"Stjerner og Planeter" (pdf) - Danmarks Tekniske Museum

Stjerner ogPlaneter– et nyt undervisningstilbudiastronomi påDanmarksTekniskeMuseumHvorfor egentlig arbejde med astronomii skolerne? I dag er der en almindeligforståelse af, at naturvidenskabog humaniora er uløseligtforbundet. Og netop astronomien ermåske det fag, der bedst forbinderdisse to sider af tilværelsen. Man skalikke have gået mange måneskinsturemed sin elskede, før det står klart, atder er en sammenhæng mellem naturenog den måde, vi forstår og mærkerlivet på. Et stjerneskud er på éngang et astronomisk fænomen og enport til drømmenes verden. Samtidigbyder astronomien på nogle af demest poetiske og medrivende historierom universets opbygning.Som alle ved, havde guden Zeus enstor appetit for kvinder. Engang forelskedehan sig hovedkulds i densmukke Callisto. Alting gik godt forden mægtige gud, men uheldigvis varhan allerede gift med Hera, der varmeget jaloux. En dag fulgte hun eftersin mand og fandt ham sammen medhans elskerinde, hvilket gjorde henderasende. Hera besluttede sig for at tagehævn og forvandlede derfor Callistotil en bjørn.På den måde blev stjernebilledet“Store Bjørn” dannet, hvis man da ellersskal tro den græske mytologi. Ognetop mytologien spiller en vigtig rollei et nyt undervisningstilbud i astronomipå Danmarks Tekniske Museum.Vores indsigt i universet begyndernemlig med en forståelse af oldtidenssyn på himmelrummets opståen ogudbredelse.I oldtidens mytologi var universetopbygget meget enkelt. Jorden varflad, og hen over den lå himlen somen stor kuppel. Både jorden og himlenvar guder, og stjernerne var himlensøjne. Solen var også en gud, derenten sejlede hen over himlen ellerblev kørt i en vogn. Solens rejse toghele dagen, men om natten forsvandtden ned under jorden, hvor mørketskræfter herskede.Denne forståelse af universets opbygninger med små forskelle og fåundtagelser fælles for alle folkeslag.Den blev aldrig betvivlet, for myternefortalte jo klart og tydeligt, hvordanalting hang sammen. Men i det gamleGrækenland for ca. 2.500 år siden begyndteman alligevel at spekulere på,om der mon ikke fandtes en andenforklaring.Det blev Aristoteles, der medstørst held beskrev en ny verdensmodel.Han mente, at jorden havde formsom en kugle og stod stille i midten afuniverset. Rundt om jorden lå syvusynlige skaller af krystal. Endelighævdede Aristoteles, at universet varuforanderligt. Det havde med andreord altid eksisteret og ville aldrig forgå.Denne teori om universets opbygningvandt hurtigt udbredelse blandtandre videnskabsmænd, og der skullegå næsten 2000 år, før nogen begyndteat tvivle på den. Da var detmænd som Copernicus, Brahe og Galilei,der havde en helt anden opfattelseaf universet, og tilsammen lagdede grunden til den moderne astronomi.Astronomiens udvikling fra overtro tilvidenskab er en meget interessant historie,som eleverne bliver introducerettil. Men vigtigst i undervisningsforløbeter naturligvis astronomien idag. Afstande og tid i rummet er abstraktioner,som vi vil arbejde med ogderved opnå større forståelse af. Menogså det nære solsystem vil stå centralti undervisningen, hvor elevernevil få mulighed for at arbejde selvstændigtmed nogle meget illustrativesol-jord-måne modeller. Endelig vil vibesøge museets Planetarium og se pånattehimlen netop nu samt høre nogleaf de fantastiske historier fra dengræske mytologi.Til den vedholdende læser skal historienom “Store Bjørn” her sluttes af:For det skete hverken værre ellerbedre end, at Zeus’ affære med Callistobar frugt i form af en søn. Drengenvoksede op og blev til en ungstærk mand, som holdt meget af at gåpå jagt. En dag var han ude i skoven10

DANMARKS TEKNISKE MUSEUMfor at jage, da han fik øje på en storbjørn. Langsomt sneg han sig ind påsit bytte uvidende om, at det var hansegen mor. Heldigvis opdagede Zeus,hvad der var på færde. Og han afværgedemed nød og næppe tragedienved også at forvandle sønnen til enbjørn. På den måde blev stjernebilledet“Lille Bjørn” skabt, hvis man daellers skal tro de gamle grækere.Jan RindomSkoletjenestenDanmarks Tekniske MuseumNB: Undervisningen foregår på DanmarksFlyvemuseum, Fabriksvej 25-27, Helsingør.Stjerner og PlaneterFra 16. januar 2001Skoletjenesten kan nu tilbyde undervisningi astronomi. Indledningsvis ser vi påSolsystemets opbygning og diskutererforskellige astronomiske fænomener.Eleverne præsenteres også for astronomiensudvikling fra overtro til videnskab.Derefter arbejdes med mekaniske modelleraf sol-jord-måne, der giver et godt indtrykaf størrelsesforhold i rummet og viser,hvorfor vi har dag/nat, forskelligeårstider samt hvad en måned egentlig er.Endelig vil der blive mulighed for at udforskenattehimlen netop nu i museetsoppustelige planetarium.Målgruppe: 5.-10. klasse.Varighed: 2 timer.Sted: Danmarks Flyvemuseum. Fabriksvej25-27, Helsingør.Volta29. januar - 11. marts 2001Forløberne for det moderne batteri kaldesVolta-søjler. De blev opfundet af denitalienske videnskabsmand AlessandroVolta. Det var en væsentlig opfindelse, atman sådan kunne “gemme” elektricitet.Og betydningen heraf kan næsten kununderdrives. Tænk bare på det modernesamfunds brug af batterier i alt fra boremaskinertil legetøj.Udstillingen består af plancher (på engelsk),to interaktive standere samt forskelligegenstande, der viser udviklingenfra de tidlige Volta-søjler til moderne batterier.Eleverne vil også få demonstreretsmå forsøg med elektricitet, som illustrererelektricitetens grundprincipper.Målgruppe: 7.-10. klasse.Varighed: 1 time.Sted: Teknisk Museum. Ndr. Strandvej23, Helsingør.Kalejdoskopet åbner sig27. marts - 31. december 2001Nu genopstiller Teknisk Museum denmeget pædagogiske aktivitetsudstillingom geometri i hverdagen. Udstillingenbestår af 8 forskellige aktiviteter, hvoreleverne på egen hånd kan udforske forskelligesider af geometrien. Gennem legog nysgerrighed vil eleverne få en forståelseaf, hvordan geometrien indgår i bl.a.kunst, religion, natur og arkitektur.Målgruppe: 3.-9. klasse.Varighed: 2 timer.Sted: Teknisk Museum. Ndr. Strandvej23, Helsingør.11