Læs mere - Arkitektforbundet

følge lidt med i den nyeste forskning indenfor biologien og bioteknologien. Selv erhan solidt inde i kompleksitetsteorien, sommikrobiologerne anvender til bla at findesvaret på, hvordan celleformer spontantopstår i store kaotiske systemer som naturen,kroppen og hjernen. Arkitekturensforhold til byen er nemlig for van Berkelsom en organisme, der hele tiden må forandreog tilpasse sin form til det omgivendebiologiske system. Og det er ikkebare forkromet teori. For Ben van Berkeler det et led i en nøje udtænkt og sammenhængendedesignfilosofi.“Jeg har beskæftiget mig en hel del medkompleksitetsteorien, for jeg mener, maner nødt til at vide noget om, hvordan mansom arkitekt i dag kan gribe ind i byenskaotiske livsformer ved hjælp af computeren.Computeren giver os en ekstremmulighed for i formgivningen at blandeinfrastruktur, konstruktion og programsammen – og hvordan skal man lige jongleremed alle disse parametre i designprocessen?Det er derfor ekstremt vigtigtat udvikle specielle designmodeller, somman kan bruge til at navigere rundt i dendigitale information.”Kaotiske livsformer er der nok af detsted, hvor det nye Mercedes-Benz Museumnu er blevet opført. Klos op ad Mercedesfabrikkerne,Stuttgarts vidtforgrenedemotorvejssystem og det imposante Gottlieb-DaimlerStadion, hvortil tusindvis affodboldfans ugentlig strømmer for at sehjemmeholdet forsvare stillingen i Bundesligaen,og som lægger græs til nogle afde store kampe under sommerens VM iTyskland. Men i stedet for at se det somet problem, lod Ben van Berkel museetsform tage sin begyndelse midt i kaoset.Nøjagtig som de mikrobiologer, der brugercomputeren og kompleksitetsteorien tilat skabe kunstigt liv.Først brugte van Berkel computeren tilat skabe en virtuel parallel-verden til denfysiske verden, hvor museumsorganismenskulle placeres. Så indprogrammerede hantrafikken fra motorvejssystemet som forskelligefysiske kræfter i et specialudviklet3D-program. Og ved at køre 3D-programmetsatte han en proces i gang, som førtetil, at bilerne, motorvejsnettet og museetsDNA-molekyle blev blandet godt oggrundigt sammen. Nærmest som omBerkel på den måde har gensplejset Mercedes-Benz-museetmed byen Stuttgart.Resultatet er mildest talt overrumplende.Når man går rundt inde i museet,er det som om myldretidstrafikken, fartenog alle bevægelserne udenfor suges op ibygningskroppens dynamiske form.“Jeg er især optaget af, at vi i dag måforstå rummet radikalt anderledes fra så-Arkitekturen udnytter DNA’ets struktur til at skabe to spiraler, der krydser hinanden nedgennem udstillingsrummet, så man på den ene side har historien om Mercedes-Benz ogpå den anden side museets samling af biler.16