var me- 

I Canada gør man meget ud af 

gårdskiltet, så gården præsenteres 

bedst muligt. Det er vigtigere at 

holde revet og pænt her end i 

haven. Det canadiske flag er 

oppe døgnet rundt. 



get endnu at få at vide de næste 

par dage. 

Familien MacLeod består af 

Paul og Ellen, der har tre børn. 

Alle tre børn kendte stamtavlerne 

ud og ind på alle dyrene og 

kåringstallene på køerne. Ellen 

arbejder for en ET dyrlæge som 

sekretær, hvilket er meget rart, 

for så kan de følge med i, hvad 

naboen skyller med. 

Gammeldags stald 

Mine første dage gik med at læ - 

re, hvordan canadierne gør tingene. 

Det var en meget gammeldags 

bindestald med to rækker 

og en række på tværs. Ud 

over det, havde de seks bokse 

med dybstrøelse til de bedste 

kø er. Der var ikke aftagere på 

de seks malkemaskiner, der blev 

brugt, så der var altid to mand 

til at malke. Det mente de virkede 

bedst. Danskere arbejder generelt 

i et lidt højere tempo end 

canadiere, må man sige. 

Alle kneb bruges 

på dyrskuerne 

En af de ting, jeg tog til Canada 

for at opleve, var dyrskuer. Dette 

ønske fik jeg til fulde opfyldt. 

Alene i august var vi med til otte 

dyrskuer. Her lærte jeg, hvordan 

man gør en ko eller kvie klar 

til ringen, både på den lovlige 

vis og på den ulovlige. Jeg havde 

godt nok hørt lidt om, at folk 

snød med falskt hår på overlinien 

og lim på patterne, men det 

var kun 10% af, hvad der foregik. 

Jeg blev så skuffet over at 

se, hvor meget der blev ”fixet”, 

Denne plads i stalden brugte Christian Lohman Pedersen under sit praktikophold 

på Darcroft Farms, Canada. Koen, som Christian står med og har klippet, er en 

Kanso-datter på en Raider-ko. Koen er 169 cm høj og vandt to gange på et lokalt 

dyrskue. På billedet er hun gold og skal kælve, så hun er klar til dette års shows. 

inden dyrene skulle i ringen. En 

speciel episode husker jeg bedst 

af alle. En, der har givet stof til 

eftertanke i Canada. En professionel 

”Fitter” skulle gøre en 

kvie klar, og for at få den fyldt 

op, så den havde en bedre krop, 

ville han med en sonde fylde 

vand ned i maven på den. I stedet 

for at ramme spiserøret, 

ramte han luftrøret og druknede 

kvien. Det blev overværet af en 

skoleklasse, der så en kvie lide i 

fem minutter. Samtidig med det 

havde den fået et antibiotika for 

at få dens hale til at hænge stille 

og en masse andre præparater. 

Paul og de andre fra Holstein 

Canada blev meget fortørnede 

over denne hændelse, og den 

pågældende ”Fitter” fik da også 

en straf, der udelukker ham fra 

at udstille i to år. 

Forskel på ”Klipper” 

og ”Fitter” 

”Klippere” bruger i modsætning 

til ”Fittere” kun lovlige midler. 

Ud over at være landmand, er 

Paul også ”Klipper”. Han har 

rejst meget rundt i Nordamerika 

og Italien for at klippe dyr til 

shows, så han ved, hvordan det 

skal gøres. Han gav mig en ny 

hobby. Når nu alle børn var i 

skole, var der kun os to hjemme 

i stalden. Vi fik utrolig meget 

tid til at gå med klipning. Paul 

lærte mig, hvordan en ko skal 

klippes og især hvordan en over - 



Her har Christian selv fotograferet 

den berømte ko, Tri-Day Encore 

Ashlyn, da hun vandt på The Royal 

Show i Toronto. Læg mærke til, hvor 

stor hun er i forhold til nummer tokoen 

i holdet. Ash lyn er kåret EX-96. 

linie skal laves. Jeg lyver ikke, 

når jeg siger, at efter den dag 

hvor jeg lærte at lave overlinier, 

klippede jeg mindst to køer eller 

kvier om dagen. Paul blev ved 

med at sige: ”øvelse gør mester”, 

og hver gang, jeg troede jeg var 

færdig, kom han hen og sagde: 

– ”Du skal lige tage lidt mere af 

der”, og så var den der. 

At jeg lærte at klippe førte til en 

masse gode oplevelser. Jeg har 

blandt andet klippet alle køerne 

på Browndale Farms, hvor typetyren 

Stardust stammer fra. Det 

førte også til, at jeg skulle hjælpe 

en nabo til World Dairy Expo 

i Madison. I de seks måneder, 

jeg var i Canada, har jeg nok 

klippet 600 køer og lavet 100 

overlinier. 

Madison 2001 

Madison må siges at være et 

mek ka for folk, der går op i 

shows. 700 sortbrogede dyr blev 

fremvist i et superflot miljø, der 

lignede Hollywood. Holsteinshowet 

forløb over 2 dage. Før - 

ste dag var det kvierne og dagen 

efter køerne. Fredag aften, efter 

kvierne var færdige, var der en 

auktion på 20 udvalgte kalve. 

Katalog nummer 1 var en Durham 

kviekalv på koen Tri-Day 

Encore Ashlyn, senere Grand 

Champion. Auktionen startede 

med, at der blev helt mørkt. Ind 

i ringen kom en stor hvid limousine. 

Ud af den kom katalog 

nummer 1, efterfulgt af en stor 

fanfare. Lyset blev tændt og 

auktionen var i gang. Durhamkalven 

blev solgt for 200.000 

kroner! 

Hele showet var en enorm stor 

oplevelse, men også her gik det 

galt med ulovlighederne. 75% 

af alle køerne blev testet positive 

i ultralydskanning. Efter denne 

tur var det tilbage til klipperiet. 

The Royal Show 

En anden stor oplevelse var The 

Royal Show i Toronto den 9. november. 

Her havde jeg fået job 

som ham, der skulle samle skidt 

op i ringen. Det giver mulighed 

for at komme helt tæt på køerne, 

og jeg fik taget nogle rigtig 

gode billeder. Ja, jeg havde samme 

udsyn som fotografen Patty 

Jones. Kvaliteten var meget høj - 

ere på dette show end på Madison. 

Selv den lavest placerede 

ko ville jeg gerne tage med 

hjem. Tri-Day Encore, Ashlyn 

vandt også The Royal. 

Gennemsnitshøjde 

på 158 cm! 

Paul kendte samtlige af de mest 

brugte tyre på verdensplan. Alle 

køerne blev gennemgået en gang 

om dagen for at se, hvilken tyr 

der passede til den pågældende 

ko og hvorfor. På denne måde 

fik jeg stor indblik i afstamnin- 



GAVE 

IDÉ 

ger og tyre. Hos Paul blev der 

mest brugt eksteriør-tyre. Målet 

var en stor bred, åben ko med 

gode malkeorganer og stærke 

lemmer. Gennemsnitshøjden i 

besætningen var ca. 158 cm. Vi 

havde 4 køer over 170 cm. Dem 

betragter jeg som store. De 60 

køer malkede 31 kilo i gennemsnit 

pr. dag, hvilket må siges at 

være fornuftigt i betragtning af, 

hvordan de blev fodret. 1.000 kg 

lucerneensilage, 500 kg majs - 

ensilage, 200 kg valsede majs - 

kerner og 50 kg A- blanding. 

Alt dette kørte vi ind på fodergangen, 

hvorefter det blev mixet 

med en greb. Den billigste form 

for TMR jeg har set. Meget primitivt, 

men funktionelt. 

S Rudolph gør det godt 

De tyre, der blev brugt mest, var 

Comestar Outside, Lystel Leduc, 

Silky Gibson og Summer - 

shade Igniter. Køerne var blandt 

andet efter Raider, Comestar 

Leader, Rudolph, Milan og 

Come star Lee. Personligt vil jeg 

sige, at den tyr, der gør det bedst, 

er Rudolph. Vi havde selv 5 Ru - 

dolph køer og 2 af dem var for 

helhed kåret 90 Excellent (EX). 

75% af kvierne havde en mor 

der enten var EX eller VG. Vi 

havde fire gamle skyllekøer. En 

EX Raider på 12 år, en EX Satelite 

på 13 år, hendes Astre datter 

på 8 år og en Skycheif på 9 år. 

Paul mente, at ved at skylle de 

køer, var man rimelig sikker på 

at få noget godt afkom, da alle 

fire køer havde malkende døtre. 

Jeg synes, det er et glimrende 

bevis på, at man ikke behøver at 

avle for mælk for at opnå høj 

ydelse. Mange af de tyre, jeg lige 

har nævnt, har Y-indeks under 

100. 

En stor oplevelse 

og på gensyn 

Den 28. januar var det tid at forlade 

Canada. Jeg havde ikke opholdstilladelse 

til mere end de 

seks måneder. Det var utrolig 

sørgmodigt at forlade familien, 

som jeg nu var blevet en del af. 

Jeg havde ikke på noget tidspunkt 

haft hjemve. I de seks må - 

neder lærte jeg ufatteligt meget 

om canadisk avl og måden at 

drive landbrug på i et andet land. 

Mange af erfaringerne vil jeg 

kunne bruge i min hverdag her i 

Danmark, og jeg vil med sikkerhed 

få glæde af mine oplevelser. 

Det ligger allerede fast, 

at jeg skal til Canada igen til 

november for at samle skidt i 

ringen ved The Royal! 

n 

SDM-UR 

SDM tilbyder et flot ur – en 

oplagt gaveidé. Uret er i meget 

solid helstålskasse med tyde - 

lige tal og visere. Vandtæt til 3 

atm. Schweizisk quartzværk 

med dato. Gedigen stållænke. 

Diskret SDM-ko trykt på skiven. 

Et flot og præsentabelt ur, 

der tåler at blive brugt! 

Fås både som dame- og 

herreur. 

Normalpris 498,- kr. 

SDM tilbyder uret til 

350,- incl. moms og levering. 

1 års garanti. 

Bestilling hos: 

Urmager/Guldsmed Hartmann 

Adelgade 14, 7800 Skive 

Tlf: 97 52 04 32 

Fax: 97 51 00 88 


u 


SDM GÅRDSKILT 

Vægskilt fremstillet i hvid opal 

acryl. Det måler 70¤100 cm. og 

er velegnet til ophængning på 

vægge og kan også indbygges 

i lyskasse. Skiltene er af meget 

høj kvalitet og lysægthed. 

Kr. 700.- incl. valgfrit gårdnavn. 

Bestilles direkte hos: 

Handelsfirmaet Jaco, 

Skavholmvej 5, 8520 Lystrup, 

tlf.: 8622 1500, fax: 8622 1931. 

Bemærk at priserne er 

incl. valgfrit gårdnavn 

samt pakning i solid emballage, 

men excl. moms & fragt. 

Bestillingsblanket 

Navn: 

Adr.: 

Skiltetekst (blokbogstaver) 

SDM vægskilt: ______ stk. à 700,- kr. + moms og fragt 

Postnr.: 

By: 

Tlf.: 

Leveringstid ca. 10 arbejdsdage 


USA - kvægavl 

i benhård konkurrence 

Af Poul Bech Sørensen, SDM – Dansk Holstein 


4.-9. marts 2002 var 

jeg inviteret til CRI’s 

globale marketingskursus 

i Green Bay 

Wisconsin, USA. CRI 

er den ene af de to 

store tilbageværende 

landmandsejede 

kvæg avlsforeninger i 

USA. Formålet med 

kurset/kongressen 

var at give deltagerne 

fra 25 lande et indblik 

i CRI’s avlsfilosofi, 

forretningsidé og ikke 

mindst marketingsstrategi 

i et marked, 

som de seneste 

25-30 år har været 

præget af fri og benhård 

konkurrence. 

Hastig 

strukturudvikling 

I USA undergår malkekvægholdet 

den samme hastige strukturudvikling, 

som vi ser i de fleste 

andre vestlige lande. Mange 

mindre familiebrug lukker primært 

i de østlige og midtvestlige 

stater. Wisconsin var tidligere 

USA’s malkekvægstat nr. 1, 

men køerne flytter i disse år 

vestpå til meget store besætninger 

primært i staterne Californien, 

Arizona, New Mexico, Ne - 

braska og Colorado. 

Der er i dag ca. 91.000 malke - 

kvægbesætninger i USA mod 

278.000 i 1980. Den gennemsnitlige 

besætningsstørrelse er 

til gengæld steget fra 40 til 98 

Fig. 1. Strukturudvikling for malkekvægbrug i USA 

*Prognose 

køer. Dette tal dækker dog over 

enorme variationer – fra Amishgårde 

med ganske få håndmalkede 

køer til CRI’s største kunde 

med 25.000 malkekøer fordelt 

på 5 brug! Prognosen lyder 

på et yderligere fald i antal besætninger 

til ca. 25.000 brug i 

2015 med en gennemnitlig besætningsstørrelse 

på 300 køer. 

CRI - et nyt navn 

med 60-årige rødder 

Cooperative Resources International 

eller CRI er et nyt navn i 

den globale kvægavlsindustri. 

Men rødderne går mere end 60 

år tilbage i det amerikanske 

kvægavlsarbejde. 

CRI blev dannet i 1993 som en 

fusion mellem Atlantic Breed - 

ers, Eastern AI, Federated Genetics, 

NOBA og 21st Century 

Genetics med det mål at servicere 

kvægbrugere mere effektivt. 

Disse tidligere kvægavlsfor enin - 

ger var ejere af tyre, der ligger 

til grund for den globale Hol - 

steinavl, som f.eks. Osborndale 

Ivanhoe, Penstate Ivanhoe Star 

og Harrrisburg Gay Ideal. Senere 

kom kendte tyre som Cleitus, 

Leadman, Mascot og Tesk Holm, 

blot for at nævne nogle få. 

CRI’s nuværende hovedkvarter 

ligger i forbindelse med tyrestationen 

i Shawano i det nordvestlige 

Wisconsin. 

Udover kvægavlsdivisionen i 



CRI, som i USA markedsføres 

under navnet Genex, er der to 

andre divisioner: AgSource og 

Central Livestock (CLA). 

AgSource tilbyder kvægbrugerne 

ydelseskontrol, dataindsamling, 

soft- og hardware til man - 

agement af besætningen, dyre - 

identifikation, foderanalyser 

samt rådgivning omkring fodring, 

hygiejne, fødevaresikkerhed 

osv. 

CLA omsætter levedyr og slagtekreaturer. 

Den samlede omsætning 

i de 3 divisioner var 92 

mio.USD i 2001 (ca. 780 mio. 

kr.) med et overskud på 2,8 mio. 

USD (ca. 24 mio. kr.) 

CRI’s strategi 

Som de fleste andre firmaer i 

USA har CRI en ”Mission Statement” 

(målsætning), der er 

optrykt i alle tryksager, på websider 

m.v.: Den lyder således: 

”CRI skal tilbyde produkter 

og service så effektivt 

som muligt for at maksimere 

indtjeningen hos medlemmerne 

og kunder over hele verden 

samt bevare et stærkt kooperativ”. 

CRI er den ene af to store tilbagevæ rende landmandsejede kvægavlsfor eninger 

i USA. CRI afprøver 340 ungtyre årligt og sælger 5,3 mio. doser sæd, heraf 

1,85 mio. doser til eksport. Foto: PBS. 

CRI er den eneste kvægavlsforening 

i USA, der kan tilbyde 

landsdækkende insemineringsservice 

gennem ca. 500 ansatte 

inseminører. Herudover kan via 

AgSource tilbydes en komplet 

servicepakke til management af 

besætningen. En stor del af sæden 

sælges i forbindelse med 

forskellige servicepakker – primært 

avlsplanlægningsprogrammet 

MAP og Total Reproduc - 

tions Entreprise (TRE). CRI 

satser således mere og mere på 

service. 

CRI’s største konkurrent er Select 

Sires, der er USA’s anden 

store landmandsejede kvæg - 

avlsforening. Accellerated Genetics 

er også et kooperativ, 

men langt mindre og med meget 

loyale kunder og arbejder 

primært i den vestlige del af 

Wisconsin. Herudover er der to 

betydende privatejede aktører 

tilbage i USA, der dog begge er 

på udenlandske hænder: ABS 

(ejet af Genus, UK) og Alta 

Genetics (ejet af Pon, NL). 

CRI ser ikke umiddelbart mulighed 

for yderligere fusioner i 

den amerikanske kvægavlsbranche 

og satser derfor på 

uden landske partnerskaber. De 

vigtigste er CR-Delta (Holland 

Genetics) og VRV i Belgien 

med fælleseje af 100 ungtyre 

årligt. Herudover er der projekter 

i Frankrig, Korea, Nicara gua, 

Kroatien, Rumænien, Indien og 

en række andre lande. 

CRI markedsfører selv tyrene 

over hele verden. Syd- og Mellemamerika 

er meget betydelige 

markeder for amerikanske kvæg - 

avlsfirmaer med en årlig eksport 

på flere millioner doser sæd. 

Eksempelvis eksporterede CRI 

alene til Argentina sidste år 

460.000 doser! 

I Europa sker salget gennem datterselskabet 

CRI Europe, der 

ejes i fællesskab mellem CRI, 

CR-Delta og VRV. 



Afprøvningsprogram 

CRI afprøver årligt 300 Hol steinungtyre 

– heraf 100 i CR-Delta/ 

VRV samarbejde samt 40 ungtyre 

af andre racer. Sædsalget i 

USA var på 3,4 mio. doser, hvilket 

er en fremgang på 297.000 

doser i forhold til 2000. Denne 

fremgang skete hovedsageligt 

på USA’s vestkyst (188.000 doser). 

Den gennemsnitlige sæd - 

pris var 12 USD pr. dose. Eksporten 

var på 1,85 mio. doser. 

CRI afprøver altså 340 ungtyre 

og sælger 5,3 mio. doser 

sæd. Til sammenligning afprø - 

ver vi i Danmark 450 ungtyre 

af alle racer og sælger ca. 1,5 

mio. doser sæd (1,3 mio. i DK 

og 0.2 mio. til eksport). 

Målet er 100 døtre pr. ungtyr. 

Dette mål nås i Holstein-ungtyreprogrammet, 

der benævnes 

QUEST. Der udleveres 1.800 

doser i udvalgte kontraktbesætninger, 

som opfylder en række 

krav til officiel ydelseskontrol, 

identifikation, kåring m.v. 

Der udbetales 12 USD pr. født 

og registreret kviekalv og yderligere 

75 USD pr. malkende datter 

i 2. ydelseskontrollering. 

Herudover modtager den lokale 

Genex-repræsentant 10 USD i 

provision pr. født kviekalv efter 

en QUEST-ungtyr. 

Målet er, at 80% af sæden efter 

en given ungtyr er solgt i løbet 

af 2 måneder. 

I alt 348 besætninger deltager i 

QUEST-programmet. 50% af 

QUEST-sæden sælges i besætninger 

over 200 køer og 20% i 

besætninger over 1.000 køer. 

De 100 Holstein-ungtyre, der 

årligt indgår i CR-Delta/VRVsamarbejdet, 

afprøves alle i 

Holland og Belgien. 75 af disse 

er tillagt på US tyremødre og 25 

på hollandske. 

60% af ungtyrene indkøbes via 

traditionelle kontrakter, 30% 

som embryoner og 10% via 

CRI’s eget forholdsvis lille 

MOET-projekt, som benævnes 

GENESIS. 

Net Merit - Profit-indeks 

Både tyremødre og tyrefædre 

udvælges primært efter det 

sammensatte økonomiske indeks 

Net Merit $. De bedste tyre 

har Net Merit-værdier på 6- 

700 $. Dette udtrykker den samlede 

livstids-merindtjening på 

en datter i forhold til, om hun 

havde en gennemsnitstyr som 

far. Et sådant økonomisk indeks, 

udtrykt i dollar, er et rigtig godt 

marketingredskab over for kvæg - 

brugeren. Her kan man tydeligt 

se, hvad der tjenes i forhold til 

investeringen i sæd efter gode 

tyre. Måske bør vi overveje også 

at udtrykke vores totaløkonomiske 

S-indeks i kroner/EURO i stedet 

for relative enheder. Vi har 

lige nyberegnet værdien af en 

S-indeks enhed (130 kr.), så det 

vil være enkelt at gøre. Eks: V 

Bojer S-indeks 115. Nyt dansk 

CRI afprøver ungtyrene i kontrakt - 

besætninger, som opfylder en række 

krav til officiel ydelseskontrol, iden - 

tifikation, kåring m.v. En stor del af 

USA’s køer står fortsat i bindestalde, 

og miljøet er ofte hårdt. De af - 

bildede (og kuperede) køer er døtre 

efter CRI-ungtyre. Bemærk den gode 

yverstandard. Foto: PBS. 



Datter efter CRI-toptyren T-B Steven TV (Jabot ¤ Bell Elton). Koen er i 2. laktation 

og ejeren var særdeles tilfreds med hende. Steven avler køer med høje procenter, 

prima malkeorganer og god yversundhed. Foto: PBS. 

Profit-indeks: 15 ¤ 130 = 

+1.950 kr. eller +264 EURO 

(når den dag kommer). 

Der er 3 sammensatte Merit-indekser: 

Lifetime Net Merit 

(NM$), Lifetime Fluid Merit 

(FM$) og Lifetime Cheese Merit 

(CM$). 

Lifetime Cheese Merit (CM$) 

42% kg Protein 

18% kg Fedt 

–6% kg Mælk 

12% Productive Life)PL) 

–8% Celletal 

6% Malkeorganer 

–4% Kropsstørrelse 

3% Lemmer og klove 

Cheese Merit (CM$) anvendes 

mere og mere, specielt i besætninger, 

der leverer mælk til produktion 

af ost, smør, mælkepulver 

m.v. CM$ er det indeks, som 

vil være mest anvendeligt under 

danske forhold. Fluid Merit anvendes 

i USA af besætninger, 

som leverer konsummælk og 

hvor der ikke afregnes efter 

mælkens fedt- og proteinindhold. 

TPI-indekset anvendes stort set 

ikke længere i amerikanske produktionsbesætninger. 

Aktuelle tyrefædre 

i CRI 

Mr Ships 

S Magna 

Zenith 

M Trent 

Machoman CV 

S Morty 

Saturn 

I USA ønskes 

AMERIKANSK genetik 

I begyndelsen af 1990’erne blev 

der i USA anvendt en del europæiske 

tyrefædre, f.eks Celsius, 

Fatal, Marconi og Lord Lily. 

Men amerikanske kvægavlsfirmaer 

har måttet sande, at flertallet 

af amerikanske kvægbrugere 

er meget konservative – de 

ønsker AMERIKANSK genetik. 

Derfor satses i de amerikanske 

afprøvningsprogrammer 

næsten udelukkende på amerikanske 

tyrefædre og tyremødre. 

En del af de 100 ungtyre, som 

afprøves i Holland og Belgien 

fælles med CR Delta og VRV, 

har dog en europæisk tyr som 

far og 25% af mødrene er europæiske. 

På spørgsmålet om avlerne kompenseres, 

når der ønskes anvendt 

en CVM-positiv tyrefar, var 

svaret: ”Ja, vi kan høre du kommer 

fra et socialistisk land 

(Danmark) – men her lever vi i 

et kapitalistisk samfund. Vil du 

(avleren) lave kontrakt på levering 

af en CVM-fri tyrekalv eller 

ikke? Det er op til dig. Prisen 

er den samme uanset hvilken 

tyrefar, vi foreslår.” 

Tidligere meget 

anvendte tyrefædre 

R Marshall 

E Addison 

D Webster 

BW Marshall 

L Hershel 

Dutch Boy 

W Garter 



Field Marketers 

erstatter sædsælgere 

Salget af tyresæd på det amerikanske 

marked undergår i disse 

år tydelige forandringer. Den typiske 

SÆDSÆLGER er på vej 

ud til fordel for MARKETINGmedarbejdere, 

der fungerer som 

sparrringspartnere i besætningen 

omkring alle spørgsmål 

vedrørende reproduktion. Disse 

medarbejdere benævnes ”Field 

Marketers” (FM) og arbejder i 

grupper sammen med inseminørerne. 

En typisk gruppe vil 

bestå af fire inseminører og en 

FM dækkende et afgrænset geografisk 

område. 

Alle har en fælles interesse i at 

øge sædsalget (fælles provision) 

– uanset om kvægbrugeren er 

ejerinseminør eller benytter 

CRI’s insemineringsservice. 

CRI er meget opmærksom på, 

at inseminører og FM er nøglemedarbejdere 

og foreningens 

vigtigste ambassadører. 

En Supervisor har det overordnede 

ansvar for 6-8 grupper og 

løser desuden specielle opgaver 

som f.eks. embryonsalg, efteruddannelse 

osv. 

MAP - avlsplanlæg - 

ningsprogram 

Field Marketerens rolle er som 

sagt ændret fra sælger til ser - 

vice medarbejder/sparrings - 

partner. Det betyder, at disse 

medarbejdere skal være veluddannede 

og up-to-date med ny 

viden. 

Sæden sælges i dag oftest i kom - 

bination med et avlsplanlægningsbesøg. 

Hver kvægavlsfor - 

ening i USA har sit eget avlsplanlægningsprogram. 

CRI’s 

hedder MAP (Mating Programme). 

Der kan arbejdes med 

programmet på forskellige niveauer, 

og det mest avancerede 

minder meget om det danske 

program. MAP mindsker ind - 

avlsgraden ud fra en på forhånd 

valgt maksimalværdi, som typisk 

ligger på 6,25%. Det normale 

er, at køerne ”kodes” i før - 

ste laktation af en Field Marketer. 

I praksis er det en forenklet 

kåring af koen. Hvis besætningen 

deltager i officiel kåring af 

Holstein Association inspektører 

kan disse registreringer 

overføres til main frame-programmet. 

Total Reproduktions 

Entreprise 

En anden udviklingstendens i 

USA er – som mange andre tendenser 

i det amerikanske samfund 

– startet på vestkysten. Det 

nye begreb hedder Total Reproduktions 

Entreprise (TRE). I de 

meget store besætninger udliciteres 

i stigende omfang alt arbejde 

omkring reproduktionen. 

Kvægavlsforeningens personale 

kommer dagligt og udfører 

brunst observation (ofte ved 

hjælp af brunstdetektorer eller 

kridt), forundersøgelser, synkro - 

nisering, inseminering, dræg - 

tighedsundersøgelse og indberetning 

af alle data. Ser vice er i 

disse store besætninger af meget 

stor betydning og vægtes 

højere end den genetik, der tilbydes. 

Ikke forstået på den måde, 

at genetikken er underordnet, 

for kunden forventer, at den 

genetik du tilbyder, mindst er 

lige så god som konkurrenternes. 

Da besætningerne bliver 

større og større bliver service 

derfor et stadigt vigtigere konkurrenceparameter. 

2001 - et forrygende år 

for USA-kvægbrugere 

I forbindelse med kongressen 

var der afsat 2 dage til besætningsbesøg 

i det nordlige Wis - 

consin. 

Økonomien i amerikansk mælkeproduktion 

har været helt i 

top i 2001 med en gennemsnitlig 

mælkepris på 16 USD pr. 100 

pund mælk (3,70% fedt 3,30% 

protein). Dette svarer til 3,00 

danske kroner pr. kg mælk. 

I 2002 er mælkeprisen faldet til 

nu ca. 13 USD pr. 100 pund (ca. 

2,45 kr.) 

Samtidig er kornpriserne lave 

(ca. 600 kr./ton) og gælden og 

øvrige omkostninger – ikke 

mindst bygninger og lønninger 

– betydeligt lavere end i Danmark. 

Oksekødspriserne i USA og Canada 

er faste, og kødkvægsproducenterne 

profiterer selvfølgelig 

på den BSE-fri status. Hjemmemarkedet 

har stabil vækst, 

godt hjulpet på vej af dygtig 



2001 var et forrygende indtjeningsår for amerikanske kvægbrugere med en 

mælkepris på omkring 3 kr. pr. kg og tilfredsstillende oksekødspriser. Her en 

typisk moderne løsdriftsstald i midt vesten. Gardinerne i siden modvirker træk 

og kulde om vinteren, og de store blæsere sikrer god ventilation i de varme 

sommermåneder. Foto: PBS. 

markedsføring og stærke brands, 

hvor det mest kendte er ”Certified 

Angus”. Amerikansk oksekød 

er desuden uden konkurrence 

fra Europa på de markeder, 

som kun ønsker kød fra 

BSE-frie lande. 

Dette gør, at amerikanske kvæg - 

brugere for øjeblikket generelt 

har stærk økonomi i produktionen. 

120 køer - nettoresultat 

på 1,7 mio. kr. 

Jeg kan give et eksempel herpå: 

Vi besøgte John og Joel Zeamer 

i den nordøstlige del af Wis con - 

sin med 120 køer og en ydelse 

de sidste 12 måneder på 25.500 

pund (11.566 kg mælk) med 

3,80% fedt og 3,30% protein. 

Der blev malket 2 gange daglig 

og ikke anvendt BST. Fodring 

med TMR 3 gange daglig – helt 

prima foder baseret på majsen - 

silage, kolbemajs, lucernehø, 

hjemmeavlede sojabønner og 

indkøbte bomuldsfrø. Mælken 

blev leveret til mejeriet Land-O- 

Lake. Familien ejer og dyrker 

selv 160 ha prima jord. 

Vi blev præsenteret for driftsregnskabet 

for 2001. Der var 

indtægter på ca. 450.000 USD 

og totale omkostninger på ca. 

250.000 USD. Nettoresultat til 

privatforbrug og konsolidering: 

200.000 USD (ca. 1,7 mio. kr.) 

Det skal nævnes, at gældsprocenten 

var relativ lav (20%), 

stalden nybygget efter brand i 



1994, og der var ingen fremmed 

arbejdskraft. Familien havde 5 

sønner, som alle gav en hånd 

med. 

Ingen tvivl om, at det økonomiske 

resultat hos Zeamer ligger i 

den bedste femtedel, men det 

viser trods alt lidt om indtjeningspotentialet 

i amerikansk 

mælkeproduktion i et godt år. 

Amerikanske landmænd arbejder 

generelt hårdt og vil helst 

undgå for stor gæld, da de er 

meget bevidste om, at efter gode 

tider kommer dårlige. Dette 

er betingelserne i et kvotefrit og 

ureguleret marked. Forventningen 

til mælkeprisen for hele 

2002 er ca. 12,5 USD pr.100 

pund, men den kan nemt blive 

lavere. Udbud og efterspørgsel 

styrer mælkeprisen – præcis 

som det er tilfældet med svine - 

noteringen i Danmark. 

Men familien Zeamer havde alligevel 

bevilget hinanden en ferietur 

til Hawaii efter kanonresultatet 

i 2001! 

Svimlende priser 

på avlsdyr 

Som følge af svigtende reproduktionsresultater 

i mange besætninger 

er der i USA ofte stor 

mangel på drægtige kvier. Mange 

får simpelthen ikke køerne 

med kalv. Som hovedårsager 

hertil nævnes et meget varmt 

sommerklima i de sydlige og 

midtvestlige stater og anvendelsen 

af BST. Laktationskurven 

flades ud og forlænges ved brug 

af BST, men pludselig er der 

brug for kvier (replacements). 

De aktuelle meget høje mælkepriser 

har presset hundyrpriserne 

op på et for os helt svimlende 

niveau. Der betales p.t. 5-600 

USD for 1 måned gamle kviekalve 

(ca. 5.000 kr.) og 2.000- 

2.500 USD for kælvekvier 

(18.000-20.000 kr.). De høje priser 

gælder for dyr af almindelig 

afstamning (grade). En del tidligere 

malkekvægbrugere har 

derfor specialiseret sig i kvieopdræt 

og driver en ganske god 

forretning. 

Desværre kan vi i Europa, som 

følge af BSE, ikke eksportere 

avlsdyr til USA. 

Dansk Kvægavl har 

gode kort på hånden 

I Danmark vil udviklingen 

utvivlsomt gå som i USA med 

øget fokus på service. Vi kan lige 

så godt se det i øjnene: I realiteten 

er der jo ikke den store 

forskel på den genetik, vi tilbyder 

i forhold til vore konkurrenter. 

Det er stort set de samme tyrefædre 

og koafstamninger, vi 

anvender overalt i den sortbrogede 

verden. Men jeg mener, vi 

har alle de gode kort på hånden 

i spillet om danske kvægbrugeres 

gunst: 

•Sikkert afprøvede tyre under 

danske forhold 

•Komplet information om 

sundhed, reproduktion, 

malketid og temperament 

•Registreringsarbejdet og 

ydelseskontrollen i vores 

regi 

•Muligheden for at trække på 

andre fagkonsulenter og 

dyrlæger ved problemer i 

besæt-ningen 

•Inseminøren? den vigtigste 

ambassadør 

•Dygtige avlsrådgivere med 

lokalkendskab 

Spiller vi kortene rigtigt, kan vi 

fortsat bevare en høj markedsandel 

på det danske marked. 

Men det kræver, at vi forstår at 

tilpasse os nye tider, udviser vilje 

til forandringer og sætter klare 

mål for fremtiden. 

n 



Kort Nyt 

Yveregenskaber 

har størst indflydelse 

på køernes levetid 

Kvier med højt ansat yver og gennemsnitlige karakterer 

for malkepræg og benstilling har den største mulighed for 

at blive gamle. Dette fremgår af en undersøgelse foretaget 

af avlsspecialisten Kent Weigel fra Wisconsin Universitet, 

USA. 

Undersøgelsen, der oprindelig er publiceret i tidsskriftet 

Hoards Dairyman, omfatter 803.000 lineære bedømmelser 

af kvier, der kælvede i 1994 og 1995. 

Yveregenskaberne viste sig at have den største indflydelse 

på levetiden. Kvier med højt ansat yver blev således 164 

dage ældre end kvier med dybt yver. 

Tabellen viser resultaterne for de enkelte egenskaber. 

Kommentar: I VEETELT nævnes, at resultaterne stemmer 

godt overens med hollandske undersøgelser over afgangs - 

årsager. – Man kan måske undre sig lidt over visse af resultaterne, 

f.eks. vedrørende klovhældning og krydshældning, 

selvom der jo ikke er de store udslag for disse egenskaber. 

(VEETELT, april 1, 2002) 

Bedømmelsesplan 

for SDM Dansk 

Holstein i 2002 

I 2002 køres der, efter nærmere aftale med avlskonsulenterne, 

døtregruppebedømmelser og besætningskåringer i 

områderne efter følgende plan. 

En stor amerikansk undersøgelse, på grundlag af 803.000 

lineære bedømmelser, viser ikke overraskende, at yver - 

egenskaberne har størst indflydelse på levetiden. Resultaterne 

stemmer således godt overens med danske undersøgelser 

over afgangsårsager. Foto: Elly Geverink. 

Karakter 

lav middel høj 

for- leve- forskel 

tid,dg. skel 

Yverdybde dybt –78 695 +86 højt 

Bagyverhøjde lav –64 724 +67 høj 

Foryvertilhæftning løs –61 731 +61 fast 

Bagyverbredde smal –64 735 +36 bred 

Yverbånd svagt –67 719 +27 stærkt 

Forpatteplacering vid –48 737 +4 tæt 

Pattelængde kort –28 737 –19 lang 

Bagstilling fra siden ret –37 739 –49 kroget 

– bagfra hasende –37 743 +49 parallel 

Klovhældning lav –11 727 –15 stejl 

Højde lille –4 717 +17 stor 

Malkepræg tæt –42 735 –49 åben 

Rummelighed ringe +30 715 –40 stor 

Styrke svag +23 714 –25 stærk 

Krydsbredde smal +6 723 –22 bred 

Krydshældning opsvajet +9 723 –12 hældende 

I månederne juni, juli og august kan besætningskåring 

undlades, hvis besætningsejeren ønsker det. Aftal evt. 

med den lokale avlskonsulent. Per Key Kristiansen 

Bedømmelsesplan for 2002 

Område 

ca. mdr. der bedømmes 

1. gang 2. gang 

H M T: juni/juli nov./dec. 

Varde: august dec. 

Viking N. (Tørring) april sept./okt. 

Viking – Fyn maj oktober 

Viking S. (Vojens) april/maj sept./okt. 

Viking – Sjælland aug./sept. dec./jan. 

03 

Ringkøbing juni/ aug. nov./dec. 

Taurus – Vendsyssel april/ma sept. 

Taurus – Randers maj sept./okt. 

Taurus – Ålborg-Hobro maj okt./nov. 

Taurus – Vesthimmerland aug./sept. 

dec./jan. 

Taurus – Viborg-Skive maj/juni okt./nov. 



Avlsinformation 

på internettet - 

Danske avlsværdital 

Landbrugets Rådgivningscenters hjemmeside – Landbrugsinfo 

er startet op med et nyt og bedre design. Det 

nye design gør, at det for fremtiden vil være lettere at finde 

de oplysninger, du er interesseret i, også mht. malke - 

kvægsavl. 

Information omkring avlsværdivurdering for malkekvæg 

kan findes på www.lr.dk. Her vælges den mørkeblå fane 

LANDBRUGSINFO. Herunder vælges KVÆG > AVL. På 

denne menu kan du vælge forskellige emner alle med relation 

til kvægavl. Mange lister og dokumenter som ligger 

på avlssiderne er i PDF-format, hvilket vil sige at det er 

nødvendigt at have programmet Acrobat Reader på sin 

PC. Det kan hentes gratis på denne side – se under ”Udvalgte 

Dokumenter”. 

I det følgende vil siden AVLSVÆRDITAL – MALKEK- 

VÆG blive beskrevet nærmere. 

Klik på AVLSVÆRDITAL –MALKEKVÆG og du får 

følgende skærmbillede: 

se, hvornår der beregnes og opdateres nye avlsværdital. 

I højre side af skærmen i den grå kasse findes den nyeste 

information omkring malkekvægsavl 

I bunden af siden findes alle dokumenter som er relateret 

til malkekvægsavl. 

De fleste lister og dokumenter vedr. avl kan ses uden 

abonnement. Med abonnement på Landbrugsinfo har du 

adgang til alle informationer. 

Siden bliver løbende opdateret med de seneste avlsværdital, 

ligesom øvrige nyheder vedrørende avlsværdivurdering 

af malkekvæg kan læses her. 

Martha Bo Almskou og Anders Fogh 


Toppris for kalv af 

Laura Sheik-familien 

Ved en internet-auktion i Holland blev 19 ud af 24 anmeldte 

dyr solgt for en gennemsnitspris på 5.238 Euro. 11 

dyr blev i Holland, 3 gik til Frankrig, 2 til England og 

Tyskland og 1 til Irland. Højeste pris – 9.000 Euro betaltes 

af en tysk avler for en kviekalv efter Igniter på en Top 

Gun-datter af Comestar Laura Sheik-familien. En Jestherdatter 

og en datter af Marcrest Encore (som er far til Tré- 

Day Ashlyn, champion ved World Dairy Expo 2001) solgtes 

begge for 8.000 Euro. 

Siden har forskellige opdelinger, som gør brugen nemmere. 

Venstresiden af skærmen er opdelt i 3 hovedpunkter: 

”Avlsværdivurdering” hvor du finder de vigtigste artikler 

som relaterer til avlsværdivurdering i Danmark 

”Nyt om avl” samler de vigtigste danske og udenlandske 

undersøgelser om avlsmæsige emner 

”Avlsmæssig udvikling” viser, hvordan udviklingen har 

været i en årrække for alle de egenskaberne, som der beregnes 

avlsværdital for i Danmark 

I midten af skærmen findes lister med avlsværdital: 

Under ”Avlsværdital pr. 01.03.02” finder du de seneste 

avlsværdital, som i dette tilfælde er pr. 1. marts 2002. Du 

kan under dette punkt finde og udskrive en række lister, 

som er opdelt og sorteret på forskellig vis. 

Hvis du er interesseret i enkelte tyre, eller hitlister for andre 

egenskaber end S- og Y-indekser skal du gå ind under 

punktet: ”Søgning på tyre” – her har du mulighed for at 

finde hitlister for alle de egenskaber, som der beregnes 

avlsværdital for i Danmark. Du kan også finde og udskrive 

grafer på de senest afprøvede tyre, de aktuelle brugstyre 

eller de tyre som var brugstyre for år tilbage. 

Endelig kan du under ”Hvornår beregnes avlsværdital?” 

Tysk totalindeks 

ændret 

Fra august 2002 ændres RZG – det tyske totalindeks for 

avlsværdi. Den vigtigste ændring er, at avlsværdi for holdbarhed 

indregnes i RZG. 

Udover direkte afgangsoplysninger tæller celletal, kapacitet, 

lemmer, foryvertilhæftning og kælvningsevne herefter 

med i holdbarhedindekset. 

Ydelsen indgår uændret med 56% i RZG og er således 

stadig den vigtigste del, efterfulgt af holdbarhed med 25%, 

eksteriør 15% og celletal og frugtbarhed hver med 5%. 

I det hidtidige RZG udgjorde eksteriør 20%, celletal 14% 

og frugtbarhed 10%. 

Ikke éntydigt, 

hvilken gulvtype 

køerne foretrækker 

I et amerikansk forsøg har 16 køer haft adgang til to staldafsnit, 

som indretningsmæssigt var ens, bortset fra at der i 

det ene afsnit var spaltegulv foran foderbordet og i det 

andet fast bund med riller på langs af foderbordet. Køernes 

adfærd blev videoovervåget 24 timer i døgnet i en periode 

over 22 dage. Som gennemsnit opholdt køerne sig 

120 minutter længere pr. dag i afsnittet med spaltegulv. 

Der kan dog ikke laves en entydig konklusion på, at køerne 

foretrækker spaltegulvet frem for det faste gulv med 



Åbent Hus 

Sommerens Åbent hus-arrangement på Skølvad er fastsat 

til ondsag den 19. juni kl. 10,30 - 14,30. Arrangementet vil 

blive gennemført som tidligere år. Indsættere af dyr vil få 

særskilt indbydelse først i juni. Men vi vil ikke undlade at 

nævne, at alle med interesse for projektet er meget velkomne. 

Noter derfor allerede datoen nu. 

Et amerikansk forsøg har forsøgt at klarlægge, hvorvidt køer 

foretrækker spaltegulv eller fast gulv. Noget tyder på, at 

køerne helst står på langs af spalterne eller de riller, der er i 

gulvet, men ellers kan der ikke laves en én tydig konklusion 

på, hvilken gulvtype køerne foretrækker. Foto: PBS. 

riller. Det forholdt sig sådan, at 5 køer tydeligt foretrak 

den afdeling, hvor der var spaltegulv, og 2 køer foretrak 

helt tydeligt det staldafsnit, hvor der var fast bund. For de 

9 resterende køers vedkommende så det ikke ud til, at de 

havde noget særlig foretrukket staldafsnit. Vi må her gå 

ud fra, at man har taget køernes placering i hierakiet med 

i overvejelserne. Det er dog ikke nævnt i omtalen af undersøgelsen. 

En sikker iagttagelse var det dog, at på spaltegulvet 

stod køerne længere tid ved foderbordet end i afsnittet 

med det faste gulv med riller. Der var desuden en 

tydelig forskel på, hvordan køerne placerede sig foran 

drikkekarret i de to afsnit. I afsnittet med spalter stod kø - 

erne tydeligt med front mod drikkekarret, parallelt med 

spalteretningen. I afsnittet med det faste gulv stod køerne 

tydeligt på langs af drikkekarret og drejede hovedet for at 

drikke. Noget tyder på, at køerne helst står på langs af de 

riller eller spalter, der er i gulvet. Der kunne ikke observeres 

noget fast mønster i køernes lyst til at skifte staldafsnit. 

Undersøgelsen er refereret i Journal of Dairy Science 

85, januar 2002. EØJ 

Aftengræsning 

giver større 

tørstofoptagelse 

Et engelsk forsøg har undersøgt ydelsen for fire grupper 

af forårskælvere. Køerne blev lukket på græs på forskellige 

tidspunkter af døgnet. Således havde den ene af grupperne 

græsning i dagtimerne, mens den anden hovedgruppe 

havde det samme antal timer på græs, men de var 

placeret sent eftermiddag/aften. Morgengrupperne havde 

en græsningsperiode på typisk to-tre timer, mens aftenholdet 

tydeligt havde en optagelsesperiode på mere end 

fire timer. Konklusionen er relativ enkel. Græssets indhold 

af sukkerstoffer er højest om aftenen, og det er køernes 

naturlige adfærd at have den længste græsningsperiode 

sidst på dagen. Man får derfor den bedste udnyttelse af 

græs marken ved at lade køerne være på græs i aften- og 

nattetimerne. Undersøgelsen er refereret i Grass Forage 

Sc. 56, december 2001. 

EØJ 

Ydelsen 

Siden efteråret har ydelsen ligget meget konstant. I tabel 

1 er vist resultaterne af de enkelte kontrolleringer. De vidner 

om en sikker daglig pasning og styring fra staldpersonalets 

side. Det geometriske celletal for alle køer på Skøl - 

vad har de sidste 3 måneder været 83.000. 

Ydelsesmæssigt er der også den seneste tid konstateret en 

mindre spredning. Der hersker derfor ingen tvivl om, at 

spredningen i ydelsen ville blive større, hvis vi gik over til 

3 gange malkning 

Tabel 1. Kontrolresultater 

Dato Antal kg % % g fedt 

køer mælk fedt prot. og prot. 

08.01.02 82 29,0 4,45 3,41 2280 

30.01.02 82 29,9 4,42 3,38 2333 

19.02.02 83 29,8 4,19 3,31 2234 

12.03.02 82 29,7 4,40 3,33 2357 

03.04.02 88 29,7 4,36 3,34 2287 

Kåring 

Resultaterne af kåringen ses i tabel 2. Der er ikke det store 

udsving i forhold til tidligere niveau. Vi kan dog konstatere, 

at klovkvaliteten blandt køerne er blevet betydelig 

bedre gennem vinteren. Ved kåringen den 8. oktober fik 

33 køer en gennemsnitlig klovvinkel-kåring på 5,4. Ved 

kåringen den 31. januar af 31 køer blev gennemsnittet for 

klovvinkel 6,1. Efter kåringsdommerens udsagn er dette 

meget højt. 

Tabel 2. Resultater af køer 

under afprøvning 

Gns. Kåringstal 

Antal Krop Lem- Malke- Helkøer 

mer organer hed 

58 83,3 82,1 82,0 83,0 

Gns indeks pr. 01.03.2002 

Antal S-in- Y-in- Krop Lem- Malkekøer 

deks deks mer organer 

88 110 111 104 101 100 



Tabel 3. Totalgennemsnit af afsluttede køer 

Kg % Kg % Kg Y- M- F- P- S- AV AV AV 

mælk fedt fedt prot. prot. indeks indeks indeks indeks indeks Krop Lemm. Malkeorg. 

Sidste SDM-blad, 126 afsluttede køer (305 dage) 

Total, 138 afsluttede køer (305 dage) 

9287 4,00 372 3,31 308 111 112 110 112 109 107 100 102 

Tabel 4. Nye godkendte og afsluttede tyremødre 

Chr. nr Opdrætter/Ejer Far Morfar Y-in- S-in- Kg kg kg Tyrefar 

deks deks mælk smf prot 

1698201356 Leif Sørensen, Ringe L Winchest Esquimau 116 114 10133 461 336 Addison 

4718801589 Peder V. Laustsen, Ribe Maloy East Cash 114 113 10842 418 373 HV Farmer 

4199600916 Jens Oluf Madsen, Fårup Hondo Aero E Labelle 116 113 11157 448 339 TVM Hesne 

I alt 32 godkendte tyremødre 114 113 10188 408 335 

håber dennne afklaring vil ske i løbet af de næste måneder, 

så vi kan begynde at tage kalve ind igen omkring 1. 

september. De indsatte kalve vil derfor være 10-12 måneder 

gamle ved indsætningen. 

Ko 33407-1344 (Fecamp x Mountain) fra Lars Søndergaard, 

Hobro er den hidtil bedste afprøvede tyremor i Future Genetics. 

Hun er halvsøster til toptyren V Curtis og og bekræfter 

dermed denne kofamilies enestående kvaliteter. 

Foto: Elly Geverink 

Tyremødre 

Siden sidste SDM-blad har yderligere 3 godkendte tyremødre 

afsluttet afprøvningen på Skølvad. Disse fremgår 

af tabel 3. På sidste udvalgsmøde blev det yderligere besluttet 

at indsætte 6 tyrekalve efter lige så mange køer. I 

alt har vi i projektet godkendt 36 ungtyre til igangsætning. 

Udvalget udtrykte stor tilfredshed med kvaliteten af de 

selekterede køer. Ligeledes blev det bemærket, at kvierne 

i donorstalden nu har endog meget tilfredsstillende lemmekvalitet. 

Fremtiden 

Efter beslutningen om funktionsprøvernes ophør pr. 

01.8.2002 har vi ikke indsat kalve født senere end 01.11.2001. 

Vi beholder efter aftale med ejerne dog internfødte kviekalve 

efter de bedste køer i projektet. 

Vi er derfor i en brydningstid og arbejder i øjeblikket med 

forskellige tiltag til et nyt koncept for Future Genetics. Vi 

Halvmillionær - 

T Funkis sæden 

er opbrugt 

Heldigt vil nogle måske tænke, men set i lyset af hans 

avlsresultater, hvor T Funkis ligger på en delt andenplads 

sammen med V Bojer og kun overgået af V Curtis af danske 

tyre må de mange brugstyredøtre helt klart have sat 

en tyk streg under hans kvaliteter. Rent ydelsesmæssigt 

har han aldrig ligget blandt de allerhøjeste, men på dog 

helt tilfredsstillende niveau. Funkis har, efter at de første 

brugstyredøtre er medregnet, i en kort periode været på 

100 i Y-indeks, men er nu steget grundet godt holdbarhed 

på laktationskurven til Y-indeks. De seneste avlsværdital 

får derimod større ”input” fra sundheds- og reproduk tions - 

egenskaberne samt holdbarhedsindekset. Ved den seneste 

beregning er holdbarhedsindekset steget 10 enheder fra 

111 til 121!!! Fantastisk. Desuden er han steget 3 enheder i 

yversundhed til 113, så denne gang er han samlet steget 3 

S-indeks enheder. 

T Funkis er desværre afgået for nogle måneder siden efter 

en skade, men han nåede at producere godt en halv million 

sæddoser, og med den seneste eksport til både Tyskland 

og Sverige er lageret nu gået i ”nul”. Så hans afgang 

kom desværre for tidligt. 

Det er ikke kun i Danmark, at T Funkis ligger højt på S- 

indeks listen. I Sverige er T Funkis tyren med det højeste 

samlede indeks (Tyre-indekset), og af samme grund har 

opdrætterne Inge & Vagn Bech, Justenborg, Hadsund, på 

årsmødet i den svenske sortbrogede avlsforning modtaget 

en fornem hæderspris. 

Tillykke. 

Keld Christensen 



Kød fra Simmentaler 

og Holstein Friesian 

har ens 

sammensætning 

En ungarsk undersøgelse har analyseret kødet fra 21 Simmentaler 

og 17 Holstein Friesian-slagtekalve. Både indholdet 

og sammensætningen af fedtet samt proteinerne i 

kødet (aminosyrerne) blev analyseret og sammenlignet. 

For fedtstoffernes vedkommende var der ingen sikker forskel 

m.h.t. mono- og flerumættede fedtsyrer. Jo ældre og 

jo større dyrene blev, jo flere mættede fedtsyrer blev fundet. 

Der var ikke nogen forskel mellem de to racer. Tilsvarende 

var der ikke nogen effekt af race m.h.t. ami no - 

syresammensætningen i kødfibrene. Set ud fra et ernæ - 

ringssynspunkt må konklusionen derfor være, at der ikke 

er forskel på kød fra Simmentaler og Holstein Friesian. 

Kommentar: Ofte har man hørt, at visse kødkvægracer 

profllerede sig ved at påstå at have en anderledes sammensætning 

af grundelementerne i kødet sammenlignet 

med malkeracerne. Når alt kommer til alt er det nok minimalt, 

hvad forskellene er m.h.t. den egentlige fysiologiske 

opbygning af vævene, men det er klart, at der er stor forskel 

på det samlede fedtindhold og bindevævsindhold (mør- 

hed) i de forskellige racer. Det er i øvrigt gammelkendt 

viden, at de fedtsyrer, der indgår i fedtvævet, er meget på - 

virket af, hvad dyret æder. Fedtsyrerne overføres for en 

stor dels vedkommende uforandret fra fordøjelsessystemet 

til fedtdepoterne i kroppen eller i mælken. 

Undersøgelsen er refereret i Acta Alimentaria 30, september 

2001. 

EØJ 

Hollandsk indeks 

for huldkarakter 

Egenskaben har været meget omtalt i de seneste par år. 

Der er et klart bevis for, at visse tyre avler døtre, som hurtigere 

kommer i negativ energibalance end andre. Dette er 

i sig selv en egenskab, som ikke er ønskværdig. Køer, som 

meget hurtigt kommer i negativ energibalance, er kendt 

for at være svære at få drægtige igen. Det har hidtil været 

meget vanskeligt at finde et udtryk for køernes foderoptagelse 

og foderudnyttelse. Brugen af huldkarakteren i avls - 

mæssig sammenhæng skal derfor ses som en indirekte 

måde at finde de tyre, som avler døtre, der både kan malke 

og samtidig være i et godt huld – altså køer, som er i 

stand til at omsætte foderet optimalt. 

Huldindekset 

Det nye indeks er beregnet ud fra en lineær bedømmelse 

af huldet på de døtre, der indgår i beregningen af avlsværdital 

for eksteriør. Indekset får et gennemsnit på 100 med 

en spredning på 4. Værdier over 100 er udtryk for, at tyren 

avler døtre, der kan fastholde et godt huld. Egenskaben er 

fundet at have en arvbarhed på 35%, hvilket svarer til den 

arvbarhed, der også ses for ydelsesegenskaberne. Der er 

således en stor mulighed for at få en avlsmæssig udvikling 

for egenskaben. 

Bruges som informationsegenskab 

til hunlig frugtbarhed 

I både engelske og hollandske undersøgelser er der fundet 

en meget stor sammenhæng mellem huldkarakteren og 

køernes frugtbarhed. Den arvelige sammenhæng mellem 

kælvningsinterval og huldkarakter er så høj som 53%. 

Der er også fundet positive sammenhænge over til ikkeomløber-procenten, 

og derfor udnyttes informationen om 

huld i beregningen af et indeks for hunlig frugtbarhed. 

Også dette indeks har et gennemsnit på 100, og værdier 

over 100 fortæller, at tyren avler bedre frugtbarhed – døtre 

med et kortere kælvningsinterval. Det er dog begrænset, 

hvilken indflydelse huldkarakteren får for det samlede 

avlsværdital for hunlig frugtbarhed, idet det stadig er informationerne 

om perioden fra kælvning til 1. inseminering 

samt ikke-omløber-procent, der vejer tungest, når indekset 

beregnes. 

Lord Lily ligger lavt 

Lord Lily har som bekendt mange positive egenskaber, men 

for nedarvning af huldkarakteren ligger tyren ikke i den 

bedste ende. Det er også kendt, at avlsværditallet for hunlig 

frugtbarhed ikke er tilfredsstillende for Lord Lily, i 

Danmark 96 og i Sverige endnu lavere. 

Endnu en egenskab 

Det kan måske synes, at huldkarakteren bliver endnu en 

egenskab, der gør det vanskeligt overhovedet at frembringe 

en toptyr. Erfaringerne fra bedømmelse af huldkarakteren 

og sammenhængen over til de øvrige egenskaber tyder 

dog på, at i ønsket om at fremavle køer med styrke og 

holdbarhed vil informationerne om huld være meget nyttige. 

Der er i Holland også fundet en meget negativ sammenhæng 

over til eksempelvis yversundhed, herunder cel - 

letallet. 

For 25 år siden gik drøftelserne meget på, at de køer, vi 

frembragte, skulle have evnen til at malke fra de kropsreserver, 

der var opbygget. I dag er situationen en anden. 

Den ko, som er i stand til at give en høj ydelse og en flad 

laktationskurve ved at omsætte det tildelte foder optimalt, 

er at foretrække frem for den ko, der malker ekstremt meget 

i begyndelsen af laktationen ved at tære hårdt på krops - 

reserverne. Disse køer opnår oftest en meget stejl lakta - 

tionskurve, med de komplikationer og sygdomsforhold, 

der oftest opstår, når køerne har sådanne høje dagsydelser 

i begyndelsen af laktationen. 

Huldkarakteren skal ikke anvendes som et overordnet selektionsindeks, 

men for de interesserede kan man i offentliggørelsen 

af de hollandske avlsværdital få et indtryk af 

døtrenes evne til at omsætte foderet ved at betragte huldkarakteren. 

EØJ 

Testdagsmodel 

i Holland 

I maj 2002 introduceres en ny testdagsmodel i Holland 

ved beregning af avlsværdital for ydelse. Modellen er udviklet 

af NRS. Testdagsmodellen er baseret på alle ydelseskontrolleringer 

i de første tre laktationer. Der beregnes 

avlsværdi for hver enkelt laktation. I den samlede avls- 



værdi for ydelse har de tre avlsværdier samme vægt. Den 

nye model sikrer mere præcis vurdering af laktationskurven 

og køernes persistens samt ydelsesudviklingen fra 

laktation til laktation. Konsekvensen bliver, at tyre, hvis 

døtre gør det forholdsvis bedre i 2. og 3. laktation, vil stige 

i avlsværdi. Desuden vil avlsværdierne blive udtrykt 

på besætningsniveau og ikke kun 1. laktations-køer. 

Sammen med den nye testdagsmodel ændres også på 

møntfoden fra Gylden til Euro for ydelsesindekset INET 

og det sammensatte økonomiske indeks DPS (INET, hold - 

barhed og sundhedsegenskaber). 

Kilde: Ite Hamming, NVO 

Testdagsmodeller 

for ydelse 

Vi forventer at ændre den beregningsmetode, der ligger 

bag beregningen af M-, F-, og P-indekset i starten 

af 2003. Arbejdet foregår i tæt samarbejde mellem 

Dansk Kvæg, Danmarks JordbrugsForskning og de 

tilsvarende organisationer i Finland. Den model, vi vil 

anvende, kaldes testdagsmodellen. I denne ”Kort Nyt” 

giver vi status på, hvor langt vi er nået med udviklingen 

af den nye testdagsmodel. 

Samtidig med, at vi arbejder på en testdagsmodel på danske 

data, arbejder vi på at udvikle en fælles nordisk model 

til avlsværdivurdering for ydelse. Dette sker i samarbejde 

med Finland. Der er bl.a. blevet udviklet de såkaldte 

”blandingsmodeller”, hvor det er muligt at blande information 

fra enkeltkontrolleringer og laktationsydelser. Man 

kan stille sig selv spørgsmålet, hvorfor der både arbejdes 

på en national model og en nordisk model. Svaret er kort 

og godt, at en nordisk model også skal virke på danske 

data. 

Avlsværdivurdering med testdags modeller 

I øjeblikket anvender Finland, Canada og Tyskland en test 

dags model. Det vil Holland også gøre fra maj 2002. 

Jette Jacobsen, Jørn Pedersen og Gert Aamand 


Som ringe i vandet 

I første kvartal af året er der sat ny rekord med eksport af 

36.914 doser sæd fra danske Holstein tyre. Sæden er eksporteret 

til 9 lande med Sverige, England og Tyskland i 

spidsen. Specielt ser vi stor interesse for vores tyre i Tyskland 

hvor der foreløbig er aftalt leverance af 20.000 doser. 

Testdagsmodeller 

Testdagsmodellen anvender enkeltkontrolleringer frem for 

305-d ydelser som grunddata ved avlsværdivurdering for 

mælk, fedt og protein. Herved er det muligt at: 

– foretage en bedre miljøkorrektion. F.eks. vil det blive 

muligt at tage hensyn til, at en bestemt kontroldag 

faldt på en sur regnvejrsdag 

– tage hensyn til antallet af kontrolleringer pr. ko pr. laktation 

– håndtere ydelse fra køer, som skifter besætning i løbet 

af laktationen 

– undgå at fremskrive ydelser fra køer, som ikke har fuldendt 

en 305-d laktationsperiode. Det kan være køer, 

som er midt i laktationen på tidspunktet for avlsværdivurderingen 

eller køer som er afgåede før 305 dage efter 

kælvning. 

– beregne avlsværdital for 305-d ydelse og laktationskurvens 

form 

Arbejdet omfatter: 

– Beregning af arvbarheder, genetiske spredninger og genetiske 

sammenhænge hørende til en test dags model – 

f.eks. skal der beregnes arvelighed for ydelsen på hver 

eneste dag i laktationen 

– Gennemførelse af en række testkørsler, hvor det undersøges 

hvilken model, der bedst beskriver laktationskurven 

Fælles nordisk avlsværdivurdering 

for ydelse 

Foreningen Fælles Nordisk Avlsværdivurdering har sat sig 

som mål, at det vil være muligt at køre fælles nordisk avls - 

værdivurdering for ydelse i 2003. Finland og Danmark 

ønsker at bidrage med enkeltkontrolleringer, medens Norge 

og Sverige ønsker at bidrage med laktationsydelser. 

V Bojer er den SDM-tyr, der har hjembragt flest kroner til 

Dansire i første kvartal 2002. Her en fremragende Boj erdatter 

fra Thomas Meyer, Holbøllemark. 


Østeuropa er generelt ved at åbne sig for danske Holsteintyre. 

I Baltikum ser vi nu stigende interesse for Holstein, 

og vi har i dette kvartal foretaget flere leveringer. Polen 

har igen bestilt 5.000 strå, og på Agromek købte tjekkerne 

3.000 doser V Bojer, og det er dermed første gang, der 

eksporteres Holsteinsæd til Tjekkiet. I Ungarn forhandles 

der i øjeblikket om den første leverance, og vi ser derfor 

hele Østeuropa som værende interessant. 

Anders Andersen 



Det skete 

1607 Christian den Fjerde indførte 45 frisiske køer til 

nogle kongelige gårde 

1762 Kvægpest i Danmark for anden gang i dette århundrede 

1772 Veterinærskolen oprettes i København 

1852 Første danske husdyrlov vedtages 

Første danske landsskue afholdes i forbindelse med 

Landmandsforsamlingen 

Konsulent S. P. Petersen, som udarbejdede første 

bind af stambog over tyre af jydsk race, fødes 

1857 Generalkonsul Pontoppidan i Hamborg køber Constantinsborg 

ved Århus og indsætter besætning af 

østfrisisk kvæg 

1862 Anden danske husdyrlov vedtages 

1867 Jens Nielsen, Hvirvelkærgård, fødes 

Harald Branth, Sdr. Elkjær, tager eksamen som 

agronom 

1872 Foreningen af jydske Landboforeninger oprettes 

Aksel Søndergaard, pioner for oprettelsen af Avlsforeningen 

for Sortbroget Jydsk Kvæg og dens 

første formand, fødes 

1882 Statstilskud opnås til udgivelse af kvægstambøger 

”Maxinden”, S. 2210 med sin livstidsproduktion af smør i alt 

4.504 kg. Hun er født i 1917 hos P. Kristiansen, Skals og tilkendt 

3. præmie på jubilæumsskuet i Horsens 1922. ”Maxinden” 

blev 20 år gammel, og hendes livsydelse på 93.085 

kg mælk blev først overgået i 1949. 

1887 Fjerde danske husdyrlov vedtages 

1892 Første jyske ungskue afholdes i Viborg 

1897 Foreningen af jydske Landboforeninger fejrer 25 års 

jubilæum med 4 dages dyrskue 

1902 Godsejer Malthe Ahlmann, Langholt, dør 

Frode Villumsen, Villumbjerggård, Løgstrup, fødes. 

Han havde på et tidspunkt 5 køer, kåret med 10 points 

(max) af F.a.j.L.’s tilsynsudvalg. 

1907 Besætningen på Sdr. Elkjær sælges ved auktion 

1917 Ove Nielsen, Overgård i Stautrup, dør 

Koen Maxinden fødes hos P. Kristiansen, Keygården 

i Skals. Hun blev 20 år gammel og præsterede en 

livsydelse på 93.085 kg mælk og 4.012 kg fedt 



Af Anders Vestergaard, True 

Roland, S. 5274, første klasse, førstepræmie for afkom 1946. Tyrens mor havde verdensrekord i ydelse: 13.771 kg mælk, 

4,14% fedt, 570 kg fedt. Roland blev af Th. Aarup importeret til Danmark i 1927 fra Holland. 

1922 Avlsforeningen for Sortbroget Jydsk Kvæg oprettes 

Foreningen af jydske Landboforeninger afholder 50 

års jubilæumsskue i Horsens 

Sortbrogede kvier eksporteres til Kina 

1927 Appels legats ærespræmie stiftes 

Foreningen for hollandsk malkekvæg i Nordjylland 

oprettes 

1932 Godsejer Ahlmann-Lorenzen, Langholt, køber omkring 

100 drægtige kvier i Skåne til indsætning på 

gården Striben 

1937 Avlsforeningen for Sortbroget jydsk Kvæg arrangerer 

studietur til Østfriesland og Holland 

Striben Lanz, født i Skåne, tildeles som første ”hollændertyr” 

1. klasse, 1. grad for afkom 

1942 Model fra Aptrup Kvf. ved Hammel opnår, for andet 

år i træk, Taurus legats ærespræmie 

Guvernør i Lime Kvf. tildeles Appels legats ærespræmie 

1947 Første ”hollænder” – besætninger optages i F.a.j.L.’s 

tilsyn 

1952 Morsø Foch tilkendes Taurus legats ærespræmie 

Bulle i Hadstenegnens Kvf. blev den første ”hollænder”, 

der opnåede Appels legats ærespræmie 

1957 Thy Gran blev årets Taurus-tyr og gentog succesen 

det følgende år 

1962 305 dages laktationsydelse beregnes sideløbende 

med årsydelsen i kontrolforeningerne, og der offentliggøres 

resultater for døtregruppen efter tyre ved 

hjælp af EDB 

Agi i Hobro Kvf. tilkendes Taurus legats ærespræ - 

mie 

Gordon i Vesthimmerlands Kvf. tildeles Appels legat 

1967 Afkomsprøvestation Egtved oprettes 

1972 Chr. Holt Sørensen, Strellev, dør 

Aksel Pedersen, Ribe, tildeles Gylling Holms Mindelegat 

Hornshøj Frans tilkendes Appels legat 

Individprøver for tyrekalve igangsættes på Egtved 

Avlsstation 

Eksteriørbedømmelse af døtregrupper efter tyre 

etableres 

Niels Holt Sørensen bliver formand for Avlsforeningen 

for SDM 

1977 Forældreskabsbestemmelse kræves for tyre, der ønskes 

optaget i stambogen 

12 SDM-kvier udstilles i Cremona og sælges til Sicilien 

1982 Afkomsfremstillinger efter tyre og alle dyrskuer aflyses 

på grund af mund- og klovsyge 

Kaj Ole Pedersen vælges som formand for Avls - 

foreningen for SDM 

1987 Ungtyreindekset tages i brug 

Første eliteauktion over kviekalve afholdes 

1992 Indeks for mastitisresistens indføres i avlsarbejdet 

Lineær eksteriørbedømmelse af køer påbegyndes 

ved samtlige kåringer 



SDM - Dansk Holsteins 

regnskab 2001 

INDTÆGTER 

Medlemskontingenter 1.054.841,00 

Renteindtægter 218.191,00 

Ialt 1.273.032,00 

AKTIVITETER 

Salg af sæd 426.940,00 

Markedsføring af dansk sæd/avlsdyr – 90.615,00 

SDM-bladet – 189.878,00 

Udstillinger og PR-materiale – 137.505,00 

Administration, møder, rejser, diverse – 1.183.903,00 

Kontingent WHF og Europa – 6.422,00 

Ialt 1.181.383,00 

Resultat før skat 91.649,00 

Skat 0,00 

Årets resultat 91.649,00 

STATUS 

Aktiver 

Sædbeholdning 88.184,00 

Beholdning af PR-materialer 82.217,00 

Tilgodehavender 637.871,00 

Dansire m.v. 47.000,00 

Obligationer 2.890.230,00 

Aktier BoviDenmark A/S 2.100.000,00 

Ansvarlig lånekapital, Landsskuet 100.000,00 

Likvide beholdninger 1.881.323,00 

Aktiver ialt 7.826.825,00 

Passiver 

Egenkapital 6.489.978,00 

Skyldig sædimport 397.380,00 

Omkostningskreditorer 388.511,00 

Moms + skat 550.956,00 

Passiver ialt 7.826.825,00 

Th. Aarups fond 

I Th. Aarups fond er der ca. 50.000 kr. til uddeling 

hvert år. 

Pengene gives til personer, der gennem uddannelse 

vil dygtiggø re sig indenfor Holstein Friesian-avls - 

viden i udlandet. Det kan væ re såvel teoretisk som 

praktisk viden. 

Vi får en del ansøgninger, men mange af dem opfylder 

ikke fondens krav om, at det er specielt 

SDM- viden, det drejer sig om. 

Fondens bestyrelse håber på, at potentielle ansøgere 

er opmærksomme på denne mulighed for støtte. 

SDM-fonden 

SDM-fonden har ligesom Th. Aarups fond en 

grundkapital på 500.000 kr. 

Fonden kan f.eks. søges af lokale avlsforeninger, der 

ønsker støtte til afholdelse af specielle arrangementer. 

Lige ledes kan nystartede ungdomsforeninger søge 

om støtte til dæk ning af startomkostninger. Der er 

allerede oprettet nogle ungdomsfor eninger på tværs 

af racerne, som forhåbentlig kan være med til at stimulere 

interessen for avlsarbejdet. 

For at kunne støtte disse foreninger kræver SDM – 

Dansk Hol stein, at de er tilknyttet de eksisterende 

lokale SDM-avlsforeninger. 


Udenlandske 

auktioner 

Kort tid efter Agromek og Agro Nord auktionerne deltog 

vi i et par udenlandske auktioner (som tilskuere). Begge 

auktioner nåede en gennemsnitspris på omkring 4.000 

Euro svarende til ca. 30.000 kr. 

Holstein Show 2002 

Tyskland 

På den ene af auktionerne blev tre kvier, som vi tidligere 

har eksporteret til Sachsen sammen med nogle tyre og 

embryoner, omsat. Den dyreste kvie blev solgt for 13.000 

Euro og blev i øvrigt købt til Danmark. Dernæst fulgte 

som anden og tredje dyreste kvie henholdsvis til 11.100 

Euro (Opdr.: Tirsvad-Anderstrup) og 7.200 Euro (Opdr.: 

Hans Brodersen) – to af de danske kvier, og den sidste 

danske kvie blev solgt til 4.000 Euro (Opdr.: Tirsvad-Anderstrup), 

altså også pænt over auktionens gennemsnitspris. 

Inden auktionen havde vi snakket med nogle franskmænd, 

der spurgte til afstamninger og kofamilier, og under 

auktionen fandt vi ud af, at franskmændene købte alle 

3 kvier. Det bevirkede, at vi øjeblikkeligt tog fat i dem og 

givetvis får besøg i Danmark primært med sigte på salg 

af tyre og embryoner til en fransk kvægavlsforening. 

Hen over sommeren bliver der flere auktioner i forbindelse 

med forskellige dyrskuer i Nordeuropa, og vi vil her 

prøve at finde egnede dyr til salg på disse. Dansk genetik 

på tyremoderniveau er gennem brug af de bedste tyre fra 

ind- og udland seriøst under observation fra forskellige 

interesserede købere, og vi kan skabe os et lukrativt marked. 


12./13. juni 2002 i Oldenburg 

Weser-Ems-Halle 

12. juni, 2002 

Udvikling i antal 

100.000 kg’s 

SDM-køer 1984-2001 

År 

Antal køer 

2001 47 

2000 41 

1999 29 

1998 30 

1997 27 

1996 23 

1995 14 

1994 24 

1993 12 

1992 11 

1991 6 

1990 4 

1989 2 

1988 6 

1987 5 

1986 3 

1985 1 

1984 1 

15:30 Unge avleres konkurrence 

19:30 „DHV-Genetik 2002“ Auktion 

21:30 Avler reception 

13. juni, 2002 

9:15 BedØmmelse af elitekØer 

13:00 „Mesterskab 2002“ 

14:00 Praesentation af dØtregrupper met nye og 

aeldre tyre 

f.eks. Basar, Derby, Dolch, Juote, 

König Red, Manat, Mateo RF og Preval 

Nyheder: www.holstein-dhv.de 

6 maj 2002 Salgs Katalog „DHV-Genetik 2002“ 

og Information om afkomsgrupper 

Deutscher Holstein Verband e.V. (DHV) · Adenauerallee 174 

D-53113 Bonn · Tel.: +49-228-9144750 · Fax: +49-228-9144755 

e-mail: info@holstein-dhv.de · www.holstein-dhv.de 

Deutscher Holstein Verband e.V. 



Besøg SDM’s hjemmeside 

Har du besøgt SDMs hjemmeside for nylig? Hvis ikke, 

så har du noget at glæde dig til. 

Vi kan nu tilbyde en totalt opdateret dansk SDMhjemmeside 

på adressen www.cattle.dk/SDM. Her 

kommer du til Dansk Kvægavls hjemmeside og klikker 

så blot på SDM. 

Gratis mailservice 

Ønsker du at blive tilmeldt SDM’s nyhedsgruppe 

og derved modtage aktuelle SDM-nyheder som 

direct mail, så send os en e-mail på adressen. Oplys 

venligst navn, tlf.nr. og e-mail adresse og du 

vil gratis blive tilmeldt SDM’s Nyhedsgruppe. Det 

er også muligt at tilmelde sig via SDM’s danske 

hjemmeside, hvor en formular blot skal udfyldes 

og mailes til os. 

På siden kan du læse om: 

•SDMs organisation med præsentation af bestyrelse 

og medarbejdere 

•SDMs historie 

•Højtydende SDM-køer og besætninger 

•SDMs toptyre liste – aktuelle avlsværdital 

•Bedste danske tyre med mulighed for at printe flotte 

farvebilleder ud 

•Blå Bog – udenlandske tyre – opdateres 4 gange 

årligt 

•Aktuelle nyheder (mailes også direkte til konsulenter 

og nyhedsgruppen) 

•CVM resultater på udenlandske tyre med links til 

danske tyres resultater 

•Spændende Holstein links overalt i verden 

•SDM fritidsog udstillingstøj 

•SDM kalender 

•Kåringsplan 



De unge vendelboers 

kvægforening 

Generalforsamling 

Siden sidste SDM-blad udkom har vi afholdt generalforsamling. 

Vi startede hos gdr.Niels Christian Ottosen hvor 

vi så en meget veldrevet besætning i en ny og helt åben 

stald. Derefter satte 20 mand kurs mod kaffen og den mere 

alvorlige del af aftenen. Efter at formanden og kassererens 

beretning og regnskab var blevet godkendt, blev der 

valgt to nye medlemmer ind i bestyrelsen, og den har siden 

konstitueret sig som følger: 

Formand 

Næstformand 

Kasserer 

Sekretær 

Claus Holm Jensen 

Morten Sørensen 

Jan Jasper Haikens 

Jesper Nielsen 

Brian Vejrup 

Martin Jensen 

Torben Sørensen 

Kent Andersen 

Tak til Brian Jensen og Henning Nielsen for lang og tro 

tjeneste. 

Kåringskursus 

Midt i marts holdt vi sammen med SDM Vendsyssel et 

kåringskursus hos Kurt Larsen i Tylstrup. Afkomsinspektør 

Jørgen Knudsen guidede de fremmødte gennem en 

me get lærerig dag. Der var en del diskussioner, vedrørende 

om den ene karakter eller den anden var den rigtige. 

Dyrskueaften 

Den 30. maj har vi i samarbejde med SDM Vendsyssel arrangeret 

en før dyrskueaften hos Sten Simonsen, Starengvej 

441 i Brønderslev. Vores lokale avlskonsulent Claus 

Langdahl vil fortælle om udvælgelsen af dyr og klar gø - 

rin gen. Han vil desuden besvare de spørgsmål, der måtte 

komme omkring præsentation af dyr på et dyrskue. 

Der er i juni planer om en aften med fokus på græsmarker, 

og det er ved at blive undersøgt, hvilke tiltag der skal 

laves i forbindelse med Hjørring Dyrskue. 

Team Future Breeders 

Insemineringsplaner 

Nej – nej ikke noget med avl og slet ikke noget med planlægning 

– men måske jeg denne aften skulle møde op. Vi 

starter med et besætningsbesøg i en af Danmarks smukkeste 

stalde, nemlig Farsøgård I/S, Røjbækvej 8, Farsø i Vest - 

himmerland. Efterfølgende vil en avlsrådgiver tage en tur 

med os gennem avlen – uden at vi falder i søvn. Vi vil 

blandt andet se nærmere på, hvilke hjælpemidler vi kan 

anvende. Datoen er fastsat til tirsdag den 14. maj kl. 19.30. 

Fokus på sundheden 

Tirsdag, den 11. juni 2002 besøger vi Henning og Niels 

Nørgård, Nørbæk, Fårup. Fra denne besætning er der gennem 

en lang årrække solgt mange avlsdyr fra. De sidste 7 

måneder har Henning og Niels valgt at malke tre gange 

dagligt for at se, om det har indflydelse på sundheden i 

besætningen. Vi har inviteret besætningens dyrlæge til at 

fortælle, om det ekstra arbejde har haft betydning for sundheden. 

Studietur til Sachsen for alle i Danmark 

Ungdomsforeningerne i Danmark arrangerer tur til Sach - 

sen, så har du tid, lyst og lejlighed har du muligheden for 

at deltage i alle tiders bustur til Sachsen i det østlige Tyskland. 

Turen vil foregå i slutningen af oktober 2002. Programmet 

er ved at blive udarbejdet, men vil blandt andet 

indeholde besøg på landbrug i forskellige størrelser, bytur 

i Dresden, besøg på tyrestation, en SRV, hvor der i dag er 

flere af de bedste tyre i Tyskland, Manat m.fl. Er det noget 

for dig eller din medhjælper, så kontakt Mette Bech 

tlf. 87959400. Nærmere informationer følger i næste 

medlemsblad. 

Vestjysk kvægbrug 

ungdom 

Besætningsbesøg hos gdr. Gertjan Fokkink 

Der var ca. 20 personer, som mødte op hos Gertjan. De 

hørte om, hvordan det var at starte op som ung nyetableret 

her i landet, når man kommer fra Holland. Det er et 

par år siden, han købte gården. Senere købte Gertjan en 

naboejendom med jersey-køer, så han nu er oppe på ca. 

130 køer. Der er blevet bygget en ny stald med køer i den 

ene side og kvier i den anden. Da der var plads til det i 

kvoten, begyndte han at malke 3 gange. Familien har ingen 

medhjælp, så det var lidt hårdt, når de samtidig har 

fået en lille baby. Gertjan inseminerer selv og bruger bl.a. 

sæd fra Semex og Alta. Det var godt at se et pænt fremmøde, 

og vi håber på det vil fortsætte, når vi holder 

dyrskueforberedelse hos Torben Kragh i maj. 

Mads Rasmussen 

Der vil som altid blive sendt indbydelse ud til vore medlemmer 

med alle detaljer om de forestående arrangementer. 

Er der behov for yderligere information kan man ringe 

til Claus Holm, tlf. 98 93 30 98. 

På bestyrelsens vegne 

Claus Holm 



Landet Rundt 

SDM Nordjylland 

Hvorfor nu det? 

Overskriften er et spørgsmål, der kan rettes til den lokale 

avlsforening – især bestyrelsen. Der har man nemlig besluttet 

endnu engang at tilbyde et alternativt arrangement. 

Vi må som bosiddende i Jylland ærligt konstatere, at landets 

hovedstad har mange spændende ting at tilbyde. Med 

et stort befolkningsunderlag er det givet, at man i København 

kan opleve ting, som vi i provinsen sjældent bliver 

tilbudt, om end de større jydske byer har ”oppet sig gevaldigt” 

i de senere år. 

Østre Gasværk og Sverige 

Derfor drager foreningen af sted for at opleve mere end 

sortbrogede køer. Vi kører og sejler i dejligt landskab og 

åbne farvande for at se på kulturperlen Frederiksborg Slot 

i Hillerød. Samme dags aften går vi i det meget kendte teater, 

der hedder Østre Gasværk, som faktisk ligger nabo 

til den skole i København, der blev ansvarlig for min skolegang. 

Teatret spiller den kendte Rock-Musical ”Jesus 

Christ Superstar”. Melodierne er alle skrevet af Andrew 

Lloyd Webber, vel tidens mest kendte kompo-nist, med et 

utal af ”ørehængere” på samvittigheden. Næste dag kører 

vi op gennem Sverige for at besøge en meget veldrevet 

avlsbesætning hos Brdr. Blomster ved Varberg. 125 køer i 

ny stald og med 13.500 kg mælk i gennemsnit. For selvfølgelig 

skal vi også have et fagligt islæt. 

Nysgerrig! 

Hvorfor nu det? Det er vigtigt, at vi gennem livet giver os 

tid til at deltage i hele vort samfund. Kun ved at være opsøgende 

og nysgerrige kan vi vende hjem og med fornyet 

energi gøre vores egen hverdag mere indholdsrig. Det er 

ikke altid let at have menneskeligt overskud til sådanne 

ting. Så ærligt talt – SDM Avlsforeningerne har et meget 

stort socialt ansvar, som vi gerne vil påtage os. Den svæ - 

re ste opgave er at finde balancen mellem det sociale og 

det faglige aspekt. 

Derfor udtages på Torstedlund to hold køer, som de interesserede 

kan bedømme. For at have en facitliste ledes bedømmelsen 

af Tage Winther, der selv tidligere har været 

gennem samme procedure. Sideløbende vil der ske en 

klargøring af nogle af besætningens dyr. For at kunne nå 

det hele, begyndes der kl. 19. Det er nemt at finde frem til 

Torstedlund, der ligger mellem Haverslev og Årestrup. 

Et billede af fremtiden 

For undertegnede tegner der sig efterhånden et mere tydeligt 

billede af den fremtid, der venter os som landmænd – 

og især kvægbrugere. 

Fællesskabet på landet er af naturlige årsager afløst at store 

afstande, vidt forskellige interesseområder og risikoen 

for en ensomhed, som i længden ikke er nem at udholde. 

Det kommer til at gælde for Dansk Kvægavl ligesom det 

allerede gælder både i mejeri- og slagterisektoren. Der er 

langt til toppen – dette udtryk høres tiere. 

Derfor er avlsforeningernes rolle ikke udspillet – vi skal 

forsøge at udfylde distancen eller tomrummet for den sags 

skyld. Det kan vi også, men giv dog så også avlsforeningerne 

et fagligt ansvar – netop for at holde den føromtalte 

balance. 

J. Holm Danielsen 

SDM Nordvestjylland 

Ydelsespokalkoen nåede de 100.000 kg 

Hos Elin & Svend Krarup, Solbjerg på Mors, blev ko nr. 

603 den første, der rundede 100.000 kg. Det skete den 6. 

marts under morgenmalkningen efter 10,1 års ydelse. 

Koen har altid været blandt de højestydende i området, idet 

den modtog den lokale ydelsespokal i 1998 for at give mest 

af alle racer over de sidste 3 år på Mors. Hun er ikke af de 

Sådanne ture har også den fordel, at den appellerer til både 

mand og kone. Dermed bliver turen helt anderledes – 

der opleves noget sammen, som begge efterfølgende har 

stor glæde af. 

Turen, som kort er omtalt, finder sted i dagene 16. - 17. maj 

2002. 

Der sker noget den 22. maj 

Allerede ugen efter, nemlig den 22. maj, tager vi den 

strengt faglige kasket på, idet både Nordjylland og Vest - 

himmerland indbyder til et besøg på Torstedlund, som 

hører under Stiftelsen Nørlund. Besætningen er i dag på 

ca. 350 køer, og en ny malkekarussel er netop installeret. 

Men aftenen er i første omgang planlagt ud fra, at de to 

foreninger skal indstille i alt 4 dommeraspiranter, der skal 

til endelig eksamen på dyrskuet i Aulum. 

Svend Krarup, Solbjerg, fremviser en dejlig forårsdag 

100.000 kg-koen nummer 903, sammen med medhjælperen 

Kristian Aachmann. Foto: Palle Larsen. 



store, så dyrskuerne har aldrig haft hendes besøg. En af 

døtrene har for 2 år siden opnået 23 point på Fællesskuet. 

Faderen er KOL Tue og bagved VE Klaus, så afstamningen 

er i orden. Begge tyre indikerer en høj fedt-%. 903 

har i gennemsnit 4,75% fedt, hvilket giver mange kg smør 

produceret i hendes levetid. Hun har fået 9 kalve, hvoraf 

hendes 4 døtre alle har været højtydende i besætningen. 

Koens største problem er sol og varme. På de varmeste 

dage må Svend trække koen ind, da hun får solstik i form 

af vejrtrækningsproblemer. Særbehandling er der trods alt 

stadig plads til i dansk kvægbrug. 

100.000 kg’s ko hos I/S Højgård 

Vi havde den glæde at kunne fejre endnu en 100.000 kg’s 

ko hos Erik og Henrik Villadsen, Thyholm. Det er anden 

gang, de prøver det som ejere, og faderen havde også en 

ko, som blev kranset. Det er stadig en stor ære for de mennesker, 

som gennem mange år har haft disse udholdende 

køer. 

Hun er ikke af de største køer, kun 142 cm, så derfor har 

hun ikke været på dyrskue, som de ellers dyrker meget på 

gården. 4-5 generationer bag 601 har til gengæld været 

flittigt udstillet. Derimod er det de mindre køer, som holder 

længst ude i de danske besætninger. Palle Larsen 

Agro Nord 2002 

Efter en sommer uden dyrskuer så vi i det nordlige område 

allerede i efteråret frem til Kimbrerskuet. Det blev en 

god oplevelse, idet vi efter præsentation af afkomsgrupperne 

T Noomi og T Najade fik øget brug af tyrene i Dan - 

mark såvel som til eksport. Vi glædede os derfor også til 

Agro Nord, hvor vi kunne præsentere afkomsgrupper fra 

Taurus og HMT. HMT tog sig på denne udstilling af de 

fællesejede tyre TVM Hesne og TVM Hepon. Udstillingen 

på Agro Nord har også givet positiv resultat for afkomsgrupperne. 

Bedste ko i hver af afkomsgrupperne er 

vist i tabel 1. 

Under udpegningen af bedste afkomsgruppeko vandt TVM 

Hepon-datteren fra Matthijs Westra. Det skal anføres, at i 

denne konkurrence deltog brugstyredøtrene efter T Funkis 

og T Fænrik ikke, men disse to køer deltog senere i 

konkurrencen herom med fløjkøerne fra bedømmelsen, 

og opnåede her fornemme placeringer. 

Erik (th) og Henrik Villadsen med ko nummer 601, som har 

rundet de 100.000 kg via en meget høj ydelse i hvert år. 

Foto: Palle Larsen. 

Ko 601 er født i 1990 på ejendommen og har været en rigtig 

slider i ubemærkethed. Ejerne har været glade for koen, 

som alle år har været højtydende, og den har givet de 

100 tons mælk uden brok. Det vil sige, at det er yderst få 

gange, dyrlægen har besøgt koen. 

I gennemsnit har 601 givet 10.500 kg mælk i 9,5 år og haft 

normal fedt% på 4,07 og protein% på 3,19. 

Hun har kælvet 10 gange og 2 døtre er køer i besætningen 

i dag. 1 kvie blev eksporteret til udlandet i sin tid. 

Det er i øvrigt ikke første gang, der er eksporteret i familien. 

Når vi går 6 generationer tilbage blev tip-tip-tip-oldemoderen 

solgt til en kvægudstilling i Paris i 1974 som 

SDM-avlsforeningen var arrangør af. Nr. 81 blev særligt 

udvalgt for hele landet sammen med flere andre køer til at 

repræsentere de danske sortbrogede køer. De skabte stor 

positiv opmærksomhed. Nr. 81 var efter THY Thor. 

Hendes far er den meget berømte ydelsestyr Njy Hubert, 

hvorefter der er kommet flere 100.000 kg’s køer herhjemme. 

Længere bagud ligger HV Topas, JY Wilow og HMT 

Aso – alle velkendte danske tyre. 

Tabel 1. Bedste køer i afkomsgrupperne 

på Agro Nord 2002 

Afkomsgruppen Ko nr Ejer 

efter 

T Funkis 56093-01197 Kr. Sloth, Lemvig 

T Fænrik 33480-01664 Tage Winther, Hobro 

TVM Hesne 41405-02388 I/S Båndruplund, Ålestrup 

T Najade 33690-06388 Torstedlund, Skørping 

TVM Hepon 36034-01204 Matthijs Westra, Brovst 

VE Estro 39044-00960 Gert Gunnersen, Fjerritslev 

Ko 56093-1197 fra Kristian Sloth, Lemvig, blev bedste ko 

i T Funkis-gruppen på AgroNord og opnåede en flot andenplads 

i konkurrencen med elitekø erne. Foto: Elly Geverink. 



Tabel 2. Fløjkøer på Agro Nord 2002 

Hold Ko nr Fader Ejer 

A 38000-01716 HJ Vogd Povl Hansen, Hjørring 

B 41996-00803 J Jed Jens Oluf Madsen, 

Rødkærsbro 

C 41092-02271 Lord Lily N & H Nørgaard, Fårup 

D 39846-01542 S Mason Jan Jensen, Thisted 

E 42405-01750 Gibbon I/S Hedelund, Ålestrup 

F 33480-01653 T Fænrik Tage Winther, Hobro 

G 41092-02475 Lord Lily N & H Nørgaard, Fårup 

H 56093-01197 T Funkis Kr. Sloth, Lemvig 

I 39044-00960 VE Estro Gert Gunnersen, 

Fjerritslev 

J 34242-01337 RGK Pust Tronsmark Holsteins, 

Bindslev 

K 34242-01343 H Boudewin Tronsmark Holsteins, 

Bindslev 

Elitekøerne 

Den tyske dommer Marc Benninghof, der har dømt på de 

fleste større dyrskuer i Tyskland, gjorde et meget kompetent 

stykke arbejde. Hans mål var stærke og harmoniske 

køer med gode lemmer og malkeorganer, og hans oprangering 

gav anledning til ros fra publikum ros. Ved bedømmelsen 

blev der fløjpladser til følgende: 

Holdene var meget ensartede og af høj kvalitet. Ved den 

afsluttende udpegning af skuets bedste ældre og unge ko 

blev vinderne henholdsvis Jed-koen fra Jens Oluf Madsen, 

Fårvang og T Funkis-koen fra Kr. Sloth. N. & H. Nør - 

gaard, Nørbæk blev i begge konkurrencer henvist til andenpladserne 

med to Lord Lily-døtre. Der var foruden de 

anførte fire køer også ærespræmier til RGK Pust-koen fra 

Tronsmark Holsteins, Bindslev, og til T Fænrik-koen fra 

Tage Winther, Hobro. I øvrigt var de 2 fløjkøer fra Tronsmark 

Holsteins søstre, hvor moderen, der tidligere er købt 

på auktion fra Jens Oluf Madsen, også har været vinder. 

Der var fin stemming på AgroNord 2002, både blandt publikum 

og udstillere. 

Eliteauktionen 

Agro Nord-auktionen blev en succes. Inden Agromek-auk - 

tionen havde vi allerede fået et overvældende antal kvier 

og kalve tilmeldt, og den endelige udpegning i ugen efter 

Agromek af 12-14 dyr var derfor både spændende og vanskelig. 

Især set i lyset af, at gennemsnitsprisen på 26.270 

kr. på Agromek var ganske tilfredsstillende. Kalvene blev 

klargjort og fremvist på bedste vis, og da auktionen var 

afsluttet, var alle kalve solgt til nye ejere (altså ingen hjembud) 

og til en gennemsnitspris på 33.625 kr.!!! Billigste 

kalv blev solgt til kr. 19.000 og de to dyreste til kr. 53.500 

hver. Bemærk, at de to kalve med danske fædre denne 

gang var de dyreste med 53.500 kr. Det var derfor tydeligt, 

at både sælgere og køberne havde en god portion optimisme 

med hensyn til at afsætte avlsdyr, og der var forud 

for auktionen foruden kontrakt på alle kalvene til Taurus 

også enkelte andre danske kontrakter. Derudover var 

der på 7 af kalvene tegnet 9 kontrakter til udenlandske 

kvægavlsforeninger om levering af enten tyrekalve eller 

embryoner. Den avlsmæssige kvalitet indbød derfor naturligt 

også til, at der var god købelyst. 


Tabel 3. Agro Nord-auktionen 2002 

Sælger Dyr nr. Fader Køber Pris 

Gregers Dam 27240-00901 D Webster Jens Laursen 26.500 

Jens L. Simensen 30437-01287 D Webster Jan Graversen 22.000 

J. Esp Sørensen 32570-01308 D Webster Kresten Andreasen 33.000 

Niels Hansen 37115-01713 T Laluffe Vesthimmerland Holstein 53.500 

Tirsvad-Anderstrup 33723-01811 Manat Kristian Sloth 50.000 

Allan Kjær Simensen 32338-00822 R Marshall Poul Nielsen 32.000 

Kristian Sloth 56093-01409 D Herald Svend Nørgård 28.000 

Tirsvad-Anderstrup 33723-01852 D Webster Marcel Moes 24.000 

Jens Pedersen 62484-00678 B-M Bombay Gunnar Forum 35.000 

Jens Oluf Madsen 41996-01024 R Marshall Jakob Kjeldsen 27.000 

John Toft 40793-00833 Jocko Besne Torben Kragh 19.000 

Jens Oluf Madsen 41996-01027 V Brando Allan Kjær Simonsen 53.500 



SDM-Vendsyssel 

Konstituering af bestyrelsen 

Bestyrelsen har konstitueret sig med Frode Thule Jensen, 

Øster-Vrå, som formand og Peter Hollensen, Vrå, som 

næstformand. 

Hjørring Dyrskue 

Hjørring Dyrskue afholdes 5.-6. juli 2002, og tilmeldingsfristen 

for dyr er den 3. juni, 2002. 

Torsdag den 30. maj 2002 kl. 19.30 holdes ”før-dyrskueaften” 

hos Sten Simonsen, Starengvej 441, Brønderslev. 

Kom og få lidt dyrskuestemning, samt en snak om hvordan 

en dyrskueko skal se ud i ringen. Aftenen, som arrangeres 

af Unge Vendelboers Kvægforening, henvender sig 

både til nye og erfarne udstillere. 

100.000 kg mælk 

Endnu to køer i Vendsyssel har rundet 100.000 kg mælk. 

Disse er; 

36863-00555 (NJY Hubert ¤ HJ Apache ¤ HJ Toft) hos 

Jørgen Sørensen, Ingstrup. 

Ko nummer 681 (endnu en NJY Hubert-ko) hos Aage Poulsen 

i Lørslev bliver hædret for 100.000 kg mælk. Hele familien er 

samlet om den store begivenhed. Foto: Claus Langdahl. 

– Dorthe og Bo Nielsen, Børglum, Vrå 

– Lisbeth og Erik Madsen, Hjørring 

Ko nummer 555 (NJY Hubert) hos Jørgen Sørensen i Ingstrup 

hædres for 100.000 kg mælk. Det sidste år er koen 

malket i robot, og denne overgang har hun klaret meget 

fint. For øjeblikket står hun med over 40 kg mælk pr. dag. 

Foto: Claus Langdahl. 

37414-00681 (NJY Hubert ¤ HJ Wapa ¤ HJ Apache) hos 

Åge Poulsen, Lørslev. 

Tillykke til begge opdrættere med det flotte resultat. 

SDM Vendsyssel er kommet på internettet 

SDM Vendsyssel har oprettet en hjemmeside. På hjemmesiden 

findes en oversigt over foreningens aktiviteter, 

såsom hædring af 100.000 kg’s og program for fremtidige 

aktiviteter. Desuden er der en oversigt over foreningens 

bestyrelsesmedlemmer. Hjemmesiden kan findes på 

”www.sdmvendsyssel.dk”. 

SDM-Fond uddeler legat 

Før jul blev der i Vendsyssel overrakt to legater på hver 

5.000 kr. fra Gerda og Carl Søholm Fonden – også kaldet 

SDM-fonden. De heldige legatmodtagere var: 

Lisberth og Erik Madsen, Hjørring, og Dorthe og Bo Skov - 

bjerg Nielsen, Vrå, (med den lille arvtager) har hver mod - 

taget et legat på 5.000 kr. fra en SDM-fond i Vendsyssel. 

I midten formand for fondens bestyrelse advokat Palle M. 

Jørgensen. 

Fonden støtter personer eller institutioner, der har ydet en 

påskønnelsesværdig indsats i arbejdet med SDM-kvæg. 

Overrækkelsen fandt sted i Sparekassen Vendsyssels lokaler 

i Hundelev, hvor modtagerne samt fondens bestyrelse 

hyggede sig en stund. 

Claus Langdahl 

SDM Vesthimmerland 

To SDM-køer med 100.000 kg mælk 

Fredag den 1. marts 2002 hædrede Himmerlands Kvægrådgivning 

og SDM-foreningen for Vesthimmerland køerne 

30752-00892 fra Hans Peter Hornbjerg, Gundersted, 

og 42405-01086 fra I/S Hedelund, Bygum. 



Ko nr. 1086 har O TONG som far og BELL som morfar. 

Koen har kælvet 10 gange og har fået 11 kalve. Med til at 

hædre koen var Arne og Tage Christensen og fodermester 

Flemming Bentzen. 

Arrangement 

Familieaften onsdag den 19. Juni 2002 med besætningsbesøg 

og grillaften. Besætningsbesøgene starter kl. 18.30. 

Vi besøger Jan Pedersen, Haubro (JERSEY), Erik Fahlmann 

Nøhr, Hvorvarp (RDM, SDM og JERSEY) og Per 

Warming, Blære (SDM). 

Kl. 20.00 er der grillaften hos Per Warming. Tilmelding 

til kvægavlskontoret – tlf. 99 98 97 00 senest onsdag 

den 12. juni 2002. 

Kirsten Andersen 

Midt/Øst Holstein 

100.000 kg’s køer 

Lige omkring årsskiftet blev ko nr 28764 - 773, tilhørende 

Allan Th. Sørensen, Over Randrup, Gassum, Spentrup, 

hædret for at have rundet de 100.000 kg mælk. 

Ko nummer 1086 (Tong ¤ Bell) hos I/S Hedelund, Aalestrup, 

ved brødrene Arne og Tage Christensen, laurbærkranses og 

hædres for 100.000 kg mælk. Til højre fodermester Flemming 

Bentzen. Foto: Kirsten Andersen. 

Ko nr. 892 har K JURIST som far og KINGWAY EV som 

morfar. Koen har fået 7 kalve og derudover 13 kalve via æg - 

transplantation. Koen har stadig et højt Y-indeks på 110 og 

er mor til mange tyre i kvægavlsforeningerne, bl.a. VE 

AZUR, T NEON, VAR CHARLI, V BJERG, V BOLOUG- 

NE og T LEROS. Flere af hendes døtre er også i kontrakt 

til kvægavlsforeninger. Anitta, Hans Peter Hornbjerg og 

sønnen Thomas viste 892 frem for Anders Christensen 

fra Himmerlands Kvægrådgivning og Svend Hestbæk fra 

SDM-foreningen for Vesthimmerland. 

Begge køer blev fremvist i god form. 

Jurist-koen 892 fra Hans Peter Hornbjerg, Gundersted, blev 

i vinter hæd ret for de 100.000 kg mælk. 

Foto: Kirsten Andersen. 

Ko nummer 773 hos Allan Th. Sørensen, Spentrup, laurbærkranses 

for de 100.000 kg mælk. På billedet ses Karin og 

Allan med børnene Andreas, Simon og Carsten samt fodermester 

Kristian. 

Koen er en lille stærk produktionsko med især et godt yver. 

Fader til koen er Chairman, morfar Spirit. 

Hun er kåret 72 – 78 – 91 – 80. Ydelsen i 10,1 år: 10070 kg 

mælk, 3,42% fedt, 344 kg fedt, 2,96% protein, 298 kg pro - 

tein. 

Tillykke med det fine resultat. 

Først i april var der endnu en ko i området med 100.000 

kg mælk i livsproduktion. 

Koen har nummer 40306 – 783 og ejes af Rasmus Ras - 

mussen, Aptrupvej, Hammel. 

Hun er bevis på, at også små køer kan have god holdbarhed. 

783 måler ikke mere end 135 cm, yveret er særdeles 

godt. Kåringen siger 66 – 82 – 95 – 80. 

Fader til koen er JY Wilow, morfar er KOL. Keld. Ydelsen 

i 11,5 år: 9873 kg mælk, 3,51% fedt, 308 kg fedt, 3,27% 

protein, 287 kg protein. 

Også her et tillykke med resultatet. 

Generalforsamlingen 2002 blev afholdt den 12. marts med 

besætningsbesøg hos I/S Døssing Enggård, Kjellerup 

og Verner Pedersen, Hauge. 

Her så foreningens medlemmer 2 særdeles velplejede bedrifter. 

På generalforsamlingen var der uddeling af gaver til ejerne 

af højestydende ko samt højestydende besætning. 



82,6 årskøer: 9896 kg mælk, 4,09% fedt, 405 kg fedt, 

3,41% protein, 337 kg protein. 

Henrik Schøler Nielsen 

Ko nummer 783 hos Rasmus Rasmussen, Hammel, er endnu 

en JY Wilow-ko, som runder de magiske 100.000 kg. Datteren 

Marie præsenterer stolt ko 783. 

Foto: Henrik Schøler Nielsen. 

Højestydende ko: 

Jesper Lykke Andersen, Tolstrup, Grenå. 

Ko nr. 29814 – 1171: 15484 Kg mælk, 739 kg fedt, 522 kg 

protein, 1261 kg fedt + protein. Far E 

Labelle, morfar HMT Plus. 

Højestydende besætning: 

I/S Raunlund, Floes, Randers. 

56,7 årskøer: 11149 kg mælk, 4,29% fedt, 478 kg fedt, 

3,35% protein, 373 kg protein. 

Foreningen udnævnte 2 æresmedlemmer på generalforsamlingen. 

Ejlerth Scriver, Ans, og Aage Pedersen, Silkeborg. 

Begge personer har gjort en stor indsats for at fremme 

avlsarbejdet i regionen dels med organisationsarbejde, 

men også med flotte dyrskueresultater fra deres bedrifter. 

Til bestyrelsen var der nyvalg til Niels Nørgaard, Nør - 

bæk. 

Den 18. marts afholdt foreningen i samarbejde med avlsforeningen 

i Nordjylland en udflugt til det sydligeJjylland. 

Med besætningsbesøg hos Henrik, Christian og Anker 

Lund, Skodborg, og Peder Laustsen, Ribe, så foreningernes 

medlemmer noget af det bedste indenfor dansk 

kvægbrug. Vi siger tak for den store gæstfrihed, som vi 

mødte på begge bedrifter. 

Den 20. marts afholdt foreningen en kåringsaften hos Karen 

og Henning Revsbech, Ørsted. Indleder var en veloplagt 

Per Key Kristiansen, LK. 

En god aften, som dog burde have haft en bedre opbakning 

fra foreningens medlemmer. 

Kommende arrangementer: 

Den 13. maj besøger vi Tage Winther, Døstrup, Hobro. 

Tage vil fortælle om, hvordan han klargør og mønstrer sine 

dyrskuedyr, endvidere vil vi forsøge at bedømme et 

hold køer. 

Den 3. juli afholder foreningen årets grillarrangement. 

Vi besøger Andries Katers, Læstenvej 21, Læsten, 8900 

Randers. 

Andries har bygget ny løsdriftsstald indenfor de seneste 

år, og der står i dag en højtydende SDM -besætning. 

SDM Vestjyden 

Arrangementer 

I begyndelsen af marts måned 2002 afholdtes et særdeles 

velbesøgt arrangement, hvor Landskonsulent Erik Ørnsbjerg 

på meget engageret vis orienterede om sidste nyt 

fra ”den sortbrogede verden” – et møde med ret nøjagtigt 

100 deltagere. 

Denne aften indledtes med et bedriftsbesøg hos Herluf 

Jørgensen, Bolding ved Glejbjerg, hvor omkring det dobbelte, 

altså omkring 200 deltog. Besætningen hos Herluf 

Jørgensen tæller 180 årskøer, og det har den i øvrigt gjort 

i mange år. De seneste par år er der malket med robotter 

med godt resultat – sidste regnskabsår knap 10.000 kg 

mælk og 712 kg fedt+protein. 

I nærmeste fremtid, og inden dette læses, er der planlagt 

bedriftsbesøg hos I/S Højager v/ Erik og Niels Hansen, 

Hjerting, Rødding. 

Endnu en vestjysk 100.000 kg’s ko 

For kort tid siden rundede endnu en vestjysk ko de 

100.000 kg mælk, nemlig: 

Ckr.nr. 43822-01081 tilhørende Anton Jessen, Rousthøje. 

Koen er født i 1990 og er efter NJY Hubert med VE Kap 

som morfader. 

Gns. af 9,2 år 11026 – 3,74 – 412 – 3,27 – 360 – 772. 

Torben Møller 

Ko 1081 (NJY Hubert ¤ VE Kap) hos Anton Jessen, Rousthøje, 

har på 9,2 år produceret 100.000 kg mælk. 

SDM Viborg / Skive 

Årets generalforsamling, der blev afholdt den 20. februar, 

blev præget af snestormen. Dette betød, at det stort set 

kun var folk der boede tæt på de to besøgsværter, der mød - 

te frem. Vi besøgte Niels Vestergaard ved Gullev og Jens 

Oluf Madsen ved Fårup. Vi så to veldrevne besætninger, 

hvor køerne har god komfort, og eksteriørmæssigt var der 

helt prima dyr i begge besætninger. Selve generalforsamlingen 

blev afholdt på Rødkærsbro Kro, hvor formand Ole 

Kristensen aflagde beretning. 



Efterfølgende har bestyrelsen konstitueret sig på følgende 

måde: 

Ole Kristensen, Lihme (formand) 

Chr. Christensen, Velds (næstformand) 

Anders Dalgaard, Skove 

Torben Rasmussen, Trandum 

John Toft, Tastum, 

Niels Vestergaard, Gullev 

Jørgen Haugaard, Batum 

Finn Høyer, Porsmosegaard 

Jens Pedersen, Kokholm 

Arrangementer 

Dyrskueaften 

Den 21. maj afholdes dyrskueaften hos Vagn Kristensen, 

Gammelstrup, der netop har bygget ny løsdriftsstald. Afkomsinspektør 

Rolf Andersen fortæller om oprangering 

og bedømmelse ved dyrskuer. Vi vil i løbet af aftenen 

prøve at oprangere et par hold køer, hvorefter Rolf Andersen 

vil fungere som facitliste. 

Grillaften 

Den 9. juli vil vi gerne invitere alle til at deltage i den år - 

lige grillfest, der i år bliver afholdt med besætningsbesøg 

hos Finn Høyer, Nordre Ringvej 19, Viborg, Jens Pedersen, 

Kokholmvej 41, Tjele, og Jørgen Haugaard, Batum 

Hedevej 8, Tjele, med efterfølgende grill hos DLG på Fæ - 

dalhøjvej ved Rødding/Viborg. 

Thomas Lind 

SDM Ringkøbing 

Søren tager det hele 

På avlsforeningens generalforsamling blev T Burma-koen 

nr. 964 fra Søren Christensen, Ånum, Skjern, hædret som 

amtets højstydende ko i sidste regnskabsår. Hun ydede i 

oktoberåret 2000/2001: 16543 3,93 649 3,21 530 i alt 1.179 

kg fedt og protein. Nr. 2 blev en Sunny Boy-ko fra Jack - 

line og Dick Davelaar i Sdr. Felding med 1.161 kg fedt og 

protein. 

Søren Christensen har også årets højstydende besætning. 

71,1 årskøer i bindestald præsterede 11606 4014 480 3,38 

392 i alt 872 kg fedt og protein i gennemsnit. 

Tillykke med det flotte resultat. 


Generalforsamlingen blev afholdt i Sørvad den 21. februar. 

På det tidspunkt var det vinter i Danmark. Vejret var 

den pågældende aften ganske udmærket, men de sensa - 

tionshungrende medier var af en ganske anden opfattelse. 

De frarådede al udkørsel. I generalforsamlingen deltog 

derfor kun ca 20 medlemmer. Det var lidt synd for Morten 

Nørsøller og Helmer Jensen, som var forberedt til besætningsbesøg. 

Men heldigvis er det altid sådan, at den 

største glæde ved at få tingene i orden til besøg har man 

selv i tiden efter besøget. 

På generalforsamlingen var der genvalg til fmd. Peter Stephansen, 

Houe, næstformand Klaus Tang, Grønbjerg, og 

Preben Madsen, No. Herudover består bestyrelsen i avlsforeningen 

af Flemming Bak, Kibæk, Lars Bonde, Skave, 

Ole Trillingsgård, Hygum, og Henry Jensen, Lomborg. 

Danmarksrekordkoen afgået 

Den 29. januar sluttede et langt og begivenhedsrigt produktionsliv 

for Wilow-koen nr. 777 hos familien Pedersen, 

Møgelvang ved Vinderup. 

Rekorden blev på 153.427 kg mælk 4,56% fedt og 3,41% 

protein. I alt giver det 6.996 kg fedt og 5.232 kg protein, i 

alt 12.228 kg fedt+protein. 

I martsnummeret af Holstein International er der en opgørelse 

af rekordkøerne fra hele verden. Ikke alle har fuld 

proteinregistrering, men blandt køer med proteinregistrering 

og opgjort efter kg fedt+protein kommer 777 til at 

stå som nummer 5. Et meget flot resultat. 

Gennem tiderne er 777 hædret af avlsforeningen for følgende 

milepæle: 100.000 kg mælk, 10.000 kg fedt+protein 

og 150.000 kg mælk, og anstændighedvis bør hun efter afslutningen 

hædres igen på årsmødet som rekordholder i 

livsydelse. 

Anders E. Christensen 

SDM Kolding 


Dette års generalforsamling indledtes med besætningsbesøg 

hos Jenny & Kurt Østergård, Bønstrup. En meget velpasset 

og højtydende besætning med rigtig mange gode 

køer og spændende opdræt. En stor tak til Jenny & Kurt 

Østergård for deres gæstfrihed samt store forarbejde forud 

for besøget. På den efterfølgende generalforsamling 

var der genvalg til hele bestyrelsen. Tage Nielsen, Tuesbøl, 

ønskede ikke at fortsætte som formand. Ny formand 

blev Kurt Østergård, Bønstrup, og ny næstformand Ina O. 

Hansen, Malt. 

Anerkendelser 

Højstydende besætning: 

Niels Peter Ladegård, Vejen. 

49 årskøer 10941 4,47 489 3,29 360 849 kg fedt & protein 

Højstydende ko: 

Hans Chr. Christiansen, Krogslund. 

Niels Bøgedal, fodermester Erik Hansen og Kurt Østergaard 

hædrer ko nummer 1193 (NJY Hubert ¤ HV Model) for de 

100.000 kg mælk. Foto: Klaus Elmelund. 



Ko nr. 43658-1075, NJY Hubert 14504 791 566 1.357 kg 

fedt & protein 

Højst kårede ko efter ungtyreinseminering: 

Knud Sørensen, Vesterhede. 

Ko nr. 44188-1327, kåret: 91-89-85-90 V Chardon (Esquimau 

¤ Blackstar) 

100.000 kg mælk 

Hos Asta & Niels Bøgedal, Hundsbæk har ko nr. 45374- 

01193 rundet de 100.000 kg mælk. Koen er født i 1990 efter 

NJY Hubert og HV model som morfar. 1193 kælver 

sidst i april for 10 gang. 

Gns. Af 9,9 år 10185 4,28 436 3,13 318 754 

Klaus Elmelund 

Vinterskuet i Brørup 

Afholdelse af Vinterskue i Markedshallerne i Brørup i 

samarbejde mellem Kvf. Vestjyden og Viking Genetics er 

efterhånden blevet en god tradition. Hallerne er også blevet 

moderniseret over årene, så rammerne for et godt skue 

er bestemt til stede. Skuet var også særdeles vel besøgt, 

og det anslås, at omkring 500 mennesker havde valgt at 

bruge en dag i Brørup på at se afkomsgrupper og snakke 

køer med andre kvægbrugere. 

I år var der præsentation af ikke mindre end seks afkomsgrupper 

fordelt på tre fra hver af de arrangerende foreninger. 

Vestjyden stillede med grupper efter følgende tyre: VAR 

Calano, VAR Camaro, VAR Cornel 

Kvægavlsforeningen TAURUS tilbyder: 

Vi har gennem nogle år solgt både ”lak og læder” i form af lædergrimer, klippe - 

maskiner, Black og Clear Magic samt Whitener (spray til at kamouflere pletter) 

og meget mere. Har du brug for nogle af ingredienserne til dyrskuesæsonen 

kan du kontakte os herom. 

Klargøringsudstyr til dyrskuer 

Klargøringsudstyr til dyrskuer kan bestilles hos 

kvægavlsforeningen Taurus. 

Klargøringsudstyr 

Vare 

Pris kr. 

Lædergrime Brun/Sort (S,M,L) 250,- 

Aesculap stor klipmaskine 2300,- 

Ekstra kamme (grov, almindelig, fin) 300,- 

Mellem klipmaskine 1600,- 

Ekstra kamme (størrelse 10,30,40) 200,- 

Mini klippemaskine (overlinie) 750,- 

Farvet spray (rød, gul, hvid) 75,- 

Clear/Black Magic 65,- 

Grip Powder 75,- 

Børste (lange børster) 50,- 

Hårbørste 75,- 

Saks 75,- 

Supershine 150,- 

Føntørrer 675,- 

Fitterbukser 400,- 

Orange grime 65,- 

Ret til ændringer forbeholdes. 

Se prislisten og bestil i god tid. 

Vi tillader os at beregne et ekspeditionsgebyr på kr. 50,- 

medmindre varerne afhentes. 

Bestilling til TAURUS 

på telefon 87 95 94 00 eller fax 87 95 94 01. 



Viking stillede med følgende grupper: V Curtis, V Cromwel, 

V Denmark 

Derudover var der tilmeldt 55 elitekøer. 

Beskrivelse af de fremviste grupper: 

VAR Calano: 

Gruppen bestod af otte anden- og trediekalvs køer. Meget 

store køer med god bredde og dybde i krop. Gode krydsrammer. 

Lemmerne var også virkelig stærke på de fremviste 

døtre, og malkeorganerne var, fristes man næsten til 

at sige, selvfølgelig i topklasse. En virkelig god gruppe helt 

ned til sidste ko. 

VAR Camaro-gruppen var også med ældre køer. Disse 

viste stor overensstemmelse med den lineære bedømmelse. 

Store -enkelte næsten for store – køer med super lemmer 

og fortræffelige malkeorganer. Især yverhøjden var 

tilfredsstillende. Måske lidt mere variation i gruppen end 

det var tilfældet med Calano. 

De to grupper efter Calano og Camaro gjorde glimrende 

reklame for tyrene! 

VAR Cornel er også en af de tyre, der har været på brugs - 

planerne i kvægavlsforeningerne, men er ikke brugt i så 

stort omfang som de to øvrige grundet især negativ yversundhed. 

Gruppen bestod af kropsstærke dyr med rigtigt 

gode lemmer. Men foryvertilhæftningen kunne være bedre. 

Enkelte af køerne bar også præg af den meget høje 

ydelse, især var malkeorganerne for dybe. 

V Curtis 

Tyren havde påberåbt sig øget opmærksomhed, da han er 

en af de højeste ydelsestyre i landet. De fremviste køer 

havde aldeles funktionelt kropseksteriør, meget stærke 

lemmer og frem for alt gode malkeorganer. Når Curtis er 

en gennemsnitstyr for eksteriør, må dette være udtryk for, 

at niveauet i Danmark er særdeles højt! 

Flere af Curtis-køerne havde præsteret dagsydelser på mere 

end 40 kg mælk. Det er stadig ikke hverdagskost for 

første kalvs køer. 

Gruppen var som sagt en meget positiv oplevelse. 

hvad angår hasekvalitet. Malkeorganerne var virkelig gode. 

Højtansatte yvere med korrekt patteplacering. 

Endelig var der gruppen efter V Cromwel. Denne gruppe 

var i lighed med Cornel-gruppen præget af at der var køer 

fra både første og anden laktation. Tilmed var første laktationsdøtrene 

meget langt fra optimal dyrskueform. Men 

store køer med tilfredsstillende malkeorganer. Lemmerne 

ikke helt tilfredsstillende. 

Elitekøerne 

Det er glædeligt, at der blandt udstillerne af elitekøer på 

Vinterskuet findes udstillere, som ikke ellers gør sig så 

meget på ”De bonede gulve”. 

Der var generelt tale om køer af meget høj kvalitet helt til 

bunden i alle holdene, og dommer Per Key Kristiansen 

var kommet på hårdt arbejde. Garvede udstillere, som ellers 

normalt befinder sig i toppen af holdene måtte nyde 

den tort at blive placeret på fløjen fra den forkerte ende. 

Bedste ældre ko blev en Ked Juror datter fra I/S Aslundgård, 

Bevtoft. En værdig repræsentant for de ældre køer 

med en fantastisk udstråling. Ganske som Ked Juror kan 

gøre det. Generelt var der i de ældre hold utroligt mange 

stærke køer. 

I den yngre afdeling var der næsten total dominans fra besætningen 

på Højager i Hjerting. Ikke mindre end nummer 

ét, to og tre i den yngre afdeling var fra denne besætning 

– suverænt! 

Bedste yngre ko blev igen en Ked Juror datter, og som vi 

kender dem: Helt uden fejl. 

De tre bedste køer i hold B blandt elitekøerne på Vinterskuet 

i Brørup 2002. Fløjko nummer 1168 (S Mason) er fra Knud 

J. Nielsen. Nummer to ko 1374 (HMT Tegl) fra Kurt Juel og 

nummer 3 ko 900 (Lord Lily) fra Carsten Port. 

Foto: Niels Erik Palle. 

Blandt elitekøer bemærkedes flere særdeles gode døtre efter 

stærkt anvendte brugstyre såsom KOL Nixon, HV 

Huxley, VAR Varan og T Eberhard. Claus Petersen 

Afkomsgruppe efter V Curtis på Vinterskuet i Brørup 2002. 


Gruppen efter V Denmark bestod af seks meget unge kø - 

er. Alle køer med en god åben rib og generelt godt kropseksteriør. 

Lemmerne kunne ønskes en smule bedre, især 

SDM Hærvej 


Dette års generalforsamling var noget truet af kong vinters 

vilde rasen, men den snes der havde trodsede sneen, 

fik en saglig og god debat. Der var genvalg til hele besty- 



relsen. Efter generalforsamlingen var der besætningsbesøg 

hos Familien Hermann, Thyregod. En meget velpasset 

besætning med mange gode køer og en enorm ydelse. 

En stor tak til familien Hermann for deres gæstfrihed, 

samt store forarbejde forud for besøget. 

Anerkendelser 

Højstydende besætning: 

Karin & Henrik Jørgensen, Lindet 

79,1 årskøer, 11023 4,25 469 3,23 356 825 kg fedt & protein 

Højstydende ko: 

Christian Rasmussen, Træden 

Ko nr.24713-856, Njy. Hubert, 16072 726 519 1245 kg fedt 

& protein 

Højst kårede ko efter ungtyreinseminering: 

Torben Strandhave, Ulkind 

Ko nr. 22236-2920, kåret: 90-93-87-91 V Dreyer (East Cash 

ó G Slocum) 

Højstydende livsydelsesko 

Jytte & Kaare Graversen, Grættrup 

Ko nr. 24704-567 Kingway E V 

126.516 kg mælk, 4,48% 5.667kg fedt. 

Esther og Holger P.Olesen, Uhre, med barnebarnet Jeppe 

og formand Søren Knudsen hædrer ko nummer 20294-665 

(PS Sheik ¤ Roybrook Tempo) og ko nummer 20294-804 

(B Cleitus ¤ S-W-D Valiant). 

3 ¤ 100.000 kg mælk 

Det er ikke hverdagskost at hædre 100.000 kg køer i bundter, 

men hos Ester & Holger P. Olesen, Uhre, har to 

køer rundet de 100.000 kg mælk inden for det sidste år. Et 

tydeligt bevis på, at et velovervejet avlsarbejde bærer 

frugt. 

Ko nr. 20294-665 Møllegården Bo-Sheik, født i 1988 efter 

P S Sheik og med Roybrook Tempo som morfar. 

Gns. Af 11,2 år 9075 4,08 370 3,40 309 679 

Den anden er ko nr. 20294- 804 Møllegården Juana Cleitus, 

født i 1989 efter B. Cleitus og S-W-D Valiant som 

morfader. 

Hos familien Mathiesen, Ø. Skelråd, har ko nummer 716 

rundet de 100.000 kg mælk. Koen er født i 1986 og efter 

HV Sambo og har Give Stefan som morfar. Her ses hele 

familien Mathiesen sammen med jubilaren. 

Foto: Klaus Elmelund. 

Gns. Af 10,4 år 10.458 3,76 393 3,17 332 725 

Klaus Elmelund 

SDM Sønderjylland 

”Åbent hus” 

Som sædvanlig på en fredag formiddag i februar afholdtes 

”åbent hus”. Denne gang var det Marianne og Allan 

Jørgensen, V. Gasse ved Skærbæk, der havde slået dørene 

op. Efter at Allans far, Villy, havde sagt farvel til køerne i 

1980 startede man op igen for 12 år siden med 60 køer i 

bindestald. Nu godt 100 køer i nybygget løsdriftsstald. Ydelse 

10.000 kg mælk. 4 tyremødre i besætningen. Et godt ek - 

sempel på, hvad sund fornuft og en smule held kan føre 

til på en halv snes år! TAK for de åbne døre! 


afholdtes d. 28. februar. Generalforsamlingen indeholdt 

bl.a. en interessant og intens debat om den fremtidige 

struktur i SDM-avlen, hvis/når vi får Kvægavlsforeningen 

Danmark/Dansk Kvægavl. 

Efter konstituering ser bestyrelsen således ud: 

Gudmund Katborg, Kassø (formand) 

Asmus Petersen, Stepping (næstformand) 

Marcel van den Hengel, Hjemsted 

Kim Jørgensen, Langetved 

Birgit Nørgård, Birkelund (nyvalgt) 

Dyrskue- /grillaften 

afholdes mandag d. 3. juni kl. 19.30 hos I/S Toftlundgård i 

Langetved. Instruktør er afkomsinsp. Rolf B. Andersen, LK. 

Kursus for dyrskuedommere 

afholdes mandag d. 5. august kl. 19.30 hos Tina og Car - 

sten Port, Bjørnkær, Arrild. Facitliste vil være Erik Hansen, 

Hjerting. 

Nr. 1 og 2 har mulighed for at gå videre til den endelige 

finale, som afvikles på dyrskuet i Aulum. 



SDM-Fyn 

Siden sidst er der sket en hel del i Avlsforeningen. 

Avlsaften 2002 

10. januar afholdte Avlsforeningen sin årlige avlsaften. 

Som noget nyt var aftenen gjort ”tvær racelig“, og der 

mødte ca. 70 personer op i Ryslinge Forsamlingshus. 

De fremmødte kunne her høre Gert Aamand Pedersen 

fortælle om levetid – et aktuelt avlsmål, og høre Erik Træ - 

holdt komme med input om kokomfort og en mængde andre 

små tip, der kan gøre hverdagen bedre for både folk 

og fæ. Efter kaffen fortalte de tre racekonsulenter på Fyn 

kort om de aktulelle tyre for deres respektive racer. 

Der var sol over V. Højst den 22. marts, hvor man samledes 

om ko nummer 654 (KOL Apache). Fra venstre tidligere 

nabo og nu medhjælper Poul Hansen, fodermester Gudrun 

Stenger samt Thomas og Rita Lorenzen. 


100.000 kg mælk 

Endnu 2 køer i SDJ har rundet 100.000 kg mælk. Det drej - 

er sig om: 

Ko nr. 654 (KOL Apache) hos Rita og Thomas Lorenzen, 

V. Højst. Alder v. 1. kælvn. 24,4 mdr. og kælvningsinterval 

11,7 mdr. af 14 kælvninger! 

Ko nr. 519 (SDJ Julsø) hos Ulla og Lars Erik Jensen, Øbe - 

ning. Alder v. 1. kælvn. 24,9 mdr. og kælvningsinterval 

12,4 mdr. Gns. af 9,9 år 10.308 kg mælk! 

Niels E. Palle 

Spørgelysten var stor blandt de fremmødte, og det skal 

være et håb, at en sådan aften kan blive en tilbagevendende 

begivenhed i årene fremover. 

Generalforsamling 2002 

Torsdag den 14. februar afholdt avlsforeningen sin årlige 

generalforsamling i Sdr. Højrup Forsamlingshus. Der indledtes 

med et besætningsbesøg hos John Harrekilde, Es - 

kildstrup. Her kunne de godt 40 fremmødte se en ny stald, 

hvor dyrene virkeligt så ud til at trives. Det samme gjorde 

John! 

Der skal lyde en stor tak til John for at ville åbne dørene 

for os. 

Ved den efterfølgende generalforsamling aflagde formand 

Carsten Hedegaard en meget god og fyldig beretning, som 

berørte mange væsentlige spørgsmål om kvæg avl/kvæg - 

brug. Der var genvalg til bestyrelsen, som efterfølgende 

har konstitueret sig, så denne ser således ud: 

Carsten Hedegaard, Måre Formand 

Flemming Pedersen, Håstrup Næstformand 

Henning Rasmussen, Hasmark 

Torben Christensen, Millinge 

Carsten Christensen, Gamby 

Dyrskueaften 

Torsdag, den 16. maj afholder foreningen dyrskueaften 

hos Per Villebro, Sentved. Per driver en rigtig god besætning 

med ca 90 årskøer i dybstrøelse. 

Det Fynske Dyrskue 

Man er allerede langt med forberedelserne til det Fynske 

Dyrskue. Der skal herfra lyde en kraftig opfordring til at 

andre skulle slå et smut forbi dyrskuepladsen i Odense en 

af dagene 30.-31.maj-1.juni. Der kommer med garanti rigtig 

gode SDM-dyr, så folk kan se, hvad der sker af udvikling 

i de fynske stalde. Antallet af dyr er pt endnu uvist, 

men godt 60-70 køer skulle der være basis for. 

Familien Jensen, Øbbening, med ko nummer 519 (SDJ 

Julsø). Fra venstre Lonna, Hanne, Ulla, Mads og Lars Erik 

Jensen. Foto: Niels E. Palle. 

Andre sommerarrangementer 

Foreningens sommerudflugt er pt. i støbeskeen, så medlemmerne 

kan allerede nu reservere den 13. juni. 

Endvidere skal der selvfølgelig også laven en hyggelig 

grillaften engang i juli/august. Mere herom senere. 

Claus Petersen 



Ny SDM-tøjkollektion 

SDM har skiftet leverandør og kan nu tilbyde en komplet kollektion af smart fritidsog 

ud stillingstøj. Skjorter, trøjer og jakker leveres med flot broderet SDM-ko, inkluderet 

i prisen. Den nye SDM-kollektion vil blive vist på SDM´s tøjstand i Hal Q på Landsskuet 

i Herning. 

Varer 

Pris 

1. T-shirt, hvid, forkrympet kraftig 

kvalitet, inkl. SDM-logo tryk . . . . . . . . . . . . . 46,75 kr. 

2. Bosweel-skjorte, hvid, med korte 

el. lange ærmer, inkl. broderi, . . . . . . . . . . . . 175,00 kr. 

fås også i damemodel. 

3. Skjorte, Oxford-vævet, hvid, m. 

korte og lange ærmer, inkl. broderi. . . . . . . . 110,00 kr. 

4. Sweat-shirt, sort, m. rund hals, 

god kvalitet, inkl. SDM-broderi . . . . . . . . . . . 105,00 kr. 

5. Fleece-trøje uden foer, 

inkl. SDM-broderi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175,00 kr. 

6. Luksus fleece-trøje med vindtæt 

foer og refleks, inkl. broderi . . . . . . . . . . . . . 491,00 kr. 

7. Jakke, sort, vind- og vandafvisende, 

m. refleks og aftagelige ærmer, . . . . . . . 486,00 kr. 

inkl. SDM-broderi 

8. Benklæder, hvide, jeans facon, . . . . . . . 140,00 kr. 

fås også i damemodel med elastik i bag 

9. SDM-slips, nyt design, nobelt 

og eksklusivt, marineblå m. diskrete 

SDM-køer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100,00 kr. 

10. SDM-scoreslips med sjove køer, 

farverigt design . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80,00 kr. 

Alle varer (undt. slips) fås fra str. S – XXL 

(bukser 72-116). 

Overstørrelse fra XXXL + 10% (bukser 116-) 

SDM tøjkollekton – skjorte og fleece-jakke. 

SDM tøjkollektion – T-shirt, hvide mønstringsbukser 

og sort vindjakke med refleks og aftagelige ærmer. 

Alle priser er ekskl. moms 

Betaling: 8 dage netto kontant 

Levering: Ab lager Herning 

Bestillingsskema kan rekvireres hos 

KOFA Erhverv eller hos SDM – Dansk Holstein 

på tlf. 87 40 50 00. 

Bestilling af tøj foretages direkte hos: 

KOFA Erhverv · Museumsgade 33 · 7400 Herning 

Tlf. 97 21 15 88 · Fax 97 12 28 45 

Nyt eksklusivt SDM-slips. 



SDM Gaveideer 

SDM-krusene er udsolgt. 

Flot SDM-forklæde 

i praktisk bomulds twill med lomme. 

Pris kr. 75,- + forsendelse. 

SDM kan stadig tilbyde det populære 

SDM-slips i lækker silkekvalitet. 

Normalprisen ligger på over 

kr. 150,-. SDM sælger det for 

kr. 100,- + porto. 

Til pigerne tilbyder vi 

SDM-tørklæde 

(12 ¤ 150 cm) i samme design 

og lækre kvalitet som slipset. 

Pris kr. 85,- + porto. 

Endvidere tilbydes et silketyndt 

Mørkegrønt tørklæde 

i nyt design, hvor racerne SDM, 

RDM og Jersey er påtrykt. 

Størrelse 30 ¤ 135 cm. 

Pris kr. 135,- + porto. 

Bestilling hos SDM – Dansk Holstein på tel. 8740 5000 

ALLE PRISER ER INKLUSIVE MOMS 



SDM Østlige Øer 

Fredag den 19. april hædrede vi 

en 100.000 kg’s ko 

hos Grethe og Hans Enock, Rosningen på Vestlolland. 

En NJY Hubert datter på en ØDA Amor-ko. 15759-540 

har kælvet 10 gange og er på vej mod den 11. kælvning. 

Vi siger herfra tillykke med ”hende”. 

100.000 kg ko nummer 15759-540 (NJY Hubert ¤ ØDA 

Amor) hædres hos Grethe og Hans Enock, Rosningen på 

Vestlolland. Foto: Lone Sode. 

”Eendagstur / årsmødet” 

Der bliver ikke arrangeret nogen ”eendagstur” i år. Vi synes, 

der er nok at tage sig af, nu da SDM Østlige Øer skal 

arrangere SDM-årsmødet den 27. september 2002, hvor vi 

håber rigtig mange lokale medlemmer møder op. 

Dyrskuet 6-9. juni 2002 

Dyrskuet omfatter i år 4 dage. Bedømmelserne vil stadig 

ske på dyrskuets første dag, som er torsdag. Fredag afvikles 

modelko- og besætningsgruppekonkurrencerne. Lørdagen 

er det meningen at malkekvægsudstillerne holder 

”fri”, altså sker der ikke noget officielt. 

Avlsforeningen vil stadig afholde Avores A fælles morgenbord 

lørdag, men kl. 9 er alle velkomne. Her skulle 

der gerne være lidt mere ro over tingene, når der ikke skal 

trækkes med dyrene lige efter. 

Vi håber der bliver tilmeldt rigtig mange dyr, – det kan 

stadig nås, tilmeldingsfristen er den 23. april. Tilmeldingsblanketter 

rekvireres ved henvendelse på kvægkontoret 

i Slagelse, tlf. 58 567400. 

Grillaften onsdag den 3. juli 2002 

Vores grillaften vil i år blive på Asnæs hos Eirik Vinsand, 

”Mineslund”, som drives økologisk. Her er godt 170 

SDM-køer. Eirik Vinsand er ved at starte en opskæringsvirksomhed 

af oksekød, så det bliver spændende at se dette. 

Afsæt allerede nu dagen. Lone Sode Bergmann 

HUSK: 

De tre store 

skuer i Danmark: 

✰Odense 

30. maj - 1. juni 

✰Roskilde 

6.-9. juni 

✰Herning 

27.-29. juni 

Husk også de 

lokale dyrskuer 

(se kalenderen på side 78) 



DC 

SDM 


SDM – 

Dansk Holstein 

Bestyrelse: 

Form. 

Peder V. Laustsen 

Tlf. 75 42 08 04 

Næstform. Erik Hansen 

Tlf. 74 84 11 60 

Henning Fruergaard 

Pedersen 

Tlf. 86 45 15 18 

Kurt Østergaard 

Tlf. 75 58 34 62 

Ole Kristensen 

Tlf. 97 56 03 57 

Kristen O. Dahlgaard 

Tlf. 97 93 65 46 

Anton Hammershøj 

Tlf. 98 54 85 49 

Jan Duchwaider 

Tlf. 47 52 80 50 

Flemming Bak 

97 19 17 38 

Kalender 2002 

25. maj Vestjysk Dyrskue Skjern 

25.-26. maj Landbrugsmessen Gl. Estrup Auning 

30. maj – 1. juni Det Fynske Dyrskue Odense 

1. juni Dyrskuet i Hurup Hurup Thy 

1.-2. juni Lemvig Marked og Dyrskue Lemvig 

5. juni Nibe Dyrskue Nibe 

6.-9. juni Roskilde Dyrskue Roskilde 

8. juni Fællesskue Mors Nordthy Nykøbing 

8. juni Silkeborg Dyrskue Silkeborg 

12.-13. juni Nationalskue, Oldenburg Tyskland 

14.-15. juni Det Sønderjyske Fællessdyrskue Aabenraa 

14.-15. juni Det Østjyske Fællesskue Horsens 

15. juni Dyrskuet i Skive Skive 

15. juni Fjerritslev Dyrskue Fjerritslev 

15. juni Løgstør Dyrskue Løgstør 

21.-22. juni Dyrskuet Varde Varde 

22. juni Aalborg Dyrskue Aalborg 

27.-29. juni Landsskuet, The National Show Herning 

5.-7. juli Dyrskuet på Bornholm Almindingen 

5.-6. juli Hjørring Dyrskue Hjørring 

5.-6. juli NRM, Utrecht Holland 

13. juli Hammel Dyrskue Hammel 

26. juli Dyrskuet i Ribe Ribe 

27. juli Hobro Dyrskue Hobro 

3. august Aalestrup Dyrskue Aalestrup 

10. august Dyrskuet i Aulum Aulum 

11.-13. september Space, Rennes Frankrig 

27. september Årsmøde Sjælland 

4.-6. oktober Kimbrerskuet Aars 

10. december SDM-repræsentantskabsmøde Horsens 

Landskontoret 

for Kvæg 

Kontorets adresse: 

Udkærsvej 15, Skejby 

8200 Århus N 

Tlf. 87 40 50 00 

Fax 87 40 50 10 

E-mail: sdm@lr.dk 

Homepage: www.cattle.dk 

SDM/DRK-medarbejdere 

Landskonsulent Erik Ørnsbjerg Johansen (Privat tlf. 86 87 51 52 - 

Bil 20 45 27 65) 

Assistent Poul Bech Sørensen (Privat tlf. 98 54 22 14) 

Kontorass. Lene Nielsen (halvtid) 

Medarbejdere beskæftiget ved kåring og 

døtregruppebedømmelse 

Afkomsinsp. Per Key Kristiansen (Priv.tlf. 98 62 17 71 - Bil 40 30 02 50) 

Afkomsinsp. Jørgen Knudsen (Priv.tlf. 75 86 77 89 - Bil 40 30 02 51) 

Afkomsinsp. Rolf Bros Andersen (Priv.tlf. 86 45 24 56 - Bil 40 30 02 52) 

Afkomsinsp. Villy Nicolaisen (Priv.tlf. 75 86 34 16 - Bil 21 71 77 18) 

Afkomsinsp. Jacob Edstrand (Priv.tlf. 86 53 14 04 - Bil 21 71 77 24) 


Kvægbrugets / 

SDM’s image 

Af gårdejer Ewald Kristensen 

formand for SDM Nordjylland 

”Kvægbrugets / SDM’s 

image” er et meget vigtigt 

emne. Det er vigtigt at bevare 

kontakten til forbrugerne, 

da de er vores ende - 

lige dommere. Derfor skal 

vi, så ofte vi kan, åbne vore 

døre/stalde for besøgende. 

Lige fra børnehaver, folkeskoler 

til handelsskoler osv. 

Det er også vigtigt, at frem - 

tidens forbrugere får et fortroligt 

forhold til kvægbruget. 

Derfor har vi aldrig sagt 

nej til besøgende. Det har 

været lærerigt for begge 

parter, da vi jo også får en 

god snak/dialog om vores 

produktionsformer lige fra 

jord til bord. Sig derfor aldrig 

nej til besøgende. 

Som producent af fødevarer 

skal vores produktionsformer, 

vores opstaldning, 

behandling af mælken samt 

tankrummets ”udseende” 

være af en sådan standard, 

at vi ikke er i tvivl om, at 

forbrugeren vil drikke mælken 

og spise oksekødet. 

Dette forsøger vi at opfylde 

og derved give et godt 

grundlag for, at vi stadig 

har et godt image i be- 

folkningen. Vi har gode 

odds på hånden, hvis vi 

forstår at formidle budskabet 

videre. 

I de seneste år er nye 

kvæg stalde blevet bygget, 

og alle pynter i landskabet 

på hver sin måde. Disse 

nye stalde giver masser af 

lys og luft til både mennesker 

og dyr. Mange er indrettet 

med kontor, opholdsrum 

til ansatte osv., hvilket 

forhåbentlig også er medvirkende 

til at gøre kvæg - 

bruget mere attraktivt som 

arbejdsplads. Løsdriftsstaldene 

giver gode bevægelsesmuligheder 

for dyrene, 

hurtig og nem fodring samt 

gode arbejdsvilkår. Et minus 

ved løsdriftsstaldene 

er, at man fristes til at holde 

sine køer inde i sommerperioden. 

Hvem vil dog 

und være de dage, hvor 

køer og kvier lukkes på 

græs? – Ikke jeg. Hvad er 

Danmarks natur uden 

kvæg/SDM på de grønne 

marker. Så hvis det overhovedet 

er muligt, så luk 

køerne ud. 

SDM-koen lever længere, 

giver mere mælk og har 

færre sygdomme, hvilket 

også reducerer dyrlægeudgifterne. 

Sundhed og holdbarhed 

vægtes også højt i S-indekset. 

Det er en af grundene 

til, at udlandet har 

fået øje på vore mange gode 

tyre her i Danmark. 

Sommeren står for døren 

og dermed sæson for landets 

dyrskuer. Dette er også 

en glimrende mulighed 

for at vise SDM-koen frem 

for forbrugeren. Et godt 

image er meget værd, så 

lad os derfor tænke positivt 

og håbe på en god 

fremtid for kvægbruget. 


Den troværdige leverandør 

Spørg din lokale 

kvægavlsforening 

Produkt-specialist 

ved Holland Genetics 

Arie Rombouts 

Fra 8. marts er jeg started som produkt-specialist ved Holland 

Genetics Danmark. Med min erfaring i både den Hollandske og Danske 

kvægavl tror jeg at vi fra Holland Genetics kan tilbyde netop det 

avlsmaterial som der er brug for i din moderne mælkeproduktion: 

Beautiful 

Holland Genetics Danmark 

Arie Rombouts 

Tlf. 24 45 77 45 

Fax 86 88 63 76 

Email arombouts@mail.tele.dk 

Arie Rombouts 

• Høj sikkerhed i avlsværdital 

(125-175 døtre pro ungtyr i næsten 

lige så mange besætninger) 

Jubel x Sunny Boy 

Rosetta 170 

Emma 90 (Mts. H.C.J. & C.J.M. Beijer-van Vliet, Beusichem) 

• Ungtyrdøtre 

afprøvet i 

moderne 

staldsystemer 

(mere end 95% 

i løsdriftstalde) 

• En ydelsesindeks 

(Inet) 

som tager rigtig 

højde for 

procenterne 

(vigtigt for din 

totaløkonomi) 

• En praktisk totalindeks 

(DPS) hvori koens 

holdbarhed (DU) spiller 

en central rolle (ved 

stigning af sikkerheden 

er det nemlig den 

virkelige afgang som 

indgår i indekset) 

• En komplet pakke tyre som avler køer det 

mælker godt og holder langt: 

- livsydelsen af de Hollandske køer er stiget 

fra 21000 kg til 25500 kg i de sidste ti 

år, hvor i den samme periode produktive 

livslængde har været stabilt helt op på 

1120 dage! 

- i alt 3027 køer med over 100.000 kg mælk! 

- i alt 259 køer med over 10.000 kg fedt og 

protein! 

Hunter 

Lord Lily x Celsius 

Boukje 7 

Emma 90 (Mts. H.C.J. & C.J.M. Beijer-van Vliet, Beusichem) 

058-02 

Holland Genetics en afdeling af

2-2002 - Dansk Holstein

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?