Bulgarien • »Vi har opdaget, at vi kan gøre en forskel«Det var det første projekt, som detdengang nyligt stiftede Ingeniører UdenGrænser valgte at gå ind i, og Paul ErnstChristensen glædede sig. Han var vanttil at rejse <strong>efter</strong> 17 år i firmaet Carl Broog andre 17 år i Udenrigsministerietmed langvarige ophold i blandt andetBangladesh og Indien, og han var klar tilat være af sted igen.Der lå også et godt beskrevet projekt –et værested for handicappede trængte tilat b<strong>liv</strong>e renoveret, og det var på papiretlige en opgave for IUG. Men han var samtidigspændt, for nu ventede virkelighedeni Bulgarien.Det var kendt i Vesten, at forældreløsebørn og handicappede kunne leve underforfærdelige vilkår i den tidligere østblok.Billeder af apatiske og udmagredebørn, som ikke havde fået den mestbasale omsorg på rumænske børnehjem,var gået verden rundt.»Heldigvis var det noget helt andet,vi mødte i Bulgarien,« siger Paul ErnstChristensen.»De fysiske rammer var slidte og ikkegode. Men det var tydeligt, at der varmennesker, der tog sagen alvorligt ogarbejdede hårdt for at give beboerne enmeningsfyldt tilværelse. Selv om denlokale kommune ikke havde penge til atgøre ret meget, havde den stillet bygningernetil rådighed, så der var trodsalt ressourcer at komme ned til.«Ingeniører Uden Grænser havde i Bulgarienallieret sig med InternationalBørnehjælp, der havde arbejdet i landeti mange år og selv havde henvendt sigtil det stadig ret ukendte IUG. Alliancenvar en succes og en oplevelse, som IUGingeniørenhusker tilbage på med respektog glæde, ikke mindst takket være børnehjælpensrepræsentant, Astrid Møller.»Hun talte sproget flydende, og hunhavde styr på alt. Hvis jeg havde brugfor en oplysning, gik der to minutter, såhavde hun kontakt til de rigtige. Det erhelt sikkert, at alt gik meget mere gnidningsløst,fordi hun var med,« siger PaulErnst Christensen.»Siden har IUG næsten altid haft en ellerflere partnerorganisationer, når vipåtager os en opgave. Vi er med enkelteundtagelser for små til at arbejde alene,men vi har en ekspertise, der kan gøreen forskel. Det fik vi også bekræftet i18
Bulgarien. Genopbygningen blev så storen succes, at vi tog derned igen, da derblev behov for et nyt værested, dennegang til handicappede børn.«Ifølge Paul Ernst Christensen har flereog flere organisationer gennem årenefået øjnene op for IUG og bedt om etsamarbejde. Ingeniører er <strong>liv</strong>svigtige iudviklings- og nødhjælpsarbejde.»Vi kan ikke sy sår sammen, men vi kansørge for, at der er steder, hvor læger ogsygeplejersker kan arbejde. Vi kan sørgefor vand og sanitet og dermed forhindre,at der udbryder farlige sygdomme, og atfolk dør af tørst. Vi kan skaffe tag overhovedet til mange meget hurtigt, vi kansørge for strøm, og vi kan organisere ogbygge infrastruktur, så forsyningernekan komme frem. Vi har gang på gangfået bekræftet, at der er brug for os,«siger Paul Ernst Christensen.IUG er samtidig bevidst om, at den lokalebefolkning også skal føle sig som endel af projekterne og stå inde for dem.En af måderne at sikre det på er at benyttelokal arbejdskraft.»Det gjorde vi i Bulgarien. Vi kom medekspertisen og pengene, som vi havdesamlet ind til formålet, men det varlokale håndværkere, der byggede. Deter også en måde at hjælpe et samfundpå at skabe job,« siger Paul ErnstChristensen.Paul Ernst Christensen er uddannetcivilingeniør.Opgave: Renovering af værestedforhandicappede med InternationalBørnehjælp.Hvor: Bulgarien i 2003/2004.Bedste råd til andre udsendte:- behandl alle med venlighed ogrespekt- stik en finger i jorden, og mærk,hvor du er- vær ikke naiv19