155 mio. i skuffen - FORSKERforum

Medlemsblad for DM’s universitets-ansatte(ULA) , DM’s forskningsinstitutions ansatte,DJØF’s undervisnings- og forskningsansatte(under Overenskomstforeningen),samt JAs, DFs og DDDs undervisnings- ogforskningsansatte.LederBladets leder udtrykker fælles holdninger.Øvrige artikler i bladet er ikke nødvendigvisi overensstemmelse med afdelingernessynspunkter.Eftertryk er tilladt med tydelig kildeangivelse.Redaktion:Lektor Leif Søndergaard, DM ILektor Mogens Ove Madsen, DJØFSeniorforsker Niels Erik Poulsen,DM1-sektorforskningLektor Lars Kamp Nielsen,Pharma Danmark(ansvarshav. for dette nummer)Seniorrådgiver Kirsten Pilegaard,Dyrlægeforeningenxxx, JAJournalist Lasse Højsgaard (lah@dm.dk)Red. leder Jørgen Øllgaard (Joe@dm.dk)Af Lars Kamp Nielsen, Pharma Danmark og Kirsten Pilegaard, DDDMatthæus ogglobaliseringsmilliarderneRedaktionens adresse:forskerforumNimbusparken 162000 FrederiksbergTelefon: 38 15 66 33Fax: 38 15 66 32forskerforumudkommer 9 gange om året.Bladet udkommer den første ugei hver måned.Næste deadline:21. november 2008Se de seneste nyheder påwww.forskerforum.dkØvrige adresser:DMNimbusparken 162000 FrederiksbergTlf. 38 15 66 00DJØFGothersgade 133PB 21261015 Kbh. KTlf. 33 95 97 00PharmaDanmarkRygaards Allé 12900 HellerupTlf. 39 46 36 00JA – JordbrugsakademikerneEmdrupvej 28A2100 København ØTlf. 38 71 08 88DyrlægeforeningenEmdrupvej 28A2100 København ØTlf. 38 71 08 88Oplag: 7.500Grafisk Produktion:Poul Rømer DesignTlf. 44 53 05 51Tryk:DatagrafNORDISK MILJØMÆRKNING541Tryksag166”For enhver, som har, til ham skal der gives, og hanskal have overflod, men den, der ikke har, fra hamskal selv det tages, som han har” (Matth. 25, 29).Selv om Statsministeren har udtalt, at religion fylderfor meget i det offentlige rum, kan mekanismentilsyneladende godt bruges,når der skal fordelesforskningsmidler.Regeringen chokeredeuniversiteternes topledelsermidt i oktober medsit udspil til, hvordan Globaliseringsmilliarderskalfordeles: Kun 10-20 procenttil universiteternesfrie basisforskning og restentil politisk styredesatsninger.Hvor universiteterne regnede med, at mindst 50pct. skulle ind ad fordøren til basisforskning, så vilAnders Fogh og Lars Løkke kun slippe 10-15 pct. Ipenge regnede universiteterne med mindst 500 mio.i 2009, men nu har de kun udsigt til 100. (Og i 2010regnede universiteterne med mindst 1000 mio. menhar nu kun udsigt til 350 mio).Med chokudspillet er det seneste års forhandlingerom fordelingsprincipper (via fx ”autoritetslister”,se tema s. 10-15) gjort illusorisk, fordi derkun er småpenge at fordele. Så slagsmålet mellem degamle universiteter og de nye om fordelingsmekanikkenblev for en stund sat i stå, fordi der simpelthenikke var penge at skændes om.Men Regeringen kommer forhåbentlig ikkeigennem med sit udspil – i de intense forhandlingeri Folketinget som foregår lige nu.Jesper Langballe har belært regeringen om, at lignelsenom de betroede talenter ikke skal tages forpålydende. Både opposition og Dansk Folkeparti erimod fordelingen og Socialdemokraterne har sammenmed AC krævet 60 % basismidler og de radikalehar krævet 70 %.For enhver, som har, tilham skal der gives, oghan skal have overflod,men den, der ikke har,fra ham skal selv dettages, som han har”(Matth. 25, 29)Formanden for Rektorkollegiet Jens Oddershedekalder udspillet for ”en ond drøm”, men helt overraskendekan det nu ikke være. Med accepten af udviklingskontrakter,der klart udtrykker vilje til øgetkonkurrenceudsættelse af basismidler, ligger rektorernesom de har redt.Ser man på de kontrakter,som dekanerne ”frivilligt”har lavet og den mådeman er i gang med at opfindede mest besynderligemåder at opgøre forskningskvalitetpå, så bliverman virkelig forskrækket.Baggrunden er selvfølgeligUniversitetslovenfra 2003,som i høj grad tillader ministeriel detailstyring ogdiktat af udviklingskontrakterne. Derfor skal Universitetslovenikke blot justeres. Den skal grundlæggendeændres, så universiteterne får friheden tilbageog så de ansatte og studerende får deres indflydelsetilbage. Den fornemme placering med KøbenhavnsUniversitet og Århus Universitet blandt verdens top-100 er jo ikke skabt af den nye universitetslov – noknærmere på trods.Men en revision er ikke løsningen på alle universiteternesproblemer. Krigen mellem de store og småuniversiteter om forskningsmidlernes fordeling i forholdtil undervisnings – og forskningskvalitet harsplittet Rektorkollegiet. Denne konflikt kan universiteterneikke selv løse. Her kræves politisk styring,for selvfølgelig skal vi have både god undervisning oggod forskning på alle universiteterne. Underskriftindsamlingenblandt de universitetsansatte har rundetnæsten 6500 underskrifter med krav om en universitetslov,der sikrer adgang uanset økonomisk formåen,sikrer medindflydelse og akademisk frihed, sikrerforskningsfrihed, sikrer ressourcer og sikrer denforskningsbaserede undervisning.Mere langballificering, tak!Foto: Søren Hartvig(hvor ikke andre er anført)2 FORskerforum Nr. 219 november 2008

Anslag mod akademiskfælles-overenskomstIngeniørerne kræver at få deres egen overenskomst og egen forhandlingsret – udenomAC. Men ACs formand mener ikke, at arbejdsgiverne hopper på den modelat offentligt ansatte ingeniører kan gøre kravpå højere løn end de AC-overenskomster,som er indgået”, forklarer Lars Bytoft.IDAs krav om egen overenskomst kanvære en bombe under AC, fordi særvilkårfor ingeniører vil slå den akademiske fællesoverenskomstfor humanister, scient’er m.fl. istykker. Og resultatet kan være, at også andregrupper – fx læger og DJØF’ere – vil kræve atfå deres egen overenskomst, hvorved der erlagt op til stor lønrivalisering mellem forskelligeoffentligt ansatte akademikere.IDA-formand Lars BytoftIngeniørforeningen IDA kan have lagt enbombe under den fælles AC-overenskomstfor alle akademiske statsansatte. IDA harnemlig meldt sig ud af AC og nu markererIDAs formand for første gang åbent, at IDAarbejder for at få sin egen ingeniør-overenskomstog at man også ønsker overtage denforhandlingsret, som AC har i dag:”I dag har AC forhandlingsretten, også påingeniørområdet, ja. Men lad os nu se, omdet også er sådan fremover”, siger IDA-formandLars Bytoft. ”IDA har allerede været iuformel kontakt med dem, som er med til atindrette forhandlingssystemet for stat, kommunerog regioner. Og jeg har da en forventningom, at vi i 2011 får mulighed for at fåvores selvstændige ingeniør-overenskomst,ved at ingeniør-området løftes ud af ACsystemet”Har IDA en skuffeaftale med Lars LykkeRasmussen og Finansministeriet om en særligIDA-overenskomst, hvorved den nuværendeAC-fælles-overenskomsten slås i stykker?”Som sagt: Vi har været i uformel kontaktmed forhandlerne på områderne for stat,kommuner og regioner”.Fællesoverenskomst løntrykkerIDA-formanden forklarer udmeldelsen medACs manglende evne til at forhandle resultaterpå ingeniør-området:”Ingeniører har stemt nej til to af de sidstetre overenskomster, så IDAs ønske er, atingeniører får deres egen overenskomst pådet offentlige område. AC-overenskomstenhar altså været ’løntrykkende’ for ingeniører.Vi mener, at ingeniører står så stærkt på arbejdsmarkedetog endnu stærkere i fremtiden,hvor der vil blive mangel på ingeniører,IDA: Branche-organisationeller fagforening?Nogle hævder, at IDA nu lægger sig om til atvære en service- eller branche-organisationfor ingeniører, fordi hovedparten af medlemmerneer privatansatte, og at fagforeningsaspektetskal nedtones?”Jeg vil hellere sige, at der er andre, som opførersig som fagforeninger i gammeldagsforstand, hvor det at lave kollektive overenskomsterer den eneste måde at lave aftalerpå, af hensyn til lavtlønsgrupper m.m. Vi ermere åbne overfor individuelle aftaler, hvor vigår efter at sikre medlemmerne så høj en løn,som det nu er muligt. Men det betyder ikke,at vi opgiver at være interesseorganisation,og det har vi da også fortalt bl.a. repræsentanternefor delegert-forsamlingerne”, svarerIDA-formanden.AC-formand Sine Sunesen:ACs formand er dog slet ikke bekymret overingeniør-formandens udmelding:”IDA-ingeniørerne har allerede deresegen overenskomst; det er bare AC som forhandlerden! IDA skal også få lov at fremsættederes egne overenskomstønsker og fådem præsenteret til sidst i overenskomstforhandlingerne,når fællesoverenskomsten erpå plads. Men reelt har de ingen indflydelsepå forløbet, og de vil bare få en kopi af det,som er forhandlet for det offentlige akademikerområde.Med udmeldelsen får de altsåikke flere muligheder ved at køre solo, tværtimod”,siger Sine Sunesen, som var fagforenings-sidenschefforhandler ved de sidsteoverenskomstforhandlinger.Men vil arbejdsgiverne ikke have en fordelved at kunne spille forskellige akademiker-grupperud mod hinanden ved at giveingeniørerne en særstilling?”Den tankegang og del og hersk holderslet ikke i praksis. Jeg tror slet ikke Finansministerenville overveje at imødekomme IDAsAC-formand Sine Sunesenønske. Der er ingen arbejdsgivere, som vilbelønne grupper, som går solo. Spredte forhandlingerog mange overenskomster vil kunvære et irritationsmoment. Arbejdsgivernearbejder tværtimod for at samle forhandlingerne”,siger hun og slutter:”Lars Bytoft stiller bedre forhandlings-udsigteri sigte for at berolige en gruppe offentligtansatte, der med rette er bekymrede for,hvordan de nu skal få deres interesser varetaget,når IDA går solo udenfor AC. Det er etforsøg på at kvæle intern kritik. -medlemmerder med rette er bekymrede”.Intern kritik i IDAInternt i IDA har offentligt ansatte IDAgrupperfor nylig kritiseret IDAs topledelsefor udmeldelsen af AC, fordi man hermedhar sat sig udenfor indflydelse i AC, som skalforhandle overenskomten for 2011. En delegeret-udtalelsefra forsamlinger, som repræsenterer18.500 IDA-medlemmer kalder det”helt utilfredsstillende”, at der ikke er udarbejdeten gennemtænkt plan for, hvordan deoffentligt ansatte IDA’er skal få deres interesservaretaget udenfor AC?Hertil svarer IDA-formanden: ”Der liggeren gennemtænkt plan, som er kommunikeretud, og heri indgår, at der skal gennemføresstrategiske forhandlinger om, hvordan mansamarbejder 2008-11 med organisationerneunder AC-strukturen”, forklarer Bytoft.”Og de beløb som spares i kontingent tilAC – 7 mio. kr. – skal reinvesteres i IDAsystemet,så vi får en styrkelse af de lokaletillidsfolk og en styrket central forhandlingskompetenceinden for IDA samt bedre lobbyvirksomhedm.m.”jøforskerforum Nr. 219 november 2008 3

Sander: DMU kanikke sige nejAU: Men forskere kan sige nej til at udføre myndighedsopgaver”Danmarks Miljøundersøgelser er ikke ensektorforskningsinstitution, men en delaf Aarhus Universitet”. På trods heraf såskal universitet ”frivilligt” indgå en aftale omforskningsbaseret myndighedsbetjening medFødevareministeriet og Miljøministeriet. Ognår DMU har indgået en sådan aftale, så erDMU selvfølgelig forpligtet til at leve op tildenne aftale. DMU kan altså ikke sige nej tiludføre ønsket myndighedsbetjening.Henrik SandbechDet fortæller videnskabsministeren i etsvar til Folketingets Videnskabsudvalg (svar208-214 – september). Helge Sander modsigersåledes DMU-direktør Henrik Sandbech,som i FORSKERforum 218 hævdede, atDMU kan sige nej, og at DMU faktisk i nogletilfælde har sagt nej inden for de sidste par år.Sandbech ville dog ikke oplyse, hvadDMU har sagt nej til at udføre.Hvis der bliver politiseret: Gå til din chefVidenskabsministeren blev også bedt om atforholde sig til, om der er tale om ”uafhængigforskningsbaseret myndighedsbetjening”, nårudkast til myndighedsrapport bliver sendttil kommentering hos opdragsgiveren føroffentliggørelse.Ministeren svarer, at DMU formelt harforskningsfrihed og skal sikre, at der ”altidudøves en uafhængig, selvstændig og perspektivrigforskning”. Men ministeren tilføjerså, at der kan være saglige grunde til ”at gennemse”en rapport før offentliggørelse. Derer altså ikke noget, der forhindrer ”en dialog”mellem det pågældende ministerium oguniversitetet.Men ministeriet kan ikke kræve adgang tilat rette i en rapport eller kræve indflydelse påresultatet eller konklusioner: Et fagministeriumkan heller ikke stille krav om eller på forhåndforpligte DMU til at levere et bestemtresultat, konstaterer ministeren.Men hvad skal forskerne så gøre, hvis detalligevel skulle ske, at embedsmænd kræverændring af ikke-faglig, men politisk karakter?Ministeren svarer, at kontrakter bør indeholdeklare retningslinier for forpligtelser ogrettigheder i tilfælde af misligholdelse. Menhvis en forsker oplever, at der politiseres,”bør vedkommende kontakt sin overordnede,så danne kan foretage det fornødne i sagen”.AU: En forsker kan sige nej til en opgaveProrektor for videnspredning Søren ElkjærFrandsen understreger, at sektorforskerne pålinje med universitetsforskerne har pligt til atstå fast på deres faglighed, men de kan ogsåunder særlige omstændigheder sige nej til atudføre en opgave:”En forsker i sektorforskningen og i øvrigtogså på universitetet har metode- og teori-frihed,men kan jo pålægges bestemteopgaver af lederen. Og på AU er det sådan, aten forker i konkrete tilfælde kan sige nej tilat udføre en opgave, hvis han ikke kan se sigselv i kommissoriet eller hvis han ikke mener,at opgaven kan løses inden for den givne(tids-ramme). Til at udføre konkrete myndighedsopgaverer det så ledelsens opgaveat strikke en ramme og et team sammen.Og DMUs ledelse har åbenbart vurderet i detkonkrete tilfælde med braklægnings-notatet,at man godt kunne sige ja til opgaven”.Aarhus Universitet er netop nu i gangmed en undersøgelse af forretningsgange og’kvalitetssikringen af myndighedsrådgivningen’ved DMU, men det afvises, at undersøgelsener fremprovokeret af miljøjournalistKjeld Hansens kritik. Evalueringen forventesfærdig omkring årsskiftet.jøGALATHEA-3Stor præsentation af”De foreløbige resultater tyder på, at Galathea-3ekspeditionen har været anstrengelserneværd og mere til. Danmark har fåeten stærkere profil i havforskningen. Og derer opstået samarbejdsrelationer mellem for-Kigger Kronprinsen mon langt efter en evaluering af Galathea-projektet4 FORskerforum Nr. 219 november 2008

Først taxameterstigningi 2010Regeringen:Rumforskning- skal have 75 mio. mens universiteterne tilsammen må nøjes med100 i 2009, lød forslaget til fordeling af GlobaliseringsmilliarderAt Helge Sander har en forkærlighed for skibe,er en nærliggende tanke efter Galthea3–ekspeditionen. Nu kunne noget tyde på, athan også kan lide raketter.Regeringen ser nemlig ud til at mene, atdansk rumforskning er næsten lige så vigtigsom den samlede frie forskning, der foregårpå alle de danske universiteter. Det fremgik afRegeringens forslag til fordeling af nye Globaliseringsmilliarder.Mens den strategiskerumforskning her tildeles 75 mio. kr. så måtteuniversiteterne nøjes med blot 100 mio. tilden frie basisforskning i 2009. (Og året efterskal rumforskning have 75 mio. kr. og universiteterne350 mio. kr.).Universiteterne fik resterneefter fordeling til strategierMen Regeringen har også sat penge af til andrestrategiske satsninger. Det er forskelligepuljer, som universiteter og andre kan søge,fx 70 mio. til ”internationalisering”. Men isærde store bevillinger i 2009-10 på hhv. 190mio. og 455 mio. til energiforskning falder iøjnene. Dels fordi Regeringen siden sin tiltrædelsei 2001 har skåret kraftigt på dettefelt (efter Svend Auken). Og dels fordi der eret påfaldende sammenfald med, at Regeringeni december 2010 skal være vært for denstore klimakonference.Det ligner, at Regeringen i sit forslag tilfordeling har regnet baglæns, siger den radikaleMarianne Jelved:”Regeringen har sat navne og tal på denstrategiske forskning, som man gerne vilhave, inklusive rumforskningen og energiforskningen.Jeg siger ikke, at det kan væreufornuftige områder at satse på, men der argumenteresikke og det er uklart, hvad bevillingernekan bruges på. Men jeg kankonstatere, at Regeringen har lavet aftalerude i verden med millionudgifter på. Ognår Regeringen så har lagt alle deres strategiskeønsker på, så må universiteterne nøjesmed resten, hhv. 100 mio. og 350 mio. i 2009-10. Det er jo en mærkelig måde at lave forskningspolitikpå”.Udfaldet af forhandlingerne om Globaliseringsmilliardernesfordeling var ikke kendtved redaktionens slutning.Spin-off til erhvervslivetGlobaliseringsrådet anbefalede for nogle år siden,at offentlige forskningsbevillinger skalgives, hvor de kan give direkte eller indirekteafkast i erhvervslivet. Rumforskningen serud til at leve op til det krav: Lige før fordelings-forhandlingernekom der nemlig en rapportom dansk rumforskning er udarbejdet afkonsulentfirmaet Rambøll på bestilling fra Videnskabsministeriet,som bad om en analyseaf rumforskningens industrielle elementer ogdens økonomiske betydning. Rapporten konkludereren spin-off på 4,5 på dansk deltagelsei det europæiske rumagentur ESA. Det vil sige,at for hver krone danske virksomheder får viakontrakter med agenturet, så skabes der enomsætning på 4,5 kr. i dansk erhvervsliv. Udfra den tankegang, vil Regeringens 75 globaliserings-millionerskabe en omsætning på 337mio. kroner hos danske firmaer.Rapporten fortæller ikke, hvad rumforskningkan bruges til i samfundslivet. MenVidenskabsministeren fortæller i sin pressemeddelelse,at rumforskning ikke bare er raketter,men omfatter noget så forskelligt sommedicinsk forskning i vægtløshed, solsystemfysik,astronomi, vejr- og klimaforskningsamt udforskning af Mars. (se www.fi.dk)jøNu er det ikke bare humaniora og samfundsvidenskab,som ønsker nye taxameter-takster– også erhvervslivet gør det. Det er nogle af regeringenstraditionelt tættest allierede, der iugerne op til afslutningen af finanslovsforhandlingernehar kastet sig ud i kampen for at hæveuddannelses-taxametrene. Og opråbet fra organisationersom DI, Finansrådet og Dansk Erhvervhar givet regeringspartierne noget attænke over.”Umiddelbart ser det ud som om, det lavestetaxameter burde hæves lidt, og jeg har bedtvidenskabsministeren se nærmere på, om deter noget, vi kan gøre”, siger Charlotte Dyremose,forskningsordfører for Konservative.Men bliver der afsat penge til formålet ifinanslov-2009?”Det ville være dejligt, hvis det kunne nås”.Men sådan bliver det næppe. Ifølge alle meldingerer forhandlingerne så fokuserede påfordelingen af globaliseringspuljens forskningsmidler,at taxameter-størrelserne får lov at liggeover til næste års finanslovsforhandlinger.Den fælles tilkendegivelse vil sandsynligvis bliveudmøntet i en udredning, der skal analyserebehovet for højere taxameter-tilskud.Venstres forskningsordfører MalouAamund: ”Min holdning er, at humaniora ogsamfundsvidenskaberne ligger lovlig lavt, så jeger lydhør og vil gerne kigge på det. Sagen er, atuddannelse pt. ikke er på dagsordenen. Menjeg forstå, at man gerne vil have nogle udmeldinger,og derfor vil jeg også arbejde for en fællestilkendegivelse af, at vi vil gøre noget veddet her næste år”.Radikales forskningsordfører MarianneJelved: ”Jeg så gerne, at det allerede indgiki 2009-fordelingen, hvis pengene kan findes.Men som minimum er det foreslået, at der laveset nærmere udredningsarbejde, som kandanne baggrund for en takst-regulering i 2010”,siger hun.I AC hilses den udmelding hilst med en vistilfredshed. En forhøjelse i 2009 var selvfølgeligdet mest ønskelige, men politisk-økonomiskchef Niels Lykke Jensen har hele tiden set ensådan analyse, som det mest realistiske resultat:”Vi presser hårdt på for en kuglegravning,og med den har jeg en vis optimisme om, atdet kan lade sig gøre næste år. Nu bliver Sandernødt til at se på tallene – den her dagsordenforsvinder ikke,” siger Niels Lykke.Finanslovsforhandlinger forventes afsluttetomkring den 7.-9. november.8 FORskeRforum Nr. 219 november 2008

Taxameter-forhøjelse: 8.000 kr.Humanioras og samfundsvidenskabs taxametre bør hæves fra 42.000kr. til 50.000 – og selv erhvervslivet står bag kravetUndervisere og studerende har længe væretutilfredse med undervisningsmidlerne på dehumanistiske og samfundsvidenskabelige fakulteter.Også den politiske venstrefløj og fagligeorganisationer har med jævne mellemrumladet deres utilfredshed med de pressede taxameter-tilskudkomme til udtryk.Men nu kommer kritikken ydermere fraen helt anden fløj – ovenikøbet fra kerneni regeringens politiske bagland, nemlig repræsentanterfor arbejdsgivere og erhvervsliv,der i meget direkte og konkrete vendingeropfordrer regeringen til at hæve undervisnings-taxameteretpå humanistiske og samfundsvidenskabeligeuddannelser markant:“For 2009 bør forhøjelsen ikke være under8000 kroner”.Sådan lød det i et indlæg i Informationden tredje oktober, og bag stod så prominentenavne som, formand for Dansk ErhvervJens Klarskov, direktør i Finansrådet JørgenA. Howitz og Lars Nørby Johansen, tidligerekoncernchef i Falck, der stillede kravet om entaxameter-stigning på hele tyve procent. Medunderskrivervar også Jan Helmer, formandfor DJØF Privat.Ifølge Rektorkollegiet er undervisningstaxameteretsiden 1997 blevet gradvist udhulet,så den set i forhold til prisudviklingen harmistet, hvad der svarer til cirka 10 procent ikøbekraft.”Selve tallet på 8.000 har vi fra den beregning,DJØF har lavet. For os har det væretvigtigt at signalere, at der skal noget til for atopnå en mindre skævvridning,” forklarer JensKlarskov.Videnservice-erhverveneBudskabet til regeringen og Folketingets partiervar klart: udsultningen af de bløde fagmå stoppe og balancen i forhold til naturvidenskabernemå genopbygges. For humanioraog samfundsvidenskab leverer arbejdskrafttil fremtidens vigtigste erhvervsområde– serviceerhvervene.”Vi er talerør for videnservice-erhvervene,der rekrutterer en masse akademikere. Mendet vi hører fra vores medlemsvirksomhederer, at danske kandidater til tider har mangler,når man drager paralleller med kandidater rekruttereti udlandet. Vi hører også kandidater,der selv siger, at der var for meget selvstudium,og at de ikke fik nok ud af uddannelsen,”forklarer Jens Klarskov om baggrunden for atDansk Erhverv har engageret sig i sagen.Han påpeger at videnservice er det erhverv,der i øjeblikket genererer den størstværditilvækst per medarbejder i forhold tilandre brancher, og at branchens betydningog behov derfor skal tages alvorligt. Eksemplerpå videnservice-erhverv er IT, kommunikationog rådgivning.I indlægget skriver de fire forfattere, atforskningsbaseret undervisning er et krav,hvis servicevirksomhederne skal opretholdekonkurrenceevnen.DJØF: 21-23 studerende pr. lærerBeregninger foretaget af DJØF viser, at ratenmellem studenter og fastansat videnskabeligtpersonale er hhv. 21/1 på humaniora og 23/1 påsamfundsvidenskab. På nat og sundhed er detilsvarende tal 4/1 og 6/1. De tal er i dagspressenblevet krydret med eksempler på studerende,der fortæller om studier med 0-2 timersugentlig undervisning ved en fastansat lærer.Folk oplever, at undervisningstimetaler blevet langt, langtringere over tid – og det er altså endirekte konsekvens af et taktfastfald i taxamater-tilskuddetHenrik PrebensenTaxameter-forhøjelsen på 8.000 kronerskal være første skridt til en mere ligelig undervisningskvalitet,og det vil i første omgangbringe det laveste taxameter op på at udgørecirka halvdelen af de 96.000, der gives til studerendepå det ’våde’ fag.Ifølge DJØFs beregninger vil en taxameter-stigningpå 8.000 kroner for HUM ogSAMF medføre en merudgift på 370 millionerkroner. Og det er et tal, der kan få magenen politiker, til at ryste på hånden.”Der er tale om mange studerende, så politikernemister hurtigt modet, når de først begynderat regne på prisen. Vi mener, pengenemå kunne findes i globaliseringspuljen, ogkan det ikke lade sig gøre at finde det hele, såmå man indfase pengene, så stigningen bliverrealiseret i løbet af 3-4 år,” siger Jens Klarskov.FinansieringsproblemHan er godt klar over, at hvis de 370 mio.ekstra tages fra globaliseringspuljen så fragårde forskningen:”Vores førstepriorietet er at få genoprettetforskningsbaseringen af uddannelsen,” sigerhan.Også Dansk Industri har været i offentlighedenmed beklagelser over tilskuddet ogundervisnings-niveauet på humaniora ogsamfundsvidenskab. I et indlæg i BerlingskeTidende 10. oktober opfordrer DI’s forskningschefCharlotte Rønhoff sammen medAC-formand Sine Sunesen til “en vurderingaf taxametersatserne med henblik på et løftaf de laveste taxametre til næste år”.De henviser til en undersøgelser, foretagetaf DI, der viser at studerende på de to områderi gennemsnit modtager mellem fire ogseks timers undervisning om ugen, og at derdermed er praktisk talt tale om selvstudium.KU-fællestillidsmand: Kun råd til2 ugentlige lærerarbejdstimerPå Humanistisk Fakultet i København harfællestillidsmand – og bestyrelsesmedlem -Henrik Prebensen regnet på, hvor megetundervisning og vejledning de studerende reeltset har råd til med det nuværende taxameter-niveau.Her kommer han frem til, atnår rektorat og dekanat har taget deres delaf pengene til dækning af driftsudgifter, såstår den studerende tilbage med omkring15.000 kroner. Med en timeløn på 305 kronergivet det cirka 25 lærerarbejdstimer persemester – altså i underkanten af 2 ugentligelærerarbejdstimer til at dække al undervisning,lærerforberedelse, vejledning ogopgavebedømmelse.Det regnestykke vil han orientere ledelsenpå Københavns Universitet om i forbindelsemed de snarlige drøftelser af budgettetfor 2009.”Vi er jo nødt til at reagere, når der bliverskrevet, at de studerende får al for lidt undervisning.Dette er vilkårene, at folk oplever, atundervisningstimetal er blevet langt, langtringere over tid – og det er altså en direktekonsekvens af et taktfast fald i taxamater-tilskuddet,”siger han.For lærerne er konsekvensen af tidspresset,at underviserne vil se langt mere rigidt påtidsforbruget i forhold til de studerende.Men han har også et spare-trick tilledelsen.”Man kan erstatte de fastansatte læreremed deltidsansatte. De er langt billigere, forde skal hverken have pension eller noget,” lyderdet sarkastisk fra Henrik Prebensen.lahFORskeRforum Nr. 219 november 2008 9

Lavt optag giver minus pNæste år vil universiteterne kunne hæve 155 millioner kroner mindre i statskassen, men dPilen endte på 9,7 procent. Så meget lavereblev tilgangen af nye studerende til universiteternei 2008 sammenlignet med sidste år.BUDGETMINUS 2009Da de første udmeldinger om årets studenteroptagi august kom ud fra Den KoordineredeTilmelding, begyndte kaffekopperneat ryste på universiteterne. Meldingen gik påmange ubesatte uddannelsespladser og omkring12 procent færre studerende. Herefterblev der manet til besindelse – nu skulle omfordelingenbegynde i form af runde 2-optag,universiteterne kunne bruge deres dispensationsmuligheder– hævdede videnskabsministerHelge Sander – og så videre.Men nu regnskabets time kommet, hvorde faldne tælles, og universiteterne kan se på,hvor mange studerende der reelt mødte oppå uddannelsen, og hvor mange STÅ-tilskud,de kan se frem til i deres budgetter.En prognose, lavet på baggrund af universiteternesegne forventninger til STÅ-produktionen,viser en budgetteret nedgang påpå stå-indtægter på 155 millioner kroner tiludløsning i 2010. For en stor dels vedkommendeskyldes dette det lave optag af studerendei 2008.I alt 19.121 blev i 2008 indskrevet på universiteterne.I forhold til sidste år var det etfald på 2064 – altså knap 10 procent færre.Knap så galt, som frygtet – bortset altså frade steder, hvor det gik endnu værre.SDU-minus på 29 mio.På SDU viste det endelige optag sig at bliveendnu lavere, end det ellers ganske dystre billede,der tegnede i sensommeren: 2098 nyestuderende blev det til, og det var et fald på788 eller hele 27,3 procent i forhold til sidsteårs optag. Og nu kommer regningen.I SDUs egne beregninger betyder det laveoptag 29 millioner kroner, der forsvinder udaf næste års budget.Men det er i første omgang ikke noget,der får SDU til at ændre på synderligtpå 2009-budgettet. Minus’et på 29 millionerbliver dækket ind af universitets egenkapital,oplyser SDUs direktør Per OvergaardNielsen:”Vi vil ikke ud i en zig-zag-kurs, hvor viændrer vores budgetter på grund af et enkeltdårligt år. Derfor har vi sørget for at værevelpolstrede gennem vores egenkapital. Nuhar vi tid til at analysere dette her til bunds,og så må vi se til næste år, om vi skal stabillisereos på et lavere niveau. Men det er minklare opfattelse, at vi ikke vil få behov forafskedigelser”.Han pointerer, at de 29 millioner kroner eret ’worst case’-scenarium. I realiteten håberhan, tabet bliver langt mindre: ”Selvom vi harfået færre studerende, så har vi til gengældfået flere ’første-prioriteter’. Derfor regnervi med, at de nye studerende vil få en endnubedre STÅ-frekvens. Og så vil der jo ogsåvære variable omkostninger, der falder væk,når vi har færre undervisningshold”, siger PerOvergaard. Nielsen.Aalborg: Minus på 43 mio.Et andet sted, hvor optags-krisen kradser,er Aalborg Universitet. Her faldt optaget fragodt 2400 i 2007 til godt 2000 i år – et faldpå 16,4 procent. På AAU forventer man selv,at indkomsten i 2009 bliver hele 43 millionerkroner lavere end de hidtil budgetterede.I AAUs tilfælde skyldes omkring halvdelenaf den lavere budgettering, at studenternesSTÅ-effektivitet også viser en faldendetendens.Men meldingen fra AAU er den sammesom hos SDU – de manglende penge bliveri første omgang fundet i universitetets egenkasse: ”Hvis dette er en engangsforteelse, ogdet kun er denne ene årgang, der ligger lavere,så tilpasser vi os uden fyringer”, siger universitetsdirektørpå AAU Peter Plenge ogpeger også på, at optaget for 2007 var detstørste nogen sinde.Som det gælder alle, er faldet på 16,4 procentikke ligeligt fordel mellem fagene. PåAAU går det således ekstra hårdt ud over detsamfundsvidenskabelige fakultet, hvor optageter omkring en tredjedel lavere end sidste år.”Samfundsvidenskab er hårdt ramt, oghvis det fortsætter, vil det betyde, at der skalske reduktioner, men mindre man kan findekompenserende løsninger, for eksempel iform af nye uddannelser”, siger Plenge.RUC og småfagLektor Jens Højgaard Jensen er studielederpå den naturvidenskabelige basisuddannelse6.0005.0004.0003.0002.0001.0000på RUC, hvor der også har været et kraftigtfald af optaget i forhold til sidste år, hvilket iøvrigt har været en tendens gennem flere år.”Jeg har gennem en årrække måtte nedlæggekurser og rationalisere, og det bliverhele tiden forstærket. På basisuddannelserneer kursusudbuddet sat op som en buffet, ogher bliver der stadig færre retter at vælge imellem”,fortæller han. Allerede sidste år var søgningenså svag, at Natbas fik dispensation foropretholde bemandingen – en ordning foruddannelser med ’småfags-problemer’. Menpå grund af den lave søgning har studielederendog valgt at give afkald på nogle undervisningsårsværk”for den gode stemnings skyld”.Studieleder: Vil politikernehave naturvidenskab?Ser man på optagelsestallene fordel på fakultets-områder,er der også markante vindereog tabere i det spil. De største tabere er denaturvidenskabelige fag og humaniora-fagene,der er gået tilbage med henholdsvis 15,4og 13,4 procent. Samfundsvidenskaberne erogså gået væsentligt tilbage mens teknik- ogsundhedsfagene er gået frem.RUC-studielederen er ked af, at debattenom det lave optag har været fokuseret på deoverordnede tal og det således er blevet overset,at der på enkelte fagområder har væreten nærmest katastrofal tilbagegang.”Man var alarmeret over faldet på 12 procenti første runde. Men ser man på naturfagene,og tillige sprog- og økonomi-studierne,så er tallet jo styrtdykket på de områder. Dermå komme en politisk dagsorden, hvor mandiskuterer, om man overhovedet vil have naturvidenskabi Danmark, for så må man lavenoget om”, siger han.SolstrålehistorierKigger man efter solstrålehistorierne, skalman se til de tekniske og sundhedsvidenska-Studerende startet 2007Studerende startet 2008KU AU SDU RUC AAU DTU CBS ITUDe brune søjler viser optaget for 2008, der i forhold til året før er faldet betragteligt. AAU og især SDU erhårdest ramt, men også på KU er det gået markant tilbage.(Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen)10 FORskeRforum Nr. 219 november 2008

68 faggrupperRektorerne ud- har leget dørvogtere ved udarbejdelse af ’autoritets-lister’ over tidsskrifter,som fra 2010 skal bruges til at vurdere din og dit instituts forskningI relativ ubemærkethed har mere end 300 forskeresiden januar siddet i 68 faggrupper og lavetlister over tidsskrifter og forlag, som skalmed på de enkelte fagområders ”autoritetslister”.Grupperne fik en norsk bruttoliste at gåud fra og skulle så sanere eller supplere dennetil en bruttoliste over alle tidsskrifter for bagefterpille 20 pct. af disse ud som gruppe-2 eller”højniveau-tidsskrifter”.Faggrupperne har siddet som en slags fagligedørvogtere på hver deres fagområder.Listerne skal Forskningsstyrelsen bruge somsåkaldte ”bibliometriske forsknings-indikatorer”,og listerne skal kunne bruges til at vurdereproduktiviteten på hvert fagområde / institut.Og det politisk-administrative formål medøvelsen er, at listerne skal indgå som en af indikatorerne,når politikerne vil fordele penge vedfinanslov 2010.For de enkelte fagområder er det såledessærdeles interessant, hvilke tidsskrifter derkommer ind på listerne.Autoritetslisten inddeles i to niveauer: Normalniveaueter de 80 pct. af fagets publiceringer påverdensplan (niveau-1). Og højniveauet er de 20pct. (niveau-2)(Om bibliometrisk forskningsindikator,Forskningsstyrelsen)Turbulent udpegningsprocesIkke uventet har udarbejdelsen af listerne skabtturbulens i en del af faggrupperne. Nogle harklaget over, at faggrupperne var skævt sammensat,fordi bestemte personer var sat ind ogat nogle fagligheder dermed blev favoriseret(SE listen over, hvem der er ’dørvogter’ på ditfag på de næste sider). Nogle har klaget over,at store fagfelter skulle dækkes af få personer,mens for eksempel de medicinske områder harhaft mange faggrupper med hver deres specialer.Nogle har haft konflikter over, hvilke tidsskrifter,der skulle med og hvilke ikke – og ikkeuventet har fag med stor dansksproget publikationstraditionhaft sine særlige tvister. Men isærindplaceringen af de 20 pct. højniveautidsskrifterhar skabt turbulens, fordi det kanfavorisere nogle fagligheder frem for andre.Og i Folketinget har SF’eren Jonas Dahl bedtVidenskabsministeren give et overslag over timeforbrugeti forbindelse med udarbejdelsen af”autoritetslisterne”.Vågen ved havelågen: PersonspørgsmålOgså ude i miljøerne har listerne skabt debat.En kilde på DTU-matematik fortæller således,at hans fagmiljø blev meget overrasket, da dedagen før matematik-faggruppens indleveringfik denne at se:”Nogle tidsskrifter manglede og nogle varaf uransagelige grunde blevet placeret i højniveau-gruppe2.Man kunne næsten se, hvilkefagpræferencer, der sad i udvalget, og voresspecialefelter var i hvert fald ikke dækket ind.Vi undrede os i det hele taget over, hvorfor vislet ikke var spurgt, og det synes vi egentlig varret ukollegialt. Men det viste sig så, at den fagperson,som repræsenterede DTU var langt fravores fagfelt”, fortæller kilden. ”Heldigvis fik vida afværget de værste skader, før faggruppenoffentliggjorde deres liste”.Professor Frans Gregersen har siddet medi faggruppe 68 – endda som formand – og haner enig i, at personspørgsmål kan have indflydelse,dog kun begrænset:”Hvis du spørger, om det havde gjort en forskel,hvis andre havde siddet i de faggrupper,hvor jeg er fagkyndig, så er det forkert at sigenej. Men jeg vil anslå, at kun 1 pct. af de 20 pct.der blev udnævnt til at være blandt højniveautidsskrifterneville have været anderledes meden anden personsammensætning. Men jeg harda hørt om faggrupper, hvor bølgerne er gåethøjt, og hvor nogle påstår, at personsammensætningenhar haft større betydning”.Konserverer fagligheder?En af de interessante ting ved faggruppernessammensætning er, at de tilsyneladende skalfortsætte med samme personsammensætning,og de skal altså sanere listerne i fremtiden.Professor Frans Gregersen: ”Bibliometriprojektet- den billigste mastodont, Forskningsstyrelsennogensinde har sat i gang - kan brugestil at gøre opmærksom på, at international publiceringhar været for svag på nogle fag. Hvisdet skal ændres, kræver det svar på, hvad der såskal nedprioriteres. Men i selve listerne liggerder en fare for en utrolig konservatisme, hvortidsskrifter bliver hængende på listen, og detbliver svært for nye at komme til”.KUs humanioradekan Kirsten Refsing sigerdet samme:”Jeg er betænkelig ved, om autoritetslisternefår en konserverende rolle, og om nye tidsskrifterfår svært ved at etablere sig. Traditionelt harnye tværfaglige områder – postkoloniale studier,gender studier osv. – haft svært ved at etableresig, fordi de ikke rigtigt passer ind i deetablerede tidsskrifters fokus. Derfor har de lavetegne tidsskrifter – det tror jeg bliver sværerei fremtiden”.jøDet er Forskningsstyrelsen, som står bag arbejdetmed ”autoritetslisterne”. Rektorkollegiethar dog stået for udpegning affaggrupperne ved at indhente forslag til navnefra de enkelte universiteter. På universiteterneer det typisk dekaner, som har stået forproceduren og indstillingen af navne.Forskningsdekan Kristian Stubkær fraDTU og humaniora-dekan Kirsten Refsingfortæller for eksempel, at de bad institutlederneom at melde navne ind på de fagområder/ faggrupper, hvor de kunne tænkes athave interesser. Derved kom der forslag ind,og hvis der var flere forslag på samme fagområder,fordi institutter indstillede forskelligt,så var det dekanen, som besluttede, hvem derskulle repræsentere hhv. DTU og KU.Det var så Rektorkollegiets præsidium –SDU-rektor Oddershede, AU-rektor LauritzHolm-Nielsen og KU-rektor RalfHemmingsen – som foretog den endeligeudvælgelse af, hvem der skulle sidde i de enkeltefaggrupper:”Udgangspunktet var et princip om, at allefaglige miljøer / alle fagmiljøer på de forskelligeuniversitet skulle være repræsenteret – også selvom det betød, at nogle faggrupper blev udvidet”,forklarer AU-rektor Lauritz Holm-Nielsen.12 FORskeRforum Nr. 219 november 2008

pegede faglige dørvogtereSom opfølgning på regeringensGlobalserings-strategihar Videnskabsministeriet besluttetat udvikle en bibliometriskforsknings-indikator, der skal identificereog måle dansk forskningsforskningspublicering på tværsaf institutioner. Formålet medindikatoren er at styrke kvalitetenaf dansk forskning og understøtteadfærd, der fremmer publicreingi de mest anerkendte fagfællebedømte(peer-review) udgivelseskanaler.Indikatoren skal indgå iVidenskabsministeriets fordelingsmodeltil fordeling af basismidlerved Finanslov-2010(Om bibliometrisk forskningsindikator,Forskningsstyrelsenaugust 2008)Rektorerne: Legitimitet i fagmiljøerne”Vi har fået løfte fra Forskningsstyrelsenom, at disse lister ikke må overfortolkes som’kvalitetslister’ og de må heller ikke brugestil at måle mellem fagområder eller hovedområder”,fortæller AU-rektor LauritzHolm-Nielsen. ”Rektorkredsen er enig om,at balancen mellem fagene ikke må påvirkesaf, hvordan disse forskningsindikatorer falderud, for der er fagspecifikke forskelle i traditionerog publikationsformer. Der må ikkeuddrages metoder eller instrumenter til atprioritere mellem hovedområder eller fagområder,fordi det ene tilsyneladende har enhøjere publikationsrate end det andet. Manrisikerer jo, at nogle begynder at spekulere i,at placere flere tidsskrifter som høj-niveau også videre”.Inden marts måned skal de første prøvekørsleraf publikationsmønstre på de enkeltefagområder så være færdige, hvorefter detkan evalueres, hvordan totalbilledet ser ud.For allerede i 2010 skal dette kriterium efterRegeringens plan indgå i den model, som skalfordele nye ressourcer mellem institutionerne.Med hvilken vægt publikations-indikatorenafspejler ”forskningskvalitet” og hvordandenne skal indgå som penge-fordelingsmekaniker dog fortsat uklart.For rektorerne er det afgørende, at publikations-kriteriernehar legitimitet i fagmiljøerne,fx om bestemte tidsskrifter skalrubriceres som normal-standard eller højstandard(gruppe2).”Det bliver meget spændende, hvordandet samlede billede kommer til at se ud,ikke mindst på tværs af fagene”, siger AUrektoren.Kvalitetsmål for embedsmændog politikere?Den danske bibliometriske indikatormodel erinspireret af den norske model. I Norge harerfaringen været, at forsknings-outputtet erblevet mere synligt”Og det var nok på tide, for Norge har væretmeget usynligt. Det er ikke dansk forskningsproblem, for vi har bevaret positionenmed 1 pct. af verdens forsknings-output påtrods af, at dette totalt set er vokset enormt”,siger Lauritz Holm-Nielsen.”Det forventede ’impact’ af den nye indikatormodeler forhåbentlig, at de danske forskerebliver mere opmærksomme på, hvorog til hvem man publicerer. Hvis man skriverom et meget specialiseret emne, så er publikummåske kun ti andre forskere. Omvendthvis man skriver om noget praktisk teologi,så er Præstebladet måske det rette forum”.Men hvis der opstilles en kategorisering,hvor noget er bedre end noget andet, hvordanfår man så overbevist teknokratiske embedsmændom, at det ene er lige så vigtigt som detandet?”Embedsmænd og politikere må forstå,at publikationsforpligtelsen er bred ogat der i princippet ikke er nogle, som er bedreend andre. Hvis nogle endelig vil lave skemaer,så må de gøre det lige så tosset, som devil. De får ikke universiteterne eller forskerverdenentil at danse efter skemaerne, hvisdisse ikke er fornuftige. Vi har ikke tænkt osat trække os rundt i manegen – og det varen af forudsætningerne for, at Rektorkollegietgik med ind i arbejdet med at lave disseforskningsindikatorer”.jø’At afværge deværste skader …Autoritetslisterne må ikke brugestil at sammenligne på tværsaf fag- og hovedområder”Det er da ingen hemmelighed, at humanioraer meget skeptisk overfor sådanne bibliometriskescorer, for de er traditionelt er baseretpå en anden publiceringstradition endhumanioras, bl.a. fordi humaniora publicererpå dansk. Jeg og andre er altså gået ind forat forhindre de værste katastrofer”, forklarerprofessor Frans Gregersen fra KU-humaniora.Han har været formand for faggruppe 68.Det er imidlertid positivt, hvis autoritetslisterkan anspore forskerne til at publiceremere de rigtige steder: ”Men incitamentsstrukturerskal ikke bare anspore til mere, fordet er jo ikke sikkerhed for, at det er bedre?Så alle faggrupperne er enige om, at publiceringslisteroplyser om, hvor meget der produceresi de enkelte miljøer, ikke en oplysningom kvalitet”, fortæller han.Men Gregersen kan også se visse farer i atforbinde publiceringsmål og bevillinger, somdet er politikernes hensigt:”Vi har fået rektorernes ord for, at detteikke må bruges til sammenligning på tværsaf fag- og hovedområder, for det er alle faggrupperneenige om ikke kan lade sig gøre.Autoritetslisterne må altså ikke være et konkurrenceparametermellem fagene. Baretænk på, hvad der kunne ske med jura i ensådan sammenligning. De har langt færreforskere og en helt anden publieringsstrukturend naturvidenskaber som biologi f.eks.”.Hvor er de nye penge?Men en underliggende forudsætning for at gåind i arbejdet var, at der kom nye penge ind isystemet:”Forudsætningen for forskerverdenensdeltagelse i at udfærdige autoritetslister varforventningen om, at der kom nye bevillingerind i systemet. Når vi nu er sendt igennemdenne opslidende proces – topforskerehar brugt ufattelige mængder af tid på dettearbejde – så skal den ikke bruges til at universitetsmiljøerneskal konkurrere, uden atder er nye penge i spil. Regeringens første udspiltil fordeling af Globaliseringsmidler –hvor det ser ud til at der kommer meget fånye midler – betyder, at forskerverdenen ikkehar noget incitament til at bidrage til sådannefordelingsnøgler. For uden nyde ressourcerer det bare en glidebane nedad, hvor vi skalslås endnu mere indbyrdes om få ressourcer”,slutter professoren.jøforskerforum Nr. 219 november 2008 13

Dørvogtere på dit fagområdeHer er navnene på de fagfolk i 68 faggruppe, som laver lister over de vigtigste tidsskrifter(bibliometrisk forskningsindikator) på dit fagfelt. Formand for hver faggruppe angivet med fedHUMANIORA1. Områdestudier i relation til Europa, Amerika,Oceanien (Sprog, kultur, historie mv.)- Prof. Jan Ifversen, AU, Afdeling forEuropastudier- Lektor Mette Zølner, CBS- InterkulturelKom. og Ledelse- Lektor Eva Rask Knudsen, KU- Engelsk,germansk og romansk- Professor David Nye, SDU Institut forLitteratur,Kultur og Medier- Professor Hugo E. Cancino, AAU2. Områdestudier i relation til Asien, Afrika,Mellemøsten, Arktisk, Grønland (Sprog, kultur,historie mv.)- Professor Stig Thøgersen AU- Professor Kjeld Erik Brødsgaard, CBS- Int.Økonomi og virksomhedsledelse- Professor Susan ReynoldsWhyte,KU- Antropologi- Lektor Peter Seeberg, SDU- Historie, Kulturog Samfundsbeskrivelse- Lektor Johannes D. Schmidt, AAU- Historie,Int. Studier og Samfundsforhold3. Engelsk, Romansk, Tysk og Nederlandsk(inkl. Erhvervssprog og oversættelse)- Professor Henning Nølke, AU- Sprog, Litteraturog Kultur- Professor Lars Ole Sauerberg, SDU- Litteratur,Kultur og Medier- Professor mso Arnt Lykke Jakobsen, CBS-Int. Sprogstudier og Vidensteknologi- Professor Lene Schøsler, KU Institut forEngelsk, germansk og romansk- Professor Klaus Bohnen, AAU4. Slavisk og Baltisk, Moderne græsk,Finsk og Ungarsk (inkl. Erhvervssprog ogoversættelse)- Lektor Peter Bugge, AU Afdeling forEuropastudier- Lektor Sysse Gudrun Engberg, KU- Tværkulturelleog regionale studier- Professor Jens Nørgård-Sørensen, KU-Tværkulturelle og regionale studier- Lektor Tuula Kaarina Eskeland, KU5. Lingvistik (Sprogpsykologi, audiologopædi,sprogteknologi, datalingvistik, semiotik,kognition og leksikografi)- Professor Frederik Stjernfelt, AU LearningLab Denmark, DPU- Lektor Hans Göetzsche, AAU- Professor Per Anker Jensen, CBS- Int.Sprogstudier og Vidensteknologi- Lektor Elisabeth Engberg- Pedersen,KU- Nordisk- Professor Lars Heltoft, RUC CUID- Lektor Gitte Rasmussen, SDU- Sprog ogKommunikation- Professor Michael Fortescue, KU- Nordisk6. Litteraturvidenskab- (vacant fmd.)- Lektor Henrik Blicher, KU- Nordisk- Lektor Anne Birgitte Richard, RUC CUID- Professor Jørgen Dines Johansen, SDU- Litteratur,Kultur og Medier- Lektor Anker Gemzøe, AAU7. Dans, Teatervidenskab og Drama,Musikvidenskab- Professor Jørn Langsted, AU Afdeling forDramaturgi- Afdelingsleder Niels Krabbe, KUM KB,Musik- og Teaterafdelingen- Lektor Peter Woetmann Christoffersen,KU- Kunst og Kulturvidenskab- Professor Olav Harsløv, RUC CBIT- Lektor Lars Ole Bonde, AAU8. Kunsthistorie og Billedkunst- Professor Jacob Wamberg, AU Afdelingfor Kunsthistorie- Forskningschef Peter Nørgaard Larsen,KUM Statens Museum for Kunst- Lektor Jens Toft, KU- Kunst ogKulturvidenskab- Lektor Jørn Guldberg, SDU- Litteratur, Kulturog Medier, Design9. Kulturvidenskab/Kulturhistorie/Kulturformidling- Lektor Britta Timm Knudsen, AU Afdelingfor Nordisk Sprog og Litteratur- Kst. leder, ph.d. Else Marie Kofod, KUMDansk Folkemindesamling- Lektor Charlotte Engberg, RUC CUID- Lektor Mette Sandbye, KU- Kunst ogKulturvidenskab- Lektor Anne Scott Sørensen, SDU- Litteratur,Kultur og Medier- Professor mso Inger Lassen, AAU10. Medier og Kommunikation (herunderjournalistik, Film- og medievidenskab, retorik,formidling)- Professor Niels Ole Finnemann, AU- Informations-og Medievidenskab- Professor Kirsten Drottner, SDU-Litteratur,Kultur og Medier- Professor Anne-Marie Søderberg, CBS-Interkulturel Komm. og Ledelse- Lektor Lisbeth Klastrup, ITUniversitetet- Professor Ib Bondebjerg, KU- Medier,Erkendelse og Formidling- Afdelingsleder Arne Bro, KUR Den DanskeFilmskole- Professor Kim Schrøder, RUC CBIT- Professor mso Helle Alrø, AAU11. Nordisk litteratur og sprog (inkl. Nordiskfilologi)- Professor Ole Togeby, AU- Nordisk- Professor Anne-Marie Mai, SDU- Litteratur,Kultur og Medier, Dansk- Professor Hanne Ruus, KU- Nordisk- Professor Søren Schou, RUC CUID- Lektor Peter Stein Larsen, AAU12. Teologi og Religionsvidenskab- Prodekan, professor Mogens Müller, KU-Bibelsk Eksegese- Professor Margit Warburg, KU- Tværkulturelleog regionale studier- Lektor Bo Holm, AU- systematisk teologi- Professor Armin Geertz,AU- religionsvidenskab- Professor Olav Hammer, SDU- Filosofi,Pædagogik og Religionsstudier13. Filosofi og Idéhistorie, Videnskabsteori- Professor Hans-Jørgen Schanz, AU- Professor Ole Thyssen, CBS- Ledelse, Politikog Filosofi- Professor Dan Zahavi, KU- Medier, Erkendelseog Formidling- Professor Stig Andur, Pedersen RUC CUID- Lektor Søren Harnow Klausen, SDU- Filosofi,Pædagogik og Religionsstudier- Lektor Lennart Nørreklit, AAU- Læring,Uddannelse og Filosofi14. Historie- Professor Thorsten Borring Olesen, AU- Forskningschef, dr.phil. John T. Lauridsen,KUM, KB, Forskningsafd.- Lektor Michael Wagner, AAU- Historie,Int. Studier og Samfundsforhold- Professor Per H. Hansen, CBS- Ledelse,Politik og Filosofi- Professor Niels Kærgård, KU- Int. økonomiog politik, Fødevareøk. Inst.- Professor Annette Warring, RUC CUID- Lektor Tønnes Bekker-Nielsen, SDU- Historie,Kultur og Samf.- Professor Vincent Gabrielsen, KU Saxo15. Arkæologi og Arkæometri,Konserveringsvidenskab- Professor Helle Vandkilde, AU- ForhistoriskArkæologi- museumsinspektør, dr. phil. Flemming Kaul,KUM Nationalmuseet- Lektor Alan Walmsley, KU- Tværkulturelleog regionale studier- Rektor René Larsen, KUR Kunstakademiet14 FORskerforum Nr. 219 november 2008

- Professor Thijs Maarleveld, SDU- Historie,Kultur og Samfundsbeskrivelse16. Græsk og Latin- Professor Marianne Pade, AU- Sprog, Litteraturog Kultur- Lektor Karsten Friis Jensen, KU Saxo- Lektor Mogens Hermann Hansen, KU Saxo- Lektor Jacob Isager, SDU- Historie, Kulturog Samf.17. Pædagogik og Uddannelse, Didaktik- Lektor Michael Søgaard Larsen, AU DPBUndervisningsopgaver- Professor Annette Kolmos, AAU- Samfundsudviklingog Planlægning- Professor Mads Hermansen, CBSCBS Learning Lab- Jens Dolin, KU- Naturfagenes Didaktik- Professor Kirsten Weber, RUC PAES- Lektor Marianne Horsdal, SDU- Filosofi,Pædagogik og Religionsstudier18. Antropologi, Etnologi, etnografi, minoritetsstudier,kultur- og sprogmødestudier- Lektor Nils Bubandt, AU- Antropologi ogEtnografi- Professor Karen Risager, RUC CUID- Professor Brian Moeran, CBS- InterkulturelKomm. og Ledelse- Professor Karen Fog Olwig,KU- Antropologi- Lektor Karen Margrethe Pedersen,SDU- Grænseregionsforskning- Seniorforsker Garbi Smith, SFI SFI- Lektor Ruth Emerek, AAU Historie, Int.Studier og Samf.19. IT og Humaniora- Lektor Elsebeth Korsgaard Sorensen, AU- Professor Lone Dirckinck-Holmfeld,AAU- Adjunkt Gitte Stald, ITUniversitetet;- Institutleder Bente Maegaard,KU- Sprogteknologi- Lektor Jesper Simonsen, RUC CBIT- Professor Klaus Robering, SDU- Fagsprog,Kommunikation og Inf.SAMFUNDSVIDENSKAB20. Retsvidenskab- Professor dr.jur Jens Kristiansen KU- Professor Torsten Iversen, AU Juridisk- Institutleder og professor mso Steen Treumer,CBS Juridisk Institut- Professor Peter Høilund, RUC ISG- Professor Nis Jul Clausen, SDU Juridisk- Professor Lars Bo Langsted, AAU Juridisk- Professor Peter Blume, KU- Professor Birgitte Egelund Olsen, AU21. Sociologi (herunder bl.a. forskning isocialt arbejde)- Lektor Grom Harste, AU-Statskundskab- Seniorforsker Peter Hasle, AMI Ledelse ogorganisering- Professor Ann Westenholz,CBS- Organisation- Professor Margaretha Järvinen, KU SociologiskInstitut- Professor Thomas P. Boje, RUC ISG- Lektor Gunnar Lind Haase Svendsen,SDU- Landdistrikter- Professor Annick Prieur, AAU Sociologi,Socialt Arbejde og Organisation22. Statskundskab- Professor Jørgen Goul Andersen, AAUØkonomi, Politik og Forvaltning- Professor Jørgen Grønnegaard Christensen,AU- Statskundskab- Professor Morten Ougaard, CBS Institut forInterkulturel Komm. og Ledelse- Professor Peter Kurrild-Klitgaard,KU- Statskundskab- Professor Jacob Torfing, RUC ISG- Professor Mogens N. Pedersen,SDU- Statskundskab- Professor Søren Winter, SFI SFI23. Geografi og Udviklingsstudier- Lektor Jens Seeberg, AU Afdeling forAntropologi og Etnografi- Professor Peter Maskell, CBS- Innovationog Organisationsøk.- Niels Fold, KU- Geografi og Geologi- Professor Kirsten Simonsen RUC ENSPAC- Professor Flemming just,SDU- Landdistrikter- Professor Anne Lorentzen, AAU- Samfundsudviklingog Planlægning24. Samfundsøkonomi- Professor Torben M. Andersen,AU- Økonomi- Professor Pascalis Raimondos-Møller, CBSØkonomi- Professor Gunnar Persson, KU Økonomi- Professor Jesper Jespersen, RUC ISG- Professor Birgitte Sloth, SDU- Virksomhedsledelseog Økonomi- Forskningschef Niels Ploug, SFI- Lektor Michael S. Dahl, AAUErhversstudier25. Erhvervsøkonomiske fag (herunder bl.a.revision og regnskabsvæsen, Finansiering,generel management og ledelse, markedsføringog virksomhedskommunikation)- Professor mso Keld Laursen, CBS- Innovationog Organisationsøk.- Prof. Søren Salomo, DTU- Professor Christian Hjort-Andersen,KU- Økonomi- Professor Steen Scheuer, RUC ISG- Professor Tage Koed Madsen, SDU- Marketingog management- Professor Jørgen Guldddahl Rasmussen,AAU Erhvervsstudier- Professor Kai Kristensen, AU- Marketingog Statistik26. Psykologi- Professor Henrik Høegh- Olesen, AUPsykologi- Lektor Signe Vikkelsø, CBS- Organisation- Professor Claus Bundesen, KU- Psykologi- Professor Peter Olsén, RUC PAES- Lektor Lene Tanggaard Pedersen, AAU27. Biblioteks- og informationsvidenskab- Lektor Dorte Madsen, CBS- Informatik- Professor Peter Ingwersen, KUR,BiblioteksskolenNATURVIDENSKABOG TEKNISK VIDENSKAB28. Geofag og Klima (geofysik, geologi,naturgeografi, meteorologi, geoinformationog jordobservation, Landinspektørvidenskab,GIS, Polarforskning)- Lektor Eva Bøgh, RUC ENSPAC- Prof.Carl Christian Tcherning, KU/NATNiels Bohr- Professor Lars Stemmerik, KU/NAT-Geografi og Geologi- Prof. Esben Munk Sørensen, AAU- SamfundsudviklingOg Planlægning- Professor Bent Odgaard, AU Geologisk- Statsgeodæt Per Knudsen, DTU DanmarksRumcenter29. Fysik og Astronomi- Professor Jeppe C. Dyre, RUC NSM- Professor Robert Feidenhans’l, KU/NATNiels Bohr- Prof. Per Hoeg, AAU Elektroniske Systemer- Prof. Jens Ulrik Andersen, AU- Fysik ogAstronomi- Prof. Jørgen Christensen Dalsgaard, AU-Fysik og Astronomi- Prof. Erik Mosekilde, DTU- Fysik- Lektor Paolo Sibani, SDU-NAT- Fysik ogKemi30. Matematik, anvendt matematik ogStatistik- Professor Mogens Niss, RUC NSM- Prof Michael Sørensen, KU/NAT- Matematik- Professor Niels Keiding, KU/SUND Biostat.- Prof. Arne Jensen, AAU Matematik- Institutleder, ph.d. Johan P. Hansen,AU- Matematik- Prof. Lars Kai Hansen, DTU- Informatik ogMatematisk Model- Lektor Andrew Swann, SDU-NAT- Matematikog Datalogi- Prof. Mikael Rørdam, (SDU-NAT)- Matematikog Datalogi31. Kemi- Professor Eigil Præstgaard, RUC NSM- Docent, ph.d. Søren Brøgger Christensen,KU/FARMA M- Lektor Ole Hammerich, KU/NAT Kemi- Prof. Yuanzheng Yue, AAU- Kemi, Miljø ogBioteknologi- Lektor, dr. scient Frank Jensen, AU Kemi- Lektor Jan O. Jeppesen, SDU-NAT- Fysikog Kemi- Prof. Jan-Dierk Grunwaldt,DTU- Kemiteknikforskerforum Nr. 219 november 2008 15

32. Biologi (zoologi, botanik, økologi, populationsbiologi,mikrobiologi og sammenlignendefysiologi)- Professor Ole Andersen, RUC- Seniorforsker Mogens Vestergaard, AU-Husdyrsundhed, velfærd og ernæring- Morten Søndergaard, KU/NAT Biologi- Lektor Johannes Kollmann, KU/LIFEBotanik/Økologi- Prof. Per Halkjær Nielsen, AAU- Kemi,Miljø og Bioteknologi- Lektor, lic. scient. Jens Mogens Olesen, AUBiologisk Institut- Forskningsprofessor Henrik Gislason,DTU-DFU- Lektor Frank Bo Jensen, SDU-NAT Biologi33. Miljø, økotoksikologi, Landbrug, skovbrug,natur- og landskabsforvaltning, fiskeri- Professor Valery Forbes, RUC, ENSPAC- Forskningsleder Per Kudsk,AU- Plantebeskyttelse- Forskningsleder Niels Kroer, AU- Miljøkemiog mikrobiologi- Professor Hans Christian Bruun Hansen,KU/LIFE- Grundvidenskab- Prof. Per Christensen,AAU- Samfundsudvikling- Prof. Michael Møller Hansen, DTU-DFU- Prof. Poul Bjerregaard, SDU-NAT Biologi34. Molekylær- og cellebiologi (Genetik, biokemi,biofysik, bioinformatik, cellulær fysiologiog evolutionsbiologi)- Professor Birgitte Munch-Petersen, RUCNSM- Prof. Roger Garrett, KU/NAT- Molekylærbiologi- Professor Niels Tommerup, KU/SUND-Cellulær og Molekylær med.- Prof. Klaus D. Grasser, AAU- Kemi, Miljøog Biotek.- Lektor, lic. scient. Torsten Kristensen,Molekylærbiol.- Seniorforsker Peter Lind, DTU-VETVeterinærinstituttet- Lektor Susanne Mandrup, SDU-NAT- Biokemiog Molekylær Biologi35. Farmaceutisk videnskab- Dekan, prof. Sven Frøkjær, KU/FARMA- Lektor Birger Brodin, KU/FARMA- Farmaciog Analytisk Kemi- Prof. Torben Moos, AAU- SundhedsvidenskabOg Teknologi- Prof. Ole Lund, DTU Bio Centrum- Prof. Kim Børsen, SDU IST- Kliniskfarmakologi- Lektor Birgit Schøitt, AU Kemi36. Byggeri og anlægsteknik (herunderBolig- og byplanlægning, indeklima, energieffektivtbyggeri, bane, vej og marin teknik)- Forskningschef Gertrud Jørgensen, KU/LIFE- Skov & Land- Prof. Torben Larsen, AAU- Byggeri ogAnlæg- Prof. Henrik Stang, DTU BYG-DTU- Prof. Linh Cao Hoang, SDU-TEK - IndustriogByggeri37. Transport og trafik- Lektor Per H. Jespersen, RUC ENSPAC- Lektor Harry Lahrmann, AAU- Samfundsudviklingog Planlægning- Prof. Bent Flyvbjerg, AAU- Samfundsudviklingog Planlægning- Prof. Otto Anker Nielsen, DTU, Centerfor trafik og Transport38. Datalogi- Lektor Jacob Nørbjerg, CBS- Informatik- Lektor Lars Birkedal, ITU IT-Universitetet- Professor John Gallagher, RUC CBIT- Lektor,PhD Jon Sporring, KU/NAT Datalogi- Prof. Kim G. Larsen, AAU- Datalogi- Lektor PhD Michael Schwartsbach, AUDatalogi- Prof Hanne Riis Nilson, DTU IMM- Lektor Lene Monrad Favrholdt, SDU-Matematik og Datalogi39. Elektronik, elektroteknik, elektromagnetisme,kommunikationsteknologi ogmekatronik- Prof. Jakob Stoustrup, AAU ElektroniskeSystemer- Prof. Søren Holdt Jensen, AAU ElektroniskeSystemer- Lektor Peter Uhd Jepsen, DTU COM-DTU- Lektor Rene Skov Hansen, SDU-TEK- Sensorer,Signaler og Elektroteknik40. Energi- og miljøteknologi, ressourcer ogbæredygtighed- Institutleder og professor Susse Georg,CBS- Organisation- Professor Bent Sørensen, RUC ENSPAC- Seniorforsker Lis Wollesen de Jonge, AU-Jordbrugsproduktion og miljø- Forskn.professor Claus Felby, KU/LIFE-Skov & Land.- Professor Lasse Rosendahl,AAU- Energiteknik- Lektor Peter Glarborg, DTU- Kemiteknik- Prof. Henrik Wenzel , SDUTEK- Kemi-Bio- og Miljøteknologi41. Kemiteknik, Olie-gas, procesteknologi- Prof Bjørn Hjertager, AAU Esbjerg TekniskeInstitut- Prof. Anker Degn Jensen,DTU- Kemiteknik42. Materialeteknologi- og videnskab, nanoteknologiog – science- Lektor Dimitri Stamou, KU/NAT Nano-Science- Prof. Ryszard Pyrz, AAU- Maskinteknik- Prof. Brian BechNielsen, AU- Fysik ogAstronomi- Forskningschef Dorte Juul Jensen, DTURISØ- Materialeforskning- Lektor Per Morgen, SDU- Fysik og Kemi43. Medicinsk teknologi- Hans Nygaard, AU T-Forskning, Klinisk- Lektor Bente Stallknecht, KU/SUNDBiomedicin- Prof. Lars Arendt-Nielsen, AAU- Sundhedsvidenskabog Teknologi- Prof.Jørgen Arendt Jensen, Ørsted-DTU44. Bioteknologi- Professor Anders Løbner-Olesen, RUCNSM- Seniorforsker Henrik Brinch-Pedersen, AU- Professor Kristian Helin, KU/SUND BRIC- Professor Michael Gjedde Palmgren, KU/LIFE- Plantebiologi- Prof. Karen G. Welinder, AAU- Kemi, Miljøog Bioteknologi- Lektor Uffe Hasbro Mortensen, DTUBiocentrum-DTU- Prof. Ole Nørregaard Jensen, SDU- Biokemiog Molekylær Biologi45. System- og teknologiudvikling, serviceudviklingog facilities management,entreprenørforskning- Professor mso Peter Karnøe, CBS Institutfor Organisation- Forsker Bruce Talbot, KU/LIFE- Skov &Land- Prof. Harry Boer, AAU CIP- Prof. Christian Koch, AU AU-HIH- Prof. Per Langå Jensen, DTU- Produktionog Ledelse- Prof. Uffe Kock Wiil, SDUTEK Mærsk Mc-Kinney Møller Inst.46. Konstruktion, maskin- ogproduktionsteknologi- Prof. Niels Olhoff, AAU- Maskinteknik- Prof. Lars Damkilde, AAU Esbjerg TekniskeInstitut- Lektor Saeema Ahmed, DTU- mekanik,Energi og Konstruktion- Lektor Arne Bilberg, SDU-TEK Mads ClausenInst.47. Fødevarevidenskab og - teknologi (inkl.fødevarekvalitet og – sikkerhed, ernæring)- Prof. Bjørn Richelsen, AU Medicinskendokrinologi- Professor Arne Astrup, KU/LIFE- HumanErnæring- Professor Søren Balling Engelsen, KU/LIFEIFV- Prof Anders P Ravn, AAU- Datalogi- Prof. Anne Meyer, DTU- Kemiteknik- Lektor Birgitte Kallipolitis, SDU- Biokemiog Molekylær BiologiSUNDHEDSVIDENSKAB48. Medicin (Endokrinologi, Gastr. og hepatol.,Geriatri, Hjerte, kar, luftveje, Hæmatologi,Immunologi, Infektioner, Reumatologi,Nefrologi)- Prof. Ove B. Schaffalitzky de Muckadell,SDU- Klinisk- Niels Møller, AU Medicinsk Forskningslab.,Klinisk16 FORskerforum Nr. 219 november 2008

- Jens Overgaard, AU- Eksperimentel- Professor Niels Borregaard,KU- Hæmatologi- Professor Liselotte Højgaard, KU- Kl.fysiologisk/nuklearmed- Professor Egon Toft, AAU- Sundhedsvidenskabog Teknologi49. Kirurgiske fag- Professor Henrik Kehlet, KU Juliane MarieCentret- Kjeld Søballe, AU Ortopædkirurgisk- Professor Palle Osther, SDU- RegionalSundhed- Professor Jens Ellrich, AAU- Sundhedsvidenskabog Teknologi50. Anæstesi, Intensiv, Akut- Professor Palle Toft, SDU- Klinisk- Anders Larsson, AU- AnæstesisektorNordjylland- Professor Niels-Henrik Secher,KU- Anæstesi51. Neurologi, Neurokirurgi, Psykiatri- Professor Gitte Moos Knudsen,KU- Neurologi- Johannes Jakobsen, AU Neurologisk- Professor Niels Bilenberg, SDU Klinisk- Professor Jens Ellrich, AAU- Sundhedsvidenskabog Teknologi52. Øre-næse-hals, Øjensygdomme- Therese Ovesen, AU Øre-, næse- og hals- Professor Michael Larsen, KU Øjenafd.- Professor Anne Katrine Sjølie, SDU- Klinisk53. Gynækologi og Obst.- Professor Ole Mogensen, SDU- Klinisk- Niels Uldbjerg, AU Gynækologi- Obstetrik -- Professor Susanne Krüger Kjær, KU JulianeMarie Centret54. Dermatol. og Venerol.- Knud Kragballe, AU Dermato-Venerologisk- overlæge Robert Gniadecki, KUDematologisk- Professor Klaus Ejner Andersen,SDU- Klinisk55. Pædiatri- Overlæge Birthe Høgh, KU Børneafd- Peter Oluf Schiøtz, AU Pædiatrisk Afd.- Professor Steffen Husby, SDU- Klinisk56. Farmakologi og toksikologi- Professor Kim Brøsen,SDU- Sundhedstjenesteforskning- Ulf Simonsen, AU Farmakologi- Professor Thue Schwartz,. KU Neurovidenkabog Farmakologi- Professor Torben Moos, AAU- Sundhedsvidenskabog Teknologi57. Odontologi- Bente Nyvad, AU- Tandsygdomlære- Sven Poulsen, AU- Samfundsodontologi ogPædodonti- Professor Erik Dabelsteen,KU- Odontologisk- Professor Else Marie Pinholt,KU- Odontologisk58. Sygepleje- Professor Lis Wagner, SDU Enheden forSygeplejeforsk- Kirsten Lomborg, AU Sygeplejevidenskab,- Professor Lis Adamsen, KU- Universitetshosp.Center- Ph.d. Susan Rydahl Hansen, KU BispebjergHospital59. Folkesundhed (epidemiologi, miljø- ogarbejdsmedicin, socialmedicin, arbejdsfysiologiog forebyggelse)- Professor Allan Krasnik,KU- Sundhedstjenesteforskning- Seniorforsker Ulla Vogel, AMI- Nanosafety- Henrik Toft Sørensen, AU KliniskEpidemiologi,- Lektor Peter Kjær, CBS- Organisation- Professor Kaare Christensen,SDU- Sundhedstjenesteforskning60. Veterinærmedicin- Professor Pia H Andersen, KU Medicin &Kirurgi- Frederik Dagnæs- Hansen, AU- MedicinskMikrobiologi og Immunologi- Forskningsprofessor Søren Alexandersen,DTU- Mund- og klovesygelab.- Lektor, centerleder Peter Bollen, SDUmedicinskBiologi61. Retsmedicin og patologisk anatomi- Professor Jørgen Lange Thomsen, SDURetsmedicin- Anni Vesterby, AU Retsmedicinsk Inst.- Professor Elisabeth Ralfkiær, KUPatologiafdelingen,62. Medicinske basalfag- Professor Ole Skøtt, SDU- MedicinskBiologi- Poul Henning Jensen, AU- MedicinskBiokemi- Anders Børglum, AU- Human Genetik- Arne Schousboe, KU- Professor Jørn Hounsgård, KU- Neurovidenskabog Farmakologi- Professor Uffe Holmskov, SDU- MedicinskBiologiTVÆRFAGLIGE GRUPPER63. Kønsforskning (Humaniora/Samfundsvidenskab/Sundhedsvidenskab)- Lektor Hanne Marlene Dahl, RUC ISG- Lektor Chris Mathieu, CBS, Organisation- Lektor Bente Rosenbeck, KU-Nordiske- Lektor Charlotte Kroløkke, SDU- Litteratur,Kultur og Medier- Professor Birthe Siim, AAU- Historie, Int.Studier og Samf.64. Arkitektur, design, produktudvikling ogbyplanlægning (Humaniora/Naturvidenskab/Tekniskvidenskab)- Lektor Anders Troelsen, AU-Afdeling forKunsthistorie- Professor Ole B. Jensen, AAU- Arkitekturog Design- Professor Kristian Kreiner,CBS- Organisation- Forskningsleder Thomas Leerberg, DesignskolenKolding- Professor Per Boelskifte, DTU- Mekanik,Energi og Konstruktion- Samarb.professor Thomas B. Randrup, KU-Skov & Land- Lektor Bo Elling, RUC ENSPAC- Professor Jacob Buur, SDU Mads ClausenInst.65. Idrætsforskning (Humaniora/Naturvidenskab/Sundhedsvidenskab)- Bente Rona Jensen, KU-Idræt- Lektor, PhD Klavs Madsen, AU-Idræt- Professor Gisela Sjøgaard, SDU-idræt ogKlinisk Biomekanik- Lektor Jesper Franch, AAU- Sundhedsvid.og Teknologi66. Digital kommunikation (Interaktivemedier og design, medialogi)- Professor Kim Halskov, AU CAVI- Lektor Sisse Siggard Jensen, RUC CBIT- Professor Janni Nielsen, CBS- AppliedInformation Comm.- Lektor Reza Tadayoni, DTU- Informatik ogMatematisk Model.- Lektor Lone Malmborg, ITU- Professor Klaus Bruhn Jensen, KU- Medier,Erkendelse og Formidling- Lektor Carsten Jessen, SDU- Litteratur,Kultur og Medier- Lektor Stefania Serafin, AAU- Medieteknologiog Ingeniørvidenskab67. Informationssystemer (IT og organisation,IT-ledelse og IT-forretning)- Professor, dr. scient. Susanne Bødker,AU-Datalogi- Professor Niels Bjørn-Andersen, CBS-Applied Information Comm.- Lektor Erling C. Havn, DTU- Informatik ogMatematisk Model.- Lektor Dorthe Duncker, KU- Nordisk- Professor Jan Pries-Heje, RUC CBIT- Professor Charles Møller, AAU CIP68. Videnskabsstudier og Forskningsanalyse(Humaniora /Samfundsvidenskab /Naturvidenskab)- Professor Frans Gregersen, KU- Grundforskningscenterfor Sociolingvistik- Professor,dr. Scient, dr. Phil Helge Kragh,AU- Steno- Lektor Maja Horst, CBS- Ledelse- Lektor Tinne Hoff Kjeldsen, RUC NSM- Professor Peter Øhrstrøm, AAUforskerforum Nr. 219 november 2008 17

Forsker – flotteJuliane Engelhardt er sluppet gennem nåleøjet til adjunkt-trinnet i historie. MeDen fri konkurrence får det bedste frem i folk– og det værste.UNG KARRIEREVejen til det faste jobJuliane Engelhardt blev uddannet cand. magi historie og filosofi fra KU i 1998, og allerededengang var hun tændt på tanken omat fortsætte i universitetssporet. Først skullehun imidlertid lige ud og baske lidt medvingerne, og det skete indledningsvis somunderviser ved Askov Højskole ved Vejen.Hun var glad for jobbet, men hun konstatererogså i dag, at det kan trække tænder udat skulle undervise unge, for hvem oplysningstidenikke er nær så spændende somfredagens fest.Næste stop på vejen var en tidsbegrænsetstilling som fagredaktør ved Danmarks Nationalleksikon– også kendt som Den StoreDanske Encyklopædi – et job, som gav hendegod erfaring med at redigere tekster ogformidling, men som stoppede ganske naturligtda sidste bind var færdiggjort.Stien ind i forskningsverdenen blev etPh.D.-stipendium samfinansieret af Rigsarkivetog Forskningsfonden – et projekt medtitlen ’Statspatriotisme i det danske monarki1780-1814’ – hvor det daglige arbejde foregikpå KU.Hun blev færdig i 2004 efter 3½ år. Herefterarbejde hun som ekstern lektor i 1½år, til hun fik et to-årigt post.doc.-stipendiumpå SAXO-Instituttet, KU. Og endeligkom så ansættelsen i den adjunkt-stilling ligeledespå SAXO-Instituttet, hun begynderi til februar.Det kan Juliane Engelhardt skrive underpå. Hun har personligt oplevet, hvordan denhårde kamp om få faste forskerstillinger skabergrobund for rendyrket mandschauvisme.Historie-faget er traditionelt mandsdomineret,og kvindelige fastansættelser er ikkehverdagskost. Men ifølge Juliane Engelhardtkommer den mest udtalte diskriminationikke fra de ældre, fastansatte forskere. Det erunge, mandlige forskere, der fører an, når derskal spilles på de kønsmæssige forskelle.”Nogle af fyrene kan være ondskabsfuldeover for deres kvindelige konkurrenter. Enaf mine kolleger fik for eksempel en bemærkningom, at ’med så flotte ben skulle hun daikke være forsker’. Den slags opfatter man virkelignedsættende, og sådan tror jeg også deter ment – det er en måde at køre folk ned på”,mener hun.Mobning, konkurrence og brødnidHun ser én åbenlys grund til den raffineredemobning, og det er den hårde konkurrenceom de relativt få faste stillinger. Frustrationerneover den usikre jobsituation kan gøretonen ubehagelig.”Det er brødnød, og det skaber de der lidtsexistiske bemærkninger. Et andet eksempelvar en fyr, der havde søgt en forskerstilling.Det var så en kvinde, der fik den, og bageftersad han og sagde til hende: ’du skal jo bare gåi seng med ham og ham ...’Den slags kommentarer kommer jævnligt,men det er ikke blandt de fastansatte lærereat tonen er sådan. Det er blandt de unge,løsansatte, hvor der er kamp om pladserne.”Selvom de diskriminerende bemærkningerikke høres blandt det fastansatte personale,så er faget mandsdomineret, og JulianEngelhardt er som kvindelig historiker en minoritetpå sin egen arbejdsplads. Det er isærdet sidste skridt frem til fastansættelsen, derskiller får fra bukke.”Ingen kan sige præcis hvorfor, kvinderneikke bliver ansat, men meget af det er nokstrukturelt betinget. Kvinder har nogle andretilgange og interesserer sig for andre områderend det, der normalt bliver regnet som rigtigforskning, så på den måde har der væreten strukturel udelukkelsesmetode. Det er entendens, man oftere ser i humanistiske fag,præcis som det for eksempel gælder andreetniske grupper. De har også sværere ved attrænge igennem på de humanistiske fag endpå de naturvidenskabelige”, siger Engelhardt.Hun vil dog ikke afvise, at god gammeldagsmandschauvinisme også stadig trives påde små kontorer, men det er trods alt et fåtal.Ambitionerne og karrieredriftenikke den samme hos kvinderTil gengæld køber hun ikke en forklaring om,at de få fastansatte kvinder afspejler et tilsvarendemindre ansøgerfelt:”Der er mange kvindelige Ph.D.-stipendiater,og kønsforderlingen blandt de studerendeer fifty-fifty, og det burde blive afspejlet ihvem, de ansætter. Men traditionelt set harder måske været to fastansatte kvinder forhver 50 mænd”, anslår hun.Men Juliane Engelhardt griber dog også ibarmen på sit eget køn, når hun skal forklare,hvorfor kvinder generelt har sværere vedat få rigtigt hul på karriere i forskningsverdenen.Ambitionerne og karrieredriften er simpelthenikke de samme – og det gjaldt ogsåhende selv.”Jeg tror kvinder i højere grad skal have etskub. Det fik jeg selv som studerende, hvormandlige lektorer opfordrede mig til at søgeJuliane Engelhardt er i øjeblikket på barselsorlov – en af de ting somgør en forskerkarriere vanskeligere for kvinder.en forskerkarriere. Det var noget, jeg ikkeselv havde overvejet alvorligt, og det krævedeligesom, at nogen kom og sagde, jeg skulleprøve. I dag gør jeg selv det samme – opfordrerkvindelige studerende til at søge Ph.D.-stipendier. Det skal selvfølgelig ikke ske påbekostning af mændene, men det er min erfaring,at kvinder i højere grad har brug fordet skub. Mænd er mere selv-motiverende oghar mere fremdrift. Jeg tror det handler omkultur – mænd skal være forsørgere, og detpacer dem mere frem end kvinder”, siger hun.Karrierevejen usikkerFor Juliane Engelhardt ser det dog ud til, atder for alvor er kommet hul på bylden i forholdtil en etableret forskerkarriere. I øjeblikketer hun på barselsorlov, men til februartiltræder hun en adjunkt-stilling på SAXOinstituttet,som kan føre hende ind i den faste18 FORskeRforum Nr. 219 november 2008

kortPolitikere går ind i sprDansk sprog er ved at blive trængt ud af de hvilje. Formanden for DanskSander: Sprogpolitik i balanceDe danske universiteter er aktive deltagerei det danske samfund, men de skalsamtidig være centrale aktører i verdensabsolutte videncentre. Det stillerkrav til en sprogpolitik i balance – enpolitik, hvor det danske kombineresmed det internationale. Offentlige institutionerskal i det hele taget sikre ensprogpolitik, der passer til det omgivendesamfund.Det var nogle af budskaberne, fortælleren pressemeddelelse fra videnskabsministerHelge Sander. Ordenesagde ministeren, da han åbnede enkonference om medier, børn og sprog.I sin tale sagde ministeren blandtandet:”Det er centralt, at der er et højt fagligtniveau i undervisningen på universiteterne,hvad enten undervisningenforegår på dansk eller engelsk”.”Universiteterne er institutioner,der skal kunne indgå i globale netværk,samtidig med at de fortsat skal kunnefungere i forhold til danske behov”.”Det forudsætter en balanceretsprogpolitik, der passer til tiden og tilde opgaver, som universiteterne stårover for de kommende år”.”Regeringen kan af gode grunde ikkelovgive om, hvordan den enkelte borgerskal bruge sproget, men vi kan forsøgeat foregå med et godt eksempel.”Inden for mit eget ministerområdeer jeg meget opmærksom på, hvordanvi bruger det danske sprog”.”Jeg tror, at vi kan blive endnu bedretil at sikre den sproglige kvalitet ogvære mere bevidste om modtagerne,når vi kommunikerer med omverden”.”Vi skal sørge for, at kommunikationenmed den enkelte borger er klar ogforståelig. Det gælder også kommunikationenpå internettet”.”IT- og Telestyrelsen afholder foreksempel hvert år konkurrencen “Bedstpå Nettet”, hvor kvaliteten af offentligehjemmesider måles”.(Kilde: Videnskabsministerietspressemeddelelser).Globaliseringen er ved at æde sig ind på uddannelsessprogetpå danske universiteter. PåDTU har engelsk siden 2007 været hovedsprogetpå kandidat-uddannelserne, og påBiovidenskabeligt Fakultet i København erhalvdelen af kurserne på engelsk.Men det skal være løgn, mener flere sprogeksperterog nu også et stadig større antalpolitikere.”Hvis dansk forsvinder, har det en høj pris.For det første vil det faglige niveau falde, fordihverken undervisere eller studerende erlige så gode til engelsk som dansk, og af sammegrund vil undervisningen også blive merekedelig.”Sådan siger fhv. engelsk-professor NielsDavidsen-Nielsen, formand for DanskSprognævn.Han var medlem af regeringens sprogudvalg,der i forsommeren kom med rapporten’Sprog til tiden’, som blandt andet handledeom sproget på danske universiteter.Frivilligt eller bindende bestemmelser”Engelsk vinder frem. Tidligere var det mesti forskningen og inden for naturvidenskab.Men nu ser man det også i undervisningen,”fortæller Davidsen-Nielsen, der særligt gernevil have udviklingen på DTU og KU Lifebremset.”Hvis dansk forsvinder fra universiteterne,vil det være et stort sprogligt domænetab.Jeg er ikke modstander af engelsk, somjeg bestemt synes, vi skal have som undervisningssprog,men jeg er imod, at man afskafferdansk,” siger han, og peger også på det krav,der er i Universitetsloven om at universiteternehar en formidlingspligt i forhold til det øvrigesamfund.”Når sproget bliver engelsk, går det udover formidlingen, for den formidling månødvendigvis foregå på dansk.”Rapporten ’Sprog til tiden’ kommer meden række anbefalinger til tiltag, der skal sikredansk som hovedsprog på universiteterne.Hele sprogudvalget stod bag anbefalingerne,til gengæld er der uenighed om, det skal værefrivilligt, eller universiteterne skal tvingesgennem lovbestemmelser for eksempel i Universitetsloven.Et flertal i udvalget – herunderDavidsen-Nielsen – mener det sidste.”Vi har prøvet at gøre det uden lovgivning.I regeringens sprogpolitiske redegørelsefra januar 2004 hedder det således: det erregeringens opfattelse, at dansk er hovedundervisningssprogpå universiteterne. Men detvar altså ikke nok, så det vil være meningsløstat gøre det samme igen – træffe beslutninger,man bare kan vælge at ignorere,” siger han.Anbefalinger – ikke lovkravBlandt det mindretal, der mener, at anbefalingerskal forblive anbefalinger og ikkelovkrav, er Helge Elbrønd Jensen, uddannelsesdekanpå DTU, hvor man har valgtat lade engelsk være hovedsprog på allekandidatuddannelser.Han har to overordnede grunde til at væreimod lovkrav på området: ”For det første menervi, at den slags krav bør stilles gennemudviklingskontrakter med universiteternesbestyrelser. Når vi nu har fået nedsat bestyrelsertil at styre os, så vil det være sært, at deikke får lov at bestemme. Og hvis ministerietskriver i en udviklingskontrakt, at dansk skalvære hovedsprog på vores kandidatuddannelser,så retter vi os naturligvis efter det,” sigerElbrønd Jensen.Hans andet argument går mere genereltimod begrænsninger af den internationaliseringaf undervisningen, som DTU har gennemført:”Når man vil være en integreret delaf den internationale universitetsverden, såer det vigtigt, at man kan udveksle lærere ogstuderende fra hele verden. Derfor er det vigtigt,at det toneangivende sprog er engelsk,”siger han, som ikke køber argumentet om,at det faglige niveau bliver lavere, når danskelærere og studerende skal kommunikerepå engelsk.”Det tror vi simpelthen ikke på er rigtigt.Vores fag er baseret på modeller og beregninger,defineret ved tal og symboler. Det taltesprog er ikke det afgørende medium.”20 FORskerforum Nr. 219 november 2008

ogkampen – dansk kontra engelskøjere læreanstalter, og den udvikling skal bremses – med eller mod universiteternesSprognævn vil have pisken i brug, og politikere taler om lovgivningDet engelske sprog gør sit indtog på KU-LIFE - den tidligere LandbohøjskoleDTU: Dobbeltsprog umuligtHan mener heller ikke, formidlingen liderunder den engelske sproglinje: ”Når vi skalformidle, så gør vi det på dansk, og rigtigmange af vores lærere er fortrinlige til at formidle.Det er rigtigt, at en række termer ikkefindes på dansk, men så gør vi, som man altidgør – bruger det engelske ord og forklarer,hvad det betyder.”På DTU er undervisningssproget på bachelor-uddannelsernestadig primært dansk.Beslutningen om at gøre engelsk til primærtsprog på kandidat-niveauet blev tageti 2003 og effektueret i 2007. Formålet medde ’bindende bestemmelser’, som Niels Davidsen-Nielsener fortaler for, vil blandt andetvære at tvinge DTU og KU Life væk fraderes konsekvente brug af engelsk. Men detmener Helge Elbrønd Jensen vil være helturealistisk.”Økonomisk vil det være helt umuligt.Hvis nogen tror noget andet, er de efter minmening meget naive,” siger han.Søren Krarup: Beslutningsforslagom dansk-kravRapporten ’Sprog til tiden’ kom i april. I oktoberblev den fulgt op med en konference meddeltagelse af interessenter og politikere. Ogher viste der sig en spirende politisk vilje tilat tage fat på problemstillingen og – til NielsDavidsen-Nielsens glæde – også med loven ihånden. Første initiativ er allerede taget. SørenKrarup fra Dansk Folkeparti har netopindleveret et beslutningsforslag til Folketingetom at pålægge regeringen at forberede etlovforslag, ”der forpligter de højere uddannelseri Danmark til at tilbyde de studerendeen undervisning på dansk”.Krarup var allerede i 2005 fremme med etlignende forslag: ”Det, der provokerede migtil at starte debatten dengang, var en ansatpå Århus Universitet, der fortalte om et stillingsopslag,der var formuleret på engelsk, ogsom også krævede at ansøgningen var på engelsk,”fortæller Søren Krarup.Debatten mundede dengang ud med enaftale om et sprogudvalg og ’Sprog til tiden’-rapporten.Det er på den baggrundSøren Krarup igen stiller forslag om lovindgreb,der skal sikre dansk som universitærtundervisningssprog.”Ingen forbyder, at der bliver undervist påengelsk. Vi kræver bare, at de samme uddannelserogså udbydes på dansk. Hensigten kansammenlignes med begyndelsen af 1800-tallet,hvor HC. Ørsted sørgede for at en langrække videnskabelige begreber og termer fikdanske ord. Det er det princip, vi vil bære videre,”siger Søren Krarup, der også er klar tilat kaste penge efter forslaget.”Nu må vi se, hvor meget det kommer tilat koste. Men når vi stiller forslaget er detfordi, det er vigtigt, og så må man også værevillig til at betale, hvad det koster,” siger han.Radikale og Konservativestøtter ikke KrarupPå forhånd ser det dog ikke ud til at DanskFolkeparti vil finde flertal for sit forslag. BådeRadikale Venstre og Konservative oplysertil FORSKERforum, at man ikke vil stemmefor Krarups forslag, som man finder lidt forvidtgående.Til gengæld barsles der i begge partiermed alternative forslag til at sikre det danskesprog på universiteterne. Kulturordfører forRadikale Bente Dahl vil sammen med partietsforskningsordfører Marianne Jelved forsøgeat stable et forslag på benene:”Jeg mener tiden er inde for en kvalificeretsprogdebat. Mødet i oktober viste en megetpositiv stemning og vilje til at gøre nogetfor at udvikle og bevare sproget,” siger BenteDahl, og slår fast, at hun mener, dansk sprogpå universiteterne skal sikres gennem bindendebestemmelser.Konservatives forskningsordfører CharlotteDyremose har også udtrykt bekymringfor udviklingen mod flere uddannelser derudelukkende gives på engelsk. Hun har lancereten ’redningsplan’ for det danske sprog,der indeholder en række punkter, blandt andetat undervisere skal certificeres til at undervisepå andre sprog end deres modersmål,og at universiteterne skal udarbejde sprogstrategier,der fortæller hvor og hvorfor, derbruges engelsk – strategier der herefter skalgodkendes af Akkrediteringsrådet.”I mine forslag står der ’skal’ nogle stederog ’kan’ andre steder. Vi går ikke ind foren egentlig sproglov, som vil være alt for bureaukratiskog umuligt er administrere,” sigerCharlotte Dyremose.Endnu mere konkrete er Socialdemokraterne,der i et nyt sprogudspil skriver direkte,at det skal skrives ind i universitetsloven,at universiteterne er forpligtet til at fastholdeog udvikle dansk som både undervisnings- ogvidenskabssprog.lahFORskeRforum Nr. 219 november 2008 21

Offentligheden afgør,om man er godSå længe huspriserneburde haveKaren Sjørup – kendt kvindeforsker, RUClektor,fhv. prorektor, direktør for Videnscenterfor Ligestilling og leder af Center for Ligestilling- er netop udnævnt til medlem af regeringensLønkommissionVOXPOPHvad vil det betyde, at du er med iLønkommissionen?”Min rolle er at holde fast ved ligeløn somen væsentlig del og få synliggjort sammenhængenmellem et kønsopdelt arbejdsmarkedog ligeløn. Til gengæld indtræder jeg i enkommission, der skal arbejde i halvandet år,hvor jeg muligvis ikke kan udtale mig så megetom de ting.”Har du selv som prorektor eller centerdirektørgivet ulige løn?”Lønnen gives jo på baggrund af personensanciennitet. Men jeg har gjort alt, hvadjeg kunne, for at undgå, at lønsforskelle havdenogen sammenhæng med kønnet. Jeg trordet ikke, men jeg ved det heller ikke med sikkerhed.Vi har aldrig gjort det op på RUC,hvilket ellers kunne være interessant.”En kvindelig ligestillingsforsker i Lønkommissionen– er det positiv forskelsbehandling?”Tilblivelsen af kommissionen har væretet kompromis mellem arbejdsmarkedetsparter og regeringen, og det kompromiser medlemmerne udtryk for. Jeg er et signalom, at man er indstillet på at lytte til ligestillings-og kønsforskningen. Og det synes jeger positivt.”Hvor laver du lige nu – fredag 11.10?”Lige nu sidder jeg med min kollega KennethReinecke og diskuterer en problemstillingvi arbejder med, om de drenge, der aldrigfår en kompetencegivende uddannelse – detregeringen ynder at kalde restgruppen.”Hvor tænker du bedst?”I min egen lænestol eller ved computerenhjemme på Frederiksberg – faktisk tror jegcomputeren er det bedste sted.”Hvilke fagbøger har betydet mest for dig?”I de sidste 20-25 år er det Foucaults værker,der har betydet mest, udover selvfølgelighele udviklingen i den feministiske teori,som på godt og ondt er præget af Judith Butler.Hun er førende inden for den opfattelse,at køn er en performance og ikke noget, maner født med. Natur- og hjerneforskelle er ikkenoget, man taler så meget om - som man gøri andre videnskabsgrene.”Er der tabuer inden for dit fagområde?”Masser. Jeg har netop nævnt et af dem.Et andet er Freud, som vi var meget inspireretaf efter Marx. Men freudiansk teori er bestemtikke noget, man kommer og stiller anmed i dag.”Hvad kræver det at blive god på ditfagområde?”Nogen vil sige det kræver at man er belæsttil fingerspidser i international litteraturog i stand til at skrive artikler på internationaltplan. Jeg har et andet blik på det. Jeg synesi lige så høj grad det er offentligheden,der skal fortælle, om det er godt eller skidt,hvad man laver. Og det, at man faktisk bliverbrugt og omsat i bred offentlighed, er bevispå, at det fungerer. ”Hvordan og hvor slapper du bedst af?”Foran fjernsynet eller i sommerhushaven iOrdrup Næs – selvom havearbejde også kanføles som en sur pligt.”Har du nogen hobbyer?”Det er uhyre interessant at følge med i debattenom finanskrisen eller i en litterær- ellerkunst-diskussion, hvor jeg nyder, ikke atskulle være fagperson. Jeg går også til pilatesog sådan nogle ting, men det betragter jegikke som hobbyer, det er en måde at få motionpå.”Hvad ville du gøre, hvis du blevvidenskabsminister?”Så ville jeg få travlt. Der er en katastrofaluniversitetslov, der skal lægges fuldstændigom. Og så er der en masse globaliseringsmilliarderder skal fordeles af fagfolk og ikkelægges i politiske cigarkasser. Jeg ville placeremange flere penge i humaniora og samfundsvidenskabog også lave en form for enkøns-mainstreaming, så det er lige muligt forkvinder og mænd at få en forskerkarriere.””Hør nu her: Der er rigtig mange, som stårmed røde ører nu, fordi de ikke lyttede tiladvarselssignaler i økonomien. Hovedproblemetvar, at menigmand er finansielle analfabeter,når det handler om hverdagensrealøkonomi: Så kom den store bolig- ogbørskrise, som økonomiprofessor JacobBrøchner Madsen har advaret imod i årevis.Helt præcis siden 2003.HVA’FOR EN KRISE“Og så er der psykologi i det:Der lå i opbygningen af bolig-boblen mekanismer,som gjorde os alle blinde, bådespekulanter og ikke-spekulanter. Vi var allegrådige. Det gik jo godt. Alle med formuerhavde jo fordel af, at vores friværdi steg dagfor dag og det siger ikke engang venstreorienteredejo nej til! Og selv dem uden formuehavde fordel, for lån i såkaldte ’friværdier’gjorde, at der forbruget blev sat i vejret ogder var arbejde til stort set alle. Så alle tjentepå det, alle ville helst tro, at dette party kunnefortsætte, selv om vores fornuft måske anede,at det alt sammen var på lånt tid …”Uset i verdenshistorienBrøchner er en af to-tre danske økonomermed speciale i bolig- og ejendomsmarkedet.Og det kom bag på ham, at boblen holdt sålænge før den brast:”Jo, den ophedede økonomi kørte længereend jeg troede muligt. Men det var umuligtat forudsige. Jeg kunne bare konstatere, atpriserne var ude af deres fundamentale værdi,dvs. at boligpriser over tid bestemmes af,hvad det koster at bygge. Hvis der er for storforskel mellem byggeværdi og udbudspriser,er der ubalance. Men vi har aldrig oplevet enså stor boble i så lang tid. Aldrig har der væretså meget kredit i verdenshistorien. Ogdanskerne har altid belånt boligen hårdt, mendet er blevet ekstremt meget værre. Og detkom bag på mig, at det kunne gå så længe, jo”.Da Brøchner blev interviewet af FOR-SKERforum sidste år (nr. 206 – sept. 2007),sagde han: ”Mange fagøkonomer tør ikkekomme med provokerende udsagn om, at boligpriserneer 30-40 pct. for høje uden allemulige forbehold, for vi risikerer at få pressenog cheføkonomer på nakken”.Det udsagn står han ved i dag, og han tilføjeret par yderligere forklaringer på økonomerspassivitet.Økonomers tavshed: Jantelovog konfliktskyhedHoverer Brøchner nu: ’Hvad sagde jeg’?”Nej. Men jeg har fundet ud af, at jeg nokhavde flere fjender, end jeg troede. På KUs22 FORskerforum Nr. 219 november 2008

Vi var alle grådige …og aktierne steg, var alle glade, men universitets-økonomer og journalister havde et særligt ansvar ogtømmermænd over, at de ikke advarede mod den kommende krise, siger økonomiprofesserØkonomisk Institut – hvor jeg var ansat før –troede jeg, at jeg kom godt ud af det med alle.Men bagefter har jeg da hørt om bagtalelse,fordi nogle ikke brød sig om mine advarslerog sagde, at jeg bare var ude på at promoveremig selv”, forklarer han.”Jeg kender ikke deres dybere motivation,men måske er det bare Janteloven om, atdu ikke skal stikke næsen frem. Der er ogsåen god del konfliktskyhed i det. De fleste universitetsøkonomerer mere interesserede iøkonomiske modeller end i hverdagens markedsøkonomi,så det har gjort det nemt atudbrede konsensus om, at økonomien jo gårgodt og at lade være med at kritisere politikernesliberaliseringer. Hvis du så – som jeg- går imod strømmen, så får du modstand”,siger han og tilføjer:”Men hvis du som offentligt lønnet professorbare løber med strømmen og ikke brugerdin faglighed efter bedste evne, så lever du imine øjne ikke op til dine forpligtelser overforden offentlighed, som betaler din løn”.Økonomernes forsømmelser”Nu bagefter må der være nogle, som harsærlige tømmermænd. Nogle har større ansvarfor at være vagthunde end andre”, sigerBrøchner, der i dag er økonomiprofessor pådet australske Monash University, hvor hankom til fra KU i 2002.Der var et meget problematiskinteresse-sammenfald mellemRegeringen, de økonomiske vismænd,bankøkonomerne og pressen,som gjorde at den rationellefornuft var lammet.Jacob Brøchner Madsen”Der burde have været mange flere universitets-økonomertil at advare, men de villeikke gå imod strømmen. Økonomer haret stort ansvar for, at det gik galt. Jeg forstårikke, at de ikke kunne se krisetegnene. Forklaringener nok mere simpel: De valgte atbeskæftige sig med fjerdegradsligninger i stedetfor hverdagens økonomi. Jeg er ked af atsige det, men de fleste universitetsøkonomerved nok ikke, hvad en derivat er - bankernesgen-forsikring mod usikre lån, så udlånerenikke står alene med risikoen. Men netop dissederivater er et farligt redskab og helt centraltfor at forstå kriseopbygningen”.Politikernes hovedløse liberaliseringerDen kriseudløsende faktor på verdensplanvar det amerikanske boligmarked. Der varåbnet op for subprimelån, dvs. lån der groftsagt betales af nye lån som kan tages, nårejendomspriserne konstant stiger. Men dendag priserne stagnerer eller falder, så raslermarkedet sammen, fordi alt for mange fik lovtil at låne, selv om de ikke havde råd, forklarerBrøchner.Men danske politikere gjorde noget, derlignede: ”I 1996 blev der indført varibelt forrentedelån. I 2003 afdragsfrie lån. Det blevaltså lettere at låne. Groft sagt kunne man låne80 pct. af boligens værdi, og så kunne man gåind i banken og låne de sidste 20 pct. på detgrå marked. Men disse liberaliseringer betødikke, at det blev billigere for unge at købe bolig,for priserne steg bare i takt med liberaliseringen.Da de afdragsfrie lån blev indført stegpriserne på kort tid med 10-15 pct.”Politikerne liberaliserede hovedløst i troenpå at markedskræfterne klarer alt. Medliberaliseringen af boligmarkedet, nye låntyperog afdragsfrie lån m.m. blev det megetprofitabelt at låne og investere. Og banker,ejendomsmæglere og kreditforeninger tjentestyrtende:”Danmark gik altså fra at være meget reguleretvia kreditforeninger i 1970’erne til totaltfrimarkeds-anarki. Så appellerer manaltså til de mest primitive instinkter, når manslipper kapitalismens mekanismer løs”, menerprofessoren. ”Liberaliseringerne gjorde,at der bredte sig en stemning af, at nu skullevi alle være boligejere. Der var ikke den gamlefornuft om opsparing, som jeg er opdragetmed. Jeg var 46 år, da jeg købte mit hus.Nu dikterede den liberale samfundsfornuft,at man var et fjols, hvis man ikke købte hussom 25-årig, selv om man ikke havde spareten krone op …”Banker fik frit spilLiberaliseringen gjorde, at det kortvarigt blevmeget profitabelt for banker at involvere sigi risikable lån på ejendomsmarkedet, jf. RoskildeBank. Og der blev åbnet for långivning:”Almindelige mennesker blev rådgivet af’bankrådgivere’, men man kan ikke altid forventeat folk med en 7. klasses eksamen kanlave en fornuftig finansiel disposition, samtidigmed at bankfolk altså har en interesse: Atsælge deres produkter til dig …”Banker cheføkonomer har fuldstændiguden modspørgsmål i pressen fået lov til attale markedet op, fordi de skal sælge flere afderes bank-lån.”Og disse yngre, veltalende økonomer,som har optrådt som orakler i medierne, erikke så gamle, at de har oplevet en krise ipraksis. De oplevede ikke, boomet og kollaps’eti 1979-82, så de ved ikke hvad økonomiskdepression er. De kender kun til optur”.DommedagsprofessorOg erhvervs-journalister har ukritisk holdtmikrofon. Kritiske økonomer som Brøchnerblev med mellemrum spurgt om noget, mendet hørte til sjældenhederne.”Journalister var en del af boblen, for deskrev positiv-historier om, hvor godt det gik.Negative og kritiske historier var besværlige.Og mange eksperter turde ikke komme medprovokerende udsagn uden alle mulige forbehold,for vi risikerede at få pressen på nakken”,siger han, der selv blev udsat for en hetzfra Berlingskes i 2007, fordi han kom med advarsler.De kaldte ham dommedags-professorog forsøgte at latterliggøre ham, fordi han pådaværende tidspunkt havde advaret siden 2003om, at boligpriserne var alt for høje.“Jeg var lige så opdateret om tingene somcheføkonomerne, men der kunne gå år mellem,jeg blev kontaktet af pressen,” fortællerprofessoren. Men han har dog fået lidt merespalteplads efter at boblen brast. IfølgeINFOMEDIA er han interviewet 11 gangeden seneste måned. Men det er fortsat ingentingi sammenligning med pressens favorit,DANSKE BANKs cheføkonom Steen Bocian,som er citeret hele 121 gange i sammetidsrum.Problematisk interessesammenfaldDe fleste journalister overtog bankøkonomernesusædvanligt positive vurderinger ogovertog ukritisk de udbredte konsensus-tolkningeraf den økonomiske situation:”Der var et meget problematisk interesse-sammenfaldmellem Regeringen, de økonomiskevismænd, bankøkonomerne ogpressen, som gjorde at den rationelle fornuftvar lammet. Og pressen havde ikke opbyggetfærdigheder til at analysere situationen, så dekunne agere vagthund”, siger han og lukker:”Kun få var interesseret i kritiske og sureanalyser. Alle elskede fortællingen om, hvorfantastisk det hele gik: Politikerne, fordi detgav penge i statskassen. Økonomerne fordidet var mest bekvemt at være med på opturen.Ejendomsmæglere og banker fordi detjente styrtende. Og journalister fordi det vargladt jubelstof – og fordi de boede i huse,som blev mere og mere værd …”jøforskerforum Nr. 219 november 2008 23

Ludomanen og børsha- opfører sig begge ekstremt i forhold til almindelige mennesker og grådighed er en dårlig forklar”Hvad er ligheden mellem ludomanen ogbørshandleren? De er begge et produkt af kapitalismen,hvor man kan spille på et marked– og begge kan være opslugt af et forførendevanvid om at vinde eller tabe, hvor det at satsekan blive en besættelse eller en mani. Ludomanerlider af spillelidenskab og er syge,fordi de ikke kan styre det. Men børstraderelider - teoretisk set - også af spillelidenskab.Man kan sige, at de begge bare er udtryk foren særlig patologi, hvor de lever i en verden,hvor omsætningshastigheden – penge blivertil flere penge eller til tab – bare er sat voldsomti vejret…”HVA’FOR EN KRISEForklarer Ole Bjerg, der som sociolog beskæftigersig med spil og gambling.Ekstrem-adfærd i kapitalismen”Det interessante spørgsmål er jo, om spilleafhængighedhar en sammenhæng med,hvordan vores samfund fungerer? Alle menneskerspiller jo i et eller andet omfang; ludomanenspiller bare meget mere! Hvoralmindelige mennesker spil står i et proportionaltforhold til deres almindelige lønudbetaling,så har ludomanen og børshandlerenspeedet tempoet for satsning, gevinst ellertab, enormt i vejret. Så deres adfærd liggersåmænd bare i forlængelse af normal-adfærd.Men man kan sige, at de lever tættere og hurtigerepå kapitalismens ekstrem-vilkår …”, sigerhan, der forsker i spil og spillelidenskab:”Men det interessante er så forskellenmellem ludomanen og børshandleren: Ludomanener syg, for han kan ikke styre sinspillelidenskab, og kommer på kant medsamfundets sociale regler ved at sætte sig igæld. Omverdenen siger, at de har et problemog at det velnok er synd.For børsfolk derimod er børstraderenssatsning af enorme summer – med risiko forgevinst eller tab – bare et særligt arbejde, oghans satsninger er i den verden normaladfærd.Og i medierne fremstilles han som kapitalismenshelt, når han vinder. For dem harspillet indtil nu ikke været et problem, menbliver det måske nu, hvor de taber …”Ludomanen er syg,børshandleren er normalDer er store sociale forskelle på, hvordanspillelidenskaben fortolkes, om man er rig ellerfattig:”Rigmandens spil på børsen er legitimt,fattigmandens spillelidenskab er en sygdom”,siger han og forklarer, at for rigmanden derhar masser af penge, indgår spil på aktiemarkedetsom en daglig aktivitet, og her opfattesdet som et plussums-spil, fordi der tilføresværdier fra den reelle produktion til aktiemarkedet.Underklassen, som lider af spillelidenskab,spiller derimod hvad der for dem erstore summer op i døgnkioskers spilleautomater,som er rene chancespil, hvor oddsenegaranterer et tab i det lange løb”.Men rigmandens spil på børsen er måskeslet ikke så rationel. Bjerg kan fortælle omforskning, som argumenterer for, at også finansielspekulation efterhånden har antagetkarakter af hazardspil, fordi den er baseretpå kortfristet handel med optioner, futuresog derivater, helt imaginære værdier som harophævet sin relation til virkelighedens vareproduktionog firmaer. At tjene penge på etspekulativt marked som børshandler blivermere og mere et spørgsmål om held og tilfældighedend om egentlig økonomisk indsigt– hvad disse måneders børspanik er et godtudtryk for.Moderne afhængighedsformer:Spil, narkomani og tvangskøbHan vil formentlig hade at blive kaldt ”gambling-sociolog”,for sociologer vil helst ikkehave de bindestregs-betegnelser på, som journalisterelsker at hæfte på deres ekspert-ofre.Men han har forsket i spil og spillelidenskab.Hans seneste bog handler om dem,som er ”for tæt på kapitalismens” puls og hastighedog lever den lidt for hårdt ud: Ludomanen,narkomanen og købemanikeren:Ludomanen er den der lider af ustyrlig spillelidenskab.Narkomanen er den, som på en radikalmåde at får kroppen ud i den absolutteekstreme nydelse. Og tvangskøberen er densom ikke kan styre sit konsum, som køberfor købets skyld, og såmænd ikke for at bruge.Det fælles for dem, er at det er ”afhængighedsformer”som er ekstreme i forhold tilnormaldanskerens adfærd.Og to skarpe:Spiller han selv – og hvad?”En lille smule poker, privat. Jeg haropdaget min egen middelmådighed, ogdet demotiverer lidt”.Som spilekspert må han vide, hvilkelottotal, der trækkes ud på lørdag?”Jeg spiller aldrig, fordi jeg ikke er sikkerpå, om det gør mig lykkelig, hvis jegvinder! Og så synes jeg, det er kedeligt atspille tilfældighedsspil. Men jeg har derigtige lottotal til dig på lørdag – 3 9 1718 22 24 29 – og held og lotto …”Det er plat, men FORSKERforum fik Ole Bjerg tilat optræde bag ved et ludospil ...Gambling er for eksempel mange ting.Der er hazard’en, som er de rene tilfældighederog chancespil: Roulette, enarmedetyveknægte, spillemaskiner osv. hvor spillerenikke har nogen som helst indflydelse påspillet:”På trods af, hvad mange ludomaner bildersig ind, så kan man ikke være en god roulettespillereller en dårlig. Man kan være en heldigroulettespiller …”, siger han.Men så er der også færdighedsspillene, fxpoker: ”Poker involverer ganske vist et elementaf tilfældighed i den måde, kortene fordelesmellem spillerne på. Men når korteneer delt ud, så er det muligt for den enkeltespiller at optimere sine viderchancer ved atspille sin hånd på den meste optimale måde.Sandsynlighedsregning, strategisk erfaring ogviden samt empati er nogle af de færdigheder,der kan opøves og dermed give indflydelse påspillets udfald”.Fascinationen ved pokerOg netop poker er Ole Bjergs nuværendeforskningstema, på en etårig bevilling fraForskningsrådet, og nu sidder han på CBS.Studiet af pokerspillet er en alternativ mådeat studere fænomenet penge på under dennuværende kapitalisme, forklarer han:24 FORskeRforum Nr. 219 november 2008

ndlerening på den aktuelle børs- og bank-krise, mener sociolog”Gambling kan betragtes som et ’mikrokosmos’af konkurrence- og penge-mekanismeri det store samfund. Gambling handler– filosofisk og praktisk set - ikke bare om atvinde eller tabe penge. Penge er ikke kun ispil som en kvantativ repræsentation af ’værdi’.Netop i spil stilles der spørgsmål vedpengenes egentlige mening og funktion. Ihverdagens ordinære økonomiske kredsløbtager vi for givet, at penge er et neutralt mediumfor udveksling. Men i gambling derimodindtræder penge som en anden slagscirkulationsmiddel. At spille om penge betyderogså at eksperimentere med penge, atafsløre besiddelse, som ikke er synlig andresteder”.Gambling kan betragtessom et ’mikrokosmos’ af konkurrence-og penge-mekanismer idet store samfundSociolog Ole BjergSociologen vil bl.a. belyse sammenhængenmellem poker og generelle samfundsforhold.Og så vil han se på, hvorfor folk spillerog hvorfor især poker er så populær lige nu.Og endelig vil han se på fascination ved gambling,herunder om poker kan sige noget særligtom forholdet mellem penge og (spille-)lyst.Finanskrisen skyldes ikke ’grådighed’Finanskriser kan ikke forstås inden for de eksisterendemeningsstrukturer i samfundet,mener han:”Krisen fremstilles jo i offentligheden somuheldige omstændigheder, som vi ikke erherrer over og som kan sidestilles med vejret.Måske er det slet ikke noget tilfælde, at vejretog finansnyhederne på tv er anbragt lige efterhinanden? Det er begge ting, som vi barehar at indrette os efter”, siger Ole Bjerg. Hanstejler helt over de forklaringer på børskrisen,som tillægger den grådighed:”Grådighed hos enkelte bankfolk eller børstradereer en individualisering af problemet.Forklaringen på Roskilde Banks kollaps blevforsøgt isoleret til, at det var grådighed og’dårlig ledelse’. Den store krise forklares med,at boligmarkedet i USA er faldet sammen,fordi for mange fattige har fået lov til at lånetil et hus, selv om de ikke havde råd. Det varaltså bare et lille uheld, fordi nogle gjorde nogetforkert. Men de forklaringer er ideologi,for med grådigheds-forklaringen skyder mankriseårsagen over på enkeltstående – ekstreme– tilfælde og ikke systemfejl”.Systemproblem”Sandheden er jo, at disse bankfolk eller børstraderehar opført sig helt logisk efter kapitalismenslogik – nogle godt nok ekstremt,fordi de har lånt penge ud til usunde byggeprojektereller lignende, ja, men stadig indenfor systemets rammer. Med grådighedsforklaringundviger man helt at se på det systemproblem,som børskrisen er udtryk for,nemlig at de liberale markedskræfter har fåetfrit spil og at politikerne har været helt uinteresseredei at regulere – tværtimod skulle altgives frit”, forklarer spilleeksperten.”Grådighedsforklaringen er en patologiseringaf krisen. Men bankfolk og børstraderehar blot opført sig ekstremt, men helt i overensstemmelsemed samfundets almindeligeliberale ideologi. Tænk bare hvor kort derer mellem, at folk der i dag udråbes til skurke,blev belønnet af systemet og berømmet ioffentligheden. Tænk på, hvor kort tid sidendet er, at de samme bankfolk eller børsfolk,hvis firmaer i dag skal have statens hjælp, varorakler i pressen. Tankegangen var, da markedetgik opad, at de var kapitalismens helte,de var dygtige og fortjente deres positionog succes. Nu gøres de til skurke, men det erhelt uretfærdigt, for problemet er systemets– ikke deres”.Gør finanskrise til meningskriseFinanskrisen bør være en anledning til at viog systemet overvejer vores situation:”Kriser er også et ’window-of-opportunities’,som byder nye muligheder, men detkræver at man giver sig tid til at overveje ogdiskutere dem. Hvis du bliver fyret, så er detet traume, hvis du ikke kommer videre, mendet bedste der kan komme ud af en fyring er,at man faktisk overvejer, hvad man vil medsit liv! Nine-eleven var en chance for USA tilat overveje sin situation, men det gjorde manikke, for i stedet fandt man hurtigt en eksternfjende, som man kunne skyde skyldenpå. På samme måde med dagens krise: Lados gøre det til en ’meningskrise’: Giver detteos anledning til at ændre noget i samfundetog i vores livsførelse. Den slags overvejelserer ikke noget, som bare skal overlades til politikerne,for det bør også gælde dig og mig.Men politikerne kunne jo starte med at meldeud, hvad der er deres visioner …”, menersociologen.Tror han selv på, at krisen vil føre til denrefleksion?”Nej, desværre ikke…”jøKORREKTION:I artiklen ”Vitser: et begrænset pædagogiskredskab” i sidste nummer fremstod det somom professor emeritus Hans Vejlesskov varophavsmand til citater, som retteligt tilhørteprofessor Lars Henrik Schmidt.Artiklens hovedanalyser – at humor harafløst høflighed som omgangsform, af ligemagerietssuspendering af gode læringsstrukturerog af humorens forfaldsformer – varLars Henrik Schmidts.Hans navn var desværre faldet ud efter citaterne.Jeg beklager.Journalist Jørgen Øllgaardforskerforum Nr. 219 november 2008 25

Wiki-viden og wikipedianereDeHvad er det med Wikipedia? I 2001 eksisterededet slet ikke. For ikke så længe sidenvar det bare en upåagtet website fyldt medbiografier over sportsstjerner og detaljer for deindviede om tv-serier som Star Trek.Men nu er der tale om en megasucces. Mod alforventning er Wikipedia blevet den mest anvendte”videnskabelige” kilde på nettet. Nu er målsætningenintet mindre end ”at være et komplet arkivover menneskets samlede viden”.HALVSVAR PÅ ALTWikipedia optræder regelmæssigt på listenover de mest besøgte sider på nettet. Ligegyldigthvad det er, du skriver i Googles søgefelt, popperder på nærmest mystisk vis en Wikipedia-side op,som leverer svaret. Det er en del af forklaringenpå, at Wikipedia sidste år blev konsulteret hele700 millioner gange.Engang var det nemt at se bort fra, men det erslet ikke tilfældet i dag. Journalister anvender dettil research. Studerende bruger det, når de skriveropgaver, og professorer bruger det, når de skalhave fat i forelæsningsnoter.Men det er en mærkeligt sammensat størrelse.Blandt de 2½ million artikler på engelsk befindernæsten halvdelen sig i kategorien ”entertainment”.Til sammenligning udgør ”science” og ”the arts”hhv. blot 6% og 2%, hvorimod kategorien ”politicsand history” er den næstpopulæreste med 15%.Ifølge en undersøgelse lavet af Anselm Spoerripå Rutgers University, viser statistikken, at brugerneindledningsvis foretrækker portalsiderneog dernæst opslagene ”the United States”, ”WorldWar Two”, ”sex”, ”Naruto”, ”list of sex positions” og”Play Station 3”. Det er ikke alt sammen, der kantilgås via dit støvede eksemplar af EncyclopediaBritannica, og det er jo heller ikke sikkert, at duhavde lyst. Men det kan sådan set være lige meget,for Wikipedias udgave af virkeligheden er alleredenu blevet et monopol. Og med i købet får dugrundlæggernes fordomme og uvidenhed.At have kontrol over, hvilke opslagsværkerfolk anvender, er at have kontrol over denmåde, folk forstår verden på. Wikipediavirker muligvis uskyldigt nok umiddelbart, menunder overfladen ligger der måske en mere dyster,mere subtil trussel mod vores tankefrihed.Således lærer vi på Wikipedia, at Maos politiskefilosofi grundlæggende går ud på at anvendevold til at undertrykke afvigende holdninger,at Sokrates var ”Platons lærer”, som efterlod sig”ganske få” værker, og at Hitler var en stor beundreraf den russiske kommunisme, idet han udtalte,at ”Hele det nationalsocialistiske ideal baserersig på den.”Wikipedia opstod i første ombæring i 2002som ”Nupedia” og var tænkt som et traditioneltleksikon, der skulle skrives og fagfællebedømmesaf ”eksperter”.Men eksperter har det jo med at bruge en frygteligmasse tid på at producere meget lidt, hvorforman i stedet fandt på Wikipedia, en udløber, hvisartikler kunne skrives af hvem som helst. Dermedkom der gang i volumen, men spørgsmålet er, omman samtidig ikke risikerede et troværdighedstab?Var folket virkelig i stand til at levere viden, sådansom wikimodellen påstår, eller er viden nødvendigvisberoende på en akademisk elites møjsommeligeforskningsarbejde?Wikipedia peger selv på svaret. De artikler, deranses for at være retvisende, neutrale, udtømmendeog stilistisk hensigtsmæssige, tildeles en bronzestjerne(nu ligner den altså mere en guldstjerne,men lad gå).Blandt de til dato 2.453.541 engelsksprogede siderer der omkring 2.130 artikler, som har fået tildelten bronzestjerne – det skulle åbenbart væregrund til at lykønske aberne ved deres virtuelleskrivemaskiner! Til sammenligning når 99,9% ikkeat blive godkendt. De er åbenbart fejlvisende, stilistiskuhensigtsmæssige, forudindtagede og i dethele taget noget værre rod.Hvorfor skulle vi så alligevel have lyst til atlæse dem?Svaret er fordi det, der betyder noget påWikipedia, er ikke dine kilder, men din ”deltagelsei fællesskabet”. Altså Wikipedia-fællesskabet, hvoriman taler så meget om konsensus, høflighed ogpålidelige kilder. Men ser man nærmere på sagen,synes wikipedianerne at være en utiltalende flokcomputerfanatikere, hovedsageligt hankøn, somregel teenagere. Deres verdensperspektiv er somen pubertær taxachaufførs, og hvis der er nogen,der er uenig med gældende wikipediansk konsensus,sletter man deres redigeringer, ligesom de kanblokeres eller bandlyses ”på ubestemt tid”.Det er altså disse ”redaktører”, der nu hele tidenovertrumfer de støvede professorer i deres elfenbenstårn,som møjsommeligt arbejder sig igennemderes støvede bøger for at producere endnuflere … støvede bøger! Bøger! På Wikipedia finderman viden med det samme via Google-søgninger,online aviser og andre netbaserede leksika,man konsulterer altså ikke så meget primære kildersom ”tertiære kilder” – dvs. andre sites.Men eftersom det er gratis og kan byde på væsentligflere emner, har Wikipedia tendens til attromle andre, mere konventionelle opslagsværker.F.eks. havde man på Encyclopedia Britannica håbetpå at gøre adgang betalingsbetinget, men detmåtte man gå bort fra ret hurtigt.Selv det populære franske leksikon Larousse,som plejer at tildele de franske tænkere forrang,forsøger nu at supplere sine gamle, ret konservativesider med nye brugerleverede.Ligesom så meget andet, er viden altså ikke,hvad den har været.MARTIN COHEN er lektor i filosofi og redaktørpå The Philosopher.Kilde: THES 28-08-2008 i Martin AitkenoversættelseHvad mener to leksikonredakSom en af nettets ti mest besøgte websitesoverhovedet må online-encyklopædien Wikipedia.orgbetragtes som verdens pt. størsteformidler af faktuel viden.På samme tid udgør Wikipedia.org lidtaf et paradigmeskifte inden for vidensformidling.Hvor vi hidtil er flasket op medformidling af viden som autoriseret, envejskommunikationfra fagekspert til lægmand iform af bøger og andre medier, så er ekspertrollenpå Wikipedia.org kastet ud i frit udbud.Enhver kan blive skribent og bidrage tilde foreløbig 2½ million engelsksprogede – eller100.000 dansksprogede – artikler.Ikke desto mindre er succesen overvældende,og wikipedia.org er blevet en yderstbrugt reference i skole- og gymnasieopgaversamt naturligvis i diverse faktuelle diskussionerved middagsbordet.Gyldendals leksikons standarderFør verden gik af lave, og viden og fakta stadigvar noget, man læste sig frem til i bøger,var Den Store Danske Encyklopædi det hidtidigehøjdepunkt af akkumuleret viden pådansk.I dag hedder encyklopædien GyldendalsLeksikon, og for et par år siden kom den ogsåsom online-version på Gyldendalsleksikon.dk, hvor man skal købe abonnement for atlæse artiklerne.Cliff Hansen er forlagschef på GyldendalDigital. Han har været tilknyttet Den StoreDanske Encyklepædi siden 1995 – året efterførste bind udkom – og han har haft ansvaretfor at lægge værket på nettet.I denne diskussion repræsenterer han såledesdet klassiske ekspert-bårne leksikon,der i disse år bliver trængt tilbage af wikipediaog nettet generelt.”Spontant vil jeg sige, at Wikipedia er etsjovt og spændende projet, der demonstrerer,hvor effektivt et kollektivt samarbejdekan udfolde sig. Det er ganske imponerendemed al den information, der er skabt udfra massernes viden”, siger Cliff Hansen omantallet af artikler, der alene med de 2½ millionengelsksprogede ti-dobler de 250.000 artikler,han kan tilbyde på Gyldendals OnlineLeksikon.Til gengæld står der eksperter og fagfolkbag samtlige artikler, og det, mener CliffHansen, gør forskellen.”Det helt store problem er, om man kanstole på det, man læser. Jeg ser det som Wikipediascentrale akilleshæl, at skribenterne eranonyme. Det gør, at du aldrig kan være heltsikker på den information, du læser. Når derikke kun er tale om hårde facts, men også ombløde emner – fx et forfatterskab – så kræverdet tillid til personen, der har skrevet det.26 FORskeRforum Nr. 219 november 2008

n demokratiske sandhed …tører om Wikipedia.org og om dens masse-akkumulering af viden og koncensus-baserede sandhedskriterier?Jeg mener, der er stor forskel på, om artiklener skrevet af en litteraturprofessor eller en,der bare brænder for et forfatterskab”, sigerhan og nævner også, at Gyldendals Leksikoni modsætning til Wikipedia prioriterer emnerne,hvilket hjælper læserne med at skelnemellem store og små emner ud fra artiklerneslængde.Wikipedias konsensus-evolutionEt andet synspunkt finder vi hos Luise LiLangergaard, Ph.D.-ansat ved Institut forKommunikation, Virksomhed og Informationsteknologierpå RUC og forfatter til bogen’Viden, Videnskab og Virkelighed’.Det helt store problem er,om man kan stole på det, manlæser. Jeg ser det som Wikipediascentrale akilleshæl, at skribenterneer anonymeCliff Hansen, Gyldendal”I forhold til at orientere sig bredt og hurtigtom et emne mener jeg, Wikipedia er ligeså godt som traditionelle opslagsværker. Niveaueter i princippet lige som højt som fxDen Store Danske Encyklopædi. Det fremstillerden gængse opfattelse af et emne, deter et bredt opslagsværk, der løbende opdateres.Til gengæld er det fuldstændig mainstreambåde i valg af emner og præsentation.Det leverer paratviden, ikke analyser og fortolkninger,”siger Luise Li Langergaard.Troværdigheden i Wikipedia bygger på enslags koncensus-evolution: Alle har ret til atskrive og redigere, men fordi forkerte og kontroversielleoplysninger hele tiden vil blivebortredigeret, vil artiklerne med tiden opnåen form, hvor indholdet kan godtages af alle– altså en sandhed med koncensus.“It is inherent in Wikipedia’s editingmodel that poor information can be added,but over time quality is anticipated toimprove in a form of group learning as editorsreach consensus, so that substandardedits will very rapidly be removed”, hedderdet i Wikipedias egen beskrivelse af sin ‘editormodel’.Konsensus er naivt og problematiskMen netop opfattelsen af sandhed som et udtrykfor den mest koncensus-prægede udlægning,er ifølge Luise Li Langegaard den storesvaghed – både hos Wikipedia og traditionelleopslagsværker som Gyldendals Leksikon.”Det er et kriterium, at der skal værekoncensus om fortolkningen. Og det kriteriumbetyder, at det typiske opslag vil tilstræbeat være ukontroversielt. Det er en forholdsvisudbredt forestilling, at man på den måde kankomme tættere på en sandhed. Mendet er nativt og problematisk, fordet umuliggør kritisk forskning.Studerende, der bruger det, risikererat blive ensporede”,siger hun.Luise Li Langergaardsidder i redaktionsgruppenpå det danskeonline-opslagsværk Leksikonfor det 21. århundrede– bedre kendt somleksikon.org.I baggrundsoplysningerneom leksikon.org hedder det:“Leksikonet er ikke neutralt,for neutraliteten findesikke. I stedet søger det at kommemed forskellige bud og fortolkningerpå de begreber, der behandles. Læseren fårikke præsenteret én forklaring men flere.I den forstand er det udogmatisk, og derafleksikonets motto: Tvivl på alt.”Leksikon.org: Politisk farvet?Leksikonen har over 3200 opslag skrevet afen række forskere på frivillig basis. Artiklernekredser især om politiske og samfundsmæssigeemner og begreber. Arbejdet bag leksikon.org er udsprunget i et venstreorienteret miljø,og mange af artiklerne bærer præg af entraditionelt venstreorienteret samfundsopfattelse.I Weekendavisen er sitet således blevetkritiseret fx for positivt farvet omtale af terrorgruppenRote Arme Fraktion.Omvendt er sitet også blevet rost fra mangesider: ”Politiske og videnskabelige principperkan ikke adskilles. Hvis man ikke rejserkritik, giver man legitimitet til en bestemtudlægning eller samfundsbeskrivelse. Udgangspunktetfor Leksikon.org er, at det ogsåer vigtigt at præsentere den alternative historie.Vi har fx også dobbeltopslag, hvor flereskribenter giver forskellige fortolkninger afsamme emne”, fortæller Langergaard, der synes,at traditionelle opslagsværker foregøglerderes objektivitet.Cliff Hansen fra Gyldendals står dog fastpå den tilstræbte objektivitet som idealet foren opslagsartikel: ”Alle, der har en videnskabeligbaggrund, er enige om, at der i nogle videnskaberikke er en objektiv sandhed. Menså må man forholde sig til det, der er mestkoncensus omkring i forskningsmiljøet. Mankan altid problematisere og være positiv ellernegativ, alt efter om man tilhører højre- ellervenstrefløjen. Eller også kan man gøre som vi– orientere sig objektivt og tilstræbe at væreså neutral som muligt”.lahWikipedia klarer sig fint i testDet videnskabelige tidsskrift Nature sattesig i december 2005 for at måle, hvormeget ringere kvaliteten på oplysningernei Wikipedia.org er i forhold til klassiskeekspert-forfattede opslagsværker.Derfor lavede man en test, hvor manmålte Wikipedia.org i forhold til den førendebetalings-encyklopædi Britannica.com.Testen foregik ved, at man udvalgteartikler om 50 emner i begge opslagsværkerinden for en bred palet afvidenskabelige fagområder. Artikel-parreneblev derefter sendt til vurdering hosen ekspert i hver emne, der ikke vidste,hvilken encyklopædi artiklerne kom fra.Vedkommende blev bedt om at være opmærksompå tre fejltyper: faktuelle fejl,problematiske udeladelser og vildledendeudsagn.Eksperterne fandt en masse fejl afstørre og mindre karakter. Det interessantevar, at der var næsten lige så mangefejl i artiklerne fra Britannica.comsom i Wikipedia.org. I gennemsnit blevder fundet fire fejl i hver artikel fra Wikipedia,for Britannica var tallet tre.Eller sagt på en anden måde: kvaliteteni opslagsartiklerne i det autoriseredebetalings-opslagsværk Britannica er kunmarginalt bedre end i ’amatør-versionen’Wikipedia.FORskeRforum Nr. 219 november 2008 27

LÆSERBREVJournalist Øllgaards løgn og Mogens Mad3.Vedr. Jørgen Øllgaards interview med migi nr. 217 og hans og Mogens Madsens bemærkningerherom i nr. 218:1. Øllgaard lovede mig fuldstændig klart,at jeg skulle godkende hvad jeg blev citeretfor. Alligevel laver han om på minudtalelse uden min godkendelse. Øllgaardlover et og gør noget andet; Øllgaardlyver. Om journalist Øllgaard ogsåer en løgner på andre områder skal jegikke udtale mig om; jeg forholder migalene til den konkrete sag.2. Mogens Madsen er meget optaget af atslå fast (nr. 218) at Forskerforum følger”gældende journalistisk etik”. Jeggår ud fra at han er enig i, at dette indebærer,at interviewede personer fåren fair behandling? Men jeg har ikkefået en fair behandling i mindst to henseender:(1) journalist Øllgaard har tilsidesaten klokkeklar aftale om, at jegskulle godkende hvad jeg blev citeretfor; (2) Øllgaards artikel var ledsagetaf et stort opsat forsidefoto af mig, derrigtigt skulle understrege, hvordan jegudgør en del af the establishment—etbillede siger som bekendt mere end tusindord, og det er konteksten det kommeran på, ikke billedet i sig selv. Hvisdet er god journalistisk etik burde deri det mindste være balance i tingene:mit indlæg om Øllgaard som en grimkarl burde så være ledsaget af et passendefoto, der bekræfter min påstand.I velvalgt opsætning naturligvis, for eksempelhældt ud over forsiden ligesombilledet af mig—et billede siger jo mereend tusind ord. Summa summarum:hvad blev der af lektor Madsens finejournalistiske etik?En sidste ting, der undrer: hvorfor forholderForskerforum sig ikke til sagensSvar: Professor Sørensens tilføjelsProfessor Sørensen kan ikke finde fejl i journalistikkenom, at DIIS-forskere skal forhandlederes ”uafhængige forskning” medpolitiske interessenter. Derfor søger han atintimidere mig ved at påstå, at jeg ”lyver”.Vi havde en klokkeklar aftale om, at GeorgSørensen skulle have interviewtekst tilgennemsyn, det fik han, og han havde kunkosmetiske rettelser. Men professor Sørensensendte også en større tekst-tilføjelseudenfor interviewet. Nu foregiver han så, atjournalister indgår klokkeklare aftaler om,at alt hvad interviewkilder efterfølgende finderpå, skal trykkes uden videre!Der var ingen bagtanker bag forsidefotoet.Det var såmænd det eneste foto, somfandtes af professor Sørensen i de to storebilledbureauer POLFOTO og SCANPIX.LÆSERBREVFormand for DIIS-bestyrelsen, professorGeorg Sørensen, føler sig dårligt behandletaf journalist Jørgen Øllgaard – og det medrette. Hans meningsforstyrrende omskrivningog dramatiske forkor tel se af Georg Sørensensudtalelse (som Georg Sørensenaldrig fik at se), er i sig selv en skandale, oghans forsvar for dette brud på god journalistiskskik gør kun ondt værre.Jørgen Øllgaard forsvarer sig med, attrykning af Georg Sørensens fuldstændigekom mentar ville være ”dårligt journalistiskSend journalisten på kursushåndværk”. Derefter afviser han Georg Sørensensønske om at få bragt sin kommentari uredigeret form, da ”en uafhængig avisredigeres efter jour na listiske kriterier”.Hvor Jørgen Øllgaard har lært disse kriterier,ved jeg ikke, men at et blad redigeresef ter journalistiske kriterier, giver migbekendt ikke en journalist ret til at omskriveog forkorte ud ta lelser efter forgodtbefindende. Og slet ikke til at undlade atinformere den, der har udtalt sig. Og sletslet ikke, når der ligger en klar aftale omgodkendelse af citater.Desværre er den skandaløse behandlingaf Georg Sørensen langt fra det enesteeksem pel på dårligt journalistisk håndværki FORSKERforum – og det er en skam. Bladetbringer mange væsent lige historierfrem, men desværre tabes alt for mange pågulvet på grund af journalist Jørgen Øllgaardssærlige form for journalistik.Hans stærkt ten dentiøse form gør det altfor nemt for vi den skabs mini ster Hel ge San derog andre ansvarlige at trække på skulderenSvar: Professorens misforståelseProfessor Jakobsen har misforstået noget.Journalister skal holde aftaler om gennemsynm.m. som indgås med interview-ofre.Professor Georg Sørensen godkendte interviewet,men fremsendte efterfølgende enlængere tekst-tilføjelse, med en anden tematikend interview’et. Den kunne ikke trykkesuden videre, men blev forsøgt omskrevetaf mig. Omskrivningen fik Georg Sørensenforelagt, men han krævede ultimativt sinteksttilføjelse optaget.Det kan han ikke kræve, for så vil detvære umuligt at lave journalistik. Det er optil et journalistisk jugement at redigere ogtrykke. En interviewet part kan ikke kræveat få en større tekst-tilføjelse optaget ogkan i øvrigt ikke trække sine udtalelser elleret skriftligt dokument tilbage, jf. bl.a. Pressenævnetsudtalelser om principper for interviews,hvoraf mediers ret til at redigerefremgår (Oluf Jørgensen: Mediejura, afsn.4.2.1).Professor Jakobsen kan så mene, at deter en dårlig sammenskrivning; men undladerdesværre at fortælle hvorfor. Det er i dethele taget vanskeligt at forholde sig til indholdeti professorens skidtspand, så den skaljeg undlade at kommentere.Jeg kan generelt sige, at jeg har et udmærketforhold til interview-ofre – (og jeg28 FORskeRforum Nr. 219 november 2008

sens etikDIIS til eksamenMens Udenrigsministeriet ikke vil afklare DIIS’ gråzoner,så kan en kommende evaluering give nogle svarerregentlige substans: udredningen om dedanske EU-forbehold? Jeg er stolt af athave arbejdet sammen den gruppe eminentdygtige, unge forskere, der har skrevetudredningen. De kunne godt fortjeneat nogen faktisk tog stilling til det, dehavde skrevet. Det ville være at gå efterbolden, ikke efter manden. Synd at Forskerforumikke i højere grad fokuserer pånogle af de interessante resultater, somforskerne frembringer.10.10.08 Professor Georg Sørensen, fmd.for DIIS-bestyrelsenHvis professoren ikke kan lide fotoet, fordidet kunne give signaler, som han ikke ønsker,skulle han jo bede bureauet om at få det fjernetfra arkivet.Journalist Jørgen Øllgaardog undlade at tage bladet alvorligt. Og som læsersidder man ofte og ærgrer sig over, at JørgenØllgaard ikke kan holde sine egne meninger ogfordomme ude af sit journalistiske arbejde.Der er brug for FORSKERforum – menogså for en journalistisk professionaliseringaf bladet. Man kunne starte med at sende JørgenØllgaard på kursus, så han kan lære denklassiske skelnen mellem journalistisk reportageog personlig kommentar.17.10.08Professor dr.phil. Kurt Jacobsen, CBShåber ikke, at professor Jacobsens mistænkeliggørelseskræmmer nogle fra at lade siginterviewe). Nogle synes nok, det er ubehageligtat svare på kritiske spørgsmål, menprøver alligevel at holde sig til spørgsmåletskerne. Men enkelte vil ikke have anfægtet deresforvaltning af kritiske spørgsmål og går såi stedet efter at skyde på ham, der spørger.Journalist Jørgen ØllgaardIndtil 1. december venter de i spænding påDIIS – Dansk Institut for Internationale Studier– for her offentliggøres en evaluering afinstitutionen. Evalueringen udføres af uafhængigeinternationale forskere og har bl.a.til opgave at vurdere DIIS’s strategi, aktiviteterog organisation og administration. Evalueringenskal også se på relationen til DIIS’sinteressenter (stakeholders) fremgår det afevalueringens kommissorium (se EVA.dk).Evalueringen vil kunne give en uafhængigvurdering af, om DIIS’ organisation og strukturlever op til internationale standarder for,hvordan uafhængig forskning bliver til – ellerom strukturen er usædvanlig og gråzoneagtig,fordi DIIS’ forskere skal forhandlesin forskning med politisk udpegede interessenterog fordi DIIS ikke har procedurer,der sikrer en uafhængig forskningsproces, jf.FORSKERforum 217-218.Norge: DIIS ikke uafhængigaf departementetMen i udlandet opfattes DIIS-konstruktionensom meget usædvanlig. DIIS er en ’sektorforskningslignendeinstitution’ underUdenrigsministeriet med en enestående politiseredestruktur. Den norske udgave hedderNUPI, og her er der ingen politisk udpegedebestyrelsesmedlemmer. Her skal forskernesprodukter heller ikke ’cleares’. Deansatte forskere er tilmed ansat som tjenestemænd,med den tryghed i ansættelsen, somdet giver:”Den danske DIIS-struktur bringer forskningennærmere departementssystemet, hvorforskningen kan styres direkte politisk. Deter brud på den skandinaviske tradition, hvorden ’uafhængige forskning’ er sikret ved, atder er en adskillelse mellem politik og forskning”,siger professor Iver P. Neumann, ansatved NUPIs afd. for International Politik.Udenrigsministeriet svarer undvigendeDIIS er en ’sektorforskningslignende institution’under Udenrigsministeriet, som dermeder tilsynsmyndighed med DIIS. Menministeriet vil helst være fri for sin tilsynsrolle,fremgår det af Udenrigsministerens svarpå folketingsspørgsmål i kølvandet på FOR-SKERforums artikler.På spørgsmålet hvorfor alle 3 ministerudpegederepræsentanter i DIIS’ bestyrelse varmed i den 6 personers store følgegruppe omEU-forbeholdsrapporten svarer ministeriet,at de ministerudpegede var udpegede i deres”personlige kapacitet” og dermed ikke underlagtministerinstruktion. De agerer såledesikke som ”embedsmænd” i forbindelse medvaretagelsen af deres DIIS-bestyrelsespost.Men ministeriet svarer ikke på, hvorforalle tre er rekrutteret indefra ministeriesystemet.Og der svares heller ikke på, hvordande skal balancere deres ministerloyaliteti deres ansættelsesforhold og så deres privateholdninger i ”deres personlige kapacitet”.Ministeriet undviger tilsynOgså på andre spørgsmål svarer Udenrigsministerenundvigende.På spørgsmålet om ministerier eller andreoffentlige myndigheder har bidraget med”tekstbidrag” til EU-udredningen svares blot,at DIIS har interviewet en række embedsmændfra Udenrigsministeriet, og at det ministerudpegedemedlem har ”kommenteret”udredningen. Men ministeren svarer ikkekontant ”nej” til, om embedsmænd har bidragetmed tekstbidrag.Jeg må anbefale DIISbestyrelsenikke at påtage sigyderligere udredningsarbejde,som kræver uafhængighed, indtilDIIS har sikret sig en meget størregrad af akademisk og finansieluafhængighed, som kan beskytteforskerne fra den type kritik, somI (bestyrelsen, red.) nu rejser efterfærdiggørelse af mit slutudkast.UdredningslederIan Manners (i intern mail27.maj)Spørgsmålet om, hvorfor FORSKERforumikke kunne få aktindsigt i DIIS-bestyrelsensmødereferater undviger Udenrigsministerietsin tilsynsrolle ved at henvise tilbage til DIIS.(FORSKERforum nu formelt bedt Udenrigsministeriet– som tilsynsmyndighed – tagestilling til, om DIIS’ afvisning af aktindsigtvar lovlig).Uklar procedure for rapporter og analyserUdenrigsminsteren afklarer heller ikke DIIS’procedure hvad angår forskernes forskningsfrihed.Det fremgår af DIIS-loven, at specieltudredninger for Folketinget – som fxEU-udredningen – afgives på DIIS-institutbestyrelsensansvar, men spørgsmålet om bestyrelsensog direktør Nanna Hvidts rolle iandre rapporteringer er fortsat uklar. Udenrigsministerenfortæller således ikke, at omdirektøren kan kræve at se forskernes udredningerigennem før offentliggørelse. Procedurener uklar, idet Udenrigsministerenfortæller, at rapporter, analyser mv. ”kan afgivespå institutdirektørens ansvar”, dvs. atdet er direktørens afgørelse.I praksis betyder det, at direktør NannaHvidt kan kræve at gennemgå forskernes rapporteringfør den offentliggøres, såfremt hunlugter, at den kan være politisk kontroversiel.jøFORskeRforum Nr. 219 november 2008 29

LÆSERBREVUrimelig mistænkeliggørelseForskerforum nr. 218 bringer nogle klipfra et interview i DR med undertegnede,som både i reportagen og på lederplads anvendestil at insinuere, at SFI’s forskning eri en gråzone, hvor forskningen ikke er uafhængigaf ministres politiske interesser. Denkonkrete anledning er journalistens begæringom aktindsigt omkring udarbejdelsenaf en rapport om 300-timers-reglen for giftekontanthjælpsmodtagere.Det er indlysende, at der er god grund tilat interessere sig for forskningens stilling, nårforskningen drejer sig om et emne, der kanhave væsentlig betydning for politiske, økonomiske,erhvervsmæssige eller andre interesser.Jeg hilser det derfor velkomment, atForskerforum rejser en debat om emnet. Mendet skal være på et ordentligt grundlag, ogher synes jeg, der mangler en del.For det første indeholdt interviewet medundertegnede – også i sin fulde længde - enrække faktuelle fejl og mangler, som journalistenJesper Tynell behændigt manøvreredeudenom. For det andet har både DR-journalistenog Forskerforum et meget snævert synpå forskningens uafhængighed.Først det faktuelle: SFI gennemfører 20-30 udredningsopgaver om året for forskelligeministerier. Samtlige opgaver for ministerierneer på kontrakt og med fuld finansieringunder indtægtsdækket virksomhed. Herer det ministerierne, der bestemmer, hvadder skal undersøges. SFI beslutter hvordan.I praksis vil der som regel være en dialogmellem SFI og ministeriet om begge delei forbindelse med udformning af projektbeskrivelseog kontrakt. Alle projektbeskrivelserog kontrakter godkendes af SFI’s øversteledelse.I de fleste tilfælde nedsætter SFI en følgegruppetil at rådgive forskerne i projektgruppenundervejs i projektet. Følgegruppensmedlemmer, der udpeges af SFI, vil typisk beståaf 6-10 ressourcepersoner fra ministeriet,kommuner, interesseorganisationer, universitetero.l. Der sidder altså ikke kun embedsmændfra ministeriet med ved bordet, menogså personer, der er ansat ved organisationer,der ikke kan antages at varetage ministerielleinteresser. Drøftelser i følgegruppener et led i SFI’s arbejdsproces. Det foregåruformelt og uden referater. Sådanne drøftelserer selvfølgelig ikke offentlige. Det er projektgruppensinterne diskussioner jo hellerikke. Det er en grundbetingelse for at kunnehave en fri og åben debat. Desuden er medlemmerneaf følgegruppen personligt udpeget,så der er ikke tale om, at ministerieteller andre får fri adgang til diverse udkast ogarbejdsdokumenter.Herudover vil kontrakten fastlægge om,hvordan og hvor hyppigt, ministeriet orienteresom fremdriften i projektet. Her er der taleom kommunikation mellem SFI og en andenmyndighed, og det er derfor omfattet af de almindeligebestemmelser i loven om offentlighedi forvaltning.Et meget vigtigt forhold er, at resultaterneaf undersøgelsen altid offentliggøres, (hergælder en begrænsning, hvis det drejer sigom statshemmeligheder – dem har vi ingenaf på velfærdsområdet) og at det er forskernei projektgruppen, der alene har ansvaretfor den endelige rapport. Rapporter, der erlavet af konsulentvirksomheder, kan lægges iskuffen, hvis ministeriet ikke synes, resultateter bekvemt at få ud til en større offentlighed.Det kan en SFI-rapport ikke. Denne bestemmelsei lov om sektorforskning overses ofte– den er meget vigtig, som jeg skal kommenærmere ind på nedenfor, for den sikrer heltbasalt, at SFI´s arbejde altid kan ses efter isømmene. Det er den bedste garanti for politiskuafhængighed.Endelig overses det, at SFI sender rapportudkastenetil bedømmelse hos en uafhængigekstern ekspert. Referee-rapportenfra den eksterne ekspert forelægges indenrapportens offentliggørelse for SFI’s øversteledelse sammen med en redegørelse fra projektgruppenfor, hvordan man har taget hensyntil refereen’s kritik og forslag.Journalistikken er udtryk for et snævert synpå uafhængighed. Jesper Tynell og Forskerforummener tilsyneladende at forskningenspolitiske uafhængighed afhænger af, om dersidder embedsmænd med i en følgegruppe,som projektgruppen kan diskutere medundervejs.Det er imidlertid en noget mere omfattendeproblemstilling. Uafhængighed, kvalitetog troværdighed af undersøgelser for ministerier,kan understøttes gennem en rækketiltag, som vi har erfaring med på SFI:Undersøgelsen skal være tilgængelig forkritik fra fagfæller, og den skal udsættes foren uafhængig referee-bedømmelse før offentliggørelse.Den, der forhandler kontrakter/projektbeskrivelser i forskningsinstitutionen,skal ikke have det sidste ord mht. om institutionenskal gennemføre projektet – forat forebygge, at der gives køb på faglige hensyni en forhandling. SFI har udfærdiget etsæt nedskrevne vilkår for gennemførelse afsådanne opgaver, der kun kan fraviges eftergodkendelse hos den øverste ledelse. Forskerneskal desuden ikke udelukkende lavekontraktopgaver, men også udføre forskningsprojekter,hvor det alene er forskningsfagligekriterier, der anlægges. Det sikrermuligheden for, at ethvert emne kan belysesfra flere vinkler. På SFI går lidt under halvdelenaf forskernes tid med kontraktopgaver.Derudover løser vi kontraktopgaver for alletyper af eksterne rekvirenter – ikke kun for etbestemt ministerium.. Det sikrer, at andre interessenterkan bestille undersøgelser af andrespørgsmål vedr. et bestemt emne, hvis defx er utilfredse med de spørgsmål et ministeriumhar valgt. Endelig udsættes kvalitetenaf SFI´s samlede arbejde med mellemrum foren uafhængig faglig bedømmelse i form af eninternational evaluering.Det er efter min mening ikke sagligt atstarte en debat på grundlag af et eksempelpå en rapport om 300-timers-reglen for giftekontanthjælpsmodtagere, der giver en vis– men dog noget forbeholden – støtte til enministers politik. Vores formål er jo hverkenat bekæmpe regeringen eller det modsatte,men at søge det fagligt mest korrekte svar påden problemstilling, der skal undersøges.Der kunne være grund til mistanke, hvisresultaterne overvejende faldt ud til fordelfor en ministers politik. Jeg kan hilse og sige,at det ikke er tilfældet. SFI’s rapport om virkningenaf indførelse af et loft over kontanthjælpenfandt fx ikke tegn på, at loftet havdeden positive effekt på at få kontanthjælpsmodtagerei arbejde, som havde været politikernesargument for at indføre reglen.Jeg kunne nævne mange andre eksempler,men jeg håber, at pointen er klar: Uafhængigheder noget, der skal værnes om på mangeplaner, men det har ærlig talt ikke en snusmed følgegrupper at gøre.Direktør Jørgen Søndergaard, SFI– Det Nationale forskningscenter for Velfærd30 FORskeRforum Nr. 219 november 2008

De akademiske badedyrUdenforstående tror, at forskere holder månedlange ferier. Men forskerlivet er pakket. Og vel skal der konkurrencetil at motivere indsatsen – men den grænse er efterhånden klart har overskredet, mener TIM BIRKHEADIbegyndelsen af juli spurgte min aldrendemor mig, om jeg nu holdt ferie, dvs. omjeg nu holdt fri indtil det nye semester begyndtei september? Selv om jeg i årevis harforsøgt at befri hende fra denne vrangforestilling,går hun stadigvæk ud fra, at, når destuderende holder sommerferie, har jeg – ogsamtlige mine forskningsansatte kolleger –ligeledes fri.ESSAY. BADEDYRDenne meget udbredte misforståelse erikke forbeholdt mødre. Måske er det en slagslevn fra tresserne og Malcolm Bradburys romanThe History Man – en mere afslappettid, hvor (nogle) forskere tillod sig at nydebåde lange ferier og fri kærlighed (ofte påsamme tid). Men det kan også skyldes, at derfaktisk stadigvæk er forskere, der holder frihele sommeren.Selv om mange af mine kolleger tilladersig at holde en velfortjent ferie i sommerperiode,hvor der ikke undervises, er det dog kunet fåtal, jeg kender, som holder samtlige deferiedage, som de er berettigede til, og ingenholder fri i tre måneder.For de fleste af os er arbejdsdagen i undervisningsperiodenoptaget af forelæsninger,klasseundervisning og vejledning; vi læseropgaver og bakser med ansøgninger og forskelligesåkaldte serviceenheder med selvmodsigendenavne; vi besvarer e-mails ogudfylder skemaer. Hvis der virkelig skal arbejdeskreativt, er det ikke på kontoret, detforegår – her er der simpelthen alt for mangesmåting at tage sig af, og alt for mangeafbrydelser.I stedet arbejder mine kolleger hjemme,når de skal forberede undervisning, skriveansøgninger om forskningsmidler, udarbejdepapers og foredrag, og det sker mest om aftenenog i weekenderne.De fleste af mine kolleger bruger langtmere end 37 timer på deres arbejde, dels fordide er entusiaster, dels fordi at være forskerer lidt ligesom at være selvstændig erhvervsdrivende– hvis man ikke arbejder en vis delud af bukserne, får man ikke de nødvendigemidler, man kommer ikke til at avancere, ogman får heller aldrig bugt med al den forskning,der hober sig op.Men hvor hårdt arbejder vi egentlig?Er der nogen, der ved det? Manskulle tro, at med bevillingsmyndighedens(HEFCE) krav om, at de britiskeuniversiteter laver tidsundersøgelser for atkvantificere vores aktiviteter, var svaret til atkomme i nærheden af.Men disse undersøgelser registrerer kun,hvor meget tid, der anvendes på forskelligeaktiviteter, og ikke hvor mangetimer gennemsnitsforskerenarbejder.Det kunne jo være interessantat vide, men jeg tvivler på, at voresherrer har nogen som helt intentionom at pirke alt for megeti netop den hvepserede, for monikke de er bange for, hvad de kankomme til at opdage af forskellemellem institutioner og formentligmellem institutter i sammeinstitution?Sådanne forskelle kunne joogså rejse ubehagelige spørgsmålom, hvor meget, folk får iløn i forhold til, hvad de laver.Problemet er, at vi som oftestblive målt (og ofte er det os selv,der gør det) i forhold til ”de bedste”– og det kan jo også betydedet mest ekstreme.Det naturvidenskabeligetidsskrift Naturebragte for nylig en profil på enmedicinsk forsker i Californien,der beskrives som en person, hvis ”arbejdsdagbegynder, når han vågner kl. 3 og begynderat skrive på ansøgninger og papers”.”Kl. 6 eller 6.30 løber han en lang tur,svømmer eller cykler … og er på kontoret alleredeinden kl. 7.30.”Denne forsker er i besiddelse af 11 forskelligeforskningsbevillinger, og han bestyrer etlaboratorium med 35 mennesker. Hans forskere”har ugentlige målsætninger, der skalopfyldes, og [hvis] udvikling måles ved hjælpaf projektstyringssoftware”.Han har mere end 75.000 citations og etH-indeks på mere end 100. Ironisk nok – ellermåske endda helt profetisk – forsker hani celledød.Hvilket alt sammen giver anledningtil en række spørgsmål – som f.eks.hvornår kan det være nok? Der er joaltid en bevilling til, som man kunne søge;altid en paper til, man kunne skrive. Ogfordi det aldrig er nok, er situationen ude afkontrol.En yderligere årsag til, at vi forskere arbejderså mange timer, er selvfølgelig, at vier nødt til at bruge så meget tid på opgaver,som enten giver et lavt afkast eller somer fuldstændig spild af tid, som f.eks. mangebevillingsansøgninger.Det er både en skandale og demoraliserendeså meget tid, som vi forskere bruger påat skrive (og bedømme) sådanne ansøgninger.Somme tider fantaserer jeg om at være ansati en af disse europæiske forskningsinstitutioner,hvor de indsatte ikke er tvunget til atbruge tid på at skrive bevillingsansøgninger,men som i stedet får tildelt forskningsmidlerautomatisk. Perspektiverne og friheden kanman næsten ikke forestille sig som universitetsansatforsker i Storbritannien.Men boblen brister ret hurtigt, for virkelighedener slet ikke så tillokkende. Det ermin erfaring, at forskere i den slags privilegeredemiljøer kun sjældent er så produktive ellerkreative som mine kolleger på de britiskeeller amerikanske universiteter. Den alt fornemme adgang til forskningsmidler ser ud til– i hvert fald i nogle tilfælde – at dæmpe entusiasmenog afstedkomme selvtilfredshed.Det turde være indlysende, at forskere harbrug for en smule konkurrence til at motiveredem, men – og det er min pointe – derfindes en grænse, som jeg mener, at vi i Storbritannienog vores kolleger i USA efterhåndenklart har overskredet.Balancen mellem arbejde og fritid er noget,som er til stadig debat, og det er noget,som hver enkelt selv skal tage stilling til. Griberman det rigtigt an, er fordelene indlysende:stor jobtilfredshed, avancement, måskeendog national og international anerkendelse.Men gøres det forkert, er det mest sandsynligeudfald, tja, celledød.Tim Birkhead er professor ved Universityof Sheffield, UKOversættelse: Martin AitkenKilde: Times Higher, 04-09-2008forskerforum Nr. 219 november 2008 31

Udgiveradresseret maskinel magasinpost id-nr.: 42026Alt henvendelse: dm@dm.dk, telefon 3815 6676”De lyttede imødekommende …Timelærere på vej ned af Folketingets trappe efter at have talt deres sag forVidenskabsudvalget: Chresteria Neutzsky-Wulff, AU-Klassisk Filologi,Nils Braad Petersen, AU-engelsk og Iben Sønderup, AU-HandelshøjskolenTimelærerforeningen ved Aarhus Universitetvar onsdag d. 23. oktober i foretræde for FolketingetsVidenskabsudvalg:”Vi følte os godt modtaget, på en høfligmåde; i hvert fald ikke afvisende. De tilstedeværendepolitikere lyttede imødekommendeog lurede lidt på os. Og spurgte lidt”, fortællerIben Sønderup, formand for den meget aktivebestyrelse i Timelærerforeningen.Timelærerne er utilfredse med at være”daglejere”, en billig arbejdskraft-buffer foruniversitetet. Tidsbegrænsede stillinger giverstor fleksibilitet for arbejdsgiverne, men giveringen rettigheder for de ansatte og nul pensionm.m.Og oveni så driver beskæftigelsesministerClaus Hjort Frederiksen tilmed klapjagtpå dem med stramninger på dagpengeområdetog kontrol af deres jobsøgning og så videre:”Det er jo en uløselig knude, at på denene side vil beskæftigelsesministeren smideos ud af dagpengesystemet og på den andenside er universiteterne afhængige af, at vi fårsupplerende dagpenge ved siden af vores deltidsjob,for ellers kan universiteterne ikke fåafviklet deres undervisning”, lyder klagen fratimelærerne.Ministeren var der ikke selvIben Sønderup synes nok, at der var et lidttyndt fremmøde i Videnskabsudvalget og detvar skuffende, når timelærerne kom rejsendetil helt fra Aarhus. Kun 5-6 udvalgsmedlemmerud af de 18 ordinære havde tid til at troppeop.”S’s og SF’s medlemmer var der. Ministerenvar der ikke selv, men Venstres nye ordførerMalou Åmund var der. Udvalgets formandMarianne Jelved var der desværre ikke. Ogheller i DFs Jesper Langballe. Vi fortalte så detilstedeværende, at vi havde skrevet til ministerenmed en opregning af problemerne ogat han har givet et automatsvar, som tilmed erforkert. Først skrev han, at han er helt sikkerpå, at universiteternes ledelser nok vil forståat bruge reglerne efter hensigten – men sådanoplever vi det altså ikke. Vi oplever, at universiteterneaf økonomiske hensyn ikke vil sikredeltidslærere bedre vilkår, hvis de kan ladevære.Og så svarer han, at eksterne lektorer erdækket af overenskomsten, men det er vi jonetop ikke, når vi fx ikke får pension m.m.”Tag af GlobaliseringsmilliarderneTimelærerforeningen sagde, at hvis politikernevil kende omfanget af timelæreres problemer,så bør der laves en undersøgelse af, hvormange konfrontationstimer, der faktisk afviklesaf timelærere.”Politikerne svarede, at nogle af vores problemerskal løses via overenskomst-forhandlingernei 2011, og det er nok rigtigt. Menpolitikerne kunne jo aktuelt sørge for, at nogleaf Globaliseringsmilliarderne afsættes til atskabe flere faste stillinger på universiteterne,dvs. som studieadjunkt eller studielektor medforskningsret og pligt, så vi slipper for at siddederhjemme og lave det i vores fritid”, sigerSønderup.Hvordan blev I så lempet ud af døren?”Efter 20 minutter selv om vi ifølge tidsplanenkun havde 15. De sagde tak, fordi vi komog at det havde været positivt. Og at de nu villedrøfte sagen i deres grupper. Så noget konkretfik vi ikke med hjem”.jø