[pdf] Samtale som motiverende redskab

fagligtbachelorAf ergoterapeuterne Annika Kampff Frederiksen,Tanja Schøller Nord, Nina Kihlstrøm Rasmussenog Soffi RasmussenSamtale som motiverende redskabMetoden Motivationssamtalen har konkrete anvisninger på, hvordan motivation kanfremmes gennem samtale og bidrage til den ergoterapeutiske intervention. I et interviewmed Gary Kielhofner støtter han anvendelsen af Motivationssamtalen i ergoterapiIndimellem støder vi, som ergoterapeuter,på klienter, der opleves som”ikke motiverede” for at indgå i interventionenog i de tilrettelagte aktiviteter.Vi vrider vores hjerner, vi søger atforstå klientens motivation, og vi tilrettelæggeraktiviteter, som vi håber kanvække klientens motivation.Denne artikel bygger på et bachelorprojekt,der har beskæftiget sig medbrugen af Motivationssamtalen i ergoterapi.Baggrunden for undersøgelsen udspringeraf en undren over:• Hvad er Motivationssamtalen foren metode?• Passer den sammen med de værdier,der lægges vægt på i ergoterapi?• Kan den bidrage med noget nyt til detergoterapeutiske arbejde medmotivation?Sådan gjorde viUndersøgelsen er opdelt i to og byggerpå en teoretisk og en kvalitativ undersøgelse.Den teoretiske undersøgelse er en analyseaf Motivationssamtalen og udvalgtedele af Model of Human Occupation.Formålet med analysen var at undersøge,hvorvidt Motivationssamtalenkan supplere MOHO og dermed ergoterapeutiskintervention.Den kvalitative undersøgelse byggerpå fem interviews med ergoterapeuter,hvoraf nogle havde erfaringer med brugenaf Motivationssamtalen, andre havdekendskab til denne.Formålet med den kvalitative undersøgelsevar at afdække ergoterapeuternestanker om brugen af Motivationssamtaleni ergoterapeutisk intervention.Motivation opstår i forholdetmellem terapeut og klientKlientens motivation er essentiel for ergoterapi,men ergoterapeuter opleverindimellem ikke at kunne vække klientensmotivation i interventionen.Ifølge MOHO er målet for den ergoterapeutiskeintervention at muliggøreforandring. Forholdet mellem terapeutog klient beskrives her som vigtig forklientens motivation, men ikke somden afgørende faktor for forandringen.I Motivationssamtalen ses forholdetmellem terapeut og klient som den afgørendefaktor for fremkaldelse af klientensmotivation og dermed for forandring.Motivationssamtalen hævder, at terapeutenkan bruge samtale og dermedforholdet mellem terapeut og klient tilat fremme motivation og den tilbydertillige konkrete anvisninger på, hvordanterapeuten skal gribe det an.Et nyt syn på deikke-motiverede klienterUndersøgelser viser, at klienter, derfremstår som ”ikke motiverede” ofteopfattes som svære at hjælpe (Heras, C.G., Llerena, V. & Kielhofner, G., 2003).I den forbindelse kan Motivationssamtalenbruges som et redskab til at forsøgeat nå disse klienter. Forfatterne bagbogen ”Motivationssamtalen” argumentererfor et alternativt syn på de”ikke motiverede” klienter, hvor manglendemotivation i stedet kan ses somambivalens overfor eller modstandmod den forandring, som interventionensigter mod.Der har tidligere i sundhedssystemetværet tendens til at opfatte ambivalenssom et symptom på sygdom og dermedsom en patologisk tilstand. Det er dettesyn, Motivationssamtalen gør op med.Som ergoterapeuter støder vi til tiderpå klienter, der fremstår ambivalente.Klienten kan være bevidst om, at en aktiviteter hensigtsmæssig at deltage i,men på den anden side kan klienten haveforbehold, som kan komme til udtrykigennem modstand som eksempelvisundskyldninger, tøven eller vedkun at fremhæve ulemperne ved enforandring.Det kan falde naturligt at prøve atløse denne modstand ved at forsøge atoverbevise klienten og lægge vægt påfordelene ved en forandring og undgå attale om ulemperne.I Motivationssamtalen opfattes ambivalenssom en naturlig del af forandring,og som noget, der skal afklares,før forandring kan finde sted.Projektets undersøgelser har vist, at24 l ergoterapeuten l maj 2007

ResumeEt bachelorprojekt har ud fra to undersøgelser, en teoretisk analyse og fem kvalitativeinterviews, søgt at belyse, hvorvidt kommunikationsmetoden Motivationssamtalen kan suppleredet ergoterapeutiske arbejde med at fremme klienters motivation for forandring. Projektets toundersøgelser samt interview med Gary Kielhofner peger på, at Motivationssamtalen kan tilbydekonkrete metoder til, hvordan man gennem samtale kan arbejde med at fremme motivation.det kan være nyt at se på klienter somambivalente frem for ”ikke motiverede”.Én af de interviewede ergoterapeuterudtaler: ”Det er nyt for mig, at jeg skalhive fat i ambivalensen”.Desuden var ergoterapeuterne enigeom, at Motivationssamtalen kan tilbydeet nyt syn på terapeutens rolle i forholdtil ambivalente klienter.En ergoterapeut uddyber: ”… sombehandler havde jeg de gode argumenterog jeg prøvede at sælge min vare. Jegfokuserede på de gode ting og skubbedede dårlige ud. Nu ved jeg, at jeg som terapeutskal være det rene stykke papir,hvor klienten kan fortælle om begge sideraf ambivalensen”.Motivationssamtalentilbyder konkrete metoderI Motivationssamtalen findes mangekonkrete metoder til at få klienten tilselv at sætte ord på sine tanker og følelser,hvormed klienten kommer nærmereen afklaring af sin ambivalens ogderved sin situation.Den kvalitative undersøgelse viser, atmange af metoderne i Motivationssamtalener brugbare i ergoterapi.En ergoterapeut udtaler: ”… ofte stårvi over for borgere, der er ambivalenteog vi ved ikke, hvordan vi skal tackledet. Jeg har prøvet at kigge på vaner oginteressetjekliste, men har ikke altidfølt, at jeg kunne komme videre. Motivationssamtalenbliver et redskab, jegkan benytte, når jeg føler, jeg ikke kankomme videre”.Som eksempel på en metode i Motivationssamtalenkan nævnes beslutningsbalancen,som er et redskab til atarbejde med ambivalens. Beslutningsbalancener et skema, hvor man ser påfordele og ulemper ved en given forandring,og gennem dette kan man udforskeog søge at afklare klientens ambivalens.Udover beslutningsbalancen findesder i Motivationssamtalen metodersom reflekterende udsagn og fremkaldelseaf forandringsudsagn.Ved at benytte de forskellige metoderfår klienten afklaret sin situation, ogdet bliver dermed klientens eget valg,om han eller hun vil gennemgå engiven forandring.En af ergoterapeuterne udtaler i dennesammenhæng, at man ved at anvendeMotivationssamtalen kan arbejdemere klientcentreret, idet man arbejdermed at støtte klienten til at blive merebevidst om sin situation.Resultater understøttesaf Gary KielhofnerDa Gary Kielhofner var på besøg i Danmarkmødtes vi med ham og drøftedeblandt andet ergoterapeuters anvendelseaf Motivationssamtalen. Gary Kielhofnerser ikke nogle hindringer for, atergoterapeuter anvender Motivationssamtalen.Han udtaler:”The situation that you have is thatyou have a tecnique (Motivationssamtalen)that fills some of the gaps that arecurrently there in the field (ergoterapi)”.Han uddyber:“...some of the things in MotivationalInterviewing (Motivationssamtalen)are helpful to occupational therapy”.Han taler om, at vi i ergoterapimangler viden om, hvordan vi specifiktkan anvende det terapeutiske brugaf selvet i interventionen.Det er i denne sammenhæng, at hanmener, at Motivationssamtalen kanbruges, da den som tidligere nævntlægger større vægt på terapeutens rollei klientens forandringsproces end foreksempel MOHO.Han fremhævede dog, at da Motivationssamtalenalene er en metode tilsamtale, har ergoterapifaget behov foren begrebsmodel, som anviser, hvordanvi som ergoterapeuter kan anvendeforholdet mellem klient og terapeut iinterventionen. I den sammenhængløftede han sløret for, at der til sommerudkommer en model, som retter sigmod dette formål.Modellen beskrives i Therapeutic Useof Self: A Model of the Intentional Relationsshipaf Renee R. Taylor.For yderligere oplysninger kontaktNina Kihlstrøm Rasmussen,tlf: 49 70 72 71,mail jensognina@stofanet.dkSe litteraturlistte på www.etf.dkMotivationssamtalenMotivationssamtalen er en klientcentreret kommunikationsmetode, som oprindeligtblev udviklet inden for psykologien, men i dag benyttes tværfagligt. Metoden anvendestil at fremme motivation for forandring ved at udforske og afklare ambivalens.Den består af fire grundprincipper:• Udtrykke empati, ved at anerkende og respektere klientens tanker og følelser• Tydeliggørelse af diskrepans, hvor afstanden mellem klientens nuværende situationog ønskelige fremtid tydeliggøres• Gå med modstand, hvor terapeuten undgår at argumentere for forandring,men følger klienten i dennes modstand ved for eksempel at vende og omfortolkemodstanden• Fremme af self-efficacy, hvor klienten støttes i troen og håbet på, at forandringer mulig•ergoterapeuten l maj 2007 l 25