HAVETS NATUR - et oplæg til handleplan for Danmarks marine ...

4 DE VIGTIGSTE TILTAG FOR AT SIKRE BIODIVERSITETENI denne del af oplægget peger Det Grønne Kontaktudvalgpå de overordnede tiltag for en bedre beskyttelseaf den marine natur og biodiversitet i Danmark.Fokus er især på udpegningen af større beskyttedeområder, samt forvaltning og eventuel udvidelse afeksisterende Natura 2000-områder. Forslagene fraDet Grønne Kontaktudvalg skal ses som et bidrag til,hvordan man sikrer den marine biodiversitet – og ikkesom den endelige løsning. Der er i dag ikke viden nokom havets natur samt dyre- og planteliv til at kommemed en sådan, f.eks. er det et helt overordnet problem,at der ikke eksisterer nogen kortlægning afmarin biodiversitet i Danmark. Dog mener Det GrønneKontaktudvalg, at der er viden nok til at beskyttemere af den danske marine natur, så vi kommer nærmeremålet om at stoppe tilbagegangen af den biologiskemangfoldighed i 2020.4.1 Større beskyttede områder(Nagoya Delmål 11)Havområder, der beskyttes mod skadelige aktiviteter,har en positiv effekt på det samlede marineøkosystem. Beskyttelsen giver ofte en relativ hurtigog vedvarende forøgelse af biodiversiteten indei reservaterne (Lubchenco m.fl. 2003, Fenberg m.fl.2012), men kan også være medvirkende til at genopretteoverfiskede bestande (Roberts & Hawkins 2000,UNEP-WCMC 2008). Veldesignede og velforvaltedebeskyttede havområder kan altså sikre, at økosystemerkan blive mere modstandsdygtige overfor ydretrusler såsom invasive arter og klimaforandringer(McLeod m.fl. 2009, HELCOM 2010a).Der findes mange former for beskyttede områder, oggraden af regulering af aktiviteter varierer. Nogle beskyttedeområder udelukker kun visse menneskeligeaktiviteter eller er kun beskyttede i kortere perioder.De mest effektive langvarige positive effekter påbiodiversiteten og økosystemet som helhed har mandog set ved reservater med fuld og længerevarendebeskyttelse (Fenberg m.fl. 2012). Størrelse og lokaliteter også nøglefaktorer ved etablering af beskyttedeområder. I havet er kun de større arter i standtil aktivt at opsøge egnede levesteder, mens mindrearter (og livsstadier) mere eller mindre inaktivt føresrundt af havstrømmene (Hansen m.fl. 2012). I forskelligelivsstadier er arterne afhængige af forskelligelevesteder, og opretholdelse af biodiversiteten iet område vil ofte være betinget af, at der regionalter tilstrækkeligt store populationer til at sikre dennødvendige rekruttering (Hansen m.fl. 2012). For atopnå de naturmæssige fordele er beskyttelsen af derigtige levesteder og i tilstrækkeligt omfang essentiel,og det er afgørende at de områderne udformes,forvaltes og håndhæves korrekt (Fenberg m.fl. 2012).Som tidligere nævnt udgøres den marine naturbeskyttelsei Danmark hovedsageligt af habitat- og fuglebeskyttelsesområderne(Natura 2000). Områderneer udpeget på baggrund af bestemte naturtyper ellerarter, men dækker dog ikke et repræsentativt udsnitaf de danske marine biodiversitet (Hansen m.fl. 2012).Eksempelvis er blødbundslevesteder som mudderbundmed dertil hørende habitater ikke repræsentereti habitatdirektivets naturtyper. Retningslinjernefor, hvordan Natura 2000-områderne skal forvaltesog beskyttes, fremgår af Naturplanerne, der for størstedelenaf områderne blev vedtaget i 2011, og somnu skal følges op af forvaltningsplaner, der skal implementeresfrem mod 2015 (Naturstyrelsen 2011).Udover få krav til muslingefiskeri, er der er dog ingenrestriktioner overfor igangværende aktiviteter somfor eksempel fiskeri. I praksis pågår derfor stadig skadeligeaktiviteter i områderne.Danmark er også forpligtet under de regionale konventioner,OSPAR og HELCOM, hvor man har aftalt atetablere regionale netværk af beskyttede områder.Disse områder udgøres i høj grad af Natura 2000-områderne,men der er tvivl om, hvorvidt de er tilstrækkeligeog økologisk sammenhængende. Landeneomkring Østersøen og Kattegat har f.eks. aftalt atetablere et velforvaltet, økologisk sammenhængendenetværk af beskyttede havområder i Østersøen,men den første deadline 2010 er allerede overskredet(HELCOM 2010a). Det nuværende netværk af beskyttedeområder i regionen er ikke koblet ordentligtsammen, og generelt er områderne for små (Paulomäkim.fl. 2011).I danske farvande findes også andre former for beskyttedeområder. Det bedste eksempel på et havområde,som er beskyttet mod nogle skadelige aktiviteter,er Øresund. Her har et 80 år gammelt forbud modbundtrawling betydet, at torskebestanden og andrebundlevende fiskearter har det betydeligt bedre end inabofarvandet Kattegat (Svedäng 2010). Det er værdat bemærke, at beskyttelsen imod bundtrawl ikke hartaget afsæt i ønsker om naturbeskyttelse, men er ensikkerhedsforanstaltning i forhold til den omfattendeskibstrafik. De naturmæssige fordele er en utilsigtet,men heldig og en meget lærerig sidegevinst.12