Dansk Folkeblad nr. 2 april 2004 - Dansk Folkeparti

udgivelser24DANMARKS FLAGDAGE29. januar:2. februar:5. februar:10. februar:11. februar:Holmens HæderstegnSlaget ved Mysunde 1864Kronprinsesse MaryAfstemning Sdr. Jyll. 1920Stormen på København 1659Slaget på Reden 1801Besættelsen 1940 (1/2 st. til 12.02)DronningenSlaget ved Dybbøl 1864Prinsesse BenedikteBefrielsen 1945Slaget ved Helgoland 1864KronprinsenGrundlovsdagPrins JoachimPrinsenValdemarsdagPrinsesse AlexandraSlaget i Køge Bugt 1677Slaget ved Fredericia 1849Prins Felix2. april:9. april:16. april:18. april:29. april:5. maj:9. maj:26. maj:5. juni:7. juni:11. juni:15. juni:30. juni:1. juli:6. juli:22. juli:25. juli:28. august:4. oktober:Yderligere:Nytårsdag, Juledag, 2. Juledag,Palmesøndag, Påskedag,Kr. Himmelfartsdag,Pinsedag og Langfredag (1/2 st.).Slaget ved Isted 1850Prins NikolajStormen på Frederiksstad 1850Er danskerne fremmedfjendske?- Nej, konkluderer forskerAf Karsten HoltIen ny udgivelse fra Rockwool-fondenafviser lektor i statskundskabHans Jørgen Nielsen, at danskernesproblemer med udlændinge skullevære større end andre europæeres.Baseret på en interessant og grundiggennemgang af udenlandsk pressesdækning af stramningerne i den danskeudlændingepolitik i årene 2000-2002 dokumenteres det i undersøgelsensort på hvidt, at udenlandske medier– specielt i vore nabolande - systematiskhar overdrevet og tegnet etbillede af danskerne som mere fremmedfjendskeeller »racistiske« endandre europæiske befolkninger.Men hvornår begyndte udlandetegentlig at fokusere på Danmark, ogpå hvilket grundlag? Allerede i 1998konkluderede EUs Center for Overvågningaf Racisme og Fremmedhad(EUMC), at danskerne arbejdsgiverevar mere racistiske i deres ansættelsespolitikend deres kolleger andresteder i Europa. Problemet var imidlertid,at grundlaget for konklusionenmanglede, da det udelukkende varbaseret på beskæftigelsesfrekvensermellem indvandrere og danskere –altså ingen europæisk sammenligningog ingen analyse med mål for racisme.Rapporten fik en lignende efterfølgerfra Beate Winklers racismecenter.Skriverierne tog for alvor fart, daden daværende indenrigsministerKaren Jespersen i desperation overdet stigende antal kriminelle asylsøgerefra de tidligere sovjetrepublikkerintroducerede begrebet øde øer.At der blot var tale om at isolere asylsøgerne,lod den udenlandske pressehånt om – historien var simpelthenfor god. Hysteriet kulminerede, daden danske befolkning i november2001 sendte Nyrupregeringen til tællingog lod den afløse af en borgerligVK-regering med Dansk Folkepartisom parlamentarisk grundlag.”Danskjävlar”Dækningen af dansk udlændingepolitikblev nu drevet ud i det absurde.De groft overdrevne eksempler talerfor sig selv. Her skal blot nævneset par stykker: ” I det sidste år hardet uhørte højresving i Danmark fåetnazismens gradvise vækst til at virkelangsom” (Den engelske avis ”TheGuardian” juni 2002). I den svenskeavis Expressen blev statsministerAnders Fogh Rasmussen omtalt somet klart ubehageligt menneske, derhavde vundet valget på racistiskebudskaber og danskerne somdanskjävlar. Samtidig betegnede avisenEnhedslisten som det eneste anstændigeparti i Danmark.En anden undersøgelse fra EUMCfastslog imidlertid i 2000, at danskernelå langt over EU-gennemsnittet,når det gjaldt villigheden til at modtageflygtninge og til at inddrageflygtninge i politik. Og en værdiundersøgelsefra 1999 (EVS1999) placerededanskerne som hørende tilblandt de mest åbne folk i Europa pålangt de fleste områder. Andre holdningsundersøgelsernåede frem tillignende konklusioner, men ingen afdem blev nævnt synderligt meget i dehjemlige medier, hvor den udenlandskekritik af den danske udlændingepolitikvar gefundenes Fressen forblandt andre Information og Politiken,som brugte den til at dunke danskernei hovedet med.Danskere medvirkerAnmelderen vil for egen regningtilføje, at de udenlandske mediernæppe har fundet på alle historierneselv. Sprogproblemer gør det vanskeligtfor eksempelvis en tysk journalistat orientere sig i den danske debat,hvorfor han ofte vil vælge atlæne sig opad kommentarer fra danskejournalister, avisredaktører, forfattereog andre meningsdannere –altså personer, som tilhører den intellektuelleelite. Men der er også eksemplerpå danske meningsdannere,som skriver direkte til et udenlandskpublikum. For eksempel forfatterenCarsten Jensen, som i svenske aviserhar fået frie hænder til at tilsvineden danske udlændingepolitik ogDansk Folkeparti i en stribe hadefuldeartikler og kronikker.Tilbage er der kun at anbefaleHans Jørgen Nielsens bog. Dens konklusionrepræsenterer et længe tiltrængtopgør med flere års løgne omdanskerne og dansk udlændingepolitik.Forhåbentlig vil den tilføre debattenen god portion sund realisme.Hans Jørgen Nielsen: ”Er danskernefremmedfjendske?Udlandets syn på debatten omindvandrere 2000-2002.304 sider. kr. 248. Aarhus UniversitetsforlagFoto: Scanpix