Dansk Folkeblad nr. 2 april 2004 - Dansk Folkeparti

Page 1 of 3MercyEmergency MedicineST-Elevation MI Ordersfor use only in the Emergency DepartmentMandatoryDraw a line through, initial and date all changes.If generically equivalent medication is not acceptable,then write “brand necessary.”8Circles: mark one and only one.Squares: mark one, many or none.88Does EKG show inferior MI?NoYesResident/PA/CRNPorder right-sidedEKG Does R-sided EKG show RV infarct?(1-mm ^ST in V4R 70-93%sensitive,95-100% specific)Print Last Name:NoYesED Attending physician (required):Print Last Name:Two peripheral IVs, NS at KVOO2 2 lpm nasal; increase as needed to keep oxygen saturation > 95%Continuous pulse oximetry and cardiac monitorVS Q5min x 15 min, then Q15min while in ED; and PRNAspirin given prehospital or takenby patient prior to arrival?YesNo orunknownEKGright-sided EKGStat portable CXRHigh-Risk CCU labs; if < 50, UCGTrue aspirin allergy?NoYes orunknownchewable aspirin 81 mg,4 tabs chew and swallowSevere hypotension risk: If right ventricular (RV) infarction by physician reading,then do not give any nitroglycerin (NTG).If no RV infarction, and systolic BP > 100:give NTG i spray SL Q5’ x3 prn chest pain.If pain unrelieved by SL NTG and systolic BP > 100 startNTG drip at 10 mcg/min; titrate until chest pain free orsystolic BP = 100.ContinueNextPage888888888Date:Sign:Date:Sign:Time:Time:ED-MI Version 1.1 2/23/08

leder2»Perdona, Osama! Capitulamos...!«Overskriften er spansk -og betyder på godtdansk: »Undskyld, Osama!Vi overgiver os...!«Da adressaten er ubekendt,kan man jo ikkesådan lige sende telegramtil Osama bin Laden. Mendet gør ikke så meget, nårman som Spaniens nye socialistiskeregeringschef, JoséZapatero, har adgang til atfå sit overgivelsesbudskabtrykt i alle verdens aviser ogsendt på alle verdens tv-stationer- herunder Osamasyndlingsstation, Al-Jazeira.Og for så lige at være heltsikker på, at Osama bin Ladennu også havde forstået,at der var tale om den totalespanske overgivelse og underkastelse,uddybede Zapateromed at forsikre, atsamtlige spanske soldatersnarest ville blive trukkethjem fra Irak.Med kapitulationsbudskabetfra Zapatero har Spanienmed ét hug vendt sin politikpå hovedet i forhold tilden ansvarlige og modigepolitik, der kendetegnededen tidligere regeringschef, José MariaAznar. Og det socialistiske kapitulationstelegramblev mødt med bestyrtelserundt om i den frie verden.Således opfordrede eksempelvisUSAs præsidentkandidat, John Kerry,med det samme Spanien til at besindesig, idet han sagde: »Jeg opfordrerhr. Zapatero til at genovervejesin beslutning. At forlade Irak vil efterladeen sammenbrudt stat, somuundgåeligt vil blive et tilholdsstedfor terrorister.«Desværre lytter Zapatero ikke.Han har truffet sin kapitulationsbeslutning.En beslutning, som alene erblevet til på baggrund af bombernemod myldretidstogene i Madrid den11. marts 2004.Men dermed har Al-Queda, Hizbollah,Hamas, Ansar-al Islam, JemaahIslamiyah, Jaish ansar al Sunna - ellerhvad nutidens største svøbe nu ellersvælger at kalde sig, når de i Washington,Jerusalem eller i Madridpralende tager ansvaret for død oglemlæstelse - opnået den hidtilstørste triumf.Og måske var det ikke tilfældigt, atman med angrebet i Madrid valgte atgå mod det, man allerede under verdenskrigenbenævnte »Europas blødeunderliv« - Italien og Spanien. I erkendelseaf, at det dér kniber gevaldigtmed rygraden.Den fremragende amerikanskekommentator, David Brooks, beskriverdet sådan: »Hvis en terrorgruppeangreb USA tre dage før et valg, ernogen så i tvivl om, at de amerikanskevælgere ville støtte den siddendepræsident eller i det mindste det parti,som stod fast overfor terror? Chefenfor EU-kommissionen, RomanoProdi, har udtalt: »Det er klart, atbrugen af magt ikke er svaret i kampenmod terror«. Mener han virkelig,at kapitulation og forhandling er bedre?Kan man forestille sig John Kerryeller George Bush sige noget tilsvarende?«Den rigtige sideHerhjemme er marginaliserede ogangste socialister som eksempelvisHolger K. Nielsen og Søren Søndergaardhelt på linje med den forskræmteRomano Prodi. Begge harfortalt, at havde Spanien ikke væretaktiv mod den internationale terrorisme- ja, så var landet ikke blevetterroriseret.En ægte kræmmer-logik fra ægtepolitiske kræmmere! Og logisk nokegentlig. Der er nemlig ingen tvivlom, at nu, hvor Spanien har besluttetsig til at stå lige så stille på fortovetog lade som ingenting, mensOsama bin Laden kører itriumftog gennem Madrid,er risikoen for, at Al Quedahenlægger sit næste terrorangrebi Spanien minimal.Hvorfor dog bruge energi påen modstander, der alleredehar kapituleret?Spørgsmålet er, om det erden form for kræmmer-logik,vi så vil styre vore livefter.Vort svar er nej. Vort svarer, at vi netop ikke vil ståstille og lade som ingenting.Vort svar er, at vi medåben pande - som i Afghanistanog i Irak - er i krigmod Osama bin Laden oghans ligesindede. At vi erparate til at yde den nødvendigeindsats, og at ingenpris i denne krig er for høj.Dette svar giver vi i denhistoriske erkendelse, atterror aldrig kan udryddes.Kun bekæmpes. Kun begrænses.Historien fortæller,at terror har eksisteret ligeså længe, der har væretmennesker. Men historienindeholder også hundredevisaf solskinshistorier om mænd ogkvinder, der ikke ville kapitulereover for ondskaben.Det er med stolthed og glæde, atman kan konstatere, at Danmark idet mindste denne gang er på denrigtige side.Det eneste telegram, Osama binLaden derfor skal forvente at få fraDanmark, er meddelelsen om en fornyetog forstærket krigserklæring.»Vi kæmper ikke, for at Iskal have mulighed for attilbyde os noget. Vi kæmperfor at udrydde jer.«Hussein Massawi,fhv. chef for Hizbollah»Primeminister! De fik valgetmellem krig og vanære.De valgte vanæren - og fårkrigen alligevel.«Winston Churchill til NevilleChamberlain efter dennesbesøg hos Hitler.»I elsker livet, og vi elskerdøden«Abu Duham el Afgani,Al Quedas talsmand

Så er derdømt folkefest!,besluttedevognmandBjarneKnudsen fraGrindsted,da han villefejre brylluppetmed sinhelt personlige»RoyalTrucker«. De60.000 kr,kunstnerenRay Hillskulle have,var alle pengeneværd,synes denkongetrovognmand.Kongefest - FolkefestInvitationerne er sendt ud: Til monarkerog andre statsledere fra heleverden, til fyrster, prinser og prinsesser,til danske honoratiores, til denkongelige familie, til Marys familie -og til kronprinseparrets venner.Og så er der sådan rundt regnetfem millioner danskere, som gerneville have sluppet alt andet bare forat kunne være med, men som nokkommer til at kigge forgæves i postkasserneefter den skriftlige indbydelse...Normalt kan man godt blive vrissen,hvis man ikke får en indbydelsetil et bryllup hos nogle, man holderaf, som man ser op til, og som man følersig i familie med. Men ikke i dettetilfælde. Der er nu en gang ikke femmillioner stole i Vor Frue Kirke ellerpå Fredensborg Slot - det erkender vi.I stedet bliver det med den størsteglæde og forventning, at vi fredag den14. maj tager opstilling i de københavnskegader for at hylde brudeparret,eller sætter os til rette foran tvskærmenederhjemme.Jeg ved, at der rundt om i landetnetop i disse dage og uger pågår enmasse ringen frem og tilbage familieog venner imellem om, hvor man skalse fjernsyn sammen, hvad der undervejsskal nippes til af mad og drikke,hvornår man skal samles. Arbejdsgivernehar så småt indstillet sig på atgøre en dyd ud af nødvendigheden - ogdekreteret fridag. I mange foreninger,vejlaug, landsbyer og klubber er mani færd med at arrangere sig med storskærmeog efterfølgende festmiddagog dans.Vi skal være med til en kongefest ogvi holder en folkefest. Kongefest - Folkefest:To begreber, der måske lydersom hinandens modsætninger, mensom er ét og det samme.Det specielle ved et monarki er jonemlig, at det ikke deler, men samlerfolket.Hvor der ikke er monarki, stemmerman om hvem, der skal være statsoverhoved.I Tyskland er præsidentenenten fra SPD eller fra CDU, i USA erpræsidenten enten fra det RepublikanskeParti eller fra det DemokratiskeParti. Ved præsidentvalget har de tokandidater delt landet, og vinderen enderi bedste fald med at have 70 procentmed sig og 30 procent imod sigsom fornylig i Rusland. Eller måskevinder han med 51 procent mod 49.DemokratietDet korte af det lange er, at underhalvdelen af vælgerne i flere år er tabere,mens godt halvdelen af vælgerneer vindere. I mange lande harman ligefrem været vidne til, hvordanganske særligt hidsige ogondskabsfulde præsidentvalgkampe iårevis har formået at sønderrive landet,delt familier, ødelagt venskaber.Alt i alt kan jeg vist roligt konkludere,at republikker bestemt ikke ernoget at samle på!Men hvad så med demokratiet...?Er det da ikke fortvivlende udemokratisk,at personer fra en ganske bestemtfamilie bare pr. automatik kankalde sig den kongelige familie? AtFrederik, bare fordi han tilfældigvisFoto: Scanpixnyhedsbrevbliver født af en ganske bestemtkvinde - og ikke af en anden, er forudbestemttil at blive konge med rettil at underskrive love?Jo, vel er det da hamrende udemokratisk!Og hvis man tænkte sig dentanke, at et helt nyt folk i dag på éngang pludselig dumpede ned fra enanden planet og skulle begynde heltforfra med et helt nyt land, var detnok ikke lige det konstitutionelle monarki,der ville blive løsningsmodellen!Men ville det mon til gengæld såblive republikken? Og i så fald hvilkenslags republik - for der er hundredevisaf versioner af slagsen.Svaret blæser i vinden. Og er ogsåganske irrelevant for Danmark, ogden verden vi lever i lige nu. For vi ersom folk sat i dette land og på dennejord med lige præcis den specielle historieog tradition, der nu engang erblevet vores. Det er vores virkelighed,og det vi skal forholde os til.Dermed være ikke sagt, at monarkiet,som vi kender det i dag, til tid ogevighed skal forblive det samme. Danmarksmonarki har til stadighed undergåetforandringer; af og til ligefremmeget store forandringer. Men nårmonarkiet herhjemme, demokratiskeller ej, har vist sig at være så overvældendeelsket som tilfældet er, hængerdet måske sammen med, at monarkerneigennem tiderne som oftesthar haft viljen til at lytte til folket.Men man har lyttet til folket; forfra kongehuset har kærligheden tildet danske folk til stadighed væretusvækket. Og kærligheden er altsåsom nævnt gensidig.Hvis det er rigtigt, som det siges,at et folk har de tyranner, det fortjener,må vi sørme da have gjort ét ellerandet godt i den tid, vi har væretet folk!Jeg ønsker Danmark tillykke medvores kommende regentpar, og jeghåber, at vi allesammen - uanset hvorog hvordan vi fejrer - får en dejlig oguforglemmelig kongelig folkefest.Med venlig hilsen3

Kjærsgaard mere magtfuld end Mærsk4Af Rasmus Thor HjordtPia Kjærsgaard er Danmarks mestmagtfulde kvinde - og den tredjemestmagtfulde person. Kun overgåetaf statsministeren og finansministeren,men foran navne som skibsrederMærsk McKinney-Møller og beskæftigelsesministerClaus Hjort Frederiksen.Det fremgår af Berlingskes Nyhedsmagasin,som hvert år publicererlisten over landets mest indflydelsesrigepersoner. På den netop offentliggjorte2004-liste indtager Pia Kjærsgaarden tredjeplads - et hop på topladser i forhold til sidste års femteplads.Udvælgelsen foretages af etpanel af chefredaktører, journalisterog andre, der til dagligt nøje følgermed i dansk politik.For politiske iagttagere kommerPia Kjærsgaards placering ikke somen overraskelse. De peger på, atDansk Folkeparti siden sidste valghar fastslået sin position som eet afde mest indflydelsesrige og ansvarligepartier i Folketinget. Således harDansk Folkeparti været parlamentariskgrundlag bag de seneste tre finanslove,hvorunder partiet har fåetgennemtvunget omfattende socialeforbedringer for bl.a. ældre og handi-

Foto: PolfotoPia Kjærsgaard og Anders FoghRasmussen - landets henholdsvismest magtfulde kvinde og mestmagtfulde mand. Samarbejdetmellem de to politiske lederes partier,Dansk Folkeparti og Venstre,er forløbet godt.cappede. Det er ligeledes Dansk Folkeparti,der har gennemtrumfetstramningerne i udlændingeloven, ligesompartiet i de senere år har satfingeraftryk på adskillige politiskeforlig.K distanceretIagttagere peger desuden på, atDansk Folkeparti reelt har størreindflydelse end det mindste af regeringspartierne,De Konservative. Etfaktum, der kan aflæses af, at manskal helt ned til listens 17.-plads forat finde formanden for de Konservative,Bendt Bendtsen - på trods af dennesposition som vicestatsministersamt økonomi- og erhvervsminister.Endnu mere bemærkelsesværdigbliver Pia Kjærsgaards placering, nårman ser, hvor få andre kvinder, derbefinder i toppen af listen. Først på13.-pladsen finder man den næstekvinde, nationalbankdirektør BodilNyboe Andersen.Dansk Folkepartis centrale placeringi dansk politik understreges iøvrigt af, at to andre fremtrædendeDF-folk befinder sig på magtlistenstop tyve. Nemlig gruppeformand KristianThulesen Dahl og næstformandPeter Skaarup på pladserne som henholdsvisnummer 12 og nummer 20.Begge er steget en enkelt plads siden2003.Foto: ScanpixDF-opgør medbureaukrati:Af Karsten HoltLandbruget er et af Danmarks vigtigsteerhverv. De danske landmændsenestående arbejdsindsats bidragerhvert år med store beløb tilsamfundsøkonomien. Men landbrugetbestår ikke kun af arbejdspladser påde enkelte bedrifter; tusindvis afmennesker er beskæftigede i virksomhedermed tilknytning til landbruget.Landbruget skal derfor behandlesi overensstemmelse med erhvervetsbetydning for Danmark.Det siger formanden for Folketingetsfødevareudvalg, Dansk FolkepartisChristian H. Hansen, som nu kaldertil opgør med bureaukrati, landbrugsstøtteordninger,jordskatter ogden stigende mængde papirarbejde,der er blevet uløseligt forbundet medat være landmand:- Der er masser at tage fat på, sigerChristian H. Hansen. De danskelandmænd er ved at blive kvalt i bureaukrati.Efterhånden skal de tilbringelængere tid bag skrivebordetend i stalden eller på markerne. Reglerneskal gennemgås og reformeres,så landmændene får tid til det, der erderes arbejde: produktion af dyr ogafgrøder.Skatter og støtteChristian H. Hansen peger på nødvendighedenaf, at unge fremoverskal have lyst til at blive landmænd.Dette indebærer blandt andet, at arveafgifterneskal sænkes. I øjeblikketer de nemlig så høje, at de hindrer enstor gruppe unge mennesker i atovertage den fædrene bedrift. MenDansk Folkeparti vil ligeledes arbejdefor at fjerne jordskatterne:- Afskaffelsen af jordskatterne eren betingelse for- og hænger sammenmed - vort ønske om en gradvis udfasningaf EU’s landbrugsstøtteordninger.Vi er nødt til at vende os bortfra tilskudstankegangen, men forudsætningener naturligvis, at det kommertil at gælde for hele EU-systemet,og at overgangen ikke kommerfor hurtigt, siger Christian H. Hansen.Han understreger, at afskaffelsenaf jordskatterne er et led i bestræbelsernepå at skabe ens betingelser iforhold til de danske landmænds konkurrenteri udlandet. Landbrugsstøtteordningernehar ifølge Christian H.Hansen medvirket til at forvridemarkedet, og gevinsten af ordningernehar været tvivlsom, fordi de overtid har fået jordpriserne til at stige.Samtidig har ordningerne efterhåndenfået karakter af socialhjælp:UmyndiggørelsenSom DanskFolkepartigerne vil selandbrugserhvervet:Et frit ogglad erhverv,somtrives udenregeltyranniog bureukratisketilskudsordninger.Landmændene skal have arbejdsglæden tilbage- Det er forstemmende, at landmandsstanden,som har haft en historisktradition for at stå vagt ommarkedsøkonomiske principper omudbud og efterspørgsel, er blevetumyndiggjort i et rent tilskudscirkus.Flere landmænd taler om, at deresindtægter vil ende på samme niveauuden tilskudsordninger forudsat, atman samtidig fjerner de særbyrder,erhvervet er pålagt, for eksempel iforbindelse med skatter og afgiftersamt tvungen braklægning af arealer.- Når den kommende vandmiljøplaner klar, ønsker jeg en plan,som er i overensstemmelse med såvelhensynet til landbruget som til miljøet.En anden kommende udfordringer den nye landbrugslov, som snart erpå trapperne.I den sammenhæng har Dansk Folkepartilyttet meget til dansk landbrugsegne ønsker.Christian H. Hansen tilføjer, athan ikke er i tvivl om, at de danskelandmænd også i fremtiden vil udgøreen væsentlig del af samfundetsøkonomiske rygrad:- Fri for regeltyranni og buraukratisketilskudsordninger vil landbrugetfortsat blomstre og udvikle sig,understreger han.5

euCamre: Tyrkieter ikke eteuropæisk landAf Bettina BergTyrkiet er ikke et europæisk land.Det fastslår MEP Mogens Camre,som har siddet i EU-Parlamentet desidste fem år. Han erklærer sig samtidigrystet over, at Tyrkiets optagelsenu seriøst diskuteres i EU-cirkler -og helt ind i de danske EU-partier.I EU-Parlamentet har MogensCamre specielt arbejdet med kontrolaf svindel og korruption inden forEU-systemet, med EUs budget ogmed indvandringsproblemerne. Modstandenmod Tyrkiets medlemskab afEU bliver et af hovedtemaerne iDansk Folkepartis valgkamp op tilEP-valget søndag den 13. juni.- Dansk Folkeparti er stærk modstanderaf, at Tyrkiet bliver medlemaf EU, siger Mogens Camre. Landethører ikke til i Europa – hverken kulturelteller religiøst. Desuden er Tyrkietet meget stort land med 71 millionerindbyggere, som i løbet af korttid vil overhale Tysklands 80 millionerindbyggere og dermed blive EUsstørste land.- Tyrkiet er økonomisk tilbagestående,det er et klassesamfund, ogdet er mere korrupt end noget EUland.På Transparency Internationals listeer Tyrkiet nummer 77, mens Polen,som det værste af de 10 nye lande,ligger nummer 64. EU vil i denæste mange år få mange problemermed udvidelsen mod øst. Det blivermeget dyrt, og en optagelse af Tyrkietvil kunne knække EU økonomisk,forklarer Mogens Camre.Det er dog ikke alene økonomien,der bekymrer Mogens Camre - ogsåkulturen:- Formelt er Tyrkiet et sekulariseretsamfund, hvor politik og religionikke blandes sammen. Men landet erog bliver islamisk. Det sekulariseredebliver kun bevaret, så længe denuddannede elite og militæret har etfast greb om udviklingen. Når EU såberettiget kræver demokratiske reformeri Tyrkiet, risikerer de ironisknok ved frie valg at få det modsatte i6form af et islamisk præstestyre.Mogens Camre er klar til fem årmere i parlamentet – også selv omhan helst så parlamentet nedlagt.- Det er bestemt ikke uvæsenligt,at der sidder DFere i EU-Parlamentet,som man ved med sikkerhed vilstå vagt om de danske interesser, ogsom fortæller den danske befolkning,hvad der foregår, forklarer Camre.Arbejdet har ikke ændret MogensCamre holdning til EU-Parlamentet,som tit bliver nævnt som det demokratiskeorgan i EU, fordi det er folkevalgt.- Men EU-Parlamentet repræsentererikke de europæiske befolkninger.Det store flertal af parlamentarikereer ukendte i deres hjemlande; de tagerikke hensyn til deres vælgeresholdninger, og ville hellere skabe EuropasForenede Stater i dag end imorgen.Et mindretal- Vi er desværre kun et mindretalpå omkring 15 procent, der ønsker etfædrelandenes Europa, siger MogensCamre. EU-Parlamentet stemmer omet utal af ændringsforslag til udtalelserog betænkninger. Vi kan snildt nåop på 500 afstemninger på tre dage ihver mødeuge i Strasbourg, hvilket erabsurd.Derfor har de færreste medlemmerstyr på, hvad de stemmer om, sigerCamre.- Det demokratiske underskud i EUer en hjertesag for Mogens Camre –og grunden til underskuddet ligger iselve grundideen bag EU.- Man kan ikke skabe et demokratiuden et folk – og der findes ikke eteuropæisk folk, siger Mogens Camre.EU er for stort og forskelligartet til atskabe en ny stor stat. Danskerne udgørkun 1/90 af indbyggerne, og vidrukner, hvis EU får mere magt. Demokratietkan ikke fungere for 25lande, der taler 20 forskellige sprog,og hvor kun et fåtal ved, hvad der foregår.EU er et politisk projekt – et projektfor eliten.Foto: PolfotoDF: Eneste garantmod tyrkiskmedlemskabFra alle sider presses Danmark nufor at sige ja til tyrkisk medlemskabaf EU.Vigtigst for Tyrkiet er det, at dentyske forbundskansler, GerhardSchröder, har tilkendegivet, at derskal indledes optagelsesforhandlingermed Tyrkiet - til stor jubel fordet tyrkiske samfund i Tyskland,

Det muslimske Tyrkiet er et overordenligtstort land, og kommerlandet med i EU, vil det i løbet affem år have overhalet Tysklandsom det største land. Dansk Folkepartifremstår i dag som det enesteparti, der med sikkerhed aldrigvil acceptere Tyrkiet somEU-land.hvor godt tre millioner tyrkere følgerden dramatiske udvikling medspænding.- Hvis Tyrkiet opfylder København-kriterierne- det vil sige, at demokratietog retsstaten er sikret,menneskerettigheder overholdes ogmindretallene beskyttes - så skal optagelsesforhandlingernegå i gang,lovede Schröder under sit besøg iAnkara, idet han efterfølgende, direkteadspurgt af en tyrkisk journalist,understregede, at Tyrkiet kanstole på Tyskland.Det bayriske konservative parti,CSU, som er CDUs søsterparti, viltil gengæld gøre sin indædte modstandmod tyrkisk medlemskab tilvalgkamptema op til EU-Parlamentsvalget.Ifølge CSUs formand,Edmund Stoiber, som samtidig erministerpræsident i Bayern, vil tyrkiskmedlemskab sprænge EUs rammer.Emnet er dermed blevet hovedtemaetop til EP-valget i Tyskland,som det givetvis også bliver det i dendanske valgkamp.Fra partihovedkvartererne lyderder generelt forskelligtartede ogdybt forvirrende budskaber: Venstreer forvirret og splittet, Socialdemokratieter splittet og De Konservativeer splittet, mens De Radikale ogSF vist mest er for tyrkisk medlemskab.Den markante undtagelse i virvarreter Dansk Folkeparti.Her er samtlige folketingsmedlemmer,samtlige EP-kandidater, Hovedbestyrelsenog Dansk FolkepartisUngdom enige om - permanent - atafvise tyrkisk medlemskab.spe7

euSuper DF-EU-team: Danmarks stemme i EUAf Bettina BergTolv kandidater er parate til atkæmpe for pladser til Dansk Folkepartii EU-Parlamentet. Og dermedgive Danmark stemme i EU.Valgkampen er allerede skudt i gang,og søndag den 13. juni skal der stemmesrundt om i EU-landene. Også iDanmark - og for første gang nogensindeforegår et dansk valg på ensøndag.Dansk Folkepartis kandidater blevvalgt sidst i februar og er godt i gangmed valgmøder rundt omkring i landet.Spidskandidaten er MEP MogensCamre, der som bekendt alleredehar givet Danmark stemme i EU-Parlamentet igennem de seneste femår.Nummer 1Foto: Birger StormKenneth Kristensen, 27 år,akademisk medarbejder,HvidovreKenneth Kristensen arbejdersom akademisk medarbejder forDF på Christiansborg. Desudener han formand for Dansk FolkepartisUngdom og kandidat tilFolketinget i Ballerupkredsen.Kenneth Kristensen er cand. magi historie og samfundsfag. Sin fritidbruger han på venner, sinkæreste, sport – og ikke mindstpolitik.Nummer 3Foto: Birger StormMogens Camre, 68 år, medlem af Europa-Parlamentet, BagsværdMogens Camre har siddet i EU-Parlamentet for DF siden 1999. Før detvar han budgetråd på den Faste danske Repræsentation i Bruxelles. Camrehar siddet i Folketinget i næsten 20 år for Socialdemokratiet. Han ergift med Lene Camre og har 6 børn, Andreas, 32, Alexander 29, Daniel 26,Natascha 21, Tatiana 20 og Daniel 18 år. Camre er uddannet H.D. ogcand. polit og har sine store fritidsinteresser i veteranbiler, motorcyklerog malerkunst.DF-temaer i valgkampenAf Bettina BergDansk Folkepartis valggrundlager nu - måske med enkelte justeringer- på plads. I store træk serDF-grundlaget sådan ud:Væsentligst afviser et samlet ogenigt Dansk Folkeparti som enesteparti Tyrkiets ansøgning om medlemskab.Tyrkiet er ikke et europæiskland og tilhører derfor ikkeEuropa hverken religiøst eller kulturelt.EU står overfor store udfordringerefter udvidelsen mod øst, og enudvidelse med Tyrkiet vil EU sletikke kunne klare rent økonomisk.Desuden vil Tyrkiet med sine 71millioner indbyggere snart overhaleTysklands 80 millioner indbyggereog dermed blive EU største land.Læs i øvrigt mere om Tyrkiet på side4-7.En ny EU-grundlov er på vej, ogoplægget hedder magt til EU-institutionerneog til de store lande. EUfår en præsident, en udenrigsministerog de nationale formandskaberskal afskaffes. Taberne bliver igende nationale stater. Derfor sigerDansk Folkeparti et rungende nej tilforfatningen, som er endnu et skridtpå vejen til Europas Forende Stater.Dansk Folkeparti forlanger et Ministerrådsom også har ret til at stilleforslag til lovgivning i EU, enKommission, som fungerer, som deembedsmænd, de er og et EU-Parlament,som kun er et kontrollerendeorgan. Magten skal tilbage til nationalstaterne.Korruption og svindel med medlemsstaternespenge er hverdag iEU. I 2002 var der svindel for om-8

Morten Messerschmidt,23 år, jura-studerende,FrederikssundMorten Messerschmidtlæser jura på KøbenhavnsUniversitet. Desudener han folketingskandidati Århus Amt, politisknæstformand i DFUog politisk assistent forMogens Camre. Hans fritidsinteresserer musik,bøger og venner – og politik.Morten Messerschmidter særdeles aktivDFer, og på vej mod en lovendekarriere inden forpartiet. Landskendt blevMesserschmidt for alvor iforbindelse med deltagelseni TV-serien Big-Brother.Nummer 5Foto: Birger StormNummer 4Foto: Birger StormCarl Christian Ebbesen,35 år, politisksekretær, VanløseCarl Christian Ebbesener uddannet civiløkonomog arbejdersom politisk sekretærpå DF’s sekretariat påChristiansborg. CarlChristian Ebbesen erstifter af Dansk FolkepartisUngdom og sadsom dets formand1995-1999. Han hardesuden siddet i DanskFolkepartis hovedbestyrelsesiden partietsstiftelse. Han er medlemaf KøbenhavnsBorgerrepræsentation.Ebbesen er gift med IngerMarie Ebbesen ogfar til Hans Jacob på 7og Anne Katrine på 3år. Han bruger sin fritidpå familien og friluftslivet.Rikke Karlsson,38 år og studerende,SuldrupRikke Karlssonhar i mange år arbejdetsom socialpædagog,men harlagt jobbet på hyldenog er i øjeblikketstuderende.Hun er opstilletsom folketingskandidatfor DF i NordjyllandsAmt. RikkeKarlsson er 38år og mor til Frederik,16, Christian13 og Sophie-Emilie9 år. Sin fritidbruger Rikke Karlssoni naturen,hvor hun enten ridereller tager engod travetur.Nummer 7Foto: Birger StormNummer 6Foto: Birger StormAnna Rosbach, 57år, kontorchef, HundestedAnna Rosbach erkontorchef i Europa-Parlamentet, så hunkender Europa-Parlamentetskringelkrogeindefra. Hun har arbejdeti Parlamentetsiden 2000, først sompolitisk medarbejderfor Mogens Camre sidensom fuldmægtigog nu kontorchef for enaf Parlamentets grupper,UEN. I Hundesteder hun formandfor DF-lokalforeningen.Anna Rosbach erfolketingskandidat oprindeligtuddannet fraTeknisk Uni. i Berlin.Hun har en datter,Hedda på 28 år.kring ni milliarder kroner. Problemeter ikke let at komme til livs -det er nærmest blevet en kultur iEU at snyde på vægten – men det eraltså bl.a. danske skatteborgere, derbetaler regningen. Udover en flossetmoral er en af årsagerne til svindelenKommissionens regnskabssystem.Der føres ikke dobbelt regnskab,og det gør revision vanskelig.Dansk Folkeparti kræver regnskabssystemetændret.Dansk Folkeparti er tilhænger afskattestoppet herhjemme, men detmå også gælde for EU. Ikke en øremere til det korrupte system.EU har, som det fremgår på side5 i dette blad, ødelagt forholdene forde danske landmænd.EUs landbrugspolitik skal ændres,så erhvervet igen kommer til atproducere på markedsvilkår. Fiskerpolitikkenskal også ændres. Det eruholdbart, at fiskerne må smide fleretons fisk døde tilbage i havethvert år. Fiskerne skal have lov tilat tage deres fisk med i land, og såskal havdagene reguleres i stedetforĖt andet område, som skal kiggesefter i sømmene, er strukturfondene.Flere milliarder kroner bliver hvertår fordelt til forskellige områder iEU via disse fonde. Men omfordelingerneer arnestedet for svig og korruption,og derfor skal de afvikles.DF vil have de danske grænsergenoprettet, og Schengenaftalens bestemmelseom åbne grænser opsagt.Med væksten i den internationale,grænseoverskridende terror bliverdet livsnødvendigt for det danskefolks sikkerhed, at Danmarksgrænser igen sikres af dygtigt og effektivtgrænsepersonel.9

euEU-valgetFra den 10 til den 13. juni bliverder afholdt valg til EU-Parlamentet ialle 25 EU-lande. I Danmark afholdesvalget den 13. juni. I alt bliverder valgt 732 medlemmer – ud afdem kun 14 i Danmark. Førhen havdeDanmark 16 medlemmer af parlamentet,men på grund af udvidelsenmed de central- og østeuropæiske landeblev fordelingen af mandater lavetom. I Europa-Parlamentet siddermedlemmerne ikke opdelt efter land,men efter hvilken politisk gruppe detilhører. Det nuværende Parlament eropdelt i 8 grupper og Mogens Camresidder i UEN (Gruppen Union for NationernesEuropa) sammen med 22irer, italienere, franskmænd og portugisere.Nummer 2Lene Camre, 29 år, jura-studerende,BagsværdLene Camre læser jura påKøbenhavns Universitet og hardesuden en uddannelse fra Operaakademieti Bruxelles. Hun ergift med Mogens Camre. LeneCamre, som søger opstilling somfolketingskandidat, bruger sin fritidpå musik og i Hjemmeværnet.Nummer 8Foto: Birger StormFoto: Birger StormUlla Dahlerup, 61 år, journalist og forfatter, GentofteUlla Dahlerup har arbejdet som free-lance journalist for flere landsdækkendeblade samt for radio og tv. Var på Ekstra Bladet fra 1992-2001.Desuden er Ulla Dahlerup en flittig foredragsholder, og har skrevet enrække bøger. Senest var hun medforfatter til Dansk Folkepartis bestseller,»Danmarks Fremtid - dit land, dit valg«. Hun er gift med MichaelOwen Marshall og har 2 børn, Jonas 29 og Sigrid 24 år.Negerboller forbudtSkåningerne, som jo er et muntertfolkefærd, har i disse uger en heftigdebat om, hvorvidt man må brugebetegnelserne »negerboller« og »negerhirse«.Det startede i Nils Holgersenshjemby, Tommelille i Østerlen,og har nu spredt sig til storbyenLandskrone. Planten negerhirse,som leveres til svenske forretningeraf Frökompaniet i Landskrone, erflere steder blevet revet ned af hylderneaf rasende anti-racister, ogden svenske ombudsmand - som bestemtikke kan siges at være nogenmunter mand - har fastslået, at manikke må kalde de chokoladebetrukneflødeboller for negerboller. Tilgengæld har han vanskeligt ved atforholde sig til planten Pennisetum10

Mia Falkenberg,20 år, social- ogsundhedshjælperelev,SøborgMia Falkenberger under uddannelsetil social- ogsundhedshjælperelevi Københavnskommune, og erfolketingskandidati VestsjællandsAmt. Hun har tidligereværet formandfor DFU iRoskilde Amt. MiaFalkenberg borsammen med sinkæreste og de skalgiftes til sommer. Isin fritid dyrkerhun svømning oger aktiv i Hjemmeværnet.Nummer 10Foto: Birger StormNummer 9Foto: Birger StormHans KristianSkibby,35 år og speditør,TørringHans KristianSkibbyer uddannetspeditør ogarbejder i Vejlesom projekt-speditør.Han er byrådsmedlemfor DF iTørring-Uldumkommune,næstformandfor DF iVejle Amt ogmedlem afEU’s socialfondsudvalgeti amtet. Skibbybor sammenmed LindaOlesen ogparret venterbarn til september.Hansfritidsinteresserer familien,politik ogveteranbiler.Søren E. Christensen,36 år,salgschef, VejenSøren E. Christensener uddannetsom sælgerog arbejder idag som salgschef.Han har iflere år været lokalformandiRønde på Djursland,men er nutilbage i Vejen,hvor han stammerfra. Søren E.Christensen ergift med LoneChristensen oghar to drenge,Kevin på 13 ogTobias på 9 år. Isin fritid spillerhan golf eller tagerpå fisketur.Nummer 12Nummer 11Foto: Birger StormFoto: Birger StormThomas Suenson,54 år,redaktør, BorreThomas Suenson,der erjournalist afuddannelse ogfolketingskandidati StorstrømsAmt, ergift med SusanneSuenson oghar 3 børn,Espen 25, Emilie23 og Filippa18 år. Suensonbor påSkansegaardenpå Møn og harved siden af envirksomhed ikommunikationsbranchen.Meget af hansfritid går medat drive Skansegaarden,menhan brugerogså tiden tilhistorie- og folkelivsforskning.glaucum, som altså er kendt undernavnet negerhirse. Lars Håkanssonfra Frökompaniet siger til avisen YstadsAllehanda, at navnet negerhirsefindes i et omfattende kulturplanteleksikonfra 1998. Men fordi navnetnu har givet anledning til såmange reaktioner, så agter virksomhedeni fremtiden på frøposerne attrykke »pärlors« - perlehirse.Anti-racister rundt om i Sverigehar herefter kastet sig frådende overdet næste store problem - nemlig desåkaldte »finske pinde«, der også eren plante. Anti-racisterne mener, atman burde finde et andet navn ogsåledes rette op på den hetz, der sigesat have kørt mod finske gæstearbejdereigennem tiderne.11

sejrEn lykkelig Søren Espersenmed sin hustru, Yvette ogdatter, Susie, forladerØstre Landsret efter denklokkeklare sejr over det socialdemokratiskegratisblad,Tjeck Magazine. Bladetblev dømt til at betaleSøren Espersen en stor erstatningsamt sagens omkostningeri såvel by- somlandsret. (foto: Scanpix)Sejr til Søren Espersen12Af Rasmus Thor HjordtDansk Folkepartis pressechef,Søren Espersen, vandt i ØstreLandsret den injuriesag, han havdeanlagt mod det socialdemokratiskegratis-blad Tjeck Magazine.Østre Landsret tilkendte SørenEspersen 25.000 kroner i erstatning -samt påbød det socialdemokratiskeblad at betale alle sagens omkostninger.Gratis-bladet, som omdeles på skolerog gymnasier landet over, hævdedei en flere sider lang artikel kort indenfolketingsvalget i 2001, at SørenEspersen i en periode fra 1988 til1992 havde stået i nazisternes medlemsarkiv.En enlig byretsdommer i KøbenhavnsByret frifandt i fjor ganskeoverraskende Tjeck Magazine, mensdet tremand-store, kyndige juridiskedommerpanel i Østre Landsretenstemmigt kendte udsagnene forusande og ubeføjede, og tildelte SørenEspersen erstatning. Gratis-bladet,som havde bygget sin fantasifuldevandre-historie på nazi-arkivar FredeFarmand Rasmussens erindringer,blev samtidig dømt til at betalefor offentliggørelse af dommen - samtbetale alle sagens omkostninger.Pressechef Søren Espersens advokat,Merethe Stagetorn, kaldte i sinekommentarer sagen meget principiel,idet hun mente, at den ville kommetil at danne præcedens for tilsvarendesager. Søren Espersen selv varselvfølgelig meget glad for endelig atblive renset for de usande beskyldninger,der i høj grad har trættetham, og som har været særdeles belastendespecielt for Søren Espersenshustru og børn.- Dommen siger, at nok har vi pressefrihed,men samtidig er der en forpligtigelsetil, at det, man skriver, ersandt.På aviserne kan man efter dennedom ikke længere dække sig under -eller undskylde sig med dårlig research,siger Søren Espersen, som ertilfreds med ikke længere at skullebeskæftige sig med denne sag, idethan tilføjer:- Ufrivilligt at komme ind i arkivarFrede Farmand Rasmussens universer som at dumpe ned i en ormegård.Det er ikke noget rart sted at være.

Morgenstund har guld i mundAt starte dagen på en festlig ogfrejdig facon er aldrig dårligt.Det mener Dansk Folkepartis medlemaf Kolding Byråd, Bjarne JuelMøller i hvert fald, og nu vil hanhave undersøgt de lokale skolers traditionfor morgensang.- Morgenstund har guld i mund,har vi alle sunget utallige gange, ogdet synes jeg også, de nye generationerskal have lov til at glæde sigover, siger Bjarne Juel Møller, somhar bedt Skole- og Idrætsforvaltningenom at kortlægge de koldingensiskefolkeskolers traditioner for morgensang.- Vi synes, det er vigtigt, ateleverne i folkeskolerne i størst muligtomfang får mulighed for positivefællesoplevelser forankret i gode dansketraditioner. Og her mener BjarneJuel Møller, at morgensang eller enmorgensamling af hele skolen, vilkunne give den positive start på dagensamtidig med, at eleverne bliverintroduceret til den danske sangskataf salmer og sange. - Det er vigtigt,at eleverne får en god start på dagen,og her mener vi, at den traditionsrigemorgensang vil være et vigtigt element.Tidligere da skolerne ikke havdeså mange elever, var det almindeligtat samles, inden dagen for alvorbegyndte, og den tradition vil DanskFolkeparti altså gerne have genoptaget.Måske kan vi som politikerevære med til at genindføre morgensangenrundt om, siger Bjarne JuelMøller.Ode til SDette lille sigende vers erindsendt til Dansk Folkeblad.De er forfattet afLeif Sørensen, Rugvangen24 i Kr. Sonnerup:Liste A, de har en mand,der skrive læserbreve kan,manden bruger mangenavne,det skal nok partietgavne,jeg vil kalde hambedrager,eller også plattenslager,navnet står med prikker,pas på, for Tjørnenstikker.Efterårsferie med DanmarkshistorienAf Søren EspersenHvad med at bruge efterårsferienpå Danmarkshistorien? Alt det,du ærgrer dig over, at du ikke fiklært i skolen - enten fordi du ikkefulgte godt nok med i timen, eller fordidine lærere simpelthen ikke fortaltedanmarkshistorie.Den Danske Højskole er klar medet spændende tilbud: Et klassisk højskolekursusover fire dage i efterårsferienpå Ry Folkehøjskole. Her finderaktiviteterne sted i foredragssalen,i grupperummene og på spændendeudflugter.- Dansk Folkeparti støtter arrangementernemed et betydeligt økonomisktilskud for at give medlemmernemulighed for at dygtiggøre sig indenfor et felt, som mere end nogetandet bærer på vor identitet – nemligdanmarkshistorien, siger kursuslederThomas Suenson, som garanterer,at der bliver nok at bestille. Nårkurset er lagt i skolernes efterårsferie- uge 42, fra mandag den 11. oktobertil fredag den 15. oktober, er detikke mindst for at give uddannelsessøgendelejlighed til at deltage. RyFolkehøjskole ligger lige midt i ægtehistorisk land: I Sankt Sørens Kirkei Gammel Ry mødtes de jyske stormændog afgjorde Kristian IIsskæbne. Illerup Ådal, få kilometerderfra, rummer talløse fund fra etslag i forhistorisk tid, hvor en stærkangriber i følge arkæologerne er blevetmødt med energisk modstand ogafvist. Danskernes første frihedskamp?Himmelbjerget med sit tårnfortæller historien om genvågnendenational stolthed, mens stednavneneSilkeborg og Glarbo vidner om industrialismenog den ny tid.Tilmeldingen til kurset i Ry løberfrem til Valdemarsdag, tirsdag denSådan melder du dig til15. juni. Princippet først-til-møllegælder.Kun medlemmer af Dansk Folkepartieller Dansk Folkepartis Ungdomkan deltage.Og så er det i øvrigt allersidste udkaldfor deltagelse i arrangementet»Danmark Dejligst« med GunhildLegaard som leder, og som blev omtaltfyldigt i sidste nummer af DanskFolkeblad. Historiebussen har afgangfra København torsdag den 6. maj,09.00 - med opsamling i Odense. Bemærk,der er kun meget få ledigepladser!Ring på telefon 33375199 og sig, hvilket af arrangementerne, du vil deltagei. Herefter bliver du skrevet op på tilmeldingslisterne, hvorefter du senerefår besked. Den Danske Højskole forbeholder sig ret til at prioriteretilmeldingerne.Historiebussen: Yderligere oplysninger hos turleder Gunhild Legaard,tlf.: 32-963090 bedst kl. 8-10. Koordinerer særlige ønsker til kost og indkvartering,enkeltværelse, deling af værelse etc. Samlet pris: kr. 995,- inklusiveentréer, transport, hotel, morgen- og aftensmad, men uden frokostog drikkevarer. Ændringer af programmet kan forekomme.EfterårshøjskolenSamlet pris for efterårshøjskolen er kr. 995,- Prisen for højskolen er kr.995,- inklusive indkvartering og måltider. Tilmeldingen til kurset i Ryløber frem til tirsdag den 15. juni. Transport til Ry betaler man selv.13

portrættetAf Karsten HoltForårssolen er netop begyndt atlune. Betjeningen på Nyhavnsmange hyggelige beværtninger er ifærd med at rykke udenfor. Sommersæsonen2004 er skudt i gang, og folksidder allerede udenfor eller liggerhenslængt på kajen og lader martssolensstråler ramme den vinterblegehud. Kenneth Kristensen, landsformandfor Dansk Folkepartis Ungdom,folketingskandidat i KøbenhavnsAmts Ballerupkreds samt kandidattil Europaparlamentsvalget og hanskæreste Carina nyder slentreturenlangs Nyhavns idylliske kaj i hjertetaf København. Det er endda så varmti solen, at Kenneth må smide jakken.- Den slags her er der normalt altfor lidt tid til, siger Kenneth Kristensenog kæresten Carina nikker indforstået.For den 27-årige cand. mag.i historie og samfundsvidenskab harforuden sine to kandidaturer og formandsposteni DFU rigeligt at se tilsom akademisk medarbejder i DanskFolkepartis politisk-økonomiske afdelingpå Christiansborg, hvor han laverresearch og udarbejder beslutnings-og lovforslag for DF. Men KennethKristensen beklager sig ikke:- Jeg er alligevel ikke typen, derkan sidde stille og kigge ud i luften.Selv når jeg sidder i en bus eller ettog, udnytter jeg altid tiden til atlæse eller arbejde. Hvis man omdannersit liv til at lave noget og få mereproppet ind i hovedet for hver dag, såkan det faktisk lade sig gøre at laveflere ting på én gang. Prisen er bare,at man ind imellem bliver stresset,fortæller Kenneth Kristensen.SparringspartnerHan tilføjer, at han har svært vedat sige nej til folk og helst vil væretre steder samtidig, men at det kunlykkes at tage sig af »halvanden« tingad gangen. Kæresten Carina bekræfter,at Kenneth arbejder mindst 12timer om dagen:- Ind i mellem er jeg virkelig bangefor, at det er for meget for ham, sigerCarina, som har lært at leve medkærestens politiske engagement ogbakker ham helhjertet op.Kenneth Kristensen indskyder, atCarina er med til at hive ham ned påjorden, når der går for meget politik itingene:- Man taber let forbindelsen tilfolk, der måske ikke går så meget opi politik, Her er Carina en god sparringspartner,fordi hun ikke går såmeget op i politik, som jeg gør.Efter et sceneskift fra Nyhavn tilKenneth Kristensens lejlighed i Hvidovreved København falder talen på14Arbejdsnarkomanog ildsjælde omkostninger, det kan have atvære en offentlig person i et parti ogen ungdomsorganisation, der ofte harstået på øretævernes holdeplads.Kenneth Kristensen har prøvet dethele: Han er blevet truet, overfaldetog kaldt sprogets værste gloser, mender er også andre problemer:- At jeg rundt omkring på diverseuddannelsesinstitutioner er blevetoverfaldet og kaldt både jødesvin ognazisvin er én ting, det drejer sig joom angreb fra personer, der ikke stårmig nær. Noget andet er, at jeg ogsåhar mistet personlige venner, fordi deikke har kunnet adskille den privateKenneth fra den offentlige og politiskeKenneth. Det er sket gradvist oggør naturligvis ondt, fortæller KennethKristensen, som allerede i 1996meldte sig ind i Dansk Folkeparti og i1998 blev formand for DFU.Adspurgt om hvad der fik ham tilat melde sig ind, svarer Kenneth Kristensen,at det først og fremmest varspørgsmålet om EU, der var udslaggivende,men at problemerne medindvandringen efterhånden kom til atindtage en dominerende plads:- Jeg har været politisk interesseret,så længe jeg kan huske, og førDansk Folkeparti blev stiftet i 1995lå mine sympatier hos Fremskridtspartiet.Der var bare det problem, atFremskridtspartiet var for useriøst,og den ultraliberale politik tiltaltemig ikke. Dansk Folkeparti levedederimod op til mit ønske om mere fasteog seriøse rammer, siger KennethKristensen, som i øvrigt har et nogetspecielt forbillede på den anden sideaf Atlanten, nemlig den tidligereamerikanske præsident, Ronald Reagan,hvis biografi da også er at finde iKenneths omfattende bibliotek - ogdet er vel at mærke Ronald Reagan,før han blev ramt af Alzheimer.ForbilledetRonald Reagan er ifølge KennethKristensen det 20. århundredes vigtigstepersonlighed. Først og fremmestfordi han var den væsentligste

Kenneth Kristensen nyder denspæde forårssol i selskab medkæresten Carina. Normalt tilbringesstørsteparten af tiden bagskrivebordet eller på farten til etarrangement.Kan man tænke sig noget meredansk end Nyhavn? Alt er afslappet,tilbagelænet og typisk dansk.Det er det , vi skal kæmpe for atbevare. Det danske særpræg måaldrig forsvinde eller blive opslugtaf en abstrakt idé som EU, sigerKenneth Kristensen, der er en afDansk Folkepartis 12 kandidatertil Europaparlamentsvalget.Udsigten er god fra Kenneth Kristensens altan i lejligheden i Hvidovre.Foto: Birger StormFoto: Birger Stormdrivkraft til at få afsluttet den koldekrig, idet han konsekvent rustede såvoldsomt op, at Sovjetunionen ikkehavde en chance for at følge med.Men også fordi han er et sympatiskmenneske:- Jeg værdsætter, at man som menneskehar karakter, at man er trofastog sætter sin familie højt, og at maner kærlig over for sin kone og sinebørn. Det er vigtige egenskaber, ogRonald Reagan havde dem alle. Vihar brug for politikere, der tør væremoralske. Ikke forstået på den måde,at de skal være fordømmende. For eksempelvar det formynderisk, da indenrigsministerLars Løkke Rasmussenvalgte at trække en undervisnings-CDtilbage, fordi han ikke brødsig om indholdet.Man skal ikke være bigot. Tag nuen politiker som Jacob Buksti fra Socialdemokratiet.Som trafikordførertordnede han mod højere hastigheder,men bliver senere selv grebetmed 173 km/t. Det er det værste, jegkan forestille mig. Der går en hårfingrænse mellem moral og fordømmelse.Moralen starter hos én selv, sigerKenneth Kristensen, som går ettravlt forår i møde. Selv er han ikke itvivl om, hvad der er vigtigst:Jeg går efter at yde en så stor indsatsfor Dansk Folkeparti som muligt.Derfor har jeg også engageretmig meget i den organisatoriske delaf DFU, selv om det til en vis gradkan være hæmmende for mit egetkandidatur. Men jeg er mere partimand,end jeg er min egen mand, understregerKenneth Kristensen.Foto: Birger Storm15

pædofiliDF: Allemidler ibrug modpædofileAf Rasmus Thor HjordtIgamle dage kaldte man dem børnelokkereog alle børn lærte, at de aldrigmåtte gå med en mand, der medslik og løgnehistorier forsøgte at lokkedem til at følge med væk fra deresforældre og deres hjem.I dag hedder børnelokkerne med etfint, græsk ord pædofile.Men forskellen er ens: voksne mennesker,der lider af en sygelig trangtil at misbruge børn seksuelt.- Hvad man kalder det, er fuldstændigligegyldigt. Seksuelle overgrebmod børn er én af de mest afskye-Dansk Folkeparti kræver nu allemidler taget i brug for at standseseksuelle forbrydelser mod børn.Partiet forlanger bl.a. en omgåendelukning af de pædofiles foreningog hjemmeside samt fjernelseaf forældelsesfristen for pædofili-forbrydelser,så forbryderneikke længere kan slippe for strafefter 10 år.Foto: ScanpixForår for danske skatteydere - forår for danske pensionisterAf Bettina BergNu sikres endnu flere penge tillandets pensionister, og igen erdet Dansk Folkeparti, der har sikretfremgangen. Siden partiet ved valgeti 2001 fik den nødvendige indflydelsepå dansk politik, er der tilgået Danmarkspensionister knapt1.000.000.000 kroner ekstra.Forårspakken, som på lang rækkeområder - og i en størrelsesorden på11 milliarder i 2004 og ni milliarder i2005 - sætter beskæftigelsen i gangog som i øvrigt medfører en ny, storskattelettelse for danske familier,har Dansk Folkeparti sikret, at yderligere50.000 pensionister vil kunnese frem til at modtage den såkaldteældrecheck.Dermed vil i alt 170.000 pensionisterallerede fra juli få en check ind16ad døren på op til 5.100 kroner. Ogendnu bedre: For tiden er der 44.000pensionister, der får ældrecheckensfulde beløb. Fra nu af bliver der150.000, der får det fulde beløb på5.100 kroner.Aftalen glæder Dansk Folkepartisleder, Pia Kjærsgaard. Partiet mener,at flere hundrede tusinde pensionisterer så dårligt økonomisk stillede,at de har behov for en økonomiskhåndsrækning.- Når lønmodtagerne stilles bedremed skattelettelser, må vi også sørgefor, at de ældre får bedre vilkår, sagdePia Kjærsgaard på pressemødetpå Christiansborg, hvor hun sammenmed Kristian Thulesen Dahl fremlagdetallene.De mange ekstra penge til ældrecheckenstammer fra den pulje på enmilliard kroner til sociale- og sundhedsformål,som blev afsat sidste år iforbindelse med skatteaftalen mellemregeringen og Dansk Folkeparti. Herer der allerede brugt 430 millionerkroner, men nu skal de sidste 570millioner kroner også bruges.410 millioner kroner går til denmarkante forbedring af ældrechecken,men der er også flere pengetil hospicer, kræftforskning, ældremedicinske patienter og screening afgravide for hepatitis B og lungekræft.Dansk Folkeparti understreger, atforhøjelsen af ældrechecken er permanent,så det ikke kun er i år, atpensionisterne får glæde af den.Ud over at flere pensionister vil fåældrecheck fremover, så betyder deekstra penge også, at langt de flesteaf dem, der ikke får det fulde beløbpå 5100 kroner, fremover vil få det.Det sker ved, at grænsen for, hvor

Dansk Folkeparti har erklæretkrig mod de pædofile: - Det erubegribeligt, at Folketingets flertalså længe har accepteret, atder findes en regulær forening,hvor pædofile i fuld lovlighed harkunnet mødes og drøfte deres perverseog sygelige lyster, sigerDansk Folkepartis næstformandPeter Skaarup.lige forbrydelser, der findes, og derforskal der sættes en stopper for det nu.Og det skal ske med alle de redskaber,retsstaten har i sin værktøjskasse.Det siger Dansk Folkepartis næstformand,Peter Skaarup, om årsagentil, at Dansk Folkeparti for nyligkrævede lukning af de pædofiles forening,Pædofilgruppen. Kravet har iførste omgang ført til en meddelelsefra foreningen om, at den nedlæggersig selv.Foto: Polfoto- For mig er det ubegribeligt, atFolketingets flertal indtil nu har accepteret,at der findes en regulær forening,hvor pædofile i fuld lovlighedkan mødes og drøfte deres perverseog sygelige lyster, siger Peter Skaarupog fortsætter:- Jeg var rystet, da jeg erfarede, atder på Pædofilforeningens internethjemmesidefindes en omfattendemail-korrespondance, hvor børnemishandlernehelt frit udveksler erfaringerog idéer med ligesindede.Det er intet mindre end en skandale,at det kan foregå fuldt lovligt i Danmark,og derfor har Dansk Folkepartinu fremsat forslag om, at der skallukkes og slukkes for såvel foreningensom hjemmesiden, siger PeterSkaarup.I marts lykkedes det endelig - eftermåneders massivt pres fra DanskFolkeparti - at få justitsministerLene Espersen til i det mindste attage et beskedent initiativ, og hunhar nu bedt rigsadvokaten undersøge,om foreningen kan kræves opløstefter Grundlovens § 78.Peter Skaarup påpeger, at det ikkenødvendigvis ændrer noget, at foreningenefterfølgende har meddelt, atden vil opløse sig selv.- Desværre kan vi ikke være sikrepå, at det virkelig sker. Hvem siger,at foreningen ikke bare fortsætterunder en eller anden proforma-betegnelse?Jeg håber virkelig, at rigsadvokatenforstår alvoren i sin opgaveog det nødvendige i at fastslå, at ensådan forening ikke hører hjemme iDanmark, siger Peter Skaarup.- Alt andet vil være en fortsat stiltiendeaccept af de pædofiles aktiviteterog vil desuden kunne inspirereandre med disse modbydelige tilbøjeligheder.Ingen forældelsesfristForuden kravet om lukning afPædofilgruppen har Dansk Folkepartiogså fremsat forslag om, at seksuelleforbrydelser mod børn ikke længereskal kunne forældes efter straffeloven.- Det har vist sig, at mange pædofili-forbrydelserførst kommer for dagenslys mange år efter, at de er begået,fordi ofrene ofte først går tilmyndighederne, når de er blevetvoksne og har fået overgrebet på afstand,forklarer Peter Skaarup.- Den nuværende forældelsesfristpå 10 år har derfor været skyld i, atmange af forbryderne er sluppet forbilligt.Men nu skal det være slut med forbrydernesfriløb. Dansk Folkepartihar fremsat forslag i Folketinget om,at forældelsesfristen bliver helt afskaffet.- Vi mener ikke, at det skal væremuligt at undgå straf for en så bestialskforbrydelse, blot fordi den er begåetfor længe siden, og derfor skalforældelsesfristen fjernes.Seksuelle overgreb mod børn er énaf de mest skændige og ækle formerfor kriminalitet, man kan forestillesig, og der er eksempler på, at ofrene20 år efter overgrebet stadig kæmperfor at få et normalt liv, siger PeterSkaarup, som håber, at Folketingetsflertal vil bakke op om Dansk Folkepartisbestræbelser for at kommeuhyrlighederne til livs.store indtægter man må have ved sidenaf folkepensionen, hæves markant.For enlige pensionister hævesbundfradraget fra 1500 kroner til10.000 kroner, mens det for parhæves fra 1.500 kroner til 19.700kroner.Forår er der også blevet for danskeskatteydere. Dansk Folkeparti gavsammen med regeringen danskerneflere penge på lommen. Det sker vedat fjerne indbetalingerne til SærligPensionsopsparing (SP) i 2004 og2005 og fremrykke den planlagteskattenedsættelse, så den får fuldvirkning med tilbagevirkende kraftfra 1. januar i år. Hver af posterne giver4 milliarder ekstra. Forårspakkenskyder også ekstra 2 1 /2 milliard i deoffentlige investeringer som blandetandet boligbyggeri og på trafik- ogkulturområdet. I alt bliver der pumpet11 milliarder ekstra ud til danskernei 2004 og 9 milliarder ekstra i2005. Det skulle gerne skabe omkring22.000 job.For en LO-familie med en årsløn på500.000 vil Forårspakken betyde enstigning i indkomsten på ca 11.300kroner. De ekstra penge vil blive udbetaltfra 1. juli og året ud.Pakken er blevet kritiseret fra oppositionenfor at tilgodese de højstlønnedeblandt andet fordi pensionister,studerende og kontanthjælpsmodtagereikke betaler Særlig Pensionsopsparing(SP), men den kritikbliver ikke budt velkommen i DanskFolkeparti.- Jeg anerkender ikke, at SP giveret fordelingsmæssigt problem. Dethandler om, at folk får lov at beholdederes egne penge, som et politisk flertalhar taget fra dem som en tyv inatten, siger Kristian Thulesen Dahl.Hvis du vil beregne hvad Forårspakkenbetyder for din økonomi kandu gøre det på Told og Skats hjemmeside.Adressen er: www.skat.dk/publikationer/notater/fremrykning.htmlPia Kjærsgaard og Kristian ThulesenDahl har sørget for en kolossalforbedring af ældrechecken.Siden Dansk Folkepartifik indflydelse på dansk politik,er der tilgået de økonomiskdårlige pensionister herhjemmeknapt 1.000.000.000 kroner ekstra.(foto: Francis Dean)17

ude i danmarkDF-HovedbestyrelseDahl, Kristian Thulesen, 33-375102Ebbesen, Carl Christian, 33-375172Gerstrup, Thomas, 38-873072Hansen, Chr. H, 33-375105Kjærsgaard, Pia, formand, 33-375107Kristensen, Kenneth (DFU), 21-930093Nielsen, Bente Vejrsø, 97-404134Nielsen, Poul Lindholm, o.nfm, 66-13897733375161dfpoln@ft.dkNødgaard, Poul, 33-375110Rossen, Dora, 75-571411Skaarup, Peter, p. nfm, 33-375113DF-AmterneBornholm: Katy Rømer 56-972740Fr.berg: Mogens Bækgaard (fung.) 70-200053Frederiksborg: Ejner Rost 49-707083Fyn: Jens-Christian Stahl (fung.) 65-914847Hovedstaden: Arvin Storgaard 39-295230København: Bente Pedersen 44-491995Nordjylland: A.C. Winther Hansen 98-351603Ribe: Ib Puggaard 75-392405Ringkjøbing: Flemming Iversen 97-485232Roskilde: Hanne Kellberg. 56-653003Storstrøm: Steen Petersen 56- 712455Sønderjylland: Brian Jensen 73-661507Vejle: Dora Rossen 75-571411Vestsjælland: Iben Kullberg 57-807885Viborg: Morten Christensen 97-536968Århus: Inger K. Andersen 86-325068DF-FolketingsmedlemmerBrix, Colette, dfcolb@ft.dk - 33-375103Bøgsted, Bent, dfbenb@ft.dk - 33-375101Dahl, Kristian Th., dfsokj@ft.dk - 33-375102Dalgaard, Per, dfpeda@ft.dk - 33-375104Dencker, Mikkel, dfmikd@ft.dk - 33-375106Dohrmann, Jørn, dfjdoh@ft.dk - 33-375109Fischer, Poul, dfpofi@ft.dk - 33-375111Frevert, Louise, dflofr@ft.dk - 33-375114Hansen, Chr. H., dfchhh@ft.dk - 33-375105Jespersen, Jette, dfjeje@ft.dk - 33-375115Kjærsgaard, Pia, dfkala@ft.dk -33-375107Knakkergaard, Anita, dfanka@ft.dk - 33-375116Krarup, Søren, dfskra@ft.dk - 33-375117Kristensen, Pia, dfpikr@ft.dk - 33-375118Langballe, Jesper, dfjela@ft.dk - 33-375119Larsson, Uno, dfunla@ft.dk - 33-375120Madsen, Aase D., dfaadm@ft.dk - 33-375108Madsen, Freddie H., dffrhm@ft.dk - 33-375121Nødgaard, Poul, dfpoun@ft.dk - 33-375110Skaarup, Birthe, dfbisk@ft.dk - 33-375112Skaarup, Peter, dfpesk@ft.dk - 33-375113Sørensen, Karina, dfkars@ft.dk - 33-375122Dansk FolkepartiChristiansborg 33-3751991240 København K 33-937019Fax: 33-375191df@ft.dkwww.danskfolkeparti.dkDF-Europa-ParlamentetMogens Camre, MEPBruxelles, telefon +32) 22845205telefax (+32) 22849205Strasbourg, telefon (+33) 388175205telefax (+33) 388179205Dansk Folkepartis UngdomPostbox 22971025 København K - tel: 33375171 eller 21930093DANSK FOLKEBLADTidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti.8. årgang, nr. 2 / April 2004. ISSN: 1397-3975Ansv. redaktør: Søren Espersen.I redaktionen: Bettina Berg, Rasmus Thor Hjordt,Karsten Holt og Anders Skjødt.Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvisDansk Folkepartis synspunkter.Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240København K. Tlf: 33-375199. Fax: 33-375191.www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dkNæste nr. udkommer 29. maj 2004Deadline for kalender o.l. er den 15. maj.Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Digital Center.Forsiden: Fredag den 14. maj 2004 vil blive husketsom en af de store stunder i den nyere danmarkshistorie.Det er første gang siden 1937, at Danmarkskronprins får sig en kronprinsesse. De tounge nåede inden brylluppet en ferietur til Tasmanien,den kommende kronprinsesses hjemland.(foto: Scanpix)Vi ved, et fjeld kan sprænges,og tvinges kan en elv,men aldrig kan et folk forgå,som ikke vil det selv.18LANDSORGANISATIONENNye EU-kurser for medlemmerDet er ikke kun Dansk Folkepartiskandidater til valget til Europa-Parlamentetden 13. juni, der skal i gangmed valgkampen. Så mange som muligtaf partiets tillidsfolk og medlemmeri øvrigt skal også i de kommendemåneder ud på gader og stræder.Med det formål at sikre Dansk Folkepartiet så godt valg til Europa-Parlamentetsom overhovedet muligt, afholdesder to kurser, hvor vi kommerhele vejen rundt om EU. Kurset erisær tilrettelagt for de medlemmer,der ønsker at være aktive med brochurerog pjecer op til valget.Det første kursus finder sted lørdagValgmaterialerden 24. april på Scandic Hotel Copenhagen,Vester Søgade 6, 1601 KøbenhavnV.Det andet kursus afholdes den 15.maj på Trinity Hotel og Konferencecenter,Gl. Færgevej 30, Snoghøj,7000 Fredericia. Kursusunderviserebliver Mogens Camre, Bettina Bergog Michael Rex. Begge kurser starterkl. 10 og forventes afsluttet kl. 16.DF vil være vært ved kaffe og rundstykke,frokost samt eftermiddagskaffe.Det forventes, at alle lokalforeningerbliver repræsenteret på et afkurserne. På kurset bliver der orienteringom EU’s politik, herunder forslagettil EU-forfatningen, om strukturenog om lokalbestyrelsernes opgaveri forbindelse med valget. mrEuropa-Parlamentsvalget kræver plakaterog nye brochurer. Mandag den5. april vil samtlige lokalforeningsformændog formændene for Amtsforeningernemodtage en pakke med 500EP-brochurer, 10 plakater af MogensCamre og 10 plakater af Ulla Dahlerup.Plakater af de 10 andre kandidater,flere af Camre eller Dahlerupsamt flere brochurer kan rekvirerespå sekretariatet på Christiansborg.Hver kandidat modtager ligeledes500 brochurer samt 300 personligeplakater den 5. april. Materialet rekvirerespå adressen Dansk Folkeparti,Sekretariatet, Christiansborg,1240 København K eller på tlf33375140. bbVed Dansk Folkepartis Ungdoms årsmøde blev den 18-årige SandieLanger nyvalgt til Hovedbestyrelsen. Sandie Langer bor i Billund oggår i 3g, men flytter efter forhåbentlig veloverstået studentereksamentil København, hvor hun skal studere italiensk på universitetet. Deøvrige valg var genvalg - HB fra venstre til højre: Sandie Langer, Billund;Allan Steen Hansen, Brande; Kenneth Kristensen, Hvidovre;Morten Messerschmidt, Frederikssund og Morten M. Jørgensen, Saltum.

Offentlige møderog medlemsmøder13/04 19.00 Vestsjællands Amt. Pia Kjærsgaardog Kr. Th. Dahl, Sørup Herregaard,Ringsted.14/04 19.00 Frederiksberg. Debat, MortenMesserschmidt og Bashy Quraishy, ByggerietsHus, Godthåbsvej 33.17/04 10.00 Landsorg. Kursus for nye medlemmer.Hotel Scandic, København.19/04 19.00 Hovedstaden, pol. debat m. LouiseFrevert, Rådhuset.20/04 19.00 Århus Amt. Pia Kjærsgaard / Kr.Th. Dahl, Restaurant Skovbakken, Holsteinsgade50, Odder.23/04 Fyns Amt. EU-debat. Ulla Dahlerup,Odense.24/04 Vejle Amt EU-debat. Ulla Dahlerup,Fredericia-Børkop lokalforening.24/04 10.00 Landsorg. EU-kursus for medlemmer.Hotel Scandic, København26/04 19.00 Sønderjyllands Amt. Pia Kjærsgaard/ Kristian Thulesen Dahl, ØsterHøjst Kro.26/04 19.00 Ribe Amt. Birthe Skaarup omsundhed, Lyng Bowl, Sdr. Boulevard 31,Grindsted.26/04 19.00 Nordjyllands Amt. Jørn Dohrmannom tjæreforurening, Hotel HermanBang, Frederikshavn.29/04 11.45 Roskilde Amt. EU-debatmøde m.bl.a. Kenneth Kristensen, Køge Handelsskole29/04 20.00 Hovedstaden. Møde, RadikalUngdom, Ny. Kgs Gade 18, 5.tv. m. PeterSkaarup og Louise Frevert.03/05 19.00 Københavns Amt. Pia Kjærsgaardog Kr. Th. Dahl, Kulturhuset Kilden,Brøndby.06/05 19.00 Københavns Amt. Medlemsmødem. Louise Frevert, Dansborgskolen,Hvidovre.08/05 10.00 Landsorg. Kursus for folketingskandidater,Christiansborg.09/05 14.30 Fyns Amt. EU-debat m bl.a. MogensCamre og Karin Riis-Jørgensen(V), Odense Rådhus.10/05 19.00 Ribe Amt. Pia Kjærsgaard / Kr.Th. Dahl, Holsted Centralhotel.FREDERIKSBORGFrederiksborg Amt. Ved opstillingsmødettil folketingsvalget blev følgendekandidater valgt: Egil Møller (Hillerød-kredsen),Walther Christoffersen(Fredensborg-kredsen), LouiseFrevert (Frederiksværk-kredsen) ogPoula Thrane (Helsingør-kredsen)Karlebo: GF. DF- Karlebo: SusanneB.S- Steffensen (fmd), Bjarne Hansen(nfmd), Günther Lentz, Kim Jensen.FYNBroby: GF, DF-Broby: Anne MøllegaardMortensen (fmd), Johannes Andersen(nfmd), Inger Andersen, KimKøhler og Carsten Mortensen. Supp:Klaus Nibe og Ole Lollesgaard.Odense: GF. DF-Odense: Vagn Erichsen(fmd), Jacob Clausen (nfmd),Henning Steen Rasmussen, ThomasHøjkilde og Niels Erik Søndergaard.Supp: Else Marie Amtoft.11/05 19.30 Vejle Amt. EU-debat m. bl.a. MogensCamre, Håndværkerforeningen,Horsens.12/05 19.00 Sønderjyllands Amt. Ulla Dahlerupom EU, Hotel Vojens.13/05 19.00 EU-debat m Mogens Camre ogLone Yalcinkaya (V), Slagelse15/05 10.00 Landsorg. EU-kursus for medlemmer.Trinity, Snoghøj18/05 14.00 Viborg Amt. Rikke Karlsson, EUdebatmødei Viborg18/05 19.00 Storstrøms Amt. Stevns, EU-debat,Mogens Camre, Gitte Seeberg m.fl.,Mødestedet Snurretoppen, Algade, StoreHeddinge.22/05 14.00 Århus Amt. Debat, Flinchs Hotelpå Samsø. Birthe Skaarup, NicolaiWammen (S), Kim Andersen (V)22/05 Frederiksborg Amt. Ulla Dahlerup,EP-gadekampagne i Hørsholm.22-23/05 Århus Amt. DF på LandbrugsmessenGl. Estrup, Randersvej, Auning.26/05 16.30 Nordjyllands Amt. EU-debat m.Mogens Camre, Niels Busk (V), MargretheAuken (SF), Hobrovej 437 Skalborg27/05 19.30 Frederiksberg. EU-debat m MogensCamre og Lone Yalcinkaya (V),Godthåbsvej 33 (Bryggeriets Hus)29-31/05 Storstrøms Amt. DF, Stevns Trucker-og Kræmmermarked, Lyderslev.01/06 Ribe Amt. EU-debat. Ulla Dahlerup iHolsted02/06 Vejle Amt. Ulla Dahlerup om EU, JuelsmindeLokalforening, Stenderup.03/06 Københavns Amt. Medlemsmøde,Dansborgskolens lærerværelse, Hvidovre.03/06 Københavns Amt. Mogens Camre, EUdebatpå Frederiksberg04-06/06 Nordjyllands Amt. DF, HjallerupMarked. Bl.a. Mogens Camre, Ulla Dahlerup,Kr. Th. Dahl og Bent Bøgsted.05/06 14.00 Fyns Amt. Grundlovsfest, LykkesholmSlot på Fyn: Pia Kjærsgaard /Kr. Th. Dahl.05/06 14.00 Nordjyllands Amt. Grundlovsfest,Rhododendronhaven, Brønderslev:Bent Bøgsted / Mogens Camre.05/06 14.00 Vejle Amt. Grundlovsmøde hosBo Ringholm, Ramskovgårdvej 5, Give.Kerteminde: GF. DF-Kerteminde/Munkebo. Inge LiseThomsen (fmd), Allan Andersen(nfmd), Sven Bakmand og ErikPlambek Kjær.Bogense: GF. DF-Bogense: Inge Jeppesen(fmd), Lars Bischoff (nfmd),Inge Jeppesen, Henni Nielsen og KajFrom.Middelfart: GF. DF-Middelfart: AntonPedersen (fmd), Erik Holm Johansen(nfmd), Oluf Koedstrøm, KajAndersen og Jesper Jørgensen.KØBENHAVNKøbenhavns Amt. Ved opstillingsmødettil folketingsvalget blev følgendekandidater valgt: Pia Kjærsgaard(Glostrup), Søren Espersen (Hvidovre),Kenneth Kristensen (Ballerup),Mikkel Dencker (Amager), Lars Prier(Rødovre), Bo Johansen (Gladsaxe),Klaus Kjær (Lyngby) og Anders Friberg(Gentofte og Hellerup)kalenderen05/06 14.00 Ringkjøbing Amt. GrundlovsfestVidebæk: Ulla Dahlerup.05/06 14.00 Århus Amt. Grundlovsfest HvidstenKro: Uno Larsson.05/06 13.15 Strøby Egede, Grundlovsfest,Solgårdsparken, Stevnsvej: Louise Frevert07/06 17.00 Århus Amt. EU-valgmøde, UllaDahlerup, Musik- og Teaterhuset, Silkeborg.10/06 Københavns Amt. EU-debatmøde m.bl.a. Morten Messerschmidt, RødovreCentret11/06 Københavns Amt. EU-debatmøde m.bl.a. Kenneth Kristensen, Rødovre Centret12/06 14.00 Københavns Amt. EU-debatmødem bl.a. Mogens Camre, Rødovre Centret03/07 11.00 Vestsjællands Amt. DF Nykøbing-Rørvig,Trundholm og Dragsholmudflugt m. bl.a. Poul Nødgaard18-19/09 DFs 9. Årsmøde, Odense KongresCenter.16/10 10.00 Kommunalkursus. Trinity, Snoghøj.23/10 10.00 Kommunalkursus. Hotel Scandic,København06-07/11 Kursus for folketingskandidater. Trinity,Snoghøj.Generalforsamlinger03/04 19.00 Sønderjyllands Amt, Amtsgeneralforsamling,Sønderborghus.15/04 19.00 Nordjyllands Amt, Amtsgeneralforsamling,Tylstrup Kro.19/04 19.30 Vejle Amt, Amtsgeneralforsamling,Bredal Kro.20/04 19.00 Ribe Amt, Amtsgeneralforsamling,Centralhotellet, Holsted.Stemmeret til generalforsamlinger har alenepersoner, der er bosiddende i det pågældendeamt eller i den pågældende lokalforening oghar været medlemmer af DF i minimum firemåneder. Der kan ikke stemmes pr. fuldmagt.Arrangementer til kalenderen bedes, så snartde er programsat, pr. brev sendt til: Dansk Folkeparti,att. Søren Espersen, Christiansborg,1240 Kbh. K. - e-mail dfsesp@ft.dk kan evt. benyttes.Herlev: GF, DF-Herlev: Jørgen Vinding(fmd), Helge Larsen (nfmd), KajFessel. Supp: John Holm og BenteFessel.Høje-Taastrup: GF. DF-Høje-Taastrup:Henrik Pangel (fmd), LarsPrier (nfmd), Flemming Hansen.Supp: Lone Hansen og Else Stokholm.Supp: Carstan Aagaard.Brøndby: GF. DF- Brøndby: John Riff(fmd), Tom Bech Fredriksen (nfmd),Søren S. Christensen, Carsten Hornog Henny JensenNORDJYLLANDNordjyllands Amt. Ved opstillingsmødettil folketingsvalget blev følgendekandidater valgt: Bent Bøgsted (AalborgØst og Fjerritslev), Anita Knakkergaard(Aalborg Nord), Rikke Karlsson(Frederikshavn), Morten M.Jørgensen (Hjørring), Steen Jørgensen(Sæby), Lars Bjørk Mortensen(Aalborg Vest), Bjarke Jensen19

Foto: Birger Stormude i danmark(Hobro) og Tommy Eggers Hansen(Aars)Aars. GF-DF-Aars, Farsø, Nørager ogLøgstør: Kristian Borg (fmd), CarstenOlsen (nfmd), Carsten Andersen,Else Nielsen og Ove Borg.RIBERibe Amt: Ved opstillingsmødet tilfolketingsvalget blev følgende kandidatervalgt: Karin Nødgaard (Esbjerg),Bjarne Frydendal Jensen(Ribe), Eva Brammer (Grindsted)Varde: GF: DF-Varde-Helle- Blåbjerg-Blåvands Huk: Inga Callesen (fmd),Thorkil Bundgård (nfmd), Alfred BadenJensen, Keld Vestergaard Nielsen,Henning Kondrup. Supp: VernerChristiansen.RINGKJØBINGRingkjøbing Amt. Ved opstillingsmødettil folketingsvalget blev følgendekandidater valgt: Chr. H. Hansen(Herning), Bente Kronborg Holst(Holstebro), Dennis Flydtkjær (Ringkjøbing)og Niels Nygaard Nielsen(Skjern)ROSKILDE20Roskilde Amt. Ved opstillingsmødettil folketingsvalget blev følgende kandidatervalgt: Pia Kristensen (Køge),John Kellberg (Roskilde), LiselottHansen (Lejre), Finn O. Larsen (Roskilde)Roskilde Amt. GF. DF- Roskilde Amt:Hanne Kellberg (fmd), Gert Nygård(nfmd), Claudia Laura Holm, LonniLarsen. Supp: Jens Erik Larsen,Morten Nielsen.STORSTRØMVed opstillingmødet til folketingsvalgetblev følgende kandidater valgt:Colette Brix (Næstved), Erik Kjelgaard(Nykøbing F.), Karsten Holt(Præstø), René Christensen (Vordingborg),Karsten Skov Petersen (Nakskov),Thomas Suenson (Maribo)Næstved: GF. DF- Næstved- Holmegård-Suså:Brian Nielsen (fmd),Knud O. Christensen (nfmd), BjarneFischer, Ingrid Monsen, Hans Poulsen.Supp: Vivi Jacobsen, Karl Johansen.SØNDERJYLLANDNy Nødgaardpå vejEn ny Nødgaardsynes på vejtil Folketingetfor Dansk Folkeparti.KarinNødgaard, 38-årig folkeskolelærerog datteraf præsidiemedlemPoulNødgaard, er afmedlemmerne iRibe Amt blevetvalgt til at overtageEsbjerg- ogRibekredsene.FolketingsmandatetovertagerKarin Nødgaardefter folketingsmedlemFreddie H.Madsen, der forlængst har truffetden beslutningikke atgenopstille.Sønderjyllands Amt. Ved opstillingsmødettil folketingsvalget blev følgendekandidater valgt: Søren Krarup(Sønderborg), Kell Kristiansen (Haderslev),Anita Kjøng-Rasmussen(Aabenraa), Lars Rydhard (Løgumkloster),Jette Kristiansen (Tønder),Niels Oluf Petersen (Augustenborg)Gram: GF. DF-Gram/Rødding: KentArenstorff (fmd), Per Hauritz (nfmd),Theis Mathiasen, Gitte Hauritz. Rev.Britt Mathiasen.Vojens: GF. DF-Vojens: Eli Jæger-Larsen (fmd), Niels Oluf MichaelsenPetersen (nfmd), Gunnar Petersen,Anita Christensen. Supp: Per Skøtt,Edvard Birk.VEJLEVejle Amt. Ved opstillingsmødet tilfolketingsvalget blev følgende kandidatervalgt: Jørn Dohrmann (Koldingog Give), Hans Kristian Skibby (Horsensog Juelsminde), Holger GormPetersen (Fredericia) og Torkild Christensen(Vejle).Hedensted: GF. DF-Hedensted: KnudMadsen (fmd), Erik Kvist (nfmd),Poul Bargmann, Rigmor Sommer,Hardy Andersen. Supp: Kristian Skibby,Jonna Andersen.VESTSJÆLLANDVestsjællands Amt. Ved opstillingsmødettil folketingsvalget blev følgendekandidater valgt: Poul Nødgaard(Slagelse), Henrik Brodersen (Holbæk),Peter Lotinga (Sorø), Fritz Neumann(Kalundborg), John Harpøth(Ringsted), Mia Falkenberg (Nykøbing)Korsør: GF. DF-Korsør- Hashøj- Fuglebjerg:Fritz Neumann (fmd), MichaelGram (nfmd), Kim L. Sørensen.Supp: Doris Neumann, Peter Lotinga.VIBORGViborg Amt. Ved opstillingsmødet tilfolketingsvalget blev følgende kandidatervalgt: Jesper Langballe (Viborg),Inge Nielsen (Skive), Ib Poulsen(Kjellerup), Erik Bech Hansen(Morsø), Christian Baadsgaard (Thisted)ÅRHUSGrenaa: GF. DF-Grenaa: Bent Andersen(fmd), Margit Jensen (nfmd),N.C. Andersen, Finn Jensen, SvendNygaard, Villi Zaar, Aage Philipsen.Supp: Ilse Sørensen, Olav Jørgensen.Århus: GF. DF- Århus: Niels Brammer(fmd), Søren Gynther-Sørensen(nfmd), Lisbeth Johnsen, Ib Christensen,Jesper Nielsen, CarstenMejlgård.

Det bugner af spændendevarer i DF-BUTIKKEN ogalt kan bestilles hos:Dansk FolkepartiChristiansborg1240 København KE-mail: df@ft.dkTlf.: 33375199Fax: 33375191▲ DF-Sangbogen.Kr. 20,-.BUTIKKENUd over DF-BUTIKKENS varer kan lokal- og amtsformænd gratis rekvirere følgende:DF-balloner med pinde, DF-brochurer, DF-Grundlovs-bøger, DF-principprogram, DF-arbejdsprogram,DF-nøgleringe til indkøbsvogn samt DF-bolcher til brug ved markeder og torvedage.T-shirt medV-halstil piger.S,M,L,XL,XXLKr. 50,-.Polo T-shirti den dybblåægte DFfarve- medlogo påarm.S,M,L,XL,XXLKr. 75,-.▲ Mulepose.Ny model. Smartmulepose med etlille diskret logonederst på tasken.Kr. 20,-.Dokumenttaske.Praktisk tasketil arbejdsbrug.Med skulderrem.Kr. 75,-.Taske - stor. Stor og rummeligrygsæk, med solidfast bund. Kr. 75,-. ▼▲ Jakke med termofoer,hætte i kraven, mangepraktiske lommer og selvfølgeligdet flotte DF-logoved lommen - fås i mørkeblå.S,M,L,XL,XXL Kr. 400,-.▲ 40 stk. DF-Sang-bogen i specialsyettaske. Kr 400,-.Lille rygtaske.Skrå, smartrygtaskemed etlille logopåforsiden.Kr. 50,-.Cap. Den eleganteog utroligt slidstærkecap i blå og beige.Kr. 25,-.▼Paraply.Smart mørkeblåmed to logoer.Kr. 30,-.▲Bogen"Danmarks fremtid -dit land, dit valg". Kr. 50,-.Den fremragende og kontroversiellebog, som på én gang ændrede diskussionenom dansk udlændinge-politik.For nu kom informationerne påbordet. Skrevet af Søren Espersen,Ulla Dahlerup og Anders Skjødt.Udgivet af DFs folketingsgruppe.▲T-shirt medrund hals til herrer.S,M,L,XL,XXLKr. 50,-.▲Julemærkearktil samlere: Fireudgivelser, 2000,2001, 2002 og2003 - i alt kunKr. 20,-.▲Pen.Kr. 5,-.Hvid golfbold Hvid lighterm/ logo. Kr. 10,-. m/ logo. Kr. 5,-.Habitnål.Kr. 10,-.Nøglering tilindkøbsvogn.Piastiller/slikæske.Kr. 5,-.Balloner medpinde og holder.Musemåtte.Kr. 20,-.

gæstenForår med FoghAf Rasmus Nielsen,redaktør, Altinget.dkMed regeringens forårspakke erdet politiske landskab forandret– eller er det?Pakken kom pludseligt og overraskende,som det nu engang sker i politik.Overraskende, fordi statsministerenså længe har sagt, at indgreboverfor den stigende ledighed og denalmindelige økonomiske afmatningikke var nødvendigt. De lyse tiderskulle komme med det almindeligeopsving.Nu gav Anders Fogh Rasmussenmed sine egne ord ”det kraftigste finanspolitiskeskub til dansk økonomii ti år”.Den globale økonomi har ikkeværet den samme, siden IT-krisensatte uhyggeligt vedholdende ind i foråret2000. 11. september gjorde sombekendt alt værre, og den danske regeringmåtte frygte, at 11. marts-terroreni Madrid kun udsætte det ventededet økonomiske opsving yderligere.Dansk Folkeparti havde længe efterlystet indgreb – og nu kom det så:Mærkbare skattelettelser fra juli,midlertidigt stop for en bureaukratisktvangsopsparing til pension oggang i bygge- og anlægssektoren skalskaffe regeringen af med sit størsteproblem: Arbejdsløsheden.Halvanden time efter at fem topministrei Statsministeriet havde ladetpakken springe, sad DFs frontfigurerlængere henne ad gangen og frydedesig.– Vi nikker til pakken, og får 570millioner kroner, der er vores penge,og som gives til social- og sundhedsformål,primært til ældre, opsummeredePia Kjærsgaard. Nogle gange erdet let at være støtteparti til en regering,der må lave arbejdet, mens støtternedeler gaverne ud.Pakken er tungEr det så forår med Fogh? Et forår,der skal holde henover næste valg,der vel kommer langt ind i 2005? Vilindgrebet også vende Venstres bemærkelsesværdigevælgerflugt?Der er ingen tvivl om, at pakken ertung, og at den vil påvirke beskæftigelsenog den almindelige privatøkonomiskeoptimisme i gunstig retningfor magthaverne og alle os andre.Den samlede effekt af regeringens22Snit/PartiVKSRDFValget 199824,08,936,03,97,4initiativer anslås til 22.000 nye jobsog et tilsvarende antal næste år –altså omtrent modsvarende det antalledige, der er kommet til, siden VKovertog Nyrups ror i november 2001.Når valgkampen kører, vil antal ledigeved sidste valgkamp og nu væreet entydigt og folkeligt forståeligt parameterfor, om regeringen har haftsucces.Fodre en computerValget 200131,29,129,15,212,0Hvis man fodrede en klog computermed partiprogrammerne, og samtidigserverede statistik for det danskesamfund … hvilket parti ville den daanføre, har sat det afgørende fingeraftrykpå samfundets indretning?Venstre eller Socialdemokraterne?Feb. 200231,88,928,85,711,0Feb. 200332,69,026,86,610,5Mandater iflg. snit af meningsmålinger (excl. fire nordatlantiske)Snit/PartierVKDFSRSFELSKDFVKRValget 199871889265Valget 200194819081Feb. 200292798782Feb. 200392798286Feb. 200426,69,232,87,910,5Feb. 200484919579Danmark er i bund og grund socialdemokratisk.Uanset hvilken regeringvi har. Sådan vil vælgerflertalletdet. Vælgerne kræver velfærdsydelser– og får dem. Derfor trak Foghogså ind mod midten op i årene 1998-2001. Siden valgsejren har han førtbogholderiet videre. Indtil den dag,pakken sprang ud. Skattelettelser ogmindre tvungen opsparing er førsteforårstegn på borgerlig politik.Politik i det offentlige rum handlersjældent om, hvordan de skattetyngededanskere kan trække vejret lidtfriere. Det handler hovedsageligt om,hvordan flest mulige kan få livslangevelfærdsydelser fra hospitalsvuggentil kommune-krematoriet.Dette vælfærds-dogme har DF ind-

fanget med sit program, der udfordrerS-førsteretten til æren for den danskemodel. Dogmet er frustrerende forægte liberale. For hvis Fogh ingen forskelgør, hvorfor så fortsætte medham?Venstres traumeI Venstre er det lidt af at traume, atpartiet historisk har så svært ved atgenvinde magten. For et år siden togflertallet på Christiansborg det for givet,at Foghs genvalg i 2005 villevære en ekspeditionssag. Siden ergennemsnittet af de politiske meningsmålingerfaldet måned formåned til et foreløbigt lavpunkt i februar2004 på 26,6 procent overfor32,8 procent til S.Snit af otte danske meningsmålinger,opgjort af professor Søren RisbjergThomsen for netavisen Altinget.dk.Procentvis vælgertilslutning(skema 1)De to førende partier i dansk politikhar på kun ét år ganske opsigtsvækkendebyttet plads som det, derfører hele seks procenter over det andet.Så mange procenter i et land,hvor blokkene plejer at stå omtrentlige, betyder regeringsskift efter etvalg.Det er Venstre – ikke Konservative– der bringer udsigten til genvalg ilivsfare. Situationen forværres for detFoto: Polfotoliberalt-borgerlige Danmark af, at DeRadikale siden november 2001 harhaft en lang fremgang i vælgertække.EL og SF ligger stabilt med lille pilopad, mens det overvejende Fogh-troKD ryger ud. Uha.Yngre radikale kræfter som MortenHelveg Petersen ser – imodsætningtil Marianne Jelved – gerne partietsamarbejde med VK fremfor med S.Lad os et øjeblik spekulere i flertalsscenarierpå grundlag af professorensmandatberetning. (skema 2)Mandat-summerne bekræfter detmarkante skred det seneste år. Flertallethar forskubbet sig fra VKDF tilSR+venstrefløj. Endda uden defærøske og grønlandske mandater.Det fremgår, at Fogh er milevidtfra at kunne skifte DF ud med R somstøtteparti. Derimod har S, K og DFklart flertal sammen. Konstellationener naturligvis urealistisk, både grundetK/DF-forholdet og S-synet på DF.Medier og spindoktorerGæsten er Rasmus Nielsen, redaktørog indehaver af netavisenAltinget.dk, 43 år. UddannetDanmarks Journalisthøjskole1983. DR-interviewprogrammetHvorfor nu det? 1984-89. Redaktøraf EF-Kommissionens nordiskemagasiner 1984-87. Studieværtog reporter TV 2/Lorry1989-93, leder af TV 2-regionernesChristiansborg redaktion1994-99, startet Altinget.dk 2000,forfatter til Grundlovsdebatten1999-2003, redaktør af TV 2 | Politik2004 (www.politik.tv2.dk).Øvrige: Initiativtager til OlufHøst Museet 1996.Hvorfor er det gået så galt for Venstredet sidste år? Zapera/Gallup harfor nylig for Berlingske dybdeinterviewet100 af de i alt 150.000 frafaldneVenstre-vælgere. De fleste, 20%,forklarer Venstres vælgerflugt medmediestyret og utroværdig politik.Dernæst anfører 13% nedskæringer idet offentlige, mens kun 5% angiverblokpolitik med DF. Helt uden betydninger dagpengesagen med 1,5% ogstram udlændingepolitik med 0,5%.Eksperten i politisk kommunikation,Rasmus Jønsson, RUC vurderer,at partierne næste gang vil bruge 100mio. på valgkampen mod 77 mio. i2001. Men trods udsigten til den hidtildyreste og professionelt iscenesattevalgkamp skal man huske, at detfortsat vil være medierne, der medderes redaktionelle skøn afgør valgkampenstemaer og overvejende erfiltret, der bringer partierne og vælgernei kontakt. Værdien og synlighedenaf mediernes valgkamp overstigerpartiernes egne 100 mio. kr. medlængder. Medier skal politikere holdesig gode venner med.Har Venstre og de mange spindoktoreret problem med medierne? Ja,mener de frafaldne V-vælgere. Dekontrollerende og styrende presserådgivereer også en torn i øjet påmange journalister/meningsdannere.Når dertil lægges VK-regeringensinddragelse af portostøtten til fagpressen- første led i folkeoplysningensfødekæde – er der åbnet for, atfolk med særlig adgang til ytringsfrihedenspreder negativ aura om regeringensom ringe i vandet.Det forekommer mig, at isærSchlüter, men også Nyrup i 90’erne,havde et bedre omdømme hos medierneend Fogh. Han kritiserer ind imellemmedierne på sine pressemøder,mens Schlüter havde den leveregel, atman aldrig må sige noget kritisk tilde nærtagende journalister. På EkstraBladet vil den faldne K-lederHans Engell givetvis fortsætte medbenhårde anti-V forsider med forøgetfrekvens til og med valgdagen.På mediefronten har S smart lovetat genindføre portostøtten til fagpressenog i øvrigt øge statsstøtten til debetrængte dagblade. Hvis altså partietfår lov at komme til efter et valg.Venstre havde reelt ét skud i bøssenfor at vende det frie fald i meningsmålingerne.Når partiet til novemberholder landsmøde i Herningpå treårs dagen for den historiskevalgsejr, vil det vise sig, om bøssenramte vælgernes hjerte – eller om forårspakkenvissent falder til jorden.23

udgivelser24DANMARKS FLAGDAGE29. januar:2. februar:5. februar:10. februar:11. februar:Holmens HæderstegnSlaget ved Mysunde 1864Kronprinsesse MaryAfstemning Sdr. Jyll. 1920Stormen på København 1659Slaget på Reden 1801Besættelsen 1940 (1/2 st. til 12.02)DronningenSlaget ved Dybbøl 1864Prinsesse BenedikteBefrielsen 1945Slaget ved Helgoland 1864KronprinsenGrundlovsdagPrins JoachimPrinsenValdemarsdagPrinsesse AlexandraSlaget i Køge Bugt 1677Slaget ved Fredericia 1849Prins Felix2. april:9. april:16. april:18. april:29. april:5. maj:9. maj:26. maj:5. juni:7. juni:11. juni:15. juni:30. juni:1. juli:6. juli:22. juli:25. juli:28. august:4. oktober:Yderligere:Nytårsdag, Juledag, 2. Juledag,Palmesøndag, Påskedag,Kr. Himmelfartsdag,Pinsedag og Langfredag (1/2 st.).Slaget ved Isted 1850Prins NikolajStormen på Frederiksstad 1850Er danskerne fremmedfjendske?- Nej, konkluderer forskerAf Karsten HoltIen ny udgivelse fra Rockwool-fondenafviser lektor i statskundskabHans Jørgen Nielsen, at danskernesproblemer med udlændinge skullevære større end andre europæeres.Baseret på en interessant og grundiggennemgang af udenlandsk pressesdækning af stramningerne i den danskeudlændingepolitik i årene 2000-2002 dokumenteres det i undersøgelsensort på hvidt, at udenlandske medier– specielt i vore nabolande - systematiskhar overdrevet og tegnet etbillede af danskerne som mere fremmedfjendskeeller »racistiske« endandre europæiske befolkninger.Men hvornår begyndte udlandetegentlig at fokusere på Danmark, ogpå hvilket grundlag? Allerede i 1998konkluderede EUs Center for Overvågningaf Racisme og Fremmedhad(EUMC), at danskerne arbejdsgiverevar mere racistiske i deres ansættelsespolitikend deres kolleger andresteder i Europa. Problemet var imidlertid,at grundlaget for konklusionenmanglede, da det udelukkende varbaseret på beskæftigelsesfrekvensermellem indvandrere og danskere –altså ingen europæisk sammenligningog ingen analyse med mål for racisme.Rapporten fik en lignende efterfølgerfra Beate Winklers racismecenter.Skriverierne tog for alvor fart, daden daværende indenrigsministerKaren Jespersen i desperation overdet stigende antal kriminelle asylsøgerefra de tidligere sovjetrepublikkerintroducerede begrebet øde øer.At der blot var tale om at isolere asylsøgerne,lod den udenlandske pressehånt om – historien var simpelthenfor god. Hysteriet kulminerede, daden danske befolkning i november2001 sendte Nyrupregeringen til tællingog lod den afløse af en borgerligVK-regering med Dansk Folkepartisom parlamentarisk grundlag.”Danskjävlar”Dækningen af dansk udlændingepolitikblev nu drevet ud i det absurde.De groft overdrevne eksempler talerfor sig selv. Her skal blot nævneset par stykker: ” I det sidste år hardet uhørte højresving i Danmark fåetnazismens gradvise vækst til at virkelangsom” (Den engelske avis ”TheGuardian” juni 2002). I den svenskeavis Expressen blev statsministerAnders Fogh Rasmussen omtalt somet klart ubehageligt menneske, derhavde vundet valget på racistiskebudskaber og danskerne somdanskjävlar. Samtidig betegnede avisenEnhedslisten som det eneste anstændigeparti i Danmark.En anden undersøgelse fra EUMCfastslog imidlertid i 2000, at danskernelå langt over EU-gennemsnittet,når det gjaldt villigheden til at modtageflygtninge og til at inddrageflygtninge i politik. Og en værdiundersøgelsefra 1999 (EVS1999) placerededanskerne som hørende tilblandt de mest åbne folk i Europa pålangt de fleste områder. Andre holdningsundersøgelsernåede frem tillignende konklusioner, men ingen afdem blev nævnt synderligt meget i dehjemlige medier, hvor den udenlandskekritik af den danske udlændingepolitikvar gefundenes Fressen forblandt andre Information og Politiken,som brugte den til at dunke danskernei hovedet med.Danskere medvirkerAnmelderen vil for egen regningtilføje, at de udenlandske mediernæppe har fundet på alle historierneselv. Sprogproblemer gør det vanskeligtfor eksempelvis en tysk journalistat orientere sig i den danske debat,hvorfor han ofte vil vælge atlæne sig opad kommentarer fra danskejournalister, avisredaktører, forfattereog andre meningsdannere –altså personer, som tilhører den intellektuelleelite. Men der er også eksemplerpå danske meningsdannere,som skriver direkte til et udenlandskpublikum. For eksempel forfatterenCarsten Jensen, som i svenske aviserhar fået frie hænder til at tilsvineden danske udlændingepolitik ogDansk Folkeparti i en stribe hadefuldeartikler og kronikker.Tilbage er der kun at anbefaleHans Jørgen Nielsens bog. Dens konklusionrepræsenterer et længe tiltrængtopgør med flere års løgne omdanskerne og dansk udlændingepolitik.Forhåbentlig vil den tilføre debattenen god portion sund realisme.Hans Jørgen Nielsen: ”Er danskernefremmedfjendske?Udlandets syn på debatten omindvandrere 2000-2002.304 sider. kr. 248. Aarhus UniversitetsforlagFoto: Scanpix

Muslimskeekstremisteri DanmarkAf Kenneth KristensenRolf Slot-Henriksen har med Muslimskeekstremistbevægelser iDanmark - opfølgeren til bogen HelligKrig, som han udgav i 2002 begåeten stærk fremstilling af islamiskeekstreme organisationer i Danmark.Rolf Slot-Henriksen beskriver allede organisationer, som vi er vant tilat høre om i medierne, såsom Hizb-utTahrir, Al-Muhajiroun og Minhaj-ulQuran. Men tager også en række andreorganisationer, som vi sjældenthører om, under behandling, eksempelvisdet tyrkiske fundamentalistiskeparti AKPs aflægger i EuropaMilli Görüs og Muslimernes Landsorganisation.Bogen udfylder et tomrum i dendanske litteratur, hvor der på trodsaf, at der i de senere år har været rettetskærpet opmærksomhed mod detislamiske miljø, hidtil ikke har eksisteretnogen samlet fremstilling afhvilke organisationer, der opererer ilandet.Sine steder kan Rolf Slot-Henriksensvalg af organisationer dog virkeen anelse besynderligt. Eksempelviser det ikke logisk, at den fascistisketyrkiske organisation De Grå Ulveskal omtales i en bog om islamiskeekstremistiske organisationer. DeGrå Ulve er nok en ekstremistisk organisation,men ikke i kraft af organisationensforhold til islam, menderimod i forhold til den rabiate tyrkiskenationalisme, som De Grå Ulveer talerør for.Foreningerne, der omtales i bogen,deler sig overordnet set i to kategorier.Foreninger, der primært agerer iden danske politiske virkelighed ogforeninger, der har deres hovedaktiviteteri den muslimske verden. Karakteristisker det for næsten alle organisationer,at de handler på baggrundaf instrukser fra et åndeligtog/eller politisk overhoved, der befindersig uden for Danmarks grænser.Dette er i sig selv et problematiskfænomen, idet foreningerne såledesvirker som brohoveder for den muslimsketro og medvirker til at videreformidleen tilbageskuende og doktrinærfortolkning af islam.Rolf Slot-Henriksen klæder i øvrigtden ellers så feterede Tariq Ramadan,der er blevet udråbt som talsmandfor den såkaldte euroislamgrundigt af. Der peges på den EU-finansieredeRamadans tætte tilknytningtil Det Muslimske Broderskab,ligesom det gøres klart, at der ingenreel forskel er på euroislam og islam,som religionen praktiseres i den tredjeverden.Bogen peger i tilknytning til denfyldige omtale af de islamiske organisationerpå nogle af de konkrete problemer,der opstår, når islamisk ekstremismekonfronteres med den danskevirkelighed. En række overgrebmod danske jøder omtales eksempelvisfyldigt, ligesom muslimerneskamp for at få indført sharia-inspireretlovgivning af bagdøren problematiseres.Lige så vigtigt disse forholder at få beskrevet, lige så ufokuseretfår det imidlertid bogen til at fremståfra tid til anden.Rolf Slot-Henriksen kunne tilligeind i mellem have haft gavn af en kritiskredaktørs gennemlæsning af bogen.Der er således helt oplagte fejl,som burde have været rettet. For eksempelhenviser forfatteren til, atden pakistanske studievært RushyRashid er gift med Per HarderHøjbjerg, men hendes mand hedderaltså Jens, ligesom det i bogen henvisestil, at et antal yderligtgåendemuslimske ekstremistorganisationerhar fået støtte fra Amager Kommune…På trods af disse småfejl, kan bogenimidlertid anbefales, som en godoversigt over muslimske ekstremistbevægelsersgøren og laden i landet.Muslimske ekstremistbevægelseri Danmark.127 sider. Rolf Sloth-Henriksen.Forlaget Rafael. 139,00 kr.25

fortællinger af landets historie XDa revolutionentruede landetAf Karsten HoltHistorien om Påskekrisen eller»statskuppet« i 1920 er historienom Sønderjyllands genforening meddet gamle land. Det er dermed også historienom stærke nationale følelser ogdanskhed. Men krisen kan tolkes påmange måder, fordi vidt forskelligekræfter og interesser var indblandede iden komplicerede affære. Under FørsteVerdenskrig førte Danmark en neutralitetspolitikunder den radikalt lededeZahle-regering med Erik Scavenius påudenrigsministerposten. Neutral ermåske så meget sagt: Der var nemligingen tvivl om, at man ønskede at behagetyskerne mest muligt - en kurs,de radikale skulle holde fast i underAnden Verdenskrig, og som fik stor betydningfor holdningen til den sønderjyskesag.Et hidtil uset væld af reguleringer,forordninger og cirkulærer væltedened over danskerne under Første Verdenskrig.Der indførtes maksimalpriserpå korn, tvungen aflevering afsåsæd og på grund af krigsøkonomienblev guldkronen sat ud af kraft. Manaccepterede nødtvungent reguleringspolitikken,så længe krigen rasede udei Europa. Men da freden kom, og underskrivelsenaf Versailles-traktatenvar en realitet den 28. juni 1919, bredtesig hurtigt et ønske om en tilbagevendentil tiden før krigsudbruddet i1914. Det var bare ikke så enkelt atskrue tiden tilbage. Alt var forandret.Samtidig pressede et andet spørgsmålsig på: Sønderjylland. Siden 1864havde landsdelen været på tyske hænder.Nu kunne det tabte land atter bliveindlemmet i fædrelandet. Men hvorskulle grænsen gå? Ved Ejderen, Dannevirkeeller nord for Flensborg? De 56år med tysk herredømme i Sønderjylland,havde været hårde for de dansksindede.Fra tysk side havde man satind med en kraftig fortyskning af området,og al administration og undervisningforegik på tysk. Første Verdenskrigbetød forstærket undertrykkelseaf danskheden og tvangsudskrivningaf danske mænd til tysk krigstjeneste.Mere end 5.000 dansksindedefaldt således ved fronten i tysk uniform.Det er på den baggrund, ønsket omen tilbagevenden til Danmark blev forstærket,og at konflikten med det abstrakttænkende Zahleministeriumbrød ud i lys lue. Den 10. januar 1920overtog en internationalt styret kommissionadministrationen af Slesvig,som inddeltes i to zoner. Den 10. februarfandt den første afstemning sted iden nordlige Zone 1, hvor der blev afgivet75.431 danske stemmer og 25. 319tyske. Afstemningen i Zone 2 - områdetomkring og syd for Flensborg - enmåned efter var forstemmende. 51.724stemte tysk, mens kun 12.800 stemtedansk - selv i Flensborg kunne dedansksindede kun mønstre en tredjedelaf stemmerne.Et dansk FlensborgSelv om drømmen om Danmark tilDannevirke måske var brast, levededrømmen om et dansk Flensborg endnu- bedst udtrykt i den sønderjydskepolitiker H. P. Hanssens ord: »I tusindår var du Danmarks by. Du barn afDanmark, bliv dansk på ny!«Brede kredse var utilfredse med, atden radikale danske regering uden viderehavde godkendt afstemningsresultatet.Den såkaldte Flensborg-bevægelseformulerede et krav om en internationaliseringaf zone 2 under Folkeforbundet.Det var tanken, at en nyafstemning om områdets tilhørsforholdskulle gennemføres efter 10-15 år -sådan som det for eksempel var sketmed det tyske Saar-område.Flensborg-bevægelsen forsøgte atskabe stemning for internationaliseringenved at påvirke oppositionen,Venstre og Det Konservative Folkeparti.Man pegede på, at den internationalekommission var velvillig overfortanken om et dansk Flensborg, men atden ikke kunne gøre noget, med mindreden danske regering officielt rejstekravet. Og det nægtede Zahle, der accepteredeafstemningens udfald i zone2 som endegyldigt, selv om Flensborgsmuligheder for at blive dansk var gunstigeog lå lige for.Foto: ScanpixFoto: ScanpixDet betød med andre ord, at der varbrug for en anden regering. I marts1920 startede de egentlige bestræbelserpå at få fjernet den »radikalsocialistiske«regering. Oppositionsgruppernespændte fra skuffede sønderjyllandsfolk,over utilfredse erhvervsfolkmed den indflydelsesrige Etatsråd ogstifter af ØK H.N. Andersen som omdrejningspunkt,til kongen selv. Detborgerlige stormløb samlede sig omKong Christian X, hvis utilfredshedmed regeringen var en velkendt sag.Og eftersom regeringen ikke kunnevæltes ad parlamentarisk vej, da denfortsat havde et spinkelt flertal bagsig, lykkedes det at få Kongen til atgribe ind og bruge sin formelle magt til700Holger DanskeVikinger på Lindisfarne26800Irland angribesAnsgar.Togt mod England900NormandietJellingestenenNorge indtages1000England erobresLund bispesædeKirkebyggeri1100Absalon - KøbenhavnSvend, Knud &Valdemar1200DannebrogLandskabslovene1300Niels EbbesenMargrethe samlerNorden

Dansk FolkebladDansk FolkepartiChristiansborg1240 København KMagasinpostID-nr. 12875Foto: Birger StormPia Kjærsgaard var meget tilfreds, da der sidst i februar blev valgt kandidater til Europa-Parlamentsvalgeti juni. »Det er et fantastisk hold vi har fået sat sammen«, sagde hun, da hun for fotografens skyld togplads mellem Mogens Camre og Ulla Dahlerup. Og her er de så: Bagerst fra venstre Søren E. Christensen,Kenneth Kristensen, Morten Messerschmidt, Carl Christian Ebbesen, Thomas Suenson. I midten fra venstreMia Falkenberg, Rikke Karlsson, Anna Rosbach, Lene Camre, Hans Kristian Skibby og forrest MogensCamre, Pia Kjærsgaard og Ulla Dahlerup. I valgkampen får de 12 kandidater ikke alene støtte fra PiaKjærsgaard, men fra hele Dansk Folkepartis folketingsgruppe, som i lighed med DFs øvrige tillidsmændskal ud på gader og stræder for at sikre partiet repræsentation i EU - og dermed Danmarks stemme i EU.