For fiskene er der mange bestande med ukendt status,id<strong>et</strong> d<strong>et</strong> kun er de ca. 30 kommercielt fiskedearter ud af de 240 kendte arter, der følges (Hansenm.fl. 2012). For mange af de kommercielle arter er dersk<strong>et</strong> en markant reduktion i bestandene, hvilk<strong>et</strong> bl.a.kan ses på landingerne: I 1995 producerede Nordsøenalene omkring 5 % af verdens samlede fiskefangster.Siden da er fangsterne fald<strong>et</strong> dramatisk fra 3,5 millionertons <strong>til</strong> mindre end 1,5 millioner tons i 2007 (Europakommissionen2008).I Kattegat er nogle arter, såsom helleflynder og langeikke længere <strong>til</strong> stede eller ekstremt sjældne (ICES2011a), og torsken er på samme vej, id<strong>et</strong> bestandeni dag er under 10 % af, hvad den var i 1970erne (ICES2011a). Torsken i både Nordsøen og Østersøen har ligeledesvist en voldsom nedgang siden 1980erne, ogselvom torskebestanden i den østlige Østersø atterhar vist tydelige tegn på bedring, er den endnu ikkei nærheden af sin historiske størrelse (ICES 2011 b).Europæisk ål har vær<strong>et</strong> i stærk <strong>til</strong>bagegang i Europasiden 1970erne og er i dag en kritisk tru<strong>et</strong> art i alleeuropæiske farvande (ICES 2011c). Derudover ermange arter af hajer og rokker yderst sjældne ellerdirekte truede. For eksempel er biomassen af sildehaji dag nede på 5 % af den oprindelige bestandsstørrelse(ICES 2008).De tre vigtigste arter af havpattedyr i Danmark ermarsvin, spætt<strong>et</strong> sæl og gråsæl. Havpattedyr harvær<strong>et</strong> i <strong>til</strong>bagegang som følge af fangst, og de erydermere følsomme over <strong>for</strong> <strong>for</strong>styrrelser, ophobningaf miljøgifte, sygdomme, bifangst i fiskeri<strong>et</strong> og kanrammes fødemangel, hvis de vigtigste fødeemneroverfiskes. For eksempel blev gråsælen totalt udrydd<strong>et</strong>i Danmark pga. jagt <strong>for</strong> ca. 100 år siden, men er fra2002 igen observer<strong>et</strong> i den sydøstlige del af Danmarkog i de senere år endda i større antal. Spætt<strong>et</strong> sælfindes i de fleste danske farvande, og bestanden harvær<strong>et</strong> støt stigende de sidste 30 år med undtagelseaf perioder med PDV-virus (sælpest). Status <strong>for</strong> dedanske marsvin er uvis, men tællinger i 1994 og 2005indikerer en markant nedgang i de indre danske farvande(Hammond m.fl. 2002, SCANS-II 2008).Havfugle udgør en vigtig del af <strong>Danmarks</strong> <strong>marine</strong>biodiversit<strong>et</strong> – særligt i <strong>et</strong> internationalt perspektiv– og de er gode indikatorer <strong>for</strong> fødemængden i hav<strong>et</strong>.Flere millioner vade- og svømmefugle raster <strong>for</strong>år ogefterår langs de lavvandede danske kyster eller påhav<strong>et</strong>, og <strong>til</strong>svarende store antal af især dykænderopholder sig i vores <strong>marine</strong> områder om vinteren. D<strong>et</strong>gør de danske farvande <strong>til</strong> nogen af verdens vigtigsteraste- og overvintringsområder <strong>for</strong> vandfugle, hvorisær Vadehav<strong>et</strong> og Kattegat er i særklasse (Meltofte1993, Laursen m.fl. 1997). Mens en lang række vade-og svømmeandebestande er stabile eller i fremgang,er der indikationer på, at flere bestande af især havdykænderer i stærk <strong>til</strong>bagegang (Skov m.fl. 2011).D<strong>et</strong>te gælder helt sikkert <strong>for</strong> ederfuglene i Østersøen,som er gå<strong>et</strong> voldsomt <strong>til</strong>bage de senere årtier,uden at årsagerne er helt klarlagte. Også en rækkeynglende kystfuglebestande er i <strong>til</strong>bagegang såsomflere ternearter, igen uden at årsagerne er klarlagte(T. Vikstrøm, upubl.).3.2 Hvad truer hav<strong>et</strong>s biodiversit<strong>et</strong>?Den beskrevne <strong>til</strong>bagegang i den <strong>marine</strong> biodiversit<strong>et</strong>skyldes en lang række menneskeskabte påvirkninger:Belastning med næringssalte, udledning afmiljøfremmede stoffer, ubæredygtigt fiskeri, råstofindvinding,invasive arter, <strong>for</strong>styrrelser og klima<strong>for</strong>andringersamt <strong>for</strong>urening som følge af skibstransportog maritime konstruktioner (rør, kabler, havvindmøller,plat<strong>for</strong>me, mm.). Dog anses næringsstoffer, fiskeriog miljøfremmede stoffer som de tre størst<strong>et</strong>rusler mod biodiversit<strong>et</strong>en i de danske farvande (Naturstyrelsen2012).Tilførsel af næringssalte <strong>til</strong> de danske havområderfører <strong>til</strong> øg<strong>et</strong> vækst af encellede alger (fytoplankton)i vand<strong>et</strong>. Disse store mængder af plankton gør vand<strong>et</strong>uklart og skygger <strong>for</strong> de fastsiddende alger, tangog blomsterplanter. De medfører også en <strong>til</strong>førselaf mere organisk stof <strong>til</strong> bunden, som ved nedbrydninggiver øg<strong>et</strong> <strong>for</strong>brug af ilt og kan resultere i meg<strong>et</strong>lave koncentrationer af ilt i bunden og de nederstevandlag – også kald<strong>et</strong> iltsvind. En anden type <strong>for</strong>urening,der truer dyreliv<strong>et</strong>, er <strong>for</strong>skellige miljøgiftesom f.eks. tributyltin (TBT) fra skibsmaling samt andreorganiske miljøgifte, eller tungm<strong>et</strong>aller udledt fraindustrien. Disse stoffer kan i mange <strong>til</strong>fælde værehormon<strong>for</strong>styrrende og påvirke kondition og reproduktionnegativt. I danske farvande er der observer<strong>et</strong>misdannelser hos flere arter fisk og bunddyr. Hos ålekvabbe,der føder levende unger, er der fund<strong>et</strong> misdannedeunger i op <strong>til</strong> 60 % af kuldene i nogle fjordemed den største <strong>for</strong>ekomst i fjorde med lav udskiftningaf vand og med lokale <strong>for</strong>ureningskilder (Sparrevohnm.fl. 2009).For fiskebestandene er en af de største årsager <strong>til</strong><strong>til</strong>bagegangen <strong>et</strong> mangeårigt overfiskeri, hvilk<strong>et</strong> bl.a.skyldes kvoter sat langt højere end den videnskabeligerådgivning samt ulovligt fiskeri og d<strong>et</strong> omfattendeudsmid, der sker i mange fiskerier (O’leary m.fl. 2011).Overfiskeri kan også medføre ændringer i størrelses-og alderssammensætningen (bl.a. Baum & Worm2009, Conover m.fl. 2009), ligesom d<strong>et</strong> kan give problemerop gennem fødekæden, hvis f.eks. overfiskningaf mindre fiskearter udgør vigtige fødeemner <strong>for</strong>9
større dyr. Fiskeri kan også påvirke ikke-kommerciellearter ved f.eks. bifangst, og kan påvirke havbundensflora og fauna, når der fiskes med bundslæbenderedskaber (bundtrawl). Resultat<strong>et</strong> af den type fiskem<strong>et</strong>oderer, at havbunden bliver mere ensart<strong>et</strong>, ogat udbredelsen <strong>for</strong> en række arter reduceres (Thrushm.fl. 2006).De danske farvande er præg<strong>et</strong> af en intensiv skibstrafik,der medfører en stor risiko <strong>for</strong> ulykker, f.eks.ved sammenstød og grundstødning. Et olieudslip frasådanne ulykker kan have ødelæggende virkning pånaturen. Skibstrafikken bidrager også <strong>til</strong> <strong>til</strong>førslenaf næringsstoffer gennem spildevandsudledning ogemissioner af kvælstofdioxider, og selvom den erlille, kan den bidrage <strong>til</strong> eutrofiering i f.eks. Østersøen(HELCOM 2009). Skibsfart medfører også <strong>for</strong>styrrelsergennem f.eks. ophvirvling af sediment og kanmedføre reduktion af makroalger med 30 % på ned <strong>til</strong>15-20 m vand på steder med intensiv trafik (Dahl m.fl.2011). Ballastvand fra skibsfart er en stor kilde <strong>til</strong> indførslenaf invasive arter, dvs. arter indslæbt fra andredele af verden (Carlton 1985, Gollasch & Leppäkoski2007). Invasive arter kan skabe ubalance i økosystemerog <strong>for</strong>trænge hjemmehørende arter, hvilk<strong>et</strong> isærkan have konsekvenser <strong>for</strong> de lokale økosystemer(Wrange m.fl. 2009, Riisgård m.fl. 2012).Andre aktivit<strong>et</strong>er såsom opgravning af havneslamkan føre <strong>til</strong> frigivelse af giftstoffer og næringsstofferfra sediment<strong>et</strong>, og den efterfølgende dumpningaf materiale i lokalområder har en fysisk indvirkningog påvirkning af bunddyr (Naturstyrelsen 2012). Råstofindvindingkan også påvirke naturen i de danskehavområder. Stenfiskeri blev <strong>for</strong>budt i 2010, men ralog sandsugning er <strong>for</strong>tsat omfattende i danske farvande,selvom d<strong>et</strong> kun <strong>for</strong>egår i en række afgrænsedeområder. Her<strong>til</strong> kommer <strong>et</strong> antal områder underkortlægning og <strong>til</strong>ladt <strong>til</strong> særlige projekter. De størsteralfraktioner, dvs. op <strong>til</strong> nævestore sten, som ralsugningkan fjerne, har b<strong>et</strong>ydning som fasthæftning <strong>for</strong>bundlevende makroalger og dyr, og fjernelsen kander<strong>for</strong> b<strong>et</strong>yde en nedgang <strong>for</strong> disse arter. Mange fiskearterbenytter sand- og grusbund i de kystnærefarvande som opvækst- og gydeområder og kan havehelt specifikke præferencer <strong>for</strong> bestemte kornstørrelser.Da råstofudvinding kan ødelægge <strong>et</strong> områdemidlertidigt eller ændre sedimentsammensætningen,kan d<strong>et</strong> påvirke fiskene negativt (Dolmer m.fl.2002).Anlægsarbejder på hav<strong>et</strong> såsom vindmølleparker,rørledninger eller kabler kan også have b<strong>et</strong>ydning<strong>for</strong> havnaturen. Under konstruktionen af f.eks. havvindmøllersker der en <strong>for</strong>styrrelse af havbunden ogde <strong>til</strong>hørende arter, og d<strong>et</strong> er flere gange påvist, atstøjen fra ramning af fundamenter ned i havbundenog generelle <strong>for</strong>styrrelser i konstruktionsfasen harmedført, at f.eks. havpattedyr <strong>for</strong>svinder fra områd<strong>et</strong>.Undersøgelser af dyreliv<strong>et</strong> fra den efterfølgendedriftsfase er dog tv<strong>et</strong>ydige: Ved Horns Rev Havmølleparkvendte marsvin <strong>til</strong>bage efter endt konstruktioni samme tætheder som inden byggeri<strong>et</strong>s start(Madsen m.fl. 2006, Tougaard m.fl. 2006b), men vedNysted Havmøllepark var d<strong>et</strong>te ikke <strong>til</strong>fæld<strong>et</strong> (Carstensenm.fl. 2006).Også havfugle påvirkes af havvindmøller. Ederfuglehar vist sig at være relativt tolerante over <strong>for</strong> møllerne,mens de store flokke af sortænder, havlitterog lommer i flere danske mølleområder helt har undgå<strong>et</strong>mølleparkerne i d<strong>et</strong> mindste i de første år efter<strong>et</strong>ableringen (P<strong>et</strong>ersen & Fox 2007, P<strong>et</strong>ersen m.fl.2011). Forbitrækkende fugle undgår i høj grad mølleparkerneved at flyve udenom, hvilk<strong>et</strong> b<strong>et</strong>yder, atkun få fugle bliver ramt af møllevingerne (Desholm &Kahlert 2005).Rekreative aktivit<strong>et</strong>er i <strong>for</strong>m af f.eks. jagt, motorbådssejladsog brætsejlads påvirker <strong>for</strong>ekomstenaf fugle og pattedyr på hav<strong>et</strong>, id<strong>et</strong> dyrene kan blive<strong>for</strong>trængt fra vigtige raste- og fourageringsområder.Arternes skyhed og sårbarhed afhænger i høj grad af,om de efterstræbes jagtligt, men også fredede arterer meg<strong>et</strong> sårbare over <strong>for</strong> <strong>for</strong>styrrelser i f.eks. yngleogfældningstiden (Madsen & Fox 1995, Laursen m.fl.2005; se også Tind & Agger 2003 og neden<strong>for</strong>).D<strong>et</strong> <strong>marine</strong> miljø er følsomt over<strong>for</strong> ændringer i klima<strong>et</strong>,og i Nordeuropa vil klimaændringer påvirkevand<strong>et</strong>s temperatur og i nogle <strong>til</strong>fælde saltholdighed(MacKenzie m.fl. 2007). D<strong>et</strong> kan få stor indflydelse påflora og fauna. Der er allerede observer<strong>et</strong> <strong>for</strong>skydningeri arts<strong>for</strong>delingen (Perry m.fl. 2005), hvor fisk skifterdybde eller flytter længere nordpå. Hvis den globaleopvarmning <strong>for</strong>tsætter, vil d<strong>et</strong> øge risikoen <strong>for</strong>,at varmtvandsarter <strong>et</strong>ablerer sig i store dele af dedanske farvande (Gollasch & Leppäkoski 2007). Denøgede CO2-koncentration i atmosfæren fører også <strong>til</strong>en øg<strong>et</strong> opløsning af CO2 i havvand<strong>et</strong>, hvorved phværdinedsættes – en proces der kaldes <strong>for</strong>suring, ogsom er en alvorlig konsekvens af CO2-udledningerne.Havenes <strong>for</strong>suring kan svække evnen hos kalcificerendeorganismer <strong>til</strong> at opbygge og opr<strong>et</strong>holde deresskaller og kan påvirke væksten af <strong>marine</strong> organismer(Cao & Caldeira 2008).En udvikling, der også er vigtig at tage højde <strong>for</strong>, erden fremtidige udvikling inden <strong>for</strong> de maritime sektorer,hvor aktivit<strong>et</strong>erne <strong>for</strong>ventes at vokse b<strong>et</strong>ydeligt i10
- Page 6 and 7: En marin handleplan bør desuden in
- Page 8 and 9: 1 INDLEDNING1.1 Danmark - en ’sto
- Page 10 and 11: 2 INTERNATIONALE OG NATIONALE FORPL
- Page 14 and 15: løbet af de næste 20 år. Dette v
- Page 16 and 17: I Danmark findes også naturreserva
- Page 18 and 19: Der findes desuden yngle- og rastep
- Page 20 and 21: Området indeholder en række stør
- Page 22 and 23: Øresund er over 100 km langt og 4-
- Page 24 and 25: 4.3 Indsats mod eutrofiering(Nagoya
- Page 26 and 27: 234.5 Forvaltning af fisk og fisker
- Page 28 and 29: 4.6 Beskyttelse af havpattedyrEt af
- Page 30 and 31: Det Grønne Kontaktudvalg foreslår
- Page 32 and 33: 4.9 Invasive arter(Nagoya Delmål 9
- Page 34 and 35: 5 KONKLUSIONBiodiversiteten i de da
- Page 36 and 37: Dahl, K., J.K. Petersen, A.B. Josef
- Page 38 and 39: Mackenzie, B., D. Schiedek 2007: Da
- Page 40 and 41: Thrush, S.F., J.S. Gray, J.E. Hewit
- Page 42 and 43: BILAG 1Det Grønne Kontaktudvalgs f
- Page 44 and 45: BILAG 2SPA 105, Roskilde Fjord. SPA
- Page 46 and 47: BILAG 3Forslag til nye og udvidede
- Page 48 and 49: BILAG 3Referencer:Andersen, O.G.N.
- Page 50 and 51: BILAG 5Marine mål i NagoyaDe 20 Ai
- Page 52: DET GRØNNE KONTAKTUDVALGbestår af