Ea Energianalyse a/s 50 pct. vindkraft i Danmark i 2025 ... - Balmorel

For et nyt kulfyret kraftværk indebærer en CO 2 ‐pris på 150 kr./ton at produktionsomkostningernestiger med ca. 11 øre/kWh. For et nyt gasfyret kraftværk er CO 2 ‐omkostninger kun halvt så store, ca. 5 øre/kWh, hvilket dels skyldes gassens laverekulstofindhold dels anlæggets højere virkningsgrad, som betyder, at den relativeomkostning per produceret kilowatttime bliver lavere.I teorien vil et kvotesystem give samme incitamenter som et CO 2 ‐afgiftssystem, hvorafgiften svarer til kvoteprisen. Dette gælder uanset, om aktørerne modtager kvoternegratis, eller om de betaler for dem, idet kvoterne alternativt ville kunne sælges til denaktuelle pris på det europæiske kvotemarked. Når et kraftværk byder sin produktionind i elmarkedet, er CO 2 ‐kvoteprisen derfor at betragte som en reel omkostning.LuftforureningExternE‐analyserne viser, at udledningen af de klassiske forureningskomponenter,som SO 2 , NO x og partikler er langt mere alvorlige end andre luftforureningskomponentersom fx CO, dioxiner og furaner. I det følgende er derfor kun SO 2 , NO x og partiklerbehandlet.Luftforurening har en række negative effekter i omgivelserne som fx øget korrosion afbygninger, forringet landbrugsudbytte, skader på økosystemer og sundhedsskader påmennesker. Af disse effekter vurderes sundhedseffekterne at udgøre den størsteøkonomiske omkostning. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det ikke har væretmuligt at fastsætte omkostningerne ved forsuring og eutrofiering (overgødskning) aføkosystemer, da der ikke foreligger pålidelige vurderinger heraf. Ser man på EU somhelhed peger foreløbige analyser peger dog på, at omkostningerne ved forsuring ogeutrofiering er beskedne sammenlignet med helbredseffekterne fra luftforurening.Imidlertid kan omkostningerne være betydelige i områder med følsomme økosystemer.En række videnskabelige og metodemæssige spørgsmål gør det problematisk at foretageen entydig og sikker vurdering af de samfundsmæssige omkostninger ved luftforureningfra en bestemt kraftværksteknologi. Blandt andet er spørgsmålet omværdisætning af tabte menneskeliv kontroversielt og har været genstand for megendebat 20 .Da der ikke er konsensus om, hvilken metode der er mest rigtig blandt miljøøkonomer,er det valgt at sideordne de to metodiske hovedretninger og præsentere resultatetaf begge tilgange (se Tabel 23).20 Det har eksempelvis stor betydning, hvordan man værdisætter merdødelighed i samfundet, specieltfor tidlig død hos ældre mennesker da hovedparten af forureningsrelaterede dødsfald sker efter60‐års‐alderen. Skal ældre menneskers død tillægges lavere værdi end dødsfald blandt yngre mennesker– og i så fald hvor meget lavere værdi? I den forbindelse ses to tilgange ‐ VSL‐tilgangen (Value ofStatistical Life), hvor ældre mennesker liv tildeles en værdi omtrent på samme niveau som yngre, ogVLYL‐tilgangen (Value of Life Years Lost), hvor de tildeles en betydeligt lavere værdi, fordi de harfærre år tilbage at leve i.116 50 pct. vindkraft i Danmark i 2025 – en teknisk‐økonomisk analyse, juni 2007