Nina Halberstadt speciale. Den gale krop. Med forside.pdf

frihedspraksisser subjektiverer vi os selv ved netop at forholde os tilos selv og vores handlinger inden for et bestemt normsæt eller noglebestemte regler. Frihedspraksisser er således den styring, viforetager af os selv, når vi forholder os til vores livsstil, voresuddannelsesvalg eller vores sundhedstilstand. Selv-subjektivering erikke individets mulighed for at handle upåvirket eller uhindret.Frihedspraksisser og derved selv-subjektiveringen foregår altid indenfor nogle normer og værdisæt (Triantafillou 2005: 16-17).Nikolas Rose ser, som nævnt i afsnittet om vidensformer, ensamfundsudvikling, hvor selvet og alle praksisser omkring selvet erblevet den vigtigste værdi. Det er i opbygningen og understøttelsenaf selvet at vi definerer vores ønsker, interesser og livsstil. Ideen omdet frie autonome selv er på denne måde grundlæggende for voresselvopfattelse og derved livsførelse i dag. Det som Rose betegner’the regime of the self’ er ikke en universalitet, men snarere enfælles normativitet. Det vil sige, at der kan ses fællestræk i deidealer, som mennesker i den vestlige verden i dag lever efter.Idealer der former vores selvopfattelse og adfærd modselvrealisering i hverdagen (Rose 1998: 1-3). Denne fokusering pådet frie autonome selv har skabt muligheden for at styre individernegennem deres frihed. I selvrealiseringens tidsalder er individet ”…notmerely ’free to choose’, but obligated to be free.” (Rose 1998: 17).Ved at forme rammerne og målene for individets selv-subjektivering,kan individet ledes til at lede sig selv. For at agere som et fritautonomt individ må du lære teknikkerne til selvledelse indenforvisse præmisser (Rose 1998: 17). I denne udvikling ser jeg somtidligere nævnt en ny udvikling i retning af en større fokusering påde fysiske dimensioner af individet. Det er ikke udelukkende selvet,der skal bearbejdes i selvrealiseringens navn men også individetsfysiske sundhed.I min forståelse af subjektet følger jeg således Foucault og Rose. Dearbejder ikke ud fra det enkelte individ, men forstår i stedetindividet gennem objektiveringer, subjektiveringer og selvsubjektiveringer.De har altså blik for subjektet som en generelkategori, og for hvordan ”Det erkendelige menneske…” produceressom et subjekt med bestemte former for individualitet, bevidsthed,opførsel mv. (Foucault 2002: 326). Mit mål med at bygge minteoretiske præmis på blandt andre Foucault er med andre ord, atkunne beskæftige mig med, hvordan vi i vores samfund blivermennesker. Hvordan bliver sindslidende patienter til mennesker ellermedborgere i samfundet?Ud fra den tankegang jeg har redegjort for i dette afsnit, ersubjektet ikke det eneste privilegerede punkt til forståelse af etfænomen så som sindslidelser, men derimod ligeledes det system32