Kønsudvikling hos sønner af gartneriansatte kvinder

punkt kan kvinden være så langt henne i graviditeten,at en mulig påvirkning af fostrene alleredeer sket.Vi igangsatte derfor en prospektiv undersøgelsemed det formål at undersøge, om kvinder,der bliver gravide, mens de er ansat i væksthusgartnerier,har en øget risiko for at deresbørns kønsudvikling påvirkes. Vi fulgte engruppe gartneriansatte kvinder fra de blev gravidetil barnet var født og efterfølgende undersøgtevi barnet i 3 måneders alderen.Materialer og metoderRekruttering af gravide kvinder og indhentningaf eksponeringsoplysningerI Danmark har gravide kvinder ifølge arbejdsmiljølovenog dagpengeloven ret til orlov medløn, hvis arbejdsforholdene vurderes at udgøreen risiko for graviditetsforløbet og kvindenikke kan omplaceres til andre arbejdsfunktioner,der ikke indebærer en risiko. Disse vurderingerforetages ofte af de Arbejds- og Miljømedicinskeklinikker. Gravide gartneriansatte,som blev henvist til Arbejds- og Miljømedicinskklinik på Odense Universitetshospital(OUH) i perioden fra juli 1996 til oktober2000, blev inviteret til at deltage i undersøgelsen.I alt blev der henvist 366 gravide gartneriansattekvinder og ud af disse accepterede 314at deltage (se figur 1). En kvinde deltog med 3separate graviditeter, 23 kvinder deltog med 2graviditeter og resten med en graviditet hver.Ved konsultationen blev kvinden udspurgt detaljeretom arbejdsfunktioner og arbejdsforhold,herunder anvendelse af pesticider i gartneriet.Desuden blev hun udspurgt om nuværendeog tidligere graviditetsforløb, generellehelbredsoplysninger for hende og hendes partnersamt livsstils- og sociale faktorer somuddannelse, rygning, alkoholforbrug, ikkeerhvervsmæssiganvendelse af pesticider ogpartnerens erhverv. Der blev også taget blodprøverpå kvinderne. Efterfølgende blev arbejdsgiverenkontaktet telefonisk med henblikpå mere detaljerede oplysninger om brugen afpesticider, herunder salgsnavne, hyppighed afsprøjtning, re-entry tider (tidsinterval mellemsprøjtning og arbejde i væksthusene) i de områder,hvor kvinden havde arbejdet hidtil. Hvisder blev anvendt pesticider, blev mulighedernefor at overholde specielt forlængede re-entrytider og/eller omplacering diskuteret. Dersomdisse krav ikke kunne imødekommes, blev kvindenanbefalet fraværsmeldt.Hovedparten af kvinderne arbejdede i potteplantegartnerierog typiske arbejdsfunktionervar såkaldte re-entry funktioner som knibning,opbinding, stikning af stiklinger, potning ogpakning af planterne. Desuden havde 50 (17 %)af kvinderne været direkte involveret i udbringningaf pesticider, hovedsageligt ved at udvandesvampemidler eller vækstreguleringsmidler.Der blev i alt anvendt omkring 200 forskelligepesticidformuleringer, som repræsenterede 124forskellige aktivstoffer. Nogle pesticider blevanvendt langt hyppigere end andre og anvendelsenvarierede meget mellem gartnerierne ogmed årstiden. De aktivstoffer, som hyppigstblev anvendt fremgår af tabel 1.På baggrund af ovennævnte oplysninger omhidtidige arbejdsfunktioner og pesticidanvendelse,blev kvinderne klassificeret som pesticideksponeredeog ikke-pesticideksponerede(kontroller). Sidstnævnte kategori blev valgt,hvis der højest blev anvendt pesticider i arbejdsområdeten gang om måneden og kvindenaldrig håndterede sprøjtede planter inden for enuge efter de var sprøjtet og aldrig deltog i blandingeller udbringning af pesticider. De flestekvinder i kontrolgruppen arbejdede i tomat-,agurk-, eller kaktusgartnerier, hvor kemiskepesticider var erstattet af biologiske midler.Klassificering af kvindernes pesticideksponeringblev foretaget af to toksikologer med godtkendskab til arbejdsforholdene på gartnerier ogde blev foretaget inden undersøgelse af børnenefandt sted. Begge toksikologer vurderede,uafhængigt af hinanden, alle kvindernes eksponeringog der var i alle tilfælde enighed omklassificeringen.miljø og sundhed nr. 3, december 2008 9