Branchevejledning â om arbejde med frisørprodukter - BAR - service ...
Branchevejledning â om arbejde med frisørprodukter - BAR - service ...
Branchevejledning â om arbejde med frisørprodukter - BAR - service ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Frisørprodukter<strong>Branchevejledning</strong> – <strong>om</strong> <strong>arbejde</strong> <strong>med</strong> frisørprodukter
ForordBranchearbejdsmiljørådet for<strong>service</strong>- og tjenesteydelser har isam<strong>arbejde</strong> <strong>med</strong> Dansk Frisør &Kosmetiker Forbund og DanmarksFrisørmesterforening samt JobLivDanmark as ud<strong>arbejde</strong>t denne<strong>Branchevejledning</strong>. Vejledningener en revision af den tidligerebranchevejledning <strong>om</strong> <strong>arbejde</strong> <strong>med</strong>frisørprodukter.Vejledningen er suppleret <strong>med</strong>anvisninger på, hvordan <strong>arbejde</strong>t<strong>med</strong> arbejdspladsbrugsanvisningerkan gennemføres på salonen.<strong>Branchevejledning</strong>en henvender sig til ansatte ogarbejdsgivere i frisørbranchen. Den giver en generelbeskrivelse af frisørkosmetik, påvirkninger og generved erhvervsmæssig brug af frisørkosmetik og forslag tilforebyggelse af generne.Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn ogfinder, at indholdet i den er i overensstemmelse <strong>med</strong>arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet har alene vurderetvejledningen, s<strong>om</strong> den foreligger, og har ikke tagetstilling til, <strong>om</strong> den dækker samtlige relevante emner fordet pågældende <strong>om</strong>råde.På <strong>BAR</strong> <strong>service</strong> hjemmesidewww.bar<strong>service</strong>.dk findes skemaernetil udfyldelse af generelleinstrukser for brand, førstehjælp,affald, spild og uheld samt arbejdspladsbrugsanvisningerfor de forskelligeprodukttyper.
Frisørfaget - drømmejob oghårdt fysisk <strong>arbejde</strong>Indledning 2Generelt <strong>om</strong> frisørkosmetikprodukter deres funktion og sammensætning 2Frisørkosmetikprodukter og deres indholdstoffer 3Produktinformation 5I frisørkosmetikprodukter kan der indgå følgende ingredienser: 5Farvestoffer 5Hydrogenperoxid 5Persulfater 5Thioglycolat 6Tensider 6Opløsningsmidler 6Syrer 6Baser (alkalier) 6Planteekstrakter 7Konserveringsmidler 7Parfume 7Fortykningsmidler 8Emulgatorer 8Filmdannere 8Stabilisatorer 8Humectanter 8Antioxidanter 8Additiver 8Arbejdsmiljømæssige påvirkninger 9Hud 9Kontakteksem 10Hudallergi 10Slimhinder og luftveje 11Langtidsskader 12Forebyggelse 131. Erstatning (substitution) 142. Ændring af arbejdsmetoder 153. Pumpefl asker i stedet for aerosoler/sprayfl asker 164. Blanding af farver i seperat skab <strong>med</strong> udsugning 165. Ventilation i frisørsalonen 16Ventilation ved lokaludsug 16Mekanisk ventilation 17Rengøring 186. Brug af personlige værnemidler 187. Fornuftig opbevaring af frisørkosmetik 19Borskaffelse af t<strong>om</strong> emballage og frisørkosmetikrester 20Faresymboler og farebetegnelser 21Arbejdspladsbrugsanvisninger 22Sådan kan arbejdspladsbrugsanvisninger laves 24Abejdspladsvurderinger 26Henvisninger og litteratur 28APV - checkliste til frisører 30APV - checkliste handlingsplan 331
IndledningI frisør-, skønhedssaloner oghudplejeklinikker er der især risikofor at blive udsat for skadeligepåvirkninger fra vand og kemiskestoffer. De almindelige skader erirritation af hud og luftveje samthud- og luftvejsallergi ved brug afkosmetikprodukter.Når man har meget vådt <strong>arbejde</strong>,nedbrydes hudens naturlige barriere.Stofferne kan derfor lettere trænge igennem huden.Det betyder, at der er større risiko for at optageallergifremkaldende stoffer og stoffer, der kan giveirritation og eksem.Derfor har Branchearbejdsmiljørådet for <strong>service</strong>- ogtjenesteydelser, Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund ogDanmarks Frisørmesterforening i fællesskab ud<strong>arbejde</strong>tdenne <strong>Branchevejledning</strong>.Generelt <strong>om</strong> frisørprodukter...Generelt <strong>om</strong> frisørkosmetikprodukter,deres funktion ogsammensætning.Produkter til behandling og plejeaf hår har eksisteret i lang tid.For 100 år siden indeholdt dissefrisørprodukter udelukkende råvarerfra naturen. Udviklingen hardog <strong>med</strong>ført, at der indgår mangesyntetiske og kemiske råvare iprodukterne. Tendensen i øjeblikketer dog en lang større bevidsthedhos frisøren og ikke mindst brugerne <strong>om</strong> at undgå de”skrappe” produkter og fi nde mildere alternativer.Frisørprodukter hører under Miljøministeriets reglerfor kosmetiske produkter og er reguleret i Kosmetikbekendtgørelsen.Reglerne er fælles i EU. Det vil blandtandet sige, at etiske produkter skal være mærket <strong>med</strong>indholdsdeklaration.Nedenfor er <strong>om</strong>talt de mest typiske frisørkosmetikprodukter,deres funktion og sammensætning.2
IndholdsstofferFrisørkosmetikprodukter og deres indholdsstoffer.Skemaet indeholder en oversigt over de anvendte produkter i frisørsaloner, de skadelige stoffer og deres virkningpå de mennesker, der <strong>arbejde</strong>r <strong>med</strong> dem:ProdukttypePermanentvæskerFiksering tilpermanentvæskerAcceleratorer ihårblegningsmidler ogi midler til at gøre gråthår modtageligt fortoningsfarverColorationFarvestoffer ioxydationsfarverStoffer, der kan skade hud og luftvejeSvagt basiske <strong>med</strong> en pH værdi fra 7-9,5Høj pH gør produkter mere hudirriterendeAmmoniumthioglycolatDiammoniumthioglycolatGlycerylmonothioglycolatSæbeaktive stoffer, parfume og farvestofferSyre, der har en pH på 3-4. Denne væskeindeholder brintoverilte (hydrogenperoxid)Sæbeaktive stoffer og fosforsyreAmmoniumpersulfatNatriumpersulfatKaliumpersulfatProdukter er ofte svagt basiske (pH højereend 7)Farvningen udføres ved hjælp af farvestoftilsat bejdse (hydrogenperoxid)Colorationsfarver kan udover farvestofferindeholde: Sæbeaktive stoffer, alkohol, baser,konserveringsmidler og parfumeParaphenylendiaminParatoluendiaminSkadelig virkning på hudog luftvejeAllergisk eller irritativt eksemIrritation af luftvejene vedindåndingIrritation og ætsning af hudenIrritation af luftvejene vedindåndingIrritation og ætsning af hudenIrritation af luftvejene vedindåndingAllergi efter indånding ogefter kontakt <strong>med</strong> hudenVed indånding kan der opståallergisk astma, snue ognældefeber3
4ProdukttypeTone i tone farverHårshampooConditioners,hårbalsam og hårkurVandondulationsvæske,gele, skum/mousseHårsprayBrug af sakse ogvandhaner i forbindelse<strong>med</strong> vådt <strong>arbejde</strong>. Brugaf smykker <strong>med</strong> nikkeløger risikoenOrganiskeopløsningsmidler i f.eks.hårfarverForskelligekosmetikprodukterStoffer, der kan skade hud og luftvejeFarvestofferAlkoholSæbeaktive stofferKonserveringsmiddel og parfumeTensiderKonserveringsmiddelParfumeFarvestofferSpecialshampoer kan være tilsat salicylsyre,tjæreforbindelser, zink, svovl eller selenpH ligger på 5-7Emulgeringsmiddel, olie, voks, sæbeaktivestoffer, parfume og farvestofferProdukterne er ofte en spritblanding, s<strong>om</strong> ersvagt sur <strong>med</strong> pH på ca. 5. Indeholder ofteparfume og farvestofIndeholder normalt en slags harpiksresinopløst i alkohol parfumeNikkelF.eks. acetoneIsopropylalkoholParfumerKonserveringsmidlerSyrerBaser (ammoniak, aminer)Vaskeaktive stofferSkadelig virkning på hudog luftvejeAllergisk eksemIrritation af hudAllergisk eksemAllergisk eksemAllergisk eksemAllergisk eksemIrritation af luftvejene vedindåndingAllergisk eksemAffedter huden og <strong>med</strong>virkertil, at der opstår eksemKan give allergisk eksemKan irritere hudenBaser kan irritere luftvejene
ProduktinformationPå emballagen og etiketten påkosmetik kan man læse, hvilkeindholdsstoffer det enkelte produktindeholder. Ingrediensernei produktet skal ifølge kosmetikbekendtgørelsenopstilles i rækkefølgeefter aftagende vægt. Detvil sige, at den ingrediens, der ermest af i produktet, står først ogden, der er mindst af, står til sidst iopstillingen.I frisørkosmetikprodukter kan der indgå følgendeingredienser:FarvestofferFarvestoffer anvendes s<strong>om</strong> aktiv stof i hårfarveprodukterog tilsættes også mange andre kosmetikprodukter forat give selve produktet en bestemt farve. Farvestofferer allergifremkaldende, og det er derfor vigtigt atvære særlig opmærks<strong>om</strong> på disse. Nedenstående ereksempler på hyppigt anvendte farvestoffer, kendt forderes allergifremkaldende virkning:Navnene på indholdsstofferne kandog være svære at gennemskuefor den enkelte frisør.• Toluene – 2,5-diamine• P-phenylenediamine• P-aminophenol.HydrogenperoxidFindes i fi xeringsvæske til permanent. Kan virkeirriterende, allergifremkaldende og ætsende på huden.Irriterer luftvejene ved indånding.PersulfaterFindes i afblegningsmidler. Kan ætse huden og irritereluftvejene ved indånding. Kan fremkalde allergi ogastmalignende sympt<strong>om</strong>er.5
ThioglycolatAnvendes i permanentvæsker. Kan være hudirriterende ogallergifremkaldende. Kan irritere luftvejene ved indånding.TensiderStofferne er vaskeaktive stoffer, s<strong>om</strong> gør det muligt at fjerne fedtog snavs. Stofferne kan være hudirriterende og opløser ogsådet fedt, s<strong>om</strong> normalt beskytter huden. Ved længerevarendehudkontakt kan der opstå eksem eller kontaktallergi.OpløsningsmidlerStoffer, s<strong>om</strong> bruges til at opløse andre indholdsstoffer ihårplejeprodukter. Opløsningsmidler er væsker, der fordamperved almindelig rumtemperatur. Dampene er farlige atindånde. Kan eventuelt give slimhinde- og hudirritationer.Opløsningsmiddeldampe kan være brandfarlige.SyrerSyrer har i vandig opløsning en lav pH-værdi (pH lavere end7), og de kan irritere hud og slimhinder. Jo lavere pH, jo merehudirriterende. Stærke syrer og/eller syrer i høj koncentrationhar en ætsende virkning.Baser (alkalier)Baser har i vandig opløsning en høj pH-værdi (pH højere end7), og de kan irritere hud og slimhinder. Jo højere pH, jo merehudirriterende. Stærke baser og/eller baser i høj koncentrationhar en ætsende virkning.6
PlanteekstrakterPlejende stoffer og parfumer, s<strong>om</strong> udtrækkes af planter. Æteriskeolier er duftolier udvundet af planter. De kan være hudirriterendeog allergifremkaldende.KonserveringsmidlerStoffer, s<strong>om</strong> bruges for at forhindre bakterie- eller svampevæksti produktet og der<strong>med</strong> forøge holdbarheden. Kan væreallergifremkaldende.Parabener er betegnelsen for en gruppe af kemiske stoffer, derofte bruges s<strong>om</strong> konserveringsmidler i kosmetik. Den udbredteanvendelse af parabener i kosmetik skyldes stoffernes godekonserverende egenskaber, og at de i modsætning til mangeandre konserveringsmidler kun relativt sjældent <strong>med</strong>førerallergi. Parabener er mistænkt for østrogen effekt. Miljøstyrelsenhar i 2004 vurderet sikkerheden ved brug af parabener s<strong>om</strong>konserveringsmidler i kosmetik og vurderer, at det ikke er farligtat bruge kosmetik, der indeholder parabener. Miljøstyrelsenfølger <strong>om</strong>rådet meget nøje.ParfumeNaturligt forek<strong>om</strong>mende eller syntetisk fremstillede stoffer, s<strong>om</strong>skal give produkterne en behagelig duft. Både naturlige ogsyntetiske parfumer kan give allergiske reaktioner.Ifølge Kosmetikbekendtgørelsen skal 26 særligt allergeneparfumestoffer stå angivet <strong>med</strong> deres præcise navn på kosmetiskeprodukter. Desværre stiller Kosmetikbekendtgørelsenikke krav <strong>om</strong> en koncentrationsangivelse, og det betyder,at kun mennesker <strong>med</strong> en kendt allergi reelt har glæde afbekendtgørelsen. Produkter uden parfume bør overvejes.7
FortykningsmidlerStoffer, s<strong>om</strong> gør hårplejemidler mere tyktflydende og forbedrerstabiliteten.EmulgatorerStoffer, der muliggør blanding mellem fedt og vand. Kan virkeaffedtende på huden.FilmdannereStoffer, s<strong>om</strong> får det kosmetiske produkt til at danne en sammenhængendefilm på hår, hud eller negle.StabilisatorerBruges blandt andet i shampo til at opretholde skummet underbrugen.HumectanterStoffer, s<strong>om</strong> tilfører og opretholder fugtighed (moisture).AntioxidanterStoffer, s<strong>om</strong> tilsættes produkterne for at forhindre eller forsinkeiltning (oxidation) af blandt andet fedtstoffer, således at de ikkebliver harske.AdditiverDiverse stoffer, s<strong>om</strong> tilsættes kosmetiske produkter, ofte i småmængder, for at opnå en speciel virkning eller for at undgå enuønsket effekt.8
ArbejdsmiljømæssigepåvirkningerVed erhvervsmæssig brug affrisørkosmetikprodukter er især hud,slimhinder og åndedrætsorganerudsat for påvirkninger.HudCa. 5 % af dem, der farver hår– privat eller erhvervsmæssigt– får en hudallergi af det. IfølgeArbejdstilsynets statistik over anmeldteerhvervsbetingede lidelser,er hudsygd<strong>om</strong>me den hyppigstegene blandt frisører. I 2004 var derf.eks. 67 frisører/kosmetikere, derfi k anmeldt en hudsygd<strong>om</strong> s<strong>om</strong>arbejdsbetinget lidelse.Hudproblemerne opstår ofteret tidligt i den erhvervsaktivekarriere, f.eks. i elevtiden. Der erisær påvist sammenhæng mellemhudproblemer og hyppig hårvask.Påvirkning af kemiske stoffergennem huden er afhængig af, hvor”aggressivt” produktet er, og hvorlang tid produktet er i kontakt <strong>med</strong>huden. Herudover er påvirkningenafhængig af hudens tilstand.Normal hud har yderst et lag af døde celler (hornlaget),s<strong>om</strong> giver god beskyttelse. Rifter, hudafskrabninger ogrevner i huden nedsætter hudens beskyttelsesfunktion.Påvirkning af huden er også afhængig af hudensfugtighed, fedtlag, temperatur og visse sygd<strong>om</strong>me.Slidtage og tryk fra redskaber kan nedsætte hudensmodstandskraft.Meget vådt <strong>arbejde</strong> nedbryder hudens barriere, såstofferne lettere kan trænge gennem huden. Det betyder,at der er større risiko for at optage allergifremkaldendestoffer og stoffer, der kan give irritationer. Denalmindeligste årsag til erhvervsbetinget hudlidelse/eksem i frisørfaget stammer fra en k<strong>om</strong>bination af vandog kemiske stoffer.Kosmetiske produkter kan give anledning tiloverføls<strong>om</strong>hedsreaktioner i form af kontakteksem (ikkeallergiskeksem) eller allergisk eksem.9
10KontakteksemSympt<strong>om</strong>erne på kontakteksem er udtørret eller rød hud,der klør og hæver. Huden begynder at skalle af, og derkan opstå væskende sår og dybe revner. Kontakteksemopstår ved gentagen kontakt <strong>med</strong> et stof. Det er næstenaltid hænderne, der angribes på grund af kontakt <strong>med</strong>stoffet. Kontakteksem kan i mange tilfælde heles, hvispåvirkningen standses, men der kan gå lang tid. Har maneksem, er man mere sårbar i forhold til at udvikle allergi,idet stofferne lettere kan trænge ind gennem huden.Det kan være svært at kende en irritativ reaktion fra enallergisk reaktion. Det er derfor vigtigt at gå til læge foren nærmere udredning, hvis man får disse sympt<strong>om</strong>er.Bliver en frisør allergisk overfor et stof, varer denneallergi resten af livet. Man skal være opmærks<strong>om</strong> på,at en allergi aldrig opstår første gang, man er i kontakt<strong>med</strong> stoffet og godt kan opstå, selv <strong>om</strong> man har <strong>arbejde</strong>tfl ere år uden problemer <strong>med</strong> et produkt. Sympt<strong>om</strong>ernekan være rødme, kløe, afskalning, hævelse og væskendesår. Reaktionen er ofte volds<strong>om</strong>, selv <strong>om</strong> man kun er ikontakt <strong>med</strong> meget små mængder af stoffet. I sværetilfælde hæver hele ansigtet. Det kan være nødvendigt atsøge læge <strong>med</strong> det samme. I svære tilfælde k<strong>om</strong>mer derreaktioner på hele kroppen, selv<strong>om</strong> kun hænderne harværet i kontakt <strong>med</strong> stoffet.En allergi er en alvorlig ting, der kan betyde, at frisørenmå skifte erhverv, men det betyder desværre ikke altid,at man bliver hudproblemerne kvit. Nogle af de stoffer,man kan blive allergisk overfor, fi ndes nemlig også imange andre produkter.Nogle frisører har haft held <strong>med</strong> at sortere ud iproduktsortimentet på salonen og der<strong>med</strong> undgåkontakt <strong>med</strong> de stoffer, de er allergiske overfor.Har man mistanke <strong>om</strong>, at man har allergi, er det vigtigtat gå til læge, så man kan blive testet. Viden <strong>om</strong>, hvilkestoffer man reagerer på, er nemlig forudsætningenfor, at man kan undgå disse stoffer fremover. Får mankonstateret en allergi, skal lægen anmelde dette s<strong>om</strong>en erhvervsbetinget lidelse. I perioden 1993-2002var ”personlig pleje” den branche, hvor fl est unge fi kanmeldt en erhvervsbetinget allergisk hudlidelse.Allergi i frisørbranchen stammer ofte fra kontakt <strong>med</strong>:• Hårfarver (oxidationsfarver) eksempelvis indholdsstoffernetoluene-2,5-diamine, p-phenylenediamine,p-aminophenol, permanentvæske (trioglycolater)• Afblegningsmidler (persulfater)• Parfume• Konserveringsmidler• Nikkel fra redskaber/værktøj• Bestanddele udvundet fra planter kan også give anledningtil allergi• Vand (hårvask).
Slimhinder og luftvejeAerosoler (små dråber) fra sprayeller dampe fra f.eks. hårfarvereller permanentvæsker ogstøv fra afblegningspulver kanirritere slimhinderne (øjne, næse,svælg) og luftvejene. Dissestoffer kan give eller forværreastmasympt<strong>om</strong>er.Aerosoler fra f.eks. hårspray kan påvirke lungerne oggive astma <strong>med</strong> forbigående nedsættelse af luftvejenesevne til at fjerne støv og andre partikler. Der har tidligereværet frygt for, at hårlak skulle kunne give kronisklungesygd<strong>om</strong>. Den seneste viden på <strong>om</strong>rådet synes dogat gøre denne frygt ubegrundet. Aerosoler vil altid væregenerende for luftvejene, men denne gene kan minimeresved at anvende sprayfl asker uden drivgas, altså manuellepumpefl asker.11
LangtidsskaderDer er fundet en overhyppighed af blærekræft hos frisører,s<strong>om</strong> formentlig skyldes tidligere tiders anvendelse afkræftfremkaldende hårfarver i frisørbranchen. Der er foretagetfå undersøgelser af opløsningsmidler i frisørbranchen.12
ForebyggelseArbejdet <strong>med</strong> frisørkosmetikprodukterskal tilrettelægges, sådet er sikkerheds- og sundhedsmæssigtfuldt forsvarligt.Arbejdsmiljømæssige påvirkningerkan modvirkes eller reduceresved en eller fl ere af følgendeforanstaltninger:1. Erstatning (substitution) af sundhedsfarlige produkter<strong>med</strong> mindre sundhedsfarlige produkter eller fjernelseaf produkter2. Ændring af arbejdsmetoder, så kontakt <strong>med</strong> stoffetgøres mindst mulig3. Pumpefl asker i stedet for aerosol/sprayfl asker4. Blanding af farver i separat skab <strong>med</strong> udsugning5. Rumventilation/lokaludsugning6. Brug af personlige værnemidler7. Fornuftig opbevaring af frisørkosmetik.13
1. Erstatning (substitution)Bekendtgørelsen <strong>om</strong> <strong>arbejde</strong> <strong>med</strong> stoffer ogmaterialer, § 11, angiver, at ”Arbejdsgiveren skalsørge for, at farlige stoffer på arbejdspladsenfjernes, erstattes eller begrænses til et minimum“.Det vil sige et stof eller materiale, der kan væresundhedsfarligt eller generende, ikke måanvendes, hvis det kan erstattes af et uskadeligt,mindre skadeligt eller mindre generende stof,materiale eller proces. Dette gælder også frisørkosmetikprodukter.14Du kan fi nde hjælp til at fi nde de mindre skadeligeprodukter følgende steder:• Positivlisten: Liste over produkter, der efterMiljøkontrollens opfattelse ikke indeholderstoffer, der kan være sundhedsskadelige,lokalirriterende eller miljøskadelige. Ud<strong>arbejde</strong>taf Johan Galster, Miljøkontrollen, KøbenhavnsK<strong>om</strong>mune. Listen kan fi ndes på DanskFrisør & Kosmetiker Forbunds hjemmeside:www.dfkf.dk• Negativlisten: Liste over produkter, derindeholder stoffer, der på ren form kan væresundhedsskadelige, lokalirriterende ellermiljøskadelige. Ud<strong>arbejde</strong>t af Johan Galster,Miljøkontrollen i København• Den Miljøkyndige Frisør, uddannelsesmateriale• SOFIA: Sundhed, Miljø og Sikkerhed – etundervisningsmateriale til frisører og ansattei frisørsaloner• Den grønne linie i frisøruddannelsen/Bekendtgørelse <strong>om</strong> uddannelse til frisør ogkosmetiker. Kontakt din organisation fornærmere information.Kontakt din organisation for nærmere informationvedrørende listerne eller se organisationerneshjemmeside. Herudover har fl ere frisørergjort en stor indsats for at vælge miljø- ogarbejdsmiljøvenlige produkter. Disse kan kontaktesvia din fagforening eller organisation.
2. Ændring af arbejdsmetoderDer bør bruges arbejdsmetoder, så frisøren k<strong>om</strong>mer mindstmulig i kontakt <strong>med</strong> frisørkosmetikprodukterne.Her er nogle eksempler:• Køb produkter i engangsemballage <strong>med</strong> den nødvendigedosering, således at <strong>om</strong>hældning og blanding kan undgås• Undgå at købe produkter i emballage, hvor det er svært atundgå spild og støv• Brug pastaer eller granulater i stedet for pulver – det støvermindre• Anvend rette dosering og følg nøje brugsanvisningerne• Brug produkter, der kan blandes i lukkede beholdere• Klip kunden før farvningen. Det reducerer kontakten <strong>med</strong>det nyfarvede hår• Vaskerobotter kan reducere kontakten <strong>med</strong> vand,hårshampoo og balsam• Varier <strong>arbejde</strong>t, så huden får pauser og ikke altid er udsatfor samme påvirkning. F.eks. bør man undgå, at den sammeperson hele tiden laver samme <strong>arbejde</strong>• Brug handsker, hvis der er risiko for hududsættelse, menmaximalt 10 min. ad gangen• Dine hænder skal være rene og sæbefri, inden du tagerhandsker på• Brug så vidt muligt værktøjer uden nikkel. Mange har eller fårnikkelallergi.15
3. Pumpeflasker i stedet for aerosol/sprayflaskerUndgå så vidt muligt anvendelse af spray<strong>med</strong> drivgas. Manuelle spray (pumper)giver større dråber og mindsker dervedrisikoen for gener i luftvejene.For at skabe et godt indeklima i frisørsalonen skal man sikre sig,at luften i salonen udskiftes.Et godt luftskifte kan opnås ved:• God udluftning• Mekanisk ventilation.4. Blanding af farver i separat skab<strong>med</strong> udsugningSe nedenstående afsnit 5. Ventilation vedlokaludsug.5. Ventilation i frisørsalonerDer bruges i frisørsaloner stoffer ogmaterialer i frisørkosmetikken, derkan være skadelige for sikkerhed ogsundhed. Unødvendige påvirkninger frafrisørproduktet skal <strong>om</strong>gående minimeres.Indeklimaet i frisørsalonerne skal væregodt både af hensyn til de ansatte ogkunderne. Et godt indeklima betyder, atgener s<strong>om</strong> irritation af øjne og slimhinder,kvalme og svimmelhed ikke forek<strong>om</strong>mer.Et godt indeklima betyder også, atfrisørsalonen ikke lugter ubehageligt. Forat skabe et godt indeklima i frisørsalonenbør der sikres en god luftkvalitet. En godventilation kan samtidig skabe et godtindeklima, fordi den fjerner varme ogfugt.Mekanisk ventilation vil altid være mere effektiv end udluftning.Ventilation ved lokaludsugFrisørfagets parter har vedtaget en udtalelse, der fastslår, atder skal være lokaludsug ved afblegning, permanentning oghårfarvning samt lignende processer, hvor der kan afgivesskadelige partikler. Arbejdstilsynet fastslår også, at denudsugede luftmængde skal være ca. 100 m 3 pr. time pr.udsugningssted. Udsug kan etableres via en arm <strong>med</strong> sug forhver to betjeningspladser og en arm for hver to vaskepladser.Der skal være adgang til lokaludsug ved alle arbejdspladser,hvor der udføres blegning, permanentning, hårfarvning, blandingaf frisørkosmetikprodukter mv.Hvor der anvendes sundhedsskadelige stoffer, kræver arbejdsmiljølovgivningen,at der gøres noget særligt for, at deansatte ikke udsættes for sundhedsskadelige stoffer.Normalt kræves det, at dampe fra sundhedsskadelige stofferfjernes på udviklingsstedet. I mange frisørsaloner har manløst dette problem ved at anvende et blandningsskab <strong>med</strong>punktudsugning, hvor der blandes farver og lokaludsug iforbindelse <strong>med</strong> brug af permanentvæsker, hårfarvningsmidler,afblegningsmidler og lignende.16
Punktudsug og blandingsskab <strong>med</strong> punktudsug skal væreforsynet <strong>med</strong> en alarmfunktion (kontrolanordning), såbrugeren bliver opmærks<strong>om</strong> på, hvis udsugningen ikke virkers<strong>om</strong> den skal. Alarmen skal lyse eller giver lydsignal, hvissugeeffektiviteten daler.Lokaludsuget vil udover at fjerne en del af de sundhedsskadeligestoffer, der hvor de opstår, kunne bibringe frisørsalonen et bedreindeklima, idet lokaludsugene – når de kører – jo <strong>med</strong>virker til atskabe en luftfornyelse i salonen.Brugen af punktudsugene må ikke <strong>med</strong>føre træk- ellerstøjgener i salonen. De lokaludsug, der i almindelighed brugesi frisørsaloner, er ikke så kraftige, at der skal foretages en styrettilsætning af erstatningsluft udefra. Normalt vil de almindeligeutætheder i bygningerne kunne sørge for frisklufttilførsel. I særligtætte bygninger kan det dog være nødvendigt at holde et vinduepå klem for at sikre en let tilgang af frisk luft. I den forbindelseskal man være opmærks<strong>om</strong> på, at der ikke må opstå generendetræk.Kun i meget små saloner <strong>med</strong> mange lokaludsug kan det værenødvendigt at lave direkte indblæsning af frisk luft. I så fald skalden indblæste luft kunne opvarmes, således at der ikke opstårgenerende træk.Mekanisk ventilationHvis man vil sikre sig et godt indeklima i frisørsalonen ogsikre, at eventuelle dampe fra sundhedsfarlige stoffer ogikke mindst vanddampe fjernes effektivt fra salonen, kan detvære hensigtsmæssigt at forsyne salonen <strong>med</strong> et mekaniskventilationsanlæg.Anlægget bør for at opnå den størsteeffekt, være konstrueret sådan, at luftensuges ud foran arbejdspladserne, f.eks.ved spejlene. Indblæsningen må så skepå den modsatte væg, eller hvor der erarbejdspladser langs begge væggene framidten af lokalet. Pas på der ikke blivertrækgener på grund af indblæsningensplacering. Et luftskifte på 4-6 gange i timenvil sikre et godt indeklima i salonen.Vær opmærks<strong>om</strong> på, hvor luftindtag affrisk luft placeres. Indsugningen skal helstplaceres så langt væk fra offentlig vej s<strong>om</strong>muligt for at undgå at indsuge bilos. Enplacering ved bagsiden af bygningenvil ofte være hensigtsmæssig. Værendvidere opmærks<strong>om</strong> på, at udblæsningaf forurenet luft skal være placeretsådan, at der ikke kan ske »kortslutning«mellem den udblæste - forurenet - luftog indsugningsluften. Den udblæste luftmå heller ikke skabe gener for andre iejend<strong>om</strong>men.Ventilation, uanset <strong>om</strong> det er punktudsugeller mekanisk rumventilation, krævernormalt en speciel viden for at fungereoptimalt. Man skal sikre sig, atleverandøren har denne viden, indenventilationen etableres.17
Uanset, hvilken ventilationsmodel der anvendes, skal de ansatteinstrueres i, hvordan anlægget fungerer, og ventilationsanlæggetskal vedligeholdes godt og tilses hyppigt. Et godt råd kunnevære at have en fast aftale vedrørende rengøring af anlægget.Enkelte saloner har kontaktet den lokale skorstensfejer.Handsker kan ikke skylles og brugesigen, og de kan heller ikke vendes.Hvis der går hul på handskerne,skiftes de <strong>med</strong> det samme. Brugtehandsker kasseres efter brug.18RengøringIndeklimaet kan forbedres væsentlig ved en godrengøringsstandard i salonen. Vær især opmærks<strong>om</strong>på rengøring af højt placerede vandrette flader og lodneoverflader, sås<strong>om</strong> møbler, skærme og lignende. En rækkeindeklimaundersøgelser viser, at der kan opnås en væsentligforbedring af indeklimaet alene ved at sikre sig, at der ikke erstøv i lokalet. Støv sammen <strong>med</strong> høj luftfugtighed vil næstenaltid give gener.6. Brug af personlige værnemidlerHandsker er en vigtig hudbeskyttelse. De forhindrer kontaktmellem huden og skadelige stoffer. Der bør benyttes handskerog forklæde, når der <strong>arbejde</strong>s <strong>med</strong> hårfarver, permanentvæsker,neutraliseringsvæsker, afblegningsmidler og lignende samt vedblanding, påføring, skylning og rengøring af redskaber. Skal mankontrollere blandingen undervejs, f.eks. ved permanent, bør derogså bruges handsker.Handsker til farvning, afblegning og permanentDa <strong>arbejde</strong>t <strong>med</strong> produkterne for det meste ikke tager ret langtid ad gangen, vil engangshandsker give en tilstrækkelig beskyttelsetil de fleste arbejdsprocedurer på salonen. Handskerne børhøjest bruges i ca. 20 min., og de kan ikke bruges flere gange.Handsker af materialet nitril beskyttermod flest kemikalier, så de vil giveden bedste sikkerhed. Materialetvinyl beskytter også mod en del afstofferne. På en del saloner brugeshandsker af latex eller naturgummi.Desværre reagerer mange allergiskoverfor dette materiale.Handsker til hårvask/vaskerhandskerLidt tykkere handsker, f.eks. speciellehårvaskehandsker, bør bruges vedhårvask. De kan også <strong>med</strong> fordelbruges, når farver, permanentogblegemiddel skal udskylles.Husholdningshandsker brugesved rengøring af kamme og andreredskaber, især når de har væretbrugt ved kemiske behandlinger, s<strong>om</strong>f.eks. hårfarvning og permanent. Skifthandske, når den er utæt.Handsker skal være rene og tørreindvendige, ellers kan de skade mereend de gavner.
Skift handskerne, hvis de bliver våde eller snavsede indeni. Hvishandskerne skal anvendes mere end 10 min., er det en god idéat anvende en b<strong>om</strong>uldshandske under beskyttelseshandsken.Fugtig hud optager kemikalier lettere, og b<strong>om</strong>uldshandskerneopsuger fugt, så huden holdes tør.Brug en fed uparfumeret hudcreme til pleje af hænderne. Smørhænderne ind, når arbejdsdagen begynder og slutter. Underarbejdsdagen smøres hænderne ind efter behov og efter vådt<strong>arbejde</strong>. Lad hudcreme tørre ind, inden handsker tages på.7. Fornuftig opbevaring af frisørkosmetikFrisørkosmetik må ikke opbevares i nærhedenaf levnedsmidler. Produkterne må således ikkeopbevares på steder, hvor der også er madvarereller drikkevarer. Frisørkosmetik bør altid opbevaresi den originale emballage <strong>med</strong> den originalemærkning og etikettering. Sker der <strong>om</strong>hældningfra f.eks. storemballage til brugsemballage, skalbrugsemballagen mærkes på samme måde s<strong>om</strong>storemballagen (efter gældende regler).Skyl altid hænderne efter hårvask og efter rengøring afredskaber; også selv<strong>om</strong> man har brugt handsker. Sæberesterpå hænderne kan irritere huden. Brug køligt vand. Varmt vandirriterer hænderne mere end koldt. Vask hænderne <strong>med</strong> mildsæbe efter hårfarvning, permanentbehandling og afblegning.Tør altid hænderne godt i et blødt håndklæde eller andet blødtmateriale efter vask.Spray- og aerosolfl asker må ikke opbevares inærheden af varmekilder eller åben ild. De måikke udsættes for temperaturer over 50 0 C og ikkeudsættes for direkte sollys. Det er derfor ikke engod idé at udstille sprayfl asker i vinduet.Ringe, ure og andre smykker må ikke bæres under <strong>arbejde</strong>t.Det vil øge mulighederne for at få hudlidelser. Smykkerne givernemlig mulighed for, at huden “slides“ samtidig <strong>med</strong>, at frisørkosmetikprodukternekan samle sig under smykkerne og dervedblive <strong>arbejde</strong>t ind under huden.Arbejdsgiveren skal stille værnemidler til rådighed og afholdeudgiften til disse.Hvis du får en hudlidelse, bør du kontakte din læge.19
Bortskaffelseaf t<strong>om</strong> emballageBortskaffelse af t<strong>om</strong> emballage og frisørkosmetikresterMedmindre andet er angivet på emballagen, bortskaffesden s<strong>om</strong> almindelig renovation (almindeligt brandbartaffald). Frisørkosmetikrester tages ikke ud af emballagen,før det bortskaffes. Følg i øvrigt de k<strong>om</strong>munaleretningslinier for behandling af affald.20
Faresymbolerog farebetegnelserNedenstående faresymboler og farebetegnelser samtrisiko- og sikkerhedssætninger (R og S-sætninger) kanfi ndes på etiketter på emballage. Ætsende Sundhedsskadelig BrandfarligUdover dette er kosmetikprodukter undtaget de regler,der ellers gælder for mærkning og klassifi cering affarlige kemiske produkter. Derfor kan det være sværtfor den enkelte frisør at gennemskue, hvilke produkterder er farlige. Selv <strong>om</strong> produkterne ikke er mærket <strong>med</strong>faresymbol, kan man alligevel godt få gener af at <strong>arbejde</strong><strong>med</strong> dem.På alle saloner skal der derfor ud<strong>arbejde</strong>s en liste, derindeholder de produkter, der er farlige. Der skal ogsålaves arbejdspladsbrugsanvisninger, der beskriver,hvordan der skal <strong>arbejde</strong>s <strong>med</strong> produkterne, så deansatte undgår gener og sympt<strong>om</strong>er.21
Arbejdspladsbrugsanvisninger122Arbejdsgiveren skal ud<strong>arbejde</strong> arbejdspladsens brugsanvisningeri sam<strong>arbejde</strong> <strong>med</strong> sikkerhedsrepræsentanten ellerhvis denne ikke findes - de ansatte. Dette gælder ifølgeArbejdstilsynets bekendtgørelse <strong>om</strong> <strong>arbejde</strong> <strong>med</strong> stoffer ogmaterialer for produkter, der kan være farlige for brugerne eller iøvrigt forringer brugernes sikkerhed og sundhed. Dette gælderogså for frisørkosmetikprodukter, selv<strong>om</strong> disse er undtagetde almindelige regler for mærkning og brugsanvisninger fraleverandørens side.Arbejdspladsbrugsanvisninger er én af de ting, Arbejdstilsynetkontrollerer ved et Tilpasset Tilsyn, og flere saloner har fåetpåbud fra Arbejdstilsynet <strong>om</strong> at ud<strong>arbejde</strong> dette materiale.Arbejdspladsbrugsanvisningerne skal være tilgængelige for<strong>med</strong><strong>arbejde</strong>rne, f.eks. i form af en mappe placeret, hvorprodukterne opbevares eller på stedet, hvor farverne blandes.Meningen <strong>med</strong> disse arbejdspladsbrugsanvisninger er, at denenkelte frisør før et produkt skal bruges, kan orientere sig<strong>om</strong> mulige risici, og hvordan man <strong>arbejde</strong>r <strong>med</strong> produkternepå en sikker måde. Brugsanvisningen skal indeholde nogleoplysninger <strong>om</strong> selve produktet, f.eks. hvilke risici, der kanvære. I brugsanvisningerne skal den enkelte salon ogsåbeskrive de arbejdsrutiner, man har besluttet at bruge, såledesat arbejdsmiljøproblemer forebygges. Der er altså ikke tale<strong>om</strong> tekniske brugsanvisninger fra leverandøren, der genereltbeskriver, hvordan produkterne anvendes, men <strong>om</strong> arbejdspladsbrugsanvisninger,s<strong>om</strong> skal ud<strong>arbejde</strong>s på den enkelte salon,s<strong>om</strong> beskriver, hvordan <strong>arbejde</strong>t skal foregå på netop dennearbejdsplads.I næste afsnit finder du en vejledning til,hvordan <strong>arbejde</strong>t <strong>med</strong> at lave arbejdspladsbrugsanvisningerkan gennemføres.Skemaer til ud<strong>arbejde</strong>lse finder du på<strong>BAR</strong> <strong>service</strong> hjemmeside www.bar<strong>service</strong>.dk.Skemaerne indeholderproduktgruppeblade til ud<strong>arbejde</strong>lse afarbejdspladsbrugsanvisninger indenfor 10produktgrupper. Produktgruppebladene erudfyldt <strong>med</strong> generelle oplysninger <strong>om</strong> f.eks.sundhedsfare. Disse oplysninger stammerovervejende fra ”<strong>Branchevejledning</strong> <strong>om</strong>kosmetikprodukter for frisører”, s<strong>om</strong> erud<strong>arbejde</strong>t af brancheforeningen SPT´sfrisørsektion i 2005. <strong>Branchevejledning</strong>enkan findes på www.spt.dk underpublikationer, og her kan hentes flereoplysninger <strong>om</strong> produkterne.Produktgruppebladet er ud<strong>arbejde</strong>t, sådet gælder for den overvejende del afprodukter til den behandling, der <strong>om</strong>talesi produktgruppebladet. Der kan findesspecialprodukter udover dette.
Sådan kan arbejdspladsbrugsanvisningernelaves• Start <strong>med</strong> at rydde op og smide altud, I ikke bruger og notere, hvad I brugerindenfor de forskellige kategorier. Så harI allerede listen over jeres produkter• Sæt jer sammen. Er I få på salonen, erdet en god idé, at alle er <strong>med</strong> til at lavebrugsanvisningerne. På den måde fåralle noget at vide <strong>om</strong> produkterne, oghvordan I vælger at <strong>arbejde</strong> <strong>med</strong> dem påsalonen. Er I mange, kan indehaveren/lederen af salonen lave <strong>arbejde</strong>t sammen<strong>med</strong> et par ansatte, s<strong>om</strong> har kendskab tilrutinerne i hverdagen• Udfyld salonens instrukser <strong>om</strong> brand,førstehjælp, opbevaring og affald/spild.Skemaer til dette fi ndes på www.bar<strong>service</strong>.dk.Tag sammen stilling til, hvadI gør ved brand. Det er godt at gøre, førder eventuelt bliver panik• Udfyld en brugsanvisning for hver produktkategori s<strong>om</strong>I anvender på salonen. Skemaer til dette fi ndes også påwww.bar-<strong>service</strong>.dk. Print siderne ud og udfyld disse. I skalbeskrive arbejdsprocedurerne, så en ansat i arbejdspladsbrugsanvisningenkan læse, hvordan I har valgt at <strong>arbejde</strong> <strong>med</strong>produkterne, så gener og sundhedsskader ikke opstår. I skalbeskrive de procedurer, I rent faktisk har tænkt jer at følge –ikke ønsketænkning. Under punktet: Erstatning (substitution)i denne vejledning er beskrevet nogle fl ere steder, hvor I kanhente oplysninger <strong>om</strong> produkter og indholdsstoffer• Lav en mappe, der hedder ”Arbejdspladsbrugsanvisningerfor frisørkosmetik”. Indsæt forrest de udfyldteskemaer <strong>om</strong> brand etc. Herefter listerne <strong>med</strong> jeres produkterog de brugsanvisninger, s<strong>om</strong> I har udfyldt for de enkelteproduktgrupper og til sidst denne vejledning• Stil mappen så alle ved, hvor den er, f.eks. vedblandepladsen eller ved produkterne.Ud<strong>arbejde</strong>lse af arbejdspladsbrugsanvisninger kan gørespå andre måder, men <strong>med</strong> den beskrevne måde får salonenopfyldt de lovgivningsmæssige krav til <strong>arbejde</strong>t.24
Arbejdspladsvurdering (APV)Alle frisørsaloner skal ud<strong>arbejde</strong> en skriftligarbejdspladsvurdering (APV). Formålet<strong>med</strong> en APV er at skabe et overblik overarbejdsmiljøforholdene, s<strong>om</strong> kan dannegrundlag for et systematisk <strong>arbejde</strong> <strong>med</strong>arbejdsmiljøet <strong>med</strong> iværksættelse afnødvendige forebyggende initiativer. APVud<strong>arbejde</strong>s for hvert enkelt arbejdssted,den skal fi ndes på salonen og væretilgængelig for arbejdsgivere, ansatte ogArbejdstilsynet.En APV skal indeholde følgende elementer:• Identifi kation og kortlægning af frisørsalonens arbejdsmiljøforhold• Beskrivelse og vurdering af frisørsalonens arbejdsmiljøproblemer• Prioritering og opstilling af en eventuel handlingsplan<strong>med</strong> tidsfrister til løsning af frisørsalonens arbejdsmiljøproblemer,og hvem der er ansvarlig for dette• Retningslinier og opfølgning på handlingsplaner• Angivelse af, hvem der har ansvaret for opfølgningen, oghvordan der følges op.Sikkerhedsorganisationen og/eller deansatte skal inddrages i <strong>arbejde</strong>t <strong>med</strong>APV. APV er et godt redskab i dialogenmellem frisørsalonens ledelse, de ansatteog sikkerhedsrepræsentanten for et godtarbejdsmiljø.26
I kortlægningen skal der tagesstilling til, <strong>om</strong> der er problemerindenfor det fysiske, ergon<strong>om</strong>iske,kemiske arbejdsmiljø, støj, indeklimaeller <strong>om</strong> der er nogenulykkesrisiko. De mest almindeligeproblemer indenfor branchen erbeskrevet i Arbejdstilsynets vejvisernr. 31: Personlig pleje og anden<strong>service</strong>, s<strong>om</strong> det kan anbefales atlæse, inden APV gennemføres.Listen over salonens kemiskeprodukter og de ud<strong>arbejde</strong>debrugsanvisninger er en del af APVindenfor det kemiske <strong>om</strong>råde.APV, der er ud<strong>arbejde</strong>t eller revideret efter 1. januar2005, skal inddrage sygefravær. Det vil sige, at manskal vurdere, <strong>om</strong> arbejdsmiljøet kan give sygefravær påsalonen.APV skal revideres, hvis der sker ændringer i <strong>arbejde</strong>t, iarbejdsmetoder eller arbejdsprocesser, dog senest hvert3. år.Frisørbranchens parter er enige <strong>om</strong>, at det APVskema, der fi ndes s<strong>om</strong> bilag i denne vejledning, erfyldestgørende.Sofia – sundhed, miljø, sikkerhedSofi a er et fremtidssikret undervisningsmaterialetil frisører og ansatte i frisørsaloner ud<strong>arbejde</strong>t i eteuropæisk sam<strong>arbejde</strong>. Sofi a er et godt supplement,når salonen skal ud<strong>arbejde</strong> en APV, idet frisørerne ved atlæse og <strong>arbejde</strong> <strong>med</strong> materialet kan blive opmærks<strong>om</strong>på de risici, de udsættes for, og frisørerne kan på denmåde blive bedre til at forebygge.27
Henvisninger og litteratur28• Arbejdspladsbrugsanvisninger, skemaer, www.bar-<strong>service</strong>.dk• Arbejdstilsynets bekendtgørelse <strong>om</strong> <strong>arbejde</strong> <strong>med</strong> stoffer og materialer (kemiske agenser)• Arbejdstilsynets bekendtgørelse <strong>om</strong> <strong>arbejde</strong>ts udførelse• Arbejdstilsynets bekendtgørelse <strong>om</strong> særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører mv. afstoffer og materialer efter lov <strong>om</strong> arbejdsmiljø• Arbejdstilsynets bekendtgørelse <strong>om</strong> brug af personlige værnemidler• Arbejdstilsynets arbejdsmiljøvejviser 31 - Vejviser til de vigtigste arbejdsmiljøproblemer - Personligpleje og anden <strong>service</strong>.• Miljøministeriets bekendtgørelse <strong>om</strong> kosmetiske produkter• At-vejledning C.0.11 Arbejdspladsbrugsanvisninger for stoffer og materialer• At-vejledning A.1.1 Ventilation på faste arbejdssteder• At-vejledning nr. A.1.2 Indeklima• Fakta <strong>om</strong> parabener og phthalater i kosmetik, www.mst.dk, Miljøstyrelsen 2005• Mærkning af kosmetik, faktaark nr. 5. www.mst.dk, Miljøstyrelsen 2004• Grønne tips <strong>om</strong> kosmetik, www.mst.dk, Miljøstyrelsen 2005• Fakta <strong>om</strong> phthalater og syntetiske muskstoffer i kosmetik. www.mst.dk, Miljøstyrelsen 2005• Substitution af overfladeaktive stoffer i kosmetiske produkter, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 10,2004. Gitte I. Petersen, Trine Thorup Andersen, DHI – vand og miljø• Hvad indeholder din kosmetik, Miljøstyrelsen, 1997. Pjece <strong>om</strong> reglerne <strong>om</strong> deklaration ikosmetikbekendtgørelsen. Opdateret på hjemmesiden 2003• Brug creme og handsker – undgå problemer ved vådt <strong>arbejde</strong>. Mari-Ann Flyvholm og Gitte Lindhard,Arbejdsmiljøinstituttet 2005• www.spt.dk• Sundhed, Miljø, Sikkerhed, et fremtidssikret undervisningsmateriale til frisører og ansatte i frisørsalonerud<strong>arbejde</strong>t i et europæisk sam<strong>arbejde</strong>• Miljøledelse frem for arbejdsløshed. Frisørmester får miljøcertifikat. Miljødanmark 2, 2002• Miljøcertificering af nordjysk frisørsalon, presse<strong>med</strong>delelse 2001• Det økologiske hår, Arbejdsmiljø 2003 nr. 9• Allergi af hårfarve. Astma- og allergibladet. September 2005• Tænk og Test. Alvorlige skader efter hårfarvning. 2001. nr. 18:7-14• Gloves for hairdressing. Salgsmateriale fra Ansell Healthcare Europe.
Videnskabelige artiklerVan der Walle H.B. Dermatitis in hairdressers. Management and prevention. Contact dermatitis,1994,30,265-270.Ranking of hairdye substances according to predicted sensization potency: Quantitative structure – activityrelationships. H. Søsted et al. Contact Dermatitis 2004:51:241-254.Sosted H, Hesse U, Menne T, Andersen KE, Johansen JD. Contact dermatitis to hair dyes in an adult Danishpopulation - an interview based study. Br.J.Dermatol 2005; 153: 132-135.Søsted H, Menné T. Allergy to 3-nitro-p-hydroxyethylaminophenol and 4-amino-3-nitrophenol in a hairdye.Contact Dermatitis 2005; 52: 317-319.Sosted H, Rastogi SC, Andersen KE et al. Hair dye contact allergy: quantitative exposure assessment ofselected products and clinical cases. Contact Dermatitis 2004; 50: 344-8.Sosted H, Basketter DA, Estrada E et al. Ranking of hair dye substances according to predicted sensitizationpotenzy - quantitative structure-activity relationships. Contact Dermatitis 2004; 51: 241-54.Søsted H, Agner T, Andersen K E, Menné T. Allergisk kontakteksem udløst af hårfarvning. Månedsskrift forPraktisk Lægegerning. Februar 2004; 82: 161-166.Søsted H. et al. 55 cases of allergic reactions to hair dye: a descriptive, consumer c<strong>om</strong>plaint-based study.Contact Dermatitis 2002:47:299-303.Schnuch A. et al. National rates and regional differences in sensitization to allergens of standrad series.Contact Dermatitis 1997:37:200-209.Avnstorp C. et al. Acute fingertip dermatitis fr<strong>om</strong> a temporary tattoo and quantitative chemical analysis.Contact Dermatitis 2002:47:119-120.Marcoux D. et al. Sensitization to para-phenylenediamine fr<strong>om</strong> a streetside temporary tattoo. PediatricDermatology 2002:19:6:498-502.29
APV-checkliste til frisørerAlle virks<strong>om</strong>heder <strong>med</strong> ansatte skal ud<strong>arbejde</strong> en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV’en skal ud<strong>arbejde</strong>s isam<strong>arbejde</strong> mellem virks<strong>om</strong>hedens ledelse og ansatte, og APV’en er virks<strong>om</strong>hedens eget redskab til at kortlægge,prioritere og løse arbejdsmiljøproblemer.Checklisterne indeholder en række spørgsmål, s<strong>om</strong> virks<strong>om</strong>heden skal svare ja eller nej til. Alle de spørgsmål, s<strong>om</strong>virks<strong>om</strong>heden svarer ja til, udgør et arbejdsmiljøproblem, der skal indgå i en handlingsplan, s<strong>om</strong> virks<strong>om</strong>heden skalud<strong>arbejde</strong> i tilknytning til checklisten.Virks<strong>om</strong>heden skal i forhold til checklisterne:• svare på alle spørgsmål i checklisten• tage stilling til de spørgsmål, s<strong>om</strong> virks<strong>om</strong>heden svarer “ja“ til, i checklistens handlingsplan• overveje, hvad årsagen til de konstaterede arbejdsmiljøproblemer kan være• ud<strong>arbejde</strong> løsninger på arbejdsmiljøproblemerne• tage stilling til, hvem der er ansvarlig for at løse arbejdsmiljøproblemerne, samt hvornår de forventes at blive løst• tage skriftlig stilling til væsentlige arbejdsmiljøproblemer på virks<strong>om</strong>heden, s<strong>om</strong> ikke fremgår af checklisten.På Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk og i arbejdsmiljøvejvisere for Personlig pleje og anden <strong>service</strong> nr. 31 kanman få information <strong>om</strong>, hvor Arbejdstilsynet ser de væsentsligste arbejdsmiljøproblemer i frisørbranchen. I vejviserenekan virks<strong>om</strong>hederne bl.a. finde information <strong>om</strong> de vigtigste regler og forslag til, hvordan de kan løse de typiskearbejdsmiljøproblemer.30Stoffer og materialer1. Mangler virks<strong>om</strong>heden at undersøge, <strong>om</strong> de farlige kosmetikprodukter, der bruges, kan erstattes(substitueres) af mindre farlige?2. Er ventilationen i salonen tilstrækkelig i overensstemmelse <strong>med</strong> At-vejledning?3. Arbejder <strong>med</strong><strong>arbejde</strong>rne <strong>med</strong> farlige kosmetikprodukter, selv <strong>om</strong> der ikke er ud<strong>arbejde</strong>t en arbejdspladsbrugsanvisning,der er tilpasset virks<strong>om</strong>hedens forhold?4. Er de farlige kosmetikprodukter tilstrækkeligt mærket/er mærkningen på frisørprodukter tilstrækkelig?5. Mangler der at blive etableret udsugning tæt på udviklingsstedet ved afblegning, permanentning, oghårfarvning og ligende processer?6. Arbejder <strong>med</strong><strong>arbejde</strong>rne <strong>med</strong> kosmetikprodukterne i en form, der giver større sundhedsrisiko, fxhårspray <strong>med</strong> drivgas i stedet for hårspray <strong>med</strong> håndpumpe?7. Er der <strong>med</strong><strong>arbejde</strong>re, s<strong>om</strong> ikke er orienteret/instrueret <strong>om</strong> risikoen og <strong>arbejde</strong>t <strong>med</strong> kosmetikprodukter?8. Er <strong>med</strong><strong>arbejde</strong>rne udsat for støv fra hårblegningsmidler?9. Arbejder <strong>med</strong><strong>arbejde</strong>rne <strong>med</strong> fx hårfarveprodukter, permanentvæsker, hårblegningsmidler udenvelegnede personlige værnemidler, fx handsker?JaNej
10. Udføres der vådt <strong>arbejde</strong> over 1/4 af arbejdstiden?11. Er der forhold, der kan påvirke arbejdsmiljø ved brug af blandingsbokse, bortskaffelse ogopbevaring?12. Er rengøringsstandarden og indeklimaet tilfredsstillende?JaNejErgon<strong>om</strong>i - Arbejdsstillinger13. Arbejdes der i ubekvemme arbejdsstillinger?14. Arbejdes der <strong>med</strong> foroverbøjet nakke eller ryg?15. Arbejdes der <strong>med</strong> vridning i nakke eller ryg?16. Arbejdes der <strong>med</strong> armene over skulderhøjde?17. Arbejdes der <strong>med</strong> lange rækkeafstande?18. Arbejdes der i samme stilling i lang tid?19. Er der snævre pladsforhold på arbejdspladsen?20. Arbejdes der i fastlåste arbejdsstillinger?21. Er <strong>arbejde</strong>t ensidigt og gentaget?22. Arbejdes der lang tid i stående arbejdsstillinger?23. Er gulvbelægningen hensigtsmæssig?24. Er vaskepladsen placeret, således at man kan gå rundt <strong>om</strong> den?Børn og ungeInstruktion og tilsyn25. Er der unge under 18 år, s<strong>om</strong> ikke har fået en grundig instruktion og oplæring?26. Arbejder unge under 18 år, uden at der føres tilsyn af en person over 18 år?Kemi27. Er der unge under 18 år, s<strong>om</strong> i længere perioder har hudkontakt <strong>med</strong> vand, kosmetikprodukter ogrengøringsmidler?Ergon<strong>om</strong>i28. Er der unge under 18 år, der <strong>arbejde</strong>r i belastende arbejdsstillinger?Arbejdstid mv.29. Er der unge under 18 år, s<strong>om</strong> ikke har to sammenhængende fridøgn inden for hver periode på syvdøgn?30. Er der unge under 18 år <strong>med</strong> en arbejdstid på mere end 4 1⁄2 time, s<strong>om</strong> ikke har en pause på mindst30 minutter?Syge fravær31. Er der forhold i arbejdsmiljøet, der kan <strong>med</strong>virke til sygefravær?32. Kan ændringer i arbejdsmiljøet bevirke, at sygefraværet mindskes?31
Fysisk/psykisk forholdGiver følgende forhold anledning til problemer ?33. Ulykker34. Temperatur i salonen35. Kulde og træk i salonen36. Arbejdsbelysning eller mangel derpå37. Hårdt fysisk <strong>arbejde</strong>38. Ringe indflydelse på eget <strong>arbejde</strong>39. Job-usikkerhed40. Manglede udviklingsmuligheder41. Ringe kollegial og ledelsesmæssig støtte42. Stor arbejdsmængde og tidspres43. Ringe mulighed for pauseafholdelse44. Konflikter, chikane og mobning45. Er arbejdsforholdene tilpasset gravideJaNejVærnemidler, arbejdsredskaber og velfærdsrumGiver forholdene anledning til problemer ?46. Handsker47. Forklæde48. Beskyttelsescreme49. Nikkelindhold i redskaber50. Håndgreb og betjeningsgreb på arbejdsredskaber51. Støjniveau ( hårtørrere)52. Tørrehjelme53. Garderobe rum54. Personaletoilet55. Spiseplads/rum56. Evt. andet32
APV-checklistehandlingsplanÅrsag til problem eller problemer Løsning Ansvarlig Frist og prioriteringVirks<strong>om</strong>heden skal tage stilling til, hvordan der skal følges op på handlingsplanen, <strong>om</strong> handlingsplanen har haftden ønskede effekt, eller <strong>om</strong> der skal ske justeringer. Arbejdspladsvurderingen skal s<strong>om</strong> minimum revidereshvert tredje år, eller hvis der sker ændringer i <strong>arbejde</strong>t, arbejdsmetoder eller arbejdsprocesser, s<strong>om</strong> harbetydning for sikkerheden og sundheden under <strong>arbejde</strong>t.Udført af:Arbejdsgiver Dato Med<strong>arbejde</strong>r Dato33
Adresser og telefonnumreFællessekretariatetSundkrogskaj 202100 København ØTlf.: 77 33 47 11Fax: 77 33 46 11www.bar<strong>service</strong>ogtjenesteydelser.dkArbejdstilsynetPostboks 12280900 København CTlf.: 70 12 12 88Fax: 70 12 12 89www.at.dkArbejdsgiversekretariatetSundkrogskaj 202100 København ØTlf.: 77 33 47 11Fax: 77 33 46 11Sekretariatet for ledereVermlandsgade 652300 København STlf.: 32 83 32 83Fax: 32 83 32 84ArbejdstagersekretariatetH. C. Andersens Boulevard 38, 2 sal1553 København VTlf.: 33 23 80 11Fax: 33 23 84 79MiljøstyrelsenStrandgade 291401 København KTlf.: 32 66 01 00Fax: 32 66 04 79www.mst.dkDanmarks FrisørmesterforeningHåndværkets HusIslandsbrygge 26, 62300 København STlf.: 32 63 04 44Fax: 32 53 04 52www.frisormester.dkDansk Frisør & Kosmetiker ForbundLersø Parkalle 212100 København ØTlf.: 35 83 18 80Fax: 35 82 14 62www.dfkf.dkVidencenter for ArbejdsmiljøLersø Parkalle 1052100 København ØTlf.: 39 16 52 30www.arbejdsmiljobutikken.dkVejledningen kan købes hos Videncenter forArbejdsmiljøLayout: Søren Sørensen’s Tegnestue Tryk: PrintDivision ISBN 87-91106-53-2 Vare nr.16 20 57 1. udgave, 1. oplag, 2006