Brobygning mellem forskning og praksis - CFK Folkesundhed og ...

12 | midt Liv 1-10Muligheder og barrierer i samarbejdetpå tværs af universitet, region og kommuner■ RedaktionenSundhedsstyrelsen og Region Midtjyllandafholdt et Regionalt seminar om mulighederog barrierer for samarbejde om praksisbaseretforskning for særligt indbudterepræsentanter fra Institut for Folkesundhed,Aarhus Universitet, Region Midtjyllandog kommunerne i den midtjyske regionden 10. december 2009 i Århus.Formandskabet for det faglige udvalg forFolkesundhed i Midten, institutleder SørenKjærgaard, Institut for Folkesundhed, AarhusUniversitet, souschef Mette Kjølby, Centerfor Folkesundhed, Region Midtjylland ogdirektør for Social og Sundhed Jacob StengaardMadsen, Favrskov Kommune gav frahver deres ståsted nogle bud på det frem-tidige samarbejde. Oplæggene blev båndet,og det følgende er vigtige pointer og citaterfra udskriften.METTE KJØLBYregionen– Tak til Sundhedsstyrelsen fordi I har lavet rapporten Samarbejdemellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet med engod spilleplade. (1) Den er rigtig god til at sætte en ramme forsnakken om samarbejdet: Hvor er vi henne på spillepladen, hvorer det vi samarbejder, og hvad samarbejder vi om?– Mit fokus i dag er dog i højere grad på samarbejdet mellem detbeslutningstagende niveau, forskning og praksis. Hvis vi ikkefår sat det på dagsorden på en strategisk måde, både politisknationalt, regionalt, kommunalt og i ledelsessystemet, bliver detikke til noget. Vi kan ikke hele tiden arbejde på de gode viljer hospraktikere og forskere. Der skal bygges et højhus med plads tilstrategi og faglighed på alle etager. Mit ståsted er mange årsarbejde frem mod et samarbejde i trekanten: politisk/administrativeniveau, forskning og praksis. Her er der nye forpligtelseri region og kommune med § 194 [i sundhedsloven, red.], som iøvrigt passer fint med universitetsloven.Mette Kjølby beskriver to forskellige tilgange til forskning i en letkarikeret udgave.– Universitetsverdenen laver forskning, der skal understøtteforskningsbaseret undervisning, og regionen skal lave forskningsbaseredesundhedsydelser eller indsatser. Det skal vi haveen fælles forståelse af og samtidig kendskab til hinandens forudsætningerog formål med at indgå i et samarbejde. Der skal værenogle personer i kommunerne, i regionen og på universitetet,som kan fungere som ’go between’. Det er også et håndværk.Mette Kjølby er også optaget at tidsperspektivet.– Beslutningstagning er en sprint. Sådan kan det opfattes af forskeren,som fra sidelinjen ser en beslutning blive taget tilsyneladendeuden tilstrækkelig viden, og uden at forskeren kan følge med. Menofte ligger beslutninger i gryden i lang tid og har et langt forløb. Såhvis beslutningstagerne koncentrerer sig om at se de fremtidigeudfordringer og problemer og inddrager universitetsverden i godtid, kan der opstå et frugtbart samarbejde undervejs. Men detforudsætter på den ene side indgående forståelse af og indsigt i beslutningsprocesser,og på den anden side forståelse af at forskninger en lang rejse og sjældent giver konkrete svar på en kompliceretproblemstilling.– Det, der tæller i den administrative verden, er ikke det samme somi universitetsverden. Man skal forstå de forskellige incitamentsstrukturerfor at kunne designe en win-win-situation.Forskning drives ofte af ildsjæle, men de skal understøttes strukturelt,og små forskningsenheder har meget trange vilkår.– Hvis man skal holde et volumen og en kvalitet på forskningen generelt,skal man tænke i kombinationsstillinger, men også koble detpå eksisterende forskningsmiljøer, som kan bære store opgaver.Det tager en generation at opbygge et forskningsmiljø.