Kemisk overfladebehandling af rustfrit stålDe forskellige processer, virkemåde, fordele og ulemperAl bearbejdning af rustfrit stål medfører en risiko for svækkelseaf stålets naturlige korrosionsbestandighed. Er denne svækkelsestørre, end materialevalget har taget højde for, skal bestandighedenretableres, hvilket sikrest (og ofte billigst!) sker ved at anvende enkemisk overfladebehandling.Bejdsning ("Rustfrit stål og korrosion"´, kapitel 12.1)En af de alvorligste ”skavanker”, man kan tilføre det rustfri stål eranløbninger ("Rustfrit stål og korrosion"´, kapitel 10.1.5), og den slagsfjernes gerne ad kemisk vej – som regel ved en bejdsning. SelveBlålige, anløbne svejsninger fra enbejdsebadet består typisk af 10-20 % salpetersyre (HNO3) og 1-8 % tank lavet af 4301. Tabet af korrosionsbestandighedi sådanne anløb-flussyre (HF). Højtlegeret stål kræver et aggressivt bejdsebad medninger er alvorligt, og for at stålethøjt indhold af flussyre, mens ”normalt”, rustfrit stål af 4301- ogskal retablere sin gode korrosionsbestandighed,skal disse anløbninger4401-klassen bedst bejdses med et relativt lavt indhold af HF. I stedetfor flussyre kan man teoretisk set anvende saltsyre (HCl), hvilket fjernes. Dette gøres bedst og billigstdog medfører dels en mere aggressiv bejdse (kongevand!), dels en ved en bejdsning.stor risiko for følgeskader i form af grubetæring. Saltsyreholdigebejdser kan i det hele taget ikke anbefales (se "Rustfrit stål og korrosion"´, kapitel 12.1.2).Ved stuetemperatur er bejdsetiden normalt mellem 30 min. og flere timer afhængig af graden afanløbninger, der skal fjernes (jo mørkere, jo længere tid), og koncentrationen af metalforureninger i badet.Efter bejdsningen har man igen det rene stål uden nogen korrosionsmæssige svækkelser. Anløbningerneer blevet opløst effektivt, og det samme er det afkromede lag nedenunder, så efter en repassivering(sker i almindelig, fugtig luft), har stålet igen fået sin perfekte, korrosionsbestandige overflade.Den dominerende ulempe ved en bejdsning er, at der er tale om generel korrosion, altså en ætsning.Dette betyder, at overfladeruheden vil stige, især for meget glatte emner, hvilket kan være yderst generendei medicinal- og fødevarebranchen, hvor ruheden skal holdes nede aht. mikroorganismer. Ofteopererer man med en maksimal ruhed (som Ra) på 0,6-0,8 µm.I tillæg til selve forøgelsen af ruheden kan variationer i overfladeruhedenfå emnet til at se mindre homogent ud, hvilket dog mest har kosmetiskbetydning. Overfladeruhedens variation med ståltypen og bejdseprocessenfindes i "Rustfrit stål og korrosion"´, kapitel 12.1.5.Bejdset svejsesøm i etemne af 4404. Bemærk,at stålet får et ”glasblæst”udseende. Dette skyldes,at en bejdsning indebæreren ætsning af stålet,hvilket forøger overfladeruheden.www.damstahl.com2
Kemiskoverfladebehandlingaf rustfrit stålKemisk overfladebehandling af rustfrit stålDe forskellige processer, virkemåde, fordele og ulemperPåføringen af bejdsen sker lettest ved at dyppe emnet i bejdsebadet, men er dette ikke muligt, kanman anvende en fortykket bejdsepasta, som kan ”males på” ved hjælp af en pensel. Dette er yderstnyttigt ved f.eks. montagesvejsninger, hvor man ikke ønsker at bejdse hele fabrikken, men blot svejsningerne.Det at kunne bejdse lokalt er i det hele taget den største fordel ved pastabejdsning, men uheldigvismedfører det indtil flere ulemper:• Temperaturen. Bejdsen vil altid have emnets temperatur, og det kan medføre meget lange bejdsetider– især ved udendørs bejdsning om vinteren.• Mængden af syre er begrænset til det tynde lag bejdse.• Ingen omrøring = ingen transport af korrosionsprodukter.Alt i alt er en pastabejdse derfor mildere og langsommere end en tilsvarende badbejdse med sammekoncentration af HNO3 og HF. For at kompensere er det normalt, at bejdsepastaer har højere syrestyrkeend en tilsvarende badbejdse. Alligevel kan det blive nødvendigt at bejdse to eller flere gange, hvisanløbningerne er meget mørke.Venstre: Pastabejdsning af en svejsesøm på indersiden af et 4436-rør. Aktuelt er der tale om anden bejdsning, da én ikke var tilstrækkeligt til at fjerne de mørke anløbninger.Højre: Steel-Tech “Bejdsegel 122”, et salpetersyre-flussyrebaseret produkt, der anvendes til “almindeligerustfri” og syrefaste stål.Bemærk, at de lavest legerede ferritiske ståltyper (f.eks. 4003 og 4512) ikke er egnede til bejdsning, ogej heller de svovllegerede automatstål (4305) eller de martensitiske knivstål (f.eks. 4021 og 4057) kanbejdses. De højere legerede ferritter som 4509 og 4521 kan bejdses, men man bør bruge en mildere ogmindre aggressive bejdse end for de tilsvarende austenitter.Bemærk endvidere, at brugen af flussyre i Danmark fordrer en giftattest (fås i skrivende stund hosArbejdstilsynet).3www.damstahl.com