Dansk Folkeblad nr. 2 april 2004 - Dansk Folkeparti

fortællinger af landets historie XDa revolutionentruede landetAf Karsten HoltHistorien om Påskekrisen eller»statskuppet« i 1920 er historienom Sønderjyllands genforening meddet gamle land. Det er dermed også historienom stærke nationale følelser ogdanskhed. Men krisen kan tolkes påmange måder, fordi vidt forskelligekræfter og interesser var indblandede iden komplicerede affære. Under FørsteVerdenskrig førte Danmark en neutralitetspolitikunder den radikalt lededeZahle-regering med Erik Scavenius påudenrigsministerposten. Neutral ermåske så meget sagt: Der var nemligingen tvivl om, at man ønskede at behagetyskerne mest muligt - en kurs,de radikale skulle holde fast i underAnden Verdenskrig, og som fik stor betydningfor holdningen til den sønderjyskesag.Et hidtil uset væld af reguleringer,forordninger og cirkulærer væltedened over danskerne under Første Verdenskrig.Der indførtes maksimalpriserpå korn, tvungen aflevering afsåsæd og på grund af krigsøkonomienblev guldkronen sat ud af kraft. Manaccepterede nødtvungent reguleringspolitikken,så længe krigen rasede udei Europa. Men da freden kom, og underskrivelsenaf Versailles-traktatenvar en realitet den 28. juni 1919, bredtesig hurtigt et ønske om en tilbagevendentil tiden før krigsudbruddet i1914. Det var bare ikke så enkelt atskrue tiden tilbage. Alt var forandret.Samtidig pressede et andet spørgsmålsig på: Sønderjylland. Siden 1864havde landsdelen været på tyske hænder.Nu kunne det tabte land atter bliveindlemmet i fædrelandet. Men hvorskulle grænsen gå? Ved Ejderen, Dannevirkeeller nord for Flensborg? De 56år med tysk herredømme i Sønderjylland,havde været hårde for de dansksindede.Fra tysk side havde man satind med en kraftig fortyskning af området,og al administration og undervisningforegik på tysk. Første Verdenskrigbetød forstærket undertrykkelseaf danskheden og tvangsudskrivningaf danske mænd til tysk krigstjeneste.Mere end 5.000 dansksindedefaldt således ved fronten i tysk uniform.Det er på den baggrund, ønsket omen tilbagevenden til Danmark blev forstærket,og at konflikten med det abstrakttænkende Zahleministeriumbrød ud i lys lue. Den 10. januar 1920overtog en internationalt styret kommissionadministrationen af Slesvig,som inddeltes i to zoner. Den 10. februarfandt den første afstemning sted iden nordlige Zone 1, hvor der blev afgivet75.431 danske stemmer og 25. 319tyske. Afstemningen i Zone 2 - områdetomkring og syd for Flensborg - enmåned efter var forstemmende. 51.724stemte tysk, mens kun 12.800 stemtedansk - selv i Flensborg kunne dedansksindede kun mønstre en tredjedelaf stemmerne.Et dansk FlensborgSelv om drømmen om Danmark tilDannevirke måske var brast, levededrømmen om et dansk Flensborg endnu- bedst udtrykt i den sønderjydskepolitiker H. P. Hanssens ord: »I tusindår var du Danmarks by. Du barn afDanmark, bliv dansk på ny!«Brede kredse var utilfredse med, atden radikale danske regering uden viderehavde godkendt afstemningsresultatet.Den såkaldte Flensborg-bevægelseformulerede et krav om en internationaliseringaf zone 2 under Folkeforbundet.Det var tanken, at en nyafstemning om områdets tilhørsforholdskulle gennemføres efter 10-15 år -sådan som det for eksempel var sketmed det tyske Saar-område.Flensborg-bevægelsen forsøgte atskabe stemning for internationaliseringenved at påvirke oppositionen,Venstre og Det Konservative Folkeparti.Man pegede på, at den internationalekommission var velvillig overfortanken om et dansk Flensborg, men atden ikke kunne gøre noget, med mindreden danske regering officielt rejstekravet. Og det nægtede Zahle, der accepteredeafstemningens udfald i zone2 som endegyldigt, selv om Flensborgsmuligheder for at blive dansk var gunstigeog lå lige for.Foto: ScanpixFoto: ScanpixDet betød med andre ord, at der varbrug for en anden regering. I marts1920 startede de egentlige bestræbelserpå at få fjernet den »radikalsocialistiske«regering. Oppositionsgruppernespændte fra skuffede sønderjyllandsfolk,over utilfredse erhvervsfolkmed den indflydelsesrige Etatsråd ogstifter af ØK H.N. Andersen som omdrejningspunkt,til kongen selv. Detborgerlige stormløb samlede sig omKong Christian X, hvis utilfredshedmed regeringen var en velkendt sag.Og eftersom regeringen ikke kunnevæltes ad parlamentarisk vej, da denfortsat havde et spinkelt flertal bagsig, lykkedes det at få Kongen til atgribe ind og bruge sin formelle magt til700Holger DanskeVikinger på Lindisfarne26800Irland angribesAnsgar.Togt mod England900NormandietJellingestenenNorge indtages1000England erobresLund bispesædeKirkebyggeri1100Absalon - KøbenhavnSvend, Knud &Valdemar1200DannebrogLandskabslovene1300Niels EbbesenMargrethe samlerNorden