11.07.2015 Views

HAVETS NATUR - et oplæg til handleplan for Danmarks marine ...

HAVETS NATUR - et oplæg til handleplan for Danmarks marine ...

HAVETS NATUR - et oplæg til handleplan for Danmarks marine ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

større dyr. Fiskeri kan også påvirke ikke-kommerciellearter ved f.eks. bifangst, og kan påvirke havbundensflora og fauna, når der fiskes med bundslæbenderedskaber (bundtrawl). Resultat<strong>et</strong> af den type fiskem<strong>et</strong>oderer, at havbunden bliver mere ensart<strong>et</strong>, ogat udbredelsen <strong>for</strong> en række arter reduceres (Thrushm.fl. 2006).De danske farvande er præg<strong>et</strong> af en intensiv skibstrafik,der medfører en stor risiko <strong>for</strong> ulykker, f.eks.ved sammenstød og grundstødning. Et olieudslip frasådanne ulykker kan have ødelæggende virkning pånaturen. Skibstrafikken bidrager også <strong>til</strong> <strong>til</strong>førslenaf næringsstoffer gennem spildevandsudledning ogemissioner af kvælstofdioxider, og selvom den erlille, kan den bidrage <strong>til</strong> eutrofiering i f.eks. Østersøen(HELCOM 2009). Skibsfart medfører også <strong>for</strong>styrrelsergennem f.eks. ophvirvling af sediment og kanmedføre reduktion af makroalger med 30 % på ned <strong>til</strong>15-20 m vand på steder med intensiv trafik (Dahl m.fl.2011). Ballastvand fra skibsfart er en stor kilde <strong>til</strong> indførslenaf invasive arter, dvs. arter indslæbt fra andredele af verden (Carlton 1985, Gollasch & Leppäkoski2007). Invasive arter kan skabe ubalance i økosystemerog <strong>for</strong>trænge hjemmehørende arter, hvilk<strong>et</strong> isærkan have konsekvenser <strong>for</strong> de lokale økosystemer(Wrange m.fl. 2009, Riisgård m.fl. 2012).Andre aktivit<strong>et</strong>er såsom opgravning af havneslamkan føre <strong>til</strong> frigivelse af giftstoffer og næringsstofferfra sediment<strong>et</strong>, og den efterfølgende dumpningaf materiale i lokalområder har en fysisk indvirkningog påvirkning af bunddyr (Naturstyrelsen 2012). Råstofindvindingkan også påvirke naturen i de danskehavområder. Stenfiskeri blev <strong>for</strong>budt i 2010, men ralog sandsugning er <strong>for</strong>tsat omfattende i danske farvande,selvom d<strong>et</strong> kun <strong>for</strong>egår i en række afgrænsedeområder. Her<strong>til</strong> kommer <strong>et</strong> antal områder underkortlægning og <strong>til</strong>ladt <strong>til</strong> særlige projekter. De størsteralfraktioner, dvs. op <strong>til</strong> nævestore sten, som ralsugningkan fjerne, har b<strong>et</strong>ydning som fasthæftning <strong>for</strong>bundlevende makroalger og dyr, og fjernelsen kander<strong>for</strong> b<strong>et</strong>yde en nedgang <strong>for</strong> disse arter. Mange fiskearterbenytter sand- og grusbund i de kystnærefarvande som opvækst- og gydeområder og kan havehelt specifikke præferencer <strong>for</strong> bestemte kornstørrelser.Da råstofudvinding kan ødelægge <strong>et</strong> områdemidlertidigt eller ændre sedimentsammensætningen,kan d<strong>et</strong> påvirke fiskene negativt (Dolmer m.fl.2002).Anlægsarbejder på hav<strong>et</strong> såsom vindmølleparker,rørledninger eller kabler kan også have b<strong>et</strong>ydning<strong>for</strong> havnaturen. Under konstruktionen af f.eks. havvindmøllersker der en <strong>for</strong>styrrelse af havbunden ogde <strong>til</strong>hørende arter, og d<strong>et</strong> er flere gange påvist, atstøjen fra ramning af fundamenter ned i havbundenog generelle <strong>for</strong>styrrelser i konstruktionsfasen harmedført, at f.eks. havpattedyr <strong>for</strong>svinder fra områd<strong>et</strong>.Undersøgelser af dyreliv<strong>et</strong> fra den efterfølgendedriftsfase er dog tv<strong>et</strong>ydige: Ved Horns Rev Havmølleparkvendte marsvin <strong>til</strong>bage efter endt konstruktioni samme tætheder som inden byggeri<strong>et</strong>s start(Madsen m.fl. 2006, Tougaard m.fl. 2006b), men vedNysted Havmøllepark var d<strong>et</strong>te ikke <strong>til</strong>fæld<strong>et</strong> (Carstensenm.fl. 2006).Også havfugle påvirkes af havvindmøller. Ederfuglehar vist sig at være relativt tolerante over <strong>for</strong> møllerne,mens de store flokke af sortænder, havlitterog lommer i flere danske mølleområder helt har undgå<strong>et</strong>mølleparkerne i d<strong>et</strong> mindste i de første år efter<strong>et</strong>ableringen (P<strong>et</strong>ersen & Fox 2007, P<strong>et</strong>ersen m.fl.2011). Forbitrækkende fugle undgår i høj grad mølleparkerneved at flyve udenom, hvilk<strong>et</strong> b<strong>et</strong>yder, atkun få fugle bliver ramt af møllevingerne (Desholm &Kahlert 2005).Rekreative aktivit<strong>et</strong>er i <strong>for</strong>m af f.eks. jagt, motorbådssejladsog brætsejlads påvirker <strong>for</strong>ekomstenaf fugle og pattedyr på hav<strong>et</strong>, id<strong>et</strong> dyrene kan blive<strong>for</strong>trængt fra vigtige raste- og fourageringsområder.Arternes skyhed og sårbarhed afhænger i høj grad af,om de efterstræbes jagtligt, men også fredede arterer meg<strong>et</strong> sårbare over <strong>for</strong> <strong>for</strong>styrrelser i f.eks. yngleogfældningstiden (Madsen & Fox 1995, Laursen m.fl.2005; se også Tind & Agger 2003 og neden<strong>for</strong>).D<strong>et</strong> <strong>marine</strong> miljø er følsomt over<strong>for</strong> ændringer i klima<strong>et</strong>,og i Nordeuropa vil klimaændringer påvirkevand<strong>et</strong>s temperatur og i nogle <strong>til</strong>fælde saltholdighed(MacKenzie m.fl. 2007). D<strong>et</strong> kan få stor indflydelse påflora og fauna. Der er allerede observer<strong>et</strong> <strong>for</strong>skydningeri arts<strong>for</strong>delingen (Perry m.fl. 2005), hvor fisk skifterdybde eller flytter længere nordpå. Hvis den globaleopvarmning <strong>for</strong>tsætter, vil d<strong>et</strong> øge risikoen <strong>for</strong>,at varmtvandsarter <strong>et</strong>ablerer sig i store dele af dedanske farvande (Gollasch & Leppäkoski 2007). Denøgede CO2-koncentration i atmosfæren fører også <strong>til</strong>en øg<strong>et</strong> opløsning af CO2 i havvand<strong>et</strong>, hvorved phværdinedsættes – en proces der kaldes <strong>for</strong>suring, ogsom er en alvorlig konsekvens af CO2-udledningerne.Havenes <strong>for</strong>suring kan svække evnen hos kalcificerendeorganismer <strong>til</strong> at opbygge og opr<strong>et</strong>holde deresskaller og kan påvirke væksten af <strong>marine</strong> organismer(Cao & Caldeira 2008).En udvikling, der også er vigtig at tage højde <strong>for</strong>, erden fremtidige udvikling inden <strong>for</strong> de maritime sektorer,hvor aktivit<strong>et</strong>erne <strong>for</strong>ventes at vokse b<strong>et</strong>ydeligt i10

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!