Nina Halberstadt speciale. Den gale krop. Med forside.pdf

livsstil, indsats i behandlingen, vægt eller kondital som en måde atpåvirke vedkommende til en større selvledelse.Et tydeligt eksempel på opfordringen til denne selvreflektion er enudtalelse fra en medarbejde på en af de afdelinger, hvorSundhedsstyrelsens projekt 'Fysisk aktivitet i psykiatrien' er blevetimplementeret: ”Ligeledes skal det nævnes, at en afinterviewpersonerne forklarer, at man altid spørger til bl.a.patientens vurdering af egen kondition i forbindelse medindskrivningen...” (Bilag C2: 22). Det er således ikke kun interessantat måle patientens kondital i forbindelse med indlæggelsen, men iden grad også interessant for behandlingen at bede patienten selvreflektere over sin kondition. I beskrivelsen af, hvordan og hvorforman i Sundhedsstyrrelsens projekt skal foretage patientinterview ompatientens fysiske aktivitet i forbindelse med indlæggelse ogudskrivning står der: "Interviewet laves også for ... at øgepatientens bevidsthed om egne motionspræferencer og evner..."(Bilag C5: 9). Det kan herved forstås, at det er essentielt forpatienten at have bevidsthed om og reflektere over sine egnefysiske evner og præferencer. Under patientinterviewet bliverpatienten bedt om at reflektere over målene for sin fysiske aktivitetunder indlæggelsen, hvor realistiske målene er og over hvordanvedkommende på dårlige dage kan holde fast i at opfylde planen(Bilag C5: 10-11).Den samme tendens ses i både hverdagslivsbeskrivelsen ogkropsgrupperne hos OPUS. I hverdagslivsbeskrivelsen skal densindslidende reflektere over sin hverdag, dens indhold, struktur ogindhold af fysisk aktivitet (Bilag B4). I kropsgrupperne skaldeltagerne reflektere over deres mål med at deltage i gruppen,under hver session skal de i begyndelsen og slutningen reflektereover deres sindstilstand og som hjemmeopgave skal de reflektereover, hvordan forskellige kropslige udfoldelser påvirker dem (BilagB1).Selvreflekteringen som teknik påvirker den enkelte til at forholde sigtil bestemte sider af sig selv og sit liv. I de ovenstående tilfælde erdet ofte fysiske aspekter af sig selv eller sit liv den sindslidende skalreflektere over. Med selvreflektionen styres individets fokus tilbestemte dele af livet og sætter disse i fokus. Når OPUS ihverdagslivsbeskrivelsen spørger til, hvad den sindslidende spiser tilhverdag, er det for at få den sindslidendes til at tænke over sinekostvaner (Bilag B4). På denne måde påvirkes den sindslidende frabehandlingstilbuddets side til at sætte fokus på sine kost ogmotionsvaner i hverdagen i stedet for eksempelvis sine miljø- ellermodevaner.64