Figur 48: Vindproduktion i UCTE i en situation med kraftig vind i Nordeuropa. Procenterne angiver hvor storen del af den samlede installerede vindkapacitet i de enkelte lande, der er i drift. Situationen er baseret på<strong>vindkraft</strong>tidsserier fra i dag, mens <strong>vindkraft</strong>produktionskapaciteterne er fremskrevet til 2008 (ETSO 2007).Vindkrafts effektværdiI et dynamisk marked vil <strong>vindkraft</strong>ens effektværdi blive afspejlet i prisdannelsen påmarkedet og dermed også i de investeringer, der foretages i øvrige kraftværker og påforbrugssiden. En stor geografisk spredning af møllerne og gode muligheder for udvekslingaf el vil sammen med øget forbrugsfleksibilitet reducere behovet for at investerei øvrig kraftværkskapacitet. Investeringer på markedsbetingelser vil desudensikre at de nye kraftværker, der udbygges, har relativt lave omkostninger for at tagehensyn til, at de vil få færre driftstimer i et system domineret af <strong>vindkraft</strong>.I det ideelle marked vil stigende markedspriser i forbindelse med effektmangel givetilskyndelser til at udbygge med øvrig kapacitet eller reduktion i elforbruget. Omvendtvil faldende elpriser, fx i forbindelse med stor <strong>vindkraft</strong>produktion, anspore forbrugernetil at bruge mere til el, fx til varmeproduktion. Vindkraftens effektværdi vil i etmarkedsbaseret system være udtrykt som den værdi, produktionen har i markedet,altså direkte udtrykt i elprisen.Langsigtede rammerForestiller man sig, at en høj andel af <strong>vindkraft</strong> i den danske elforsyning skal ledsagesaf en konventionel kraftværkspakke til at dække blandt andet spidslastforbruget, erdet væsentligt at sikre sig, at der investeres i denne kapacitet. En tidlig politisk udmeldingom et sådant mål er derfor et væsentligt element til skabe sikkerhed for investorer.Investorerne har på den måde kendskab til de politiske mål for sammensætningenaf den fremtidige energiforsyning og kan med denne viden investere i anlæg, deregner sig bedre til at dække spidslastforbrug, end det er tilfældet for de konventionelleværker, vi kender i dag. En langsigtet planlægning af <strong>vindkraft</strong>udbygningen vil samtidigafhjælpe og billiggøre systemansvarets planlægning og investering i transmissionsnettet.94 <strong>50</strong> <strong>pct</strong>. <strong>vindkraft</strong> i <strong>Danmark</strong> i <strong>2025</strong> – en teknisk‐økonomisk analyse, juni 2007
8.2 SystemsikkerhedSystemsikkerhed beskriver elsystemets evne til at modstå spontane driftsforstyrrelser,uden at det medfører helt eller delvist sammenbrud af elforsyningen. Systemsikkerhedhandler især om at sikre elnettets stabilitet. Denne bestemmes primært af deproduktionsenheder, der leverer ind på nettet, og deres indbyrdes samspil. Endvidereafhænger stabiliteten af, hvor hurtigt nettet kan genoprettes efter en alvorlig fejl.Et vekselstrømssystem indeholder en række forskellige komponenter med mulighederfor fejl ved overbelastning. Derfor er der indlagt en række forskellige beskyttelsesrutinerfor at beskytte komponenter og mandskab. I særlige uheldige tilfælde kan fejlmedføre følgefejl i beskyttelsesudstyret der leder til større strømsvigt. Sammenhængendevekselstrømssystemer er således forholdsvis komplicerede og skal drives elsystemetunder nøje fastlagte procedurer, ofte kaldt ”operational codes”.Dynamiske simuleringerIngen tekniske barrierer for<strong>50</strong> <strong>pct</strong>. vind i elsystemetSystemsikkerheden i nettet kan belyses vha. med dynamiske simuleringer af driftsforstyrrelser,hvor kraftværkernes systemydelser, den decentrale produktions dynamiskeegenskaber, vindmøllernes egenskaber, elnettets kapacitet, driftsreserverne og elforbrugetsreaktion indgår (Elkraft System 2004). På den måde er det muligt at bestemmeeksempelvis hvor meget <strong>vindkraft</strong>, det er forsvarligt at integrere i systemet, oghvilke tiltag der kan anvendes for yderligere at øge andelen.Generelt viser dynamiske studier af <strong>vindkraft</strong>indpasning, at systemsikkerhed ikkeudgør en væsentlig barriere for at udbygge med <strong>vindkraft</strong>. Naturligvis forudsat, at derforetages tilstrækkelige tiltag i systemet. Det kan fx dreje sig om spændingsregulerendeudstyr (aktiv og reaktiv effektiv) placeret enten direkte i møllerne eller i udvalgteknudepunkter i nettet (EWEA 2005).Der har været en vis bekymring for, at (mindre) fejl i transmissionsnettet kan medføreudfald af store mængder <strong>vindkraft</strong> og derved situationer med effektmangel (Nordel,2004: 160, Vulnerability of the Nordic Power System). Erfaringer fra de senere år viserimidlertid, at moderne vindmøller er tilstrækkeligt robuste til at håndtere sådanne fejli transmisssionsnettet. Sædvanligvis er det kun de møller, der er placeret i umiddelbarnærhed af den ramte transformerstation eller transmissionsforbindelse, der falder ud.Tyske studier har dog vist, at ældre møller kan skabe stabilitetsproblemer (ETSO2007).Tekniske forskrifterDet systemansvarlige selskab udarbejder tekniske forskrifter – også kaldet ”grid codes”– for tilslutning af elproduktionsenheder. I den forbindelse er der udarbejdetsærlige tilslutningsregler for vindmøller og vindmøllefabrikanter har taget bestik herafog tilpasset møllernes kontrolsystemer, så de lever op til disse.Med hensyn til reaktiv effekt indebærer forskrifterne bl.a., at nye havmølleparker i<strong>Danmark</strong> skal være neutrale i forhold til det omgivende transmissionsnet. Endvidereskal havmøllerne kunne bidrage til at opretholde balancen for aktiv effekt (Eriksen etal 2006).<strong>50</strong> <strong>pct</strong>. <strong>vindkraft</strong> i <strong>Danmark</strong> i <strong>2025</strong> – en teknisk‐økonomisk analyse, juni 2007 95