Branchevejledning – om arbejde med frisørprodukter - BAR - service ...

FrisørprodukterBranchevejledning – om arbejde med frisørprodukter

ForordBranchearbejdsmiljørådet forservice- og tjenesteydelser har isamarbejde med Dansk Frisør &Kosmetiker Forbund og DanmarksFrisørmesterforening samt JobLivDanmark as udarbejdet denneBranchevejledning. Vejledningener en revision af den tidligerebranchevejledning om arbejde medfrisørprodukter.Vejledningen er suppleret medanvisninger på, hvordan arbejdetmed arbejdspladsbrugsanvisningerkan gennemføres på salonen.Branchevejledningen henvender sig til ansatte ogarbejdsgivere i frisørbranchen. Den giver en generelbeskrivelse af frisørkosmetik, påvirkninger og generved erhvervsmæssig brug af frisørkosmetik og forslag tilforebyggelse af generne.Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn ogfinder, at indholdet i den er i overensstemmelse medarbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet har alene vurderetvejledningen, som den foreligger, og har ikke tagetstilling til, om den dækker samtlige relevante emner fordet pågældende område.På BAR service hjemmesidewww.barservice.dk findes skemaernetil udfyldelse af generelleinstrukser for brand, førstehjælp,affald, spild og uheld samt arbejdspladsbrugsanvisningerfor de forskelligeprodukttyper.

Frisørfaget - drømmejob oghårdt fysisk arbejdeIndledning 2Generelt om frisørkosmetikprodukter deres funktion og sammensætning 2Frisørkosmetikprodukter og deres indholdstoffer 3Produktinformation 5I frisørkosmetikprodukter kan der indgå følgende ingredienser: 5Farvestoffer 5Hydrogenperoxid 5Persulfater 5Thioglycolat 6Tensider 6Opløsningsmidler 6Syrer 6Baser (alkalier) 6Planteekstrakter 7Konserveringsmidler 7Parfume 7Fortykningsmidler 8Emulgatorer 8Filmdannere 8Stabilisatorer 8Humectanter 8Antioxidanter 8Additiver 8Arbejdsmiljømæssige påvirkninger 9Hud 9Kontakteksem 10Hudallergi 10Slimhinder og luftveje 11Langtidsskader 12Forebyggelse 131. Erstatning (substitution) 142. Ændring af arbejdsmetoder 153. Pumpefl asker i stedet for aerosoler/sprayfl asker 164. Blanding af farver i seperat skab med udsugning 165. Ventilation i frisørsalonen 16Ventilation ved lokaludsug 16Mekanisk ventilation 17Rengøring 186. Brug af personlige værnemidler 187. Fornuftig opbevaring af frisørkosmetik 19Borskaffelse af tom emballage og frisørkosmetikrester 20Faresymboler og farebetegnelser 21Arbejdspladsbrugsanvisninger 22Sådan kan arbejdspladsbrugsanvisninger laves 24Abejdspladsvurderinger 26Henvisninger og litteratur 28APV - checkliste til frisører 30APV - checkliste handlingsplan 331

IndledningI frisør-, skønhedssaloner oghudplejeklinikker er der især risikofor at blive udsat for skadeligepåvirkninger fra vand og kemiskestoffer. De almindelige skader erirritation af hud og luftveje samthud- og luftvejsallergi ved brug afkosmetikprodukter.Når man har meget vådt arbejde,nedbrydes hudens naturlige barriere.Stofferne kan derfor lettere trænge igennem huden.Det betyder, at der er større risiko for at optageallergifremkaldende stoffer og stoffer, der kan giveirritation og eksem.Derfor har Branchearbejdsmiljørådet for service- ogtjenesteydelser, Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund ogDanmarks Frisørmesterforening i fællesskab udarbejdetdenne Branchevejledning.Generelt om frisørprodukter...Generelt om frisørkosmetikprodukter,deres funktion ogsammensætning.Produkter til behandling og plejeaf hår har eksisteret i lang tid.For 100 år siden indeholdt dissefrisørprodukter udelukkende råvarerfra naturen. Udviklingen hardog medført, at der indgår mangesyntetiske og kemiske råvare iprodukterne. Tendensen i øjeblikketer dog en lang større bevidsthedhos frisøren og ikke mindst brugerne om at undgå de”skrappe” produkter og fi nde mildere alternativer.Frisørprodukter hører under Miljøministeriets reglerfor kosmetiske produkter og er reguleret i Kosmetikbekendtgørelsen.Reglerne er fælles i EU. Det vil blandtandet sige, at etiske produkter skal være mærket medindholdsdeklaration.Nedenfor er omtalt de mest typiske frisørkosmetikprodukter,deres funktion og sammensætning.2

IndholdsstofferFrisørkosmetikprodukter og deres indholdsstoffer.Skemaet indeholder en oversigt over de anvendte produkter i frisørsaloner, de skadelige stoffer og deres virkningpå de mennesker, der arbejder med dem:ProdukttypePermanentvæskerFiksering tilpermanentvæskerAcceleratorer ihårblegningsmidler ogi midler til at gøre gråthår modtageligt fortoningsfarverColorationFarvestoffer ioxydationsfarverStoffer, der kan skade hud og luftvejeSvagt basiske med en pH værdi fra 7-9,5Høj pH gør produkter mere hudirriterendeAmmoniumthioglycolatDiammoniumthioglycolatGlycerylmonothioglycolatSæbeaktive stoffer, parfume og farvestofferSyre, der har en pH på 3-4. Denne væskeindeholder brintoverilte (hydrogenperoxid)Sæbeaktive stoffer og fosforsyreAmmoniumpersulfatNatriumpersulfatKaliumpersulfatProdukter er ofte svagt basiske (pH højereend 7)Farvningen udføres ved hjælp af farvestoftilsat bejdse (hydrogenperoxid)Colorationsfarver kan udover farvestofferindeholde: Sæbeaktive stoffer, alkohol, baser,konserveringsmidler og parfumeParaphenylendiaminParatoluendiaminSkadelig virkning på hudog luftvejeAllergisk eller irritativt eksemIrritation af luftvejene vedindåndingIrritation og ætsning af hudenIrritation af luftvejene vedindåndingIrritation og ætsning af hudenIrritation af luftvejene vedindåndingAllergi efter indånding ogefter kontakt med hudenVed indånding kan der opståallergisk astma, snue ognældefeber3

4ProdukttypeTone i tone farverHårshampooConditioners,hårbalsam og hårkurVandondulationsvæske,gele, skum/mousseHårsprayBrug af sakse ogvandhaner i forbindelsemed vådt arbejde. Brugaf smykker med nikkeløger risikoenOrganiskeopløsningsmidler i f.eks.hårfarverForskelligekosmetikprodukterStoffer, der kan skade hud og luftvejeFarvestofferAlkoholSæbeaktive stofferKonserveringsmiddel og parfumeTensiderKonserveringsmiddelParfumeFarvestofferSpecialshampoer kan være tilsat salicylsyre,tjæreforbindelser, zink, svovl eller selenpH ligger på 5-7Emulgeringsmiddel, olie, voks, sæbeaktivestoffer, parfume og farvestofferProdukterne er ofte en spritblanding, som ersvagt sur med pH på ca. 5. Indeholder ofteparfume og farvestofIndeholder normalt en slags harpiksresinopløst i alkohol parfumeNikkelF.eks. acetoneIsopropylalkoholParfumerKonserveringsmidlerSyrerBaser (ammoniak, aminer)Vaskeaktive stofferSkadelig virkning på hudog luftvejeAllergisk eksemIrritation af hudAllergisk eksemAllergisk eksemAllergisk eksemAllergisk eksemIrritation af luftvejene vedindåndingAllergisk eksemAffedter huden og medvirkertil, at der opstår eksemKan give allergisk eksemKan irritere hudenBaser kan irritere luftvejene

ProduktinformationPå emballagen og etiketten påkosmetik kan man læse, hvilkeindholdsstoffer det enkelte produktindeholder. Ingrediensernei produktet skal ifølge kosmetikbekendtgørelsenopstilles i rækkefølgeefter aftagende vægt. Detvil sige, at den ingrediens, der ermest af i produktet, står først ogden, der er mindst af, står til sidst iopstillingen.I frisørkosmetikprodukter kan der indgå følgendeingredienser:FarvestofferFarvestoffer anvendes som aktiv stof i hårfarveprodukterog tilsættes også mange andre kosmetikprodukter forat give selve produktet en bestemt farve. Farvestofferer allergifremkaldende, og det er derfor vigtigt atvære særlig opmærksom på disse. Nedenstående ereksempler på hyppigt anvendte farvestoffer, kendt forderes allergifremkaldende virkning:Navnene på indholdsstofferne kandog være svære at gennemskuefor den enkelte frisør.• Toluene – 2,5-diamine• P-phenylenediamine• P-aminophenol.HydrogenperoxidFindes i fi xeringsvæske til permanent. Kan virkeirriterende, allergifremkaldende og ætsende på huden.Irriterer luftvejene ved indånding.PersulfaterFindes i afblegningsmidler. Kan ætse huden og irritereluftvejene ved indånding. Kan fremkalde allergi ogastmalignende symptomer.5

ThioglycolatAnvendes i permanentvæsker. Kan være hudirriterende ogallergifremkaldende. Kan irritere luftvejene ved indånding.TensiderStofferne er vaskeaktive stoffer, som gør det muligt at fjerne fedtog snavs. Stofferne kan være hudirriterende og opløser ogsådet fedt, som normalt beskytter huden. Ved længerevarendehudkontakt kan der opstå eksem eller kontaktallergi.OpløsningsmidlerStoffer, som bruges til at opløse andre indholdsstoffer ihårplejeprodukter. Opløsningsmidler er væsker, der fordamperved almindelig rumtemperatur. Dampene er farlige atindånde. Kan eventuelt give slimhinde- og hudirritationer.Opløsningsmiddeldampe kan være brandfarlige.SyrerSyrer har i vandig opløsning en lav pH-værdi (pH lavere end7), og de kan irritere hud og slimhinder. Jo lavere pH, jo merehudirriterende. Stærke syrer og/eller syrer i høj koncentrationhar en ætsende virkning.Baser (alkalier)Baser har i vandig opløsning en høj pH-værdi (pH højere end7), og de kan irritere hud og slimhinder. Jo højere pH, jo merehudirriterende. Stærke baser og/eller baser i høj koncentrationhar en ætsende virkning.6

PlanteekstrakterPlejende stoffer og parfumer, som udtrækkes af planter. Æteriskeolier er duftolier udvundet af planter. De kan være hudirriterendeog allergifremkaldende.KonserveringsmidlerStoffer, som bruges for at forhindre bakterie- eller svampevæksti produktet og dermed forøge holdbarheden. Kan væreallergifremkaldende.Parabener er betegnelsen for en gruppe af kemiske stoffer, derofte bruges som konserveringsmidler i kosmetik. Den udbredteanvendelse af parabener i kosmetik skyldes stoffernes godekonserverende egenskaber, og at de i modsætning til mangeandre konserveringsmidler kun relativt sjældent medførerallergi. Parabener er mistænkt for østrogen effekt. Miljøstyrelsenhar i 2004 vurderet sikkerheden ved brug af parabener somkonserveringsmidler i kosmetik og vurderer, at det ikke er farligtat bruge kosmetik, der indeholder parabener. Miljøstyrelsenfølger området meget nøje.ParfumeNaturligt forekommende eller syntetisk fremstillede stoffer, somskal give produkterne en behagelig duft. Både naturlige ogsyntetiske parfumer kan give allergiske reaktioner.Ifølge Kosmetikbekendtgørelsen skal 26 særligt allergeneparfumestoffer stå angivet med deres præcise navn på kosmetiskeprodukter. Desværre stiller Kosmetikbekendtgørelsenikke krav om en koncentrationsangivelse, og det betyder,at kun mennesker med en kendt allergi reelt har glæde afbekendtgørelsen. Produkter uden parfume bør overvejes.7

FortykningsmidlerStoffer, som gør hårplejemidler mere tyktflydende og forbedrerstabiliteten.EmulgatorerStoffer, der muliggør blanding mellem fedt og vand. Kan virkeaffedtende på huden.FilmdannereStoffer, som får det kosmetiske produkt til at danne en sammenhængendefilm på hår, hud eller negle.StabilisatorerBruges blandt andet i shampo til at opretholde skummet underbrugen.HumectanterStoffer, som tilfører og opretholder fugtighed (moisture).AntioxidanterStoffer, som tilsættes produkterne for at forhindre eller forsinkeiltning (oxidation) af blandt andet fedtstoffer, således at de ikkebliver harske.AdditiverDiverse stoffer, som tilsættes kosmetiske produkter, ofte i småmængder, for at opnå en speciel virkning eller for at undgå enuønsket effekt.8

ArbejdsmiljømæssigepåvirkningerVed erhvervsmæssig brug affrisørkosmetikprodukter er især hud,slimhinder og åndedrætsorganerudsat for påvirkninger.HudCa. 5 % af dem, der farver hår– privat eller erhvervsmæssigt– får en hudallergi af det. IfølgeArbejdstilsynets statistik over anmeldteerhvervsbetingede lidelser,er hudsygdomme den hyppigstegene blandt frisører. I 2004 var derf.eks. 67 frisører/kosmetikere, derfi k anmeldt en hudsygdom somarbejdsbetinget lidelse.Hudproblemerne opstår ofteret tidligt i den erhvervsaktivekarriere, f.eks. i elevtiden. Der erisær påvist sammenhæng mellemhudproblemer og hyppig hårvask.Påvirkning af kemiske stoffergennem huden er afhængig af, hvor”aggressivt” produktet er, og hvorlang tid produktet er i kontakt medhuden. Herudover er påvirkningenafhængig af hudens tilstand.Normal hud har yderst et lag af døde celler (hornlaget),som giver god beskyttelse. Rifter, hudafskrabninger ogrevner i huden nedsætter hudens beskyttelsesfunktion.Påvirkning af huden er også afhængig af hudensfugtighed, fedtlag, temperatur og visse sygdomme.Slidtage og tryk fra redskaber kan nedsætte hudensmodstandskraft.Meget vådt arbejde nedbryder hudens barriere, såstofferne lettere kan trænge gennem huden. Det betyder,at der er større risiko for at optage allergifremkaldendestoffer og stoffer, der kan give irritationer. Denalmindeligste årsag til erhvervsbetinget hudlidelse/eksem i frisørfaget stammer fra en kombination af vandog kemiske stoffer.Kosmetiske produkter kan give anledning tiloverfølsomhedsreaktioner i form af kontakteksem (ikkeallergiskeksem) eller allergisk eksem.9

10KontakteksemSymptomerne på kontakteksem er udtørret eller rød hud,der klør og hæver. Huden begynder at skalle af, og derkan opstå væskende sår og dybe revner. Kontakteksemopstår ved gentagen kontakt med et stof. Det er næstenaltid hænderne, der angribes på grund af kontakt medstoffet. Kontakteksem kan i mange tilfælde heles, hvispåvirkningen standses, men der kan gå lang tid. Har maneksem, er man mere sårbar i forhold til at udvikle allergi,idet stofferne lettere kan trænge ind gennem huden.Det kan være svært at kende en irritativ reaktion fra enallergisk reaktion. Det er derfor vigtigt at gå til læge foren nærmere udredning, hvis man får disse symptomer.Bliver en frisør allergisk overfor et stof, varer denneallergi resten af livet. Man skal være opmærksom på,at en allergi aldrig opstår første gang, man er i kontaktmed stoffet og godt kan opstå, selv om man har arbejdetfl ere år uden problemer med et produkt. Symptomernekan være rødme, kløe, afskalning, hævelse og væskendesår. Reaktionen er ofte voldsom, selv om man kun er ikontakt med meget små mængder af stoffet. I sværetilfælde hæver hele ansigtet. Det kan være nødvendigt atsøge læge med det samme. I svære tilfælde kommer derreaktioner på hele kroppen, selvom kun hænderne harværet i kontakt med stoffet.En allergi er en alvorlig ting, der kan betyde, at frisørenmå skifte erhverv, men det betyder desværre ikke altid,at man bliver hudproblemerne kvit. Nogle af de stoffer,man kan blive allergisk overfor, fi ndes nemlig også imange andre produkter.Nogle frisører har haft held med at sortere ud iproduktsortimentet på salonen og dermed undgåkontakt med de stoffer, de er allergiske overfor.Har man mistanke om, at man har allergi, er det vigtigtat gå til læge, så man kan blive testet. Viden om, hvilkestoffer man reagerer på, er nemlig forudsætningenfor, at man kan undgå disse stoffer fremover. Får mankonstateret en allergi, skal lægen anmelde dette somen erhvervsbetinget lidelse. I perioden 1993-2002var ”personlig pleje” den branche, hvor fl est unge fi kanmeldt en erhvervsbetinget allergisk hudlidelse.Allergi i frisørbranchen stammer ofte fra kontakt med:• Hårfarver (oxidationsfarver) eksempelvis indholdsstoffernetoluene-2,5-diamine, p-phenylenediamine,p-aminophenol, permanentvæske (trioglycolater)• Afblegningsmidler (persulfater)• Parfume• Konserveringsmidler• Nikkel fra redskaber/værktøj• Bestanddele udvundet fra planter kan også give anledningtil allergi• Vand (hårvask).

Slimhinder og luftvejeAerosoler (små dråber) fra sprayeller dampe fra f.eks. hårfarvereller permanentvæsker ogstøv fra afblegningspulver kanirritere slimhinderne (øjne, næse,svælg) og luftvejene. Dissestoffer kan give eller forværreastmasymptomer.Aerosoler fra f.eks. hårspray kan påvirke lungerne oggive astma med forbigående nedsættelse af luftvejenesevne til at fjerne støv og andre partikler. Der har tidligereværet frygt for, at hårlak skulle kunne give kronisklungesygdom. Den seneste viden på området synes dogat gøre denne frygt ubegrundet. Aerosoler vil altid væregenerende for luftvejene, men denne gene kan minimeresved at anvende sprayfl asker uden drivgas, altså manuellepumpefl asker.11

LangtidsskaderDer er fundet en overhyppighed af blærekræft hos frisører,som formentlig skyldes tidligere tiders anvendelse afkræftfremkaldende hårfarver i frisørbranchen. Der er foretagetfå undersøgelser af opløsningsmidler i frisørbranchen.12

ForebyggelseArbejdet med frisørkosmetikprodukterskal tilrettelægges, sådet er sikkerheds- og sundhedsmæssigtfuldt forsvarligt.Arbejdsmiljømæssige påvirkningerkan modvirkes eller reduceresved en eller fl ere af følgendeforanstaltninger:1. Erstatning (substitution) af sundhedsfarlige produktermed mindre sundhedsfarlige produkter eller fjernelseaf produkter2. Ændring af arbejdsmetoder, så kontakt med stoffetgøres mindst mulig3. Pumpefl asker i stedet for aerosol/sprayfl asker4. Blanding af farver i separat skab med udsugning5. Rumventilation/lokaludsugning6. Brug af personlige værnemidler7. Fornuftig opbevaring af frisørkosmetik.13

1. Erstatning (substitution)Bekendtgørelsen om arbejde med stoffer ogmaterialer, § 11, angiver, at ”Arbejdsgiveren skalsørge for, at farlige stoffer på arbejdspladsenfjernes, erstattes eller begrænses til et minimum“.Det vil sige et stof eller materiale, der kan væresundhedsfarligt eller generende, ikke måanvendes, hvis det kan erstattes af et uskadeligt,mindre skadeligt eller mindre generende stof,materiale eller proces. Dette gælder også frisørkosmetikprodukter.14Du kan fi nde hjælp til at fi nde de mindre skadeligeprodukter følgende steder:• Positivlisten: Liste over produkter, der efterMiljøkontrollens opfattelse ikke indeholderstoffer, der kan være sundhedsskadelige,lokalirriterende eller miljøskadelige. Udarbejdetaf Johan Galster, Miljøkontrollen, KøbenhavnsKommune. Listen kan fi ndes på DanskFrisør & Kosmetiker Forbunds hjemmeside:www.dfkf.dk• Negativlisten: Liste over produkter, derindeholder stoffer, der på ren form kan væresundhedsskadelige, lokalirriterende ellermiljøskadelige. Udarbejdet af Johan Galster,Miljøkontrollen i København• Den Miljøkyndige Frisør, uddannelsesmateriale• SOFIA: Sundhed, Miljø og Sikkerhed – etundervisningsmateriale til frisører og ansattei frisørsaloner• Den grønne linie i frisøruddannelsen/Bekendtgørelse om uddannelse til frisør ogkosmetiker. Kontakt din organisation fornærmere information.Kontakt din organisation for nærmere informationvedrørende listerne eller se organisationerneshjemmeside. Herudover har fl ere frisørergjort en stor indsats for at vælge miljø- ogarbejdsmiljøvenlige produkter. Disse kan kontaktesvia din fagforening eller organisation.

2. Ændring af arbejdsmetoderDer bør bruges arbejdsmetoder, så frisøren kommer mindstmulig i kontakt med frisørkosmetikprodukterne.Her er nogle eksempler:• Køb produkter i engangsemballage med den nødvendigedosering, således at omhældning og blanding kan undgås• Undgå at købe produkter i emballage, hvor det er svært atundgå spild og støv• Brug pastaer eller granulater i stedet for pulver – det støvermindre• Anvend rette dosering og følg nøje brugsanvisningerne• Brug produkter, der kan blandes i lukkede beholdere• Klip kunden før farvningen. Det reducerer kontakten meddet nyfarvede hår• Vaskerobotter kan reducere kontakten med vand,hårshampoo og balsam• Varier arbejdet, så huden får pauser og ikke altid er udsatfor samme påvirkning. F.eks. bør man undgå, at den sammeperson hele tiden laver samme arbejde• Brug handsker, hvis der er risiko for hududsættelse, menmaximalt 10 min. ad gangen• Dine hænder skal være rene og sæbefri, inden du tagerhandsker på• Brug så vidt muligt værktøjer uden nikkel. Mange har eller fårnikkelallergi.15

3. Pumpeflasker i stedet for aerosol/sprayflaskerUndgå så vidt muligt anvendelse af spraymed drivgas. Manuelle spray (pumper)giver større dråber og mindsker dervedrisikoen for gener i luftvejene.For at skabe et godt indeklima i frisørsalonen skal man sikre sig,at luften i salonen udskiftes.Et godt luftskifte kan opnås ved:• God udluftning• Mekanisk ventilation.4. Blanding af farver i separat skabmed udsugningSe nedenstående afsnit 5. Ventilation vedlokaludsug.5. Ventilation i frisørsalonerDer bruges i frisørsaloner stoffer ogmaterialer i frisørkosmetikken, derkan være skadelige for sikkerhed ogsundhed. Unødvendige påvirkninger frafrisørproduktet skal omgående minimeres.Indeklimaet i frisørsalonerne skal væregodt både af hensyn til de ansatte ogkunderne. Et godt indeklima betyder, atgener som irritation af øjne og slimhinder,kvalme og svimmelhed ikke forekommer.Et godt indeklima betyder også, atfrisørsalonen ikke lugter ubehageligt. Forat skabe et godt indeklima i frisørsalonenbør der sikres en god luftkvalitet. En godventilation kan samtidig skabe et godtindeklima, fordi den fjerner varme ogfugt.Mekanisk ventilation vil altid være mere effektiv end udluftning.Ventilation ved lokaludsugFrisørfagets parter har vedtaget en udtalelse, der fastslår, atder skal være lokaludsug ved afblegning, permanentning oghårfarvning samt lignende processer, hvor der kan afgivesskadelige partikler. Arbejdstilsynet fastslår også, at denudsugede luftmængde skal være ca. 100 m 3 pr. time pr.udsugningssted. Udsug kan etableres via en arm med sug forhver to betjeningspladser og en arm for hver to vaskepladser.Der skal være adgang til lokaludsug ved alle arbejdspladser,hvor der udføres blegning, permanentning, hårfarvning, blandingaf frisørkosmetikprodukter mv.Hvor der anvendes sundhedsskadelige stoffer, kræver arbejdsmiljølovgivningen,at der gøres noget særligt for, at deansatte ikke udsættes for sundhedsskadelige stoffer.Normalt kræves det, at dampe fra sundhedsskadelige stofferfjernes på udviklingsstedet. I mange frisørsaloner har manløst dette problem ved at anvende et blandningsskab medpunktudsugning, hvor der blandes farver og lokaludsug iforbindelse med brug af permanentvæsker, hårfarvningsmidler,afblegningsmidler og lignende.16

Punktudsug og blandingsskab med punktudsug skal væreforsynet med en alarmfunktion (kontrolanordning), såbrugeren bliver opmærksom på, hvis udsugningen ikke virkersom den skal. Alarmen skal lyse eller giver lydsignal, hvissugeeffektiviteten daler.Lokaludsuget vil udover at fjerne en del af de sundhedsskadeligestoffer, der hvor de opstår, kunne bibringe frisørsalonen et bedreindeklima, idet lokaludsugene – når de kører – jo medvirker til atskabe en luftfornyelse i salonen.Brugen af punktudsugene må ikke medføre træk- ellerstøjgener i salonen. De lokaludsug, der i almindelighed brugesi frisørsaloner, er ikke så kraftige, at der skal foretages en styrettilsætning af erstatningsluft udefra. Normalt vil de almindeligeutætheder i bygningerne kunne sørge for frisklufttilførsel. I særligtætte bygninger kan det dog være nødvendigt at holde et vinduepå klem for at sikre en let tilgang af frisk luft. I den forbindelseskal man være opmærksom på, at der ikke må opstå generendetræk.Kun i meget små saloner med mange lokaludsug kan det værenødvendigt at lave direkte indblæsning af frisk luft. I så fald skalden indblæste luft kunne opvarmes, således at der ikke opstårgenerende træk.Mekanisk ventilationHvis man vil sikre sig et godt indeklima i frisørsalonen ogsikre, at eventuelle dampe fra sundhedsfarlige stoffer ogikke mindst vanddampe fjernes effektivt fra salonen, kan detvære hensigtsmæssigt at forsyne salonen med et mekaniskventilationsanlæg.Anlægget bør for at opnå den størsteeffekt, være konstrueret sådan, at luftensuges ud foran arbejdspladserne, f.eks.ved spejlene. Indblæsningen må så skepå den modsatte væg, eller hvor der erarbejdspladser langs begge væggene framidten af lokalet. Pas på der ikke blivertrækgener på grund af indblæsningensplacering. Et luftskifte på 4-6 gange i timenvil sikre et godt indeklima i salonen.Vær opmærksom på, hvor luftindtag affrisk luft placeres. Indsugningen skal helstplaceres så langt væk fra offentlig vej sommuligt for at undgå at indsuge bilos. Enplacering ved bagsiden af bygningenvil ofte være hensigtsmæssig. Værendvidere opmærksom på, at udblæsningaf forurenet luft skal være placeretsådan, at der ikke kan ske »kortslutning«mellem den udblæste - forurenet - luftog indsugningsluften. Den udblæste luftmå heller ikke skabe gener for andre iejendommen.Ventilation, uanset om det er punktudsugeller mekanisk rumventilation, krævernormalt en speciel viden for at fungereoptimalt. Man skal sikre sig, atleverandøren har denne viden, indenventilationen etableres.17

Uanset, hvilken ventilationsmodel der anvendes, skal de ansatteinstrueres i, hvordan anlægget fungerer, og ventilationsanlæggetskal vedligeholdes godt og tilses hyppigt. Et godt råd kunnevære at have en fast aftale vedrørende rengøring af anlægget.Enkelte saloner har kontaktet den lokale skorstensfejer.Handsker kan ikke skylles og brugesigen, og de kan heller ikke vendes.Hvis der går hul på handskerne,skiftes de med det samme. Brugtehandsker kasseres efter brug.18RengøringIndeklimaet kan forbedres væsentlig ved en godrengøringsstandard i salonen. Vær især opmærksompå rengøring af højt placerede vandrette flader og lodneoverflader, såsom møbler, skærme og lignende. En rækkeindeklimaundersøgelser viser, at der kan opnås en væsentligforbedring af indeklimaet alene ved at sikre sig, at der ikke erstøv i lokalet. Støv sammen med høj luftfugtighed vil næstenaltid give gener.6. Brug af personlige værnemidlerHandsker er en vigtig hudbeskyttelse. De forhindrer kontaktmellem huden og skadelige stoffer. Der bør benyttes handskerog forklæde, når der arbejdes med hårfarver, permanentvæsker,neutraliseringsvæsker, afblegningsmidler og lignende samt vedblanding, påføring, skylning og rengøring af redskaber. Skal mankontrollere blandingen undervejs, f.eks. ved permanent, bør derogså bruges handsker.Handsker til farvning, afblegning og permanentDa arbejdet med produkterne for det meste ikke tager ret langtid ad gangen, vil engangshandsker give en tilstrækkelig beskyttelsetil de fleste arbejdsprocedurer på salonen. Handskerne børhøjest bruges i ca. 20 min., og de kan ikke bruges flere gange.Handsker af materialet nitril beskyttermod flest kemikalier, så de vil giveden bedste sikkerhed. Materialetvinyl beskytter også mod en del afstofferne. På en del saloner brugeshandsker af latex eller naturgummi.Desværre reagerer mange allergiskoverfor dette materiale.Handsker til hårvask/vaskerhandskerLidt tykkere handsker, f.eks. speciellehårvaskehandsker, bør bruges vedhårvask. De kan også med fordelbruges, når farver, permanentogblegemiddel skal udskylles.Husholdningshandsker brugesved rengøring af kamme og andreredskaber, især når de har væretbrugt ved kemiske behandlinger, somf.eks. hårfarvning og permanent. Skifthandske, når den er utæt.Handsker skal være rene og tørreindvendige, ellers kan de skade mereend de gavner.

Skift handskerne, hvis de bliver våde eller snavsede indeni. Hvishandskerne skal anvendes mere end 10 min., er det en god idéat anvende en bomuldshandske under beskyttelseshandsken.Fugtig hud optager kemikalier lettere, og bomuldshandskerneopsuger fugt, så huden holdes tør.Brug en fed uparfumeret hudcreme til pleje af hænderne. Smørhænderne ind, når arbejdsdagen begynder og slutter. Underarbejdsdagen smøres hænderne ind efter behov og efter vådtarbejde. Lad hudcreme tørre ind, inden handsker tages på.7. Fornuftig opbevaring af frisørkosmetikFrisørkosmetik må ikke opbevares i nærhedenaf levnedsmidler. Produkterne må således ikkeopbevares på steder, hvor der også er madvarereller drikkevarer. Frisørkosmetik bør altid opbevaresi den originale emballage med den originalemærkning og etikettering. Sker der omhældningfra f.eks. storemballage til brugsemballage, skalbrugsemballagen mærkes på samme måde somstoremballagen (efter gældende regler).Skyl altid hænderne efter hårvask og efter rengøring afredskaber; også selvom man har brugt handsker. Sæberesterpå hænderne kan irritere huden. Brug køligt vand. Varmt vandirriterer hænderne mere end koldt. Vask hænderne med mildsæbe efter hårfarvning, permanentbehandling og afblegning.Tør altid hænderne godt i et blødt håndklæde eller andet blødtmateriale efter vask.Spray- og aerosolfl asker må ikke opbevares inærheden af varmekilder eller åben ild. De måikke udsættes for temperaturer over 50 0 C og ikkeudsættes for direkte sollys. Det er derfor ikke engod idé at udstille sprayfl asker i vinduet.Ringe, ure og andre smykker må ikke bæres under arbejdet.Det vil øge mulighederne for at få hudlidelser. Smykkerne givernemlig mulighed for, at huden “slides“ samtidig med, at frisørkosmetikprodukternekan samle sig under smykkerne og dervedblive arbejdet ind under huden.Arbejdsgiveren skal stille værnemidler til rådighed og afholdeudgiften til disse.Hvis du får en hudlidelse, bør du kontakte din læge.19

Bortskaffelseaf tom emballageBortskaffelse af tom emballage og frisørkosmetikresterMedmindre andet er angivet på emballagen, bortskaffesden som almindelig renovation (almindeligt brandbartaffald). Frisørkosmetikrester tages ikke ud af emballagen,før det bortskaffes. Følg i øvrigt de kommunaleretningslinier for behandling af affald.20

Faresymbolerog farebetegnelserNedenstående faresymboler og farebetegnelser samtrisiko- og sikkerhedssætninger (R og S-sætninger) kanfi ndes på etiketter på emballage. Ætsende Sundhedsskadelig BrandfarligUdover dette er kosmetikprodukter undtaget de regler,der ellers gælder for mærkning og klassifi cering affarlige kemiske produkter. Derfor kan det være sværtfor den enkelte frisør at gennemskue, hvilke produkterder er farlige. Selv om produkterne ikke er mærket medfaresymbol, kan man alligevel godt få gener af at arbejdemed dem.På alle saloner skal der derfor udarbejdes en liste, derindeholder de produkter, der er farlige. Der skal ogsålaves arbejdspladsbrugsanvisninger, der beskriver,hvordan der skal arbejdes med produkterne, så deansatte undgår gener og symptomer.21

Arbejdspladsbrugsanvisninger122Arbejdsgiveren skal udarbejde arbejdspladsens brugsanvisningeri samarbejde med sikkerhedsrepræsentanten ellerhvis denne ikke findes - de ansatte. Dette gælder ifølgeArbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde med stoffer ogmaterialer for produkter, der kan være farlige for brugerne eller iøvrigt forringer brugernes sikkerhed og sundhed. Dette gælderogså for frisørkosmetikprodukter, selvom disse er undtagetde almindelige regler for mærkning og brugsanvisninger fraleverandørens side.Arbejdspladsbrugsanvisninger er én af de ting, Arbejdstilsynetkontrollerer ved et Tilpasset Tilsyn, og flere saloner har fåetpåbud fra Arbejdstilsynet om at udarbejde dette materiale.Arbejdspladsbrugsanvisningerne skal være tilgængelige formedarbejderne, f.eks. i form af en mappe placeret, hvorprodukterne opbevares eller på stedet, hvor farverne blandes.Meningen med disse arbejdspladsbrugsanvisninger er, at denenkelte frisør før et produkt skal bruges, kan orientere sigom mulige risici, og hvordan man arbejder med produkternepå en sikker måde. Brugsanvisningen skal indeholde nogleoplysninger om selve produktet, f.eks. hvilke risici, der kanvære. I brugsanvisningerne skal den enkelte salon ogsåbeskrive de arbejdsrutiner, man har besluttet at bruge, såledesat arbejdsmiljøproblemer forebygges. Der er altså ikke taleom tekniske brugsanvisninger fra leverandøren, der genereltbeskriver, hvordan produkterne anvendes, men om arbejdspladsbrugsanvisninger,som skal udarbejdes på den enkelte salon,som beskriver, hvordan arbejdet skal foregå på netop dennearbejdsplads.I næste afsnit finder du en vejledning til,hvordan arbejdet med at lave arbejdspladsbrugsanvisningerkan gennemføres.Skemaer til udarbejdelse finder du påBAR service hjemmeside www.barservice.dk.Skemaerne indeholderproduktgruppeblade til udarbejdelse afarbejdspladsbrugsanvisninger indenfor 10produktgrupper. Produktgruppebladene erudfyldt med generelle oplysninger om f.eks.sundhedsfare. Disse oplysninger stammerovervejende fra ”Branchevejledning omkosmetikprodukter for frisører”, som erudarbejdet af brancheforeningen SPT´sfrisørsektion i 2005. Branchevejledningenkan findes på www.spt.dk underpublikationer, og her kan hentes flereoplysninger om produkterne.Produktgruppebladet er udarbejdet, sådet gælder for den overvejende del afprodukter til den behandling, der omtalesi produktgruppebladet. Der kan findesspecialprodukter udover dette.

Sådan kan arbejdspladsbrugsanvisningernelaves• Start med at rydde op og smide altud, I ikke bruger og notere, hvad I brugerindenfor de forskellige kategorier. Så harI allerede listen over jeres produkter• Sæt jer sammen. Er I få på salonen, erdet en god idé, at alle er med til at lavebrugsanvisningerne. På den måde fåralle noget at vide om produkterne, oghvordan I vælger at arbejde med dem påsalonen. Er I mange, kan indehaveren/lederen af salonen lave arbejdet sammenmed et par ansatte, som har kendskab tilrutinerne i hverdagen• Udfyld salonens instrukser om brand,førstehjælp, opbevaring og affald/spild.Skemaer til dette fi ndes på www.barservice.dk.Tag sammen stilling til, hvadI gør ved brand. Det er godt at gøre, førder eventuelt bliver panik• Udfyld en brugsanvisning for hver produktkategori somI anvender på salonen. Skemaer til dette fi ndes også påwww.bar-service.dk. Print siderne ud og udfyld disse. I skalbeskrive arbejdsprocedurerne, så en ansat i arbejdspladsbrugsanvisningenkan læse, hvordan I har valgt at arbejde medprodukterne, så gener og sundhedsskader ikke opstår. I skalbeskrive de procedurer, I rent faktisk har tænkt jer at følge –ikke ønsketænkning. Under punktet: Erstatning (substitution)i denne vejledning er beskrevet nogle fl ere steder, hvor I kanhente oplysninger om produkter og indholdsstoffer• Lav en mappe, der hedder ”Arbejdspladsbrugsanvisningerfor frisørkosmetik”. Indsæt forrest de udfyldteskemaer om brand etc. Herefter listerne med jeres produkterog de brugsanvisninger, som I har udfyldt for de enkelteproduktgrupper og til sidst denne vejledning• Stil mappen så alle ved, hvor den er, f.eks. vedblandepladsen eller ved produkterne.Udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger kan gørespå andre måder, men med den beskrevne måde får salonenopfyldt de lovgivningsmæssige krav til arbejdet.24

Arbejdspladsvurdering (APV)Alle frisørsaloner skal udarbejde en skriftligarbejdspladsvurdering (APV). Formåletmed en APV er at skabe et overblik overarbejdsmiljøforholdene, som kan dannegrundlag for et systematisk arbejde medarbejdsmiljøet med iværksættelse afnødvendige forebyggende initiativer. APVudarbejdes for hvert enkelt arbejdssted,den skal fi ndes på salonen og væretilgængelig for arbejdsgivere, ansatte ogArbejdstilsynet.En APV skal indeholde følgende elementer:• Identifi kation og kortlægning af frisørsalonens arbejdsmiljøforhold• Beskrivelse og vurdering af frisørsalonens arbejdsmiljøproblemer• Prioritering og opstilling af en eventuel handlingsplanmed tidsfrister til løsning af frisørsalonens arbejdsmiljøproblemer,og hvem der er ansvarlig for dette• Retningslinier og opfølgning på handlingsplaner• Angivelse af, hvem der har ansvaret for opfølgningen, oghvordan der følges op.Sikkerhedsorganisationen og/eller deansatte skal inddrages i arbejdet medAPV. APV er et godt redskab i dialogenmellem frisørsalonens ledelse, de ansatteog sikkerhedsrepræsentanten for et godtarbejdsmiljø.26

I kortlægningen skal der tagesstilling til, om der er problemerindenfor det fysiske, ergonomiske,kemiske arbejdsmiljø, støj, indeklimaeller om der er nogenulykkesrisiko. De mest almindeligeproblemer indenfor branchen erbeskrevet i Arbejdstilsynets vejvisernr. 31: Personlig pleje og andenservice, som det kan anbefales atlæse, inden APV gennemføres.Listen over salonens kemiskeprodukter og de udarbejdedebrugsanvisninger er en del af APVindenfor det kemiske område.APV, der er udarbejdet eller revideret efter 1. januar2005, skal inddrage sygefravær. Det vil sige, at manskal vurdere, om arbejdsmiljøet kan give sygefravær påsalonen.APV skal revideres, hvis der sker ændringer i arbejdet, iarbejdsmetoder eller arbejdsprocesser, dog senest hvert3. år.Frisørbranchens parter er enige om, at det APVskema, der fi ndes som bilag i denne vejledning, erfyldestgørende.Sofia – sundhed, miljø, sikkerhedSofi a er et fremtidssikret undervisningsmaterialetil frisører og ansatte i frisørsaloner udarbejdet i eteuropæisk samarbejde. Sofi a er et godt supplement,når salonen skal udarbejde en APV, idet frisørerne ved atlæse og arbejde med materialet kan blive opmærksompå de risici, de udsættes for, og frisørerne kan på denmåde blive bedre til at forebygge.27

Henvisninger og litteratur28• Arbejdspladsbrugsanvisninger, skemaer, www.bar-service.dk• Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser)• Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdets udførelse• Arbejdstilsynets bekendtgørelse om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører mv. afstoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø• Arbejdstilsynets bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler• Arbejdstilsynets arbejdsmiljøvejviser 31 - Vejviser til de vigtigste arbejdsmiljøproblemer - Personligpleje og anden service.• Miljøministeriets bekendtgørelse om kosmetiske produkter• At-vejledning C.0.11 Arbejdspladsbrugsanvisninger for stoffer og materialer• At-vejledning A.1.1 Ventilation på faste arbejdssteder• At-vejledning nr. A.1.2 Indeklima• Fakta om parabener og phthalater i kosmetik, www.mst.dk, Miljøstyrelsen 2005• Mærkning af kosmetik, faktaark nr. 5. www.mst.dk, Miljøstyrelsen 2004• Grønne tips om kosmetik, www.mst.dk, Miljøstyrelsen 2005• Fakta om phthalater og syntetiske muskstoffer i kosmetik. www.mst.dk, Miljøstyrelsen 2005• Substitution af overfladeaktive stoffer i kosmetiske produkter, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 10,2004. Gitte I. Petersen, Trine Thorup Andersen, DHI – vand og miljø• Hvad indeholder din kosmetik, Miljøstyrelsen, 1997. Pjece om reglerne om deklaration ikosmetikbekendtgørelsen. Opdateret på hjemmesiden 2003• Brug creme og handsker – undgå problemer ved vådt arbejde. Mari-Ann Flyvholm og Gitte Lindhard,Arbejdsmiljøinstituttet 2005• www.spt.dk• Sundhed, Miljø, Sikkerhed, et fremtidssikret undervisningsmateriale til frisører og ansatte i frisørsalonerudarbejdet i et europæisk samarbejde• Miljøledelse frem for arbejdsløshed. Frisørmester får miljøcertifikat. Miljødanmark 2, 2002• Miljøcertificering af nordjysk frisørsalon, pressemeddelelse 2001• Det økologiske hår, Arbejdsmiljø 2003 nr. 9• Allergi af hårfarve. Astma- og allergibladet. September 2005• Tænk og Test. Alvorlige skader efter hårfarvning. 2001. nr. 18:7-14• Gloves for hairdressing. Salgsmateriale fra Ansell Healthcare Europe.

Videnskabelige artiklerVan der Walle H.B. Dermatitis in hairdressers. Management and prevention. Contact dermatitis,1994,30,265-270.Ranking of hairdye substances according to predicted sensization potency: Quantitative structure – activityrelationships. H. Søsted et al. Contact Dermatitis 2004:51:241-254.Sosted H, Hesse U, Menne T, Andersen KE, Johansen JD. Contact dermatitis to hair dyes in an adult Danishpopulation - an interview based study. Br.J.Dermatol 2005; 153: 132-135.Søsted H, Menné T. Allergy to 3-nitro-p-hydroxyethylaminophenol and 4-amino-3-nitrophenol in a hairdye.Contact Dermatitis 2005; 52: 317-319.Sosted H, Rastogi SC, Andersen KE et al. Hair dye contact allergy: quantitative exposure assessment ofselected products and clinical cases. Contact Dermatitis 2004; 50: 344-8.Sosted H, Basketter DA, Estrada E et al. Ranking of hair dye substances according to predicted sensitizationpotenzy - quantitative structure-activity relationships. Contact Dermatitis 2004; 51: 241-54.Søsted H, Agner T, Andersen K E, Menné T. Allergisk kontakteksem udløst af hårfarvning. Månedsskrift forPraktisk Lægegerning. Februar 2004; 82: 161-166.Søsted H. et al. 55 cases of allergic reactions to hair dye: a descriptive, consumer complaint-based study.Contact Dermatitis 2002:47:299-303.Schnuch A. et al. National rates and regional differences in sensitization to allergens of standrad series.Contact Dermatitis 1997:37:200-209.Avnstorp C. et al. Acute fingertip dermatitis from a temporary tattoo and quantitative chemical analysis.Contact Dermatitis 2002:47:119-120.Marcoux D. et al. Sensitization to para-phenylenediamine from a streetside temporary tattoo. PediatricDermatology 2002:19:6:498-502.29

APV-checkliste til frisørerAlle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV’en skal udarbejdes isamarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV’en er virksomhedens eget redskab til at kortlægge,prioritere og løse arbejdsmiljøproblemer.Checklisterne indeholder en række spørgsmål, som virksomheden skal svare ja eller nej til. Alle de spørgsmål, somvirksomheden svarer ja til, udgør et arbejdsmiljøproblem, der skal indgå i en handlingsplan, som virksomheden skaludarbejde i tilknytning til checklisten.Virksomheden skal i forhold til checklisterne:• svare på alle spørgsmål i checklisten• tage stilling til de spørgsmål, som virksomheden svarer “ja“ til, i checklistens handlingsplan• overveje, hvad årsagen til de konstaterede arbejdsmiljøproblemer kan være• udarbejde løsninger på arbejdsmiljøproblemerne• tage stilling til, hvem der er ansvarlig for at løse arbejdsmiljøproblemerne, samt hvornår de forventes at blive løst• tage skriftlig stilling til væsentlige arbejdsmiljøproblemer på virksomheden, som ikke fremgår af checklisten.På Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk og i arbejdsmiljøvejvisere for Personlig pleje og anden service nr. 31 kanman få information om, hvor Arbejdstilsynet ser de væsentsligste arbejdsmiljøproblemer i frisørbranchen. I vejviserenekan virksomhederne bl.a. finde information om de vigtigste regler og forslag til, hvordan de kan løse de typiskearbejdsmiljøproblemer.30Stoffer og materialer1. Mangler virksomheden at undersøge, om de farlige kosmetikprodukter, der bruges, kan erstattes(substitueres) af mindre farlige?2. Er ventilationen i salonen tilstrækkelig i overensstemmelse med At-vejledning?3. Arbejder medarbejderne med farlige kosmetikprodukter, selv om der ikke er udarbejdet en arbejdspladsbrugsanvisning,der er tilpasset virksomhedens forhold?4. Er de farlige kosmetikprodukter tilstrækkeligt mærket/er mærkningen på frisørprodukter tilstrækkelig?5. Mangler der at blive etableret udsugning tæt på udviklingsstedet ved afblegning, permanentning, oghårfarvning og ligende processer?6. Arbejder medarbejderne med kosmetikprodukterne i en form, der giver større sundhedsrisiko, fxhårspray med drivgas i stedet for hårspray med håndpumpe?7. Er der medarbejdere, som ikke er orienteret/instrueret om risikoen og arbejdet med kosmetikprodukter?8. Er medarbejderne udsat for støv fra hårblegningsmidler?9. Arbejder medarbejderne med fx hårfarveprodukter, permanentvæsker, hårblegningsmidler udenvelegnede personlige værnemidler, fx handsker?JaNej

10. Udføres der vådt arbejde over 1/4 af arbejdstiden?11. Er der forhold, der kan påvirke arbejdsmiljø ved brug af blandingsbokse, bortskaffelse ogopbevaring?12. Er rengøringsstandarden og indeklimaet tilfredsstillende?JaNejErgonomi - Arbejdsstillinger13. Arbejdes der i ubekvemme arbejdsstillinger?14. Arbejdes der med foroverbøjet nakke eller ryg?15. Arbejdes der med vridning i nakke eller ryg?16. Arbejdes der med armene over skulderhøjde?17. Arbejdes der med lange rækkeafstande?18. Arbejdes der i samme stilling i lang tid?19. Er der snævre pladsforhold på arbejdspladsen?20. Arbejdes der i fastlåste arbejdsstillinger?21. Er arbejdet ensidigt og gentaget?22. Arbejdes der lang tid i stående arbejdsstillinger?23. Er gulvbelægningen hensigtsmæssig?24. Er vaskepladsen placeret, således at man kan gå rundt om den?Børn og ungeInstruktion og tilsyn25. Er der unge under 18 år, som ikke har fået en grundig instruktion og oplæring?26. Arbejder unge under 18 år, uden at der føres tilsyn af en person over 18 år?Kemi27. Er der unge under 18 år, som i længere perioder har hudkontakt med vand, kosmetikprodukter ogrengøringsmidler?Ergonomi28. Er der unge under 18 år, der arbejder i belastende arbejdsstillinger?Arbejdstid mv.29. Er der unge under 18 år, som ikke har to sammenhængende fridøgn inden for hver periode på syvdøgn?30. Er der unge under 18 år med en arbejdstid på mere end 4 1⁄2 time, som ikke har en pause på mindst30 minutter?Syge fravær31. Er der forhold i arbejdsmiljøet, der kan medvirke til sygefravær?32. Kan ændringer i arbejdsmiljøet bevirke, at sygefraværet mindskes?31

Fysisk/psykisk forholdGiver følgende forhold anledning til problemer ?33. Ulykker34. Temperatur i salonen35. Kulde og træk i salonen36. Arbejdsbelysning eller mangel derpå37. Hårdt fysisk arbejde38. Ringe indflydelse på eget arbejde39. Job-usikkerhed40. Manglede udviklingsmuligheder41. Ringe kollegial og ledelsesmæssig støtte42. Stor arbejdsmængde og tidspres43. Ringe mulighed for pauseafholdelse44. Konflikter, chikane og mobning45. Er arbejdsforholdene tilpasset gravideJaNejVærnemidler, arbejdsredskaber og velfærdsrumGiver forholdene anledning til problemer ?46. Handsker47. Forklæde48. Beskyttelsescreme49. Nikkelindhold i redskaber50. Håndgreb og betjeningsgreb på arbejdsredskaber51. Støjniveau ( hårtørrere)52. Tørrehjelme53. Garderobe rum54. Personaletoilet55. Spiseplads/rum56. Evt. andet32

APV-checklistehandlingsplanÅrsag til problem eller problemer Løsning Ansvarlig Frist og prioriteringVirksomheden skal tage stilling til, hvordan der skal følges op på handlingsplanen, om handlingsplanen har haftden ønskede effekt, eller om der skal ske justeringer. Arbejdspladsvurderingen skal som minimum revidereshvert tredje år, eller hvis der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder eller arbejdsprocesser, som harbetydning for sikkerheden og sundheden under arbejdet.Udført af:Arbejdsgiver Dato Medarbejder Dato33

Adresser og telefonnumreFællessekretariatetSundkrogskaj 202100 København ØTlf.: 77 33 47 11Fax: 77 33 46 11www.barserviceogtjenesteydelser.dkArbejdstilsynetPostboks 12280900 København CTlf.: 70 12 12 88Fax: 70 12 12 89www.at.dkArbejdsgiversekretariatetSundkrogskaj 202100 København ØTlf.: 77 33 47 11Fax: 77 33 46 11Sekretariatet for ledereVermlandsgade 652300 København STlf.: 32 83 32 83Fax: 32 83 32 84ArbejdstagersekretariatetH. C. Andersens Boulevard 38, 2 sal1553 København VTlf.: 33 23 80 11Fax: 33 23 84 79MiljøstyrelsenStrandgade 291401 København KTlf.: 32 66 01 00Fax: 32 66 04 79www.mst.dkDanmarks FrisørmesterforeningHåndværkets HusIslandsbrygge 26, 62300 København STlf.: 32 63 04 44Fax: 32 53 04 52www.frisormester.dkDansk Frisør & Kosmetiker ForbundLersø Parkalle 212100 København ØTlf.: 35 83 18 80Fax: 35 82 14 62www.dfkf.dkVidencenter for ArbejdsmiljøLersø Parkalle 1052100 København ØTlf.: 39 16 52 30www.arbejdsmiljobutikken.dkVejledningen kan købes hos Videncenter forArbejdsmiljøLayout: Søren Sørensen’s Tegnestue Tryk: PrintDivision ISBN 87-91106-53-2 Vare nr.16 20 57 1. udgave, 1. oplag, 2006