26Tabel 2.12: t-test: To stikprøver for middelværdi for omkostningsindeksetØvrige elnet (y) Elnet ved vestkysten (x)Estimeret middelværdi 0,771806830 1,208044524Estimeret varians 0,148470525 0,041249114# obs. 19 2Varians anvendt i test 0,142827293HypoteseE(x)-E(y)=0Teststørrelse -1,552743567Alfa - signifikansniveau 0,05Kritisk værdi: t(nx+ny-2,alfa/2) = t(31; 0,025) 2,086Kritisk værdi: -t(nx+ny-2,alfa/2) = -t(31; 0,025) -2,086Som det også var <strong>til</strong>fældet i den ovenstående analyse af distributionsselskaber, indikerer resultatethermed, at transformerforeninger ved den jyske vestkyst ikke s<strong>til</strong>les dårligere ibenchmarking-modellen i forhold <strong>til</strong> andre selskaber.
27<strong>Bilag</strong> 3: OmkostningsækvivalenterI bilag 3 beskrives formålet med fastsættelsen af omkostningsækvivalenterne og hvordan omkostningsækvivalenterneberegnes. Endelig opgøres de fastsatte omkostningsækvivalenter.Til brug for netvolumen-modellen, som er detaljeret beskrevet i bilag 1, er der behov for atdefinere en række kategorier af selskabernes omkostningstunge arbejdsopgaver. Der kan værestor forskel på, hvordan selskabernes omkostninger fordeler sig på arbejdsopgaver. Kategorierneknytter sig hovedsageligt <strong>til</strong> en række forskellige netkomponenter (kabler, luftledninger,stationer, felter m.v. på forskellige spændingskategorier samt målere, administrationsomkostningerm.v.), da selskaberne bruger de fleste af deres omkostninger på at vedligeholde og afskrivenettet. For eksempel udgør antallet af kilometer 0,4 kV-kabel en selvstændig kategori,fordi selskabernes omkostninger <strong>til</strong> vedligeholdelse og afskrivning af 0,4 kV-kabel er omkostningstungtog stiger med antallet af kilometer kabel.Metoden indebærer, at der for hver kategori udregnes, hvor mange enhedsomkostninger, selskabernei gennemsnit bruger. For eksempel bruger selskaberne i gennemsnit flere enhedsomkostningerpå at drive kabler på 50 kV-niveau end de bruger på at drive kabler på 10 kVniveau.Disse gennemsnitlige enhedsomkostninger kaldes omkostningsækvivalenter, jf. boks3.1. Således bliver selskaberne i højere grad kompenseret via omkostningsækvivalenten ”kablerpå 50 kV-niveau” end ”kabler på 10 kV-niveau” i netvolumen-modellen.Boks 3.1: OmkostningsækvivalenterOmkostningsækvivalenter eller selskabernes gennemsnitlige enhedsomkostningeranvendes i netvolumenmodellen. Omkostningsækvivalenterne beregnes ved, athvert selskab deler sine omkostninger ud på 23 fastlagte kategorier (kabler, luftledninger,stationer, felter m.v. på forskellige spændingskategorier samt målere,administrationsomkostninger, nettab m.v.) og samtidig angiver hvor mange styk,selskaberne har af hver. Ved at dividere de henførte omkostninger med anførtestyk opnås et udtryk for hvor mange enhedsomkostninger selskaberne i gennemsnitbruger inden for hver omkostningskategori. Som udgangspunkt udregnes omkostningsækvivalentersærskilt for regionale transmissionsselskaber henholdsvisfor distributionsselskaber/transformerforeninger.Ved at benytte de vægte, som omkostningsækvivalenterne udtrykker, korrigerer netvolumenmodellenfor forskelle i selskabernes udstrækning og opbygning af net. Modellen <strong>til</strong>lader selskaber,med relativt flere kabler på 50 kV-niveau end kabler på 10 kV-niveau, at afholde flereomkostninger samlet set end et <strong>til</strong>svarende selskab med relativt flest kabler på 10 kV-niveau.Netvolumen-modellen kan på denne måde anvendes <strong>til</strong> at sammenligne selskabernes omkostninger– dvs. driftsomkostninger og afskrivninger.BeregningerEn udregning af omkostningsækvivalenter forudsætter, at hvert selskab deler sine omkostningerud på 23 fastlagte kategorier og samtidig angiver hvor mange styk, de har af hver. Ved atdividere de henførte omkostninger med anførte styk opnås et udtryk for, hvor mange enheds-