Kønsudvikling hos sønner af gartneriansatte kvinder

I et andet in vitro studie af luftbårent fint støv(< 2,5 µm) (14) fandt vi både signifikantegenotoksiske effekter samt inflammatoriskrespons i lungeepithelceller). Luftbårent støvfra et fyrrum viste signifikante genotoksiskeeffekter (lavere effekter end støvet fra modtagehallen),men intet inflammatorisk respons.I dette studie har vi set, at et stærkt inflammatoriskrespons ikke nødvendigvis inducerer genotoksiskeeffekter i lungeskylsceller. Dette erbemærkelsesværdigt, fordi genotoksicitet i invitro studier kan blive medieret af inflammatoriskrespons (15). I et lignende in vitro studiefandt man, at træstøv var genotoksisk uden atinducere et inflammatorisk respons (11).De personbårne målinger viste høje eksponeringeraf de 2 personer, der arbejdede på værket.Dette er i overensstemmelse med en tidligereundersøgelse foretaget på andre biobrændselsanlæg(16). De foreslåede grænseværdierfor endotoksin er mellem 30 og 800 EU/m 3 (5)og udendørs referencemålinger omkring 1 EU/m 3 (17). Derfor kan en eksponering på 2.800EU/m 3 betragtes som høj. Niveauet for eksponeringenfor svampe var også høj, sammenlignetmed de niveauer, som norske forskere harfundet at være associeret med luftvejssymptomeri landbruget (3). Eksponeringen for støvvar lavere end arbejdstilsynets grænseværdi på3 mg/m 3 (18).Vi har ikke set andre publikationer vedrørendegenotoksiske og inflammatoriske effekter afbiobrændselsstøv, men effekten af f.eks. endotoksinog organisk støv er undersøgt (19, 20).En enkelt dosis på 18 µg støv fra halmlagretsvarer til 0,02 µg endotoksin/kg mus (hvis musenvejer 20 g). En gentagen eksponering meden total støvmængde på 216 µg svarer til 0,257µg endotoksin/kg mus. I et studie, hvor forsøgspersonerneblev eksponeret for koncentrationeraf endotoksin på samme niveau ellerhøjere end anvendt i dette studie, blev der måltet inflammatorisk respons. Personerne bleveksponeret for 0,1 ml inhalant/kg kropsvægtmed 0,9 µg eller 6,0 µg endotoksin/ml inhalant(21, 22). Dette svarer til 0,09-0,6 µg endotoksin/kgkropsvægt. Biobrændselsstøvet anvendti dette studie indeholdt også svampesporer,aktinomyceter og β-glukan. Den kraftige inflammatoriskerespons kan også være forårsagetaf disse bestanddele eller af synergi mellemde forskellige komponenter.KonklusionMus havde en kraftig inflammatorisk responspå instillation af støv, som mht. endotoksinsvarede til 2 ugers human eksponering. Der varingen efterfølgende DNA-skader i lungeskylsceller.Støvet fra halmlageret medførte denkraftigste inflammatoriske respons og havdedet højeste indhold af de fleste mikrobiellekomponenter og β-glukan samt af uorganiskeelementer, bl.a. overgangsmetaller. De mikrobiellekomponenter samt overgangsmetallernespiller derfor højst sandsynligt en stor rolle iinduktionen af det inflammatoriske respons.Det stærke inflammatoriske respons forårsagetaf eksponeringen for støv fra to områder på etbiobrændselsanlæg understreger vigtigheden afat undersøge effekter af luftprøver indsamlet iarbejdsmiljøet.Læs mereDenne artikel er baseret på resultater fra en undersøgelse,som er publiceret i artiklen:Madsen AM, Saber AT, Nordly P, Sharma AK,Wallin H, Vogel U. Inflammation but no DNA(deoxyribonucleic acid) damage in mice exposed toairborne dust from a biofuel plant. Scand J WorkEnviron Health 2008;34:278-87.Tak tilTusind tak til PSO-ELTRA, som delvist har finansieretprojektet.Yderligere information: Anne Mette Madsen,amm@arbejdsmiljoforskning.dkReferencer1. Chew GL, Douwes J, Doekes G et al. Fungalextracellular polysaccharides, beta (1-->3)-glucans and culturable fungi in repeated samplingof house dust. Indoor Air 2001;11:171-8.24 miljø og sundhed nr. 3, december 2008