Koldings gamle centrum – fra slottet til åen - Kolding Kommune

SlotshavenDronning Dortheas slotshave. Prospekt fra 1587.Dronning Dorothea, Christian III's dronning, anlagde i 1547 en slotshave, der strakte sigfra Staldgårdens sydmur ned til nuværende Klostergade mellem nuværende Slotsgade ognuværende Munkegade. Fra Koldinghus Lens regnskaber ved vi, at der her blev dyrketkrydderurter, gulerødder, agurker og meloner. Slotshaven solgtes i 1847 til udstykning, ogJernbanegades smalle del blev anlagt.3. Helligkorsgade 18 og 20De to gavlhuse Helligkorsgade 18 og 20 erblandt de få bevarede gavlhuse i Kolding.De er begge fredede. Helligkorsgade 18 erdet ældste fra 1589. På døroverliggerenstår: "O herre vil du vort hus bevare, da stårdet for al frygt og fare. HI og DH 1589", menvi ved ikke, hvem der har bygget det.Frem til 1915 boede der især skomagere ihuset. Den sidste var skomagermester P.Helligkorsgade 18 til 20. Foto fra 1940’erne.

Martin Møller. I 1937 overtog Kolding Kommune det. Kolding Turistbureau havde i mangeår kontor i huset. I dag udlejes det til kunstudstillinger og lignende. Til jul bor selvesteJulemanden i huset.Helligkorsgade 20 er formentligt lidt yngre end nummer 18. Af stenpladen på facadenfremgår det, at kæmner og rådmand Mogens Eriksen i 1632 har renoveret huset efterødelæggelser under den første svenskekrig 1627- 29. Hans bomærke er på stenpladensvenstre side og til højre er gengivet et hjerte, der synes gennemboret, men vist noksnarere er hans kones initialer IP – Inger Povelsdatter.Pladens tekst lyder: "Rigens fjender mig ruineret, Mogens Ericksøn mig renoveret; hvormed mig herefter skal gå, Gud ene derfor råde må”. Fra 1860'erne har her væretforskellige købmandsforretninger, senere blev det restaurant Borgerkroen. I dag er detrestaurant A Hereford Beefstouw, der giver liv til det gamle hus.4. Den spanske trappeI 1921 byggede Dansk KvindesamfundKvindernes bygning, men den blev i1960'erne overtaget af Kolding Folkebankog revet ned. Den øverste del afSlotsgade blev tidligere i folkemundekaldt Wall Street, fordi Kolding Folkebanklå på den ene side og SparekassenKolding (fra 1925) på den anden side. Detvar den første gade i byen, der blevasfalteret.I 1973 lavede man en nytrappebelægning mellem de to banker, og Kvindernes bygning i 1966.disse trapper fik straks betegnelsen Denspanske trappe. Gunnar Westmanns Paraplygruppe blev anbragt her i et firkantetvandbassin, men er siden blevet flyttet til I.P. JensensPlads.I 1975 blev skulpturen Abessinieren af Johs. Bjerg købtaf Kolding Kommune. Johs. Bjerg er født i Ødis og lærtebilledskæring på møbelfabrikken A.L. Johansen.Skulpturen er udført 1914-15.I 1981 bekostede Bikuben i anledning af SparekassenKoldings 125 års jubilæum et nyanlæg af trappen udførtaf Tegnestuen Mejeriet. I september 1995 indviedesLine Utzons udsmykning af Den spanske Trappe medsøjlegang og blåregn.Sparekassens indgangsparti iSlotstræde.

5. Slotsgade og LilletorvDronning Dorotheas urtehave lå op til østsiden af Slotsgade. Folk i byen var nysgerrigeefter at opleve, hvad der skete i urtehaven, så i 1585 måtte kongen forbyde, at husene iSlotsgade byggedes så højt, at man fra vinduerne kunne se ind i haven. Husene iSlotsgade var i øvrigt baghuse til husene i Østergade, hvor fornemme folk boede. IØstergade 17 boede borgmester Faust efterfulgt af andre borgmestre.De små huse på Slotsgades vestlige side blev i midten af 1960'erne erstattet af trykkerietKonrad Jørgensens nye trykkeribygning kombineret med en karréudhuling.Lilletorv blev etableret i 1989. På pladsen står Peter Brandes skulptur Frihed.I 1847 blev slotshaven solgt til entreprenørerne Høffding og Skarby. Den smalle del afJernbanegade blev anlagt fra Munkegade til Slotsgade, og området bebygget. I 1873skiftede Slotsgade navn fra Persillegade til Slotsgade.6. FøtexDer, hvor Føtex ligger i dag, lå oprindelig S.W. Bruuns Tobaksfabrikker. Virksomhedenblev oprettet i 1819 af tobaksspinder Andreas Hansen Iversen (død 1832). I 1865 overtogS.W. Bruun virksomheden og gjordefabrikken til en af de største i provinsen.Den lukkede i 1924..7. Sønderbro og jernbanenI en gammel Danmarksbeskrivelse fra1600-tallet står, at Sønderbro er lige sågod for Danmark og kronen som etsølvbjerg om året på grund af den”skønne, store told”, som gives for destude og heste, der føres igennem her tilHolsten og Elben. Det var kun tilladt at Sønderbro set fra syd. Foto fra ca. 1870eksportere levende stude over grænsentil hertugdømmerne Slesvig-Holsten via toldstederne i Kolding og Ribe.På Brauniusprospektet fra 1587 er Sønderbroogså en skibsbro. Broen blev ofte ødelagt, nårdet var højvande. Broerne var alle træbroer, indtilden nuværende stenbro blev opført i 1808. Denblev fritlagt i 1985.Sønderbro set fra syd i 2003Fra 1866 løb jernbanen gennem byenumiddelbart syd for Sønderbro i gadeniveau.Bomme sikrede, at ingen kom til skade. I løbet af1930'erne blev dette uacceptabelt, banenløftedes over gadeniveau, og Bredgade blev

anlagt som kørevej og åbnet i 1943.Pladsen Søndertorv blev anlagt i den nuværende form i 1986. Ny torvebelægning ved densvenske landskabsarkitekt Sven Ingvar Andersson er udført i 2003.8. Elektricitetsværket/RendebanenRendebanen hedder sådan efter "renden", hvor der imiddelalderen og renæssancen var ridderturneringer.Elektricitetsværket stammer fra 1898 og hed oprindelig DenElektriske Lysstation.Den første bestyrer hed Stephan Løchte. Han var ogsåstads- og havneingeniør. 1910 var der en konflikt mellem etønske om udvidelse af maskinhallen og Rendebanensforlængelse til Sct. Jørgens Gade. Enden på det blev, atbygningen fik et knækket hjørne, som stadig ses. Der er idag kommunale kontorer i bygningen.Læs mere om det gamle elværk og Turbinehallerne påwww.kolding.dk.Elektricitetsværkets indgangsparti9. Divelshul og VestergadeDivelshul betyder "lille fordybning" og formentlig ikke Djævlehullet, der stammer frahekseprocessernes tid, hvor de anklagede hekse blev sat på "vandprøven". Navnetkendes fra 1512 – før hekseprocessernes tid. Det var også byens officielle tvættebro.Der er ingen vidnesbyrd om, at hekse er døde her. Der kendes kun en hekseproces fraKolding, hvor Krøbbel-Johanne blev dømt og formentlig brændt på bålet.10. Skolerne i NicolaikompleksetDisse består af Borgerskolen fra 1856,Friskolen fra 1879, Katrinegadesalen(gymnastikhus) fra 1885, "Pigeskolen" fra 1898og Blæsbjergskolen fra 1908, og de liggermellem Blæsbjerggade, Katrinegade ogSkolegade. De udgjorde tilsammen Sct. NicolaiSkole, der lukkede i 1983. Skolebygningerneafspejler udviklingen i det danskefolkeskolebyggeri 1856-1908 og fremtræder istilarterne klassicisme og italiensk renæssance.Sct. Nicolai Skole, 1979Ved omdannelsen til kulturkomplekset Nicolai 2005-2007 har Arkitektstuen Dorte Mandruprenoveret bygningerne og landskabsarkitekt Kirsten Jensens Tegnestue har nyindrettetskolegården. Neonskulpturerne er udført af Astrid Krogh i 2007.

Du kan læse mere om Nicolaikomplekset på http://www.sctnicolai.dk/.11. Social- og SundhedsforvaltningenHovedbygningen ud mod Nicolaiplads blevbygget i 1842 til Kolding Latinskole eftertegninger af arkitekt N.S. Nebelong. Efter enperiode som realskole fra 1856 til 1880 blevdet det første kommunale gymnasium iDanmark.I 1975 flyttede Kolding Gymnasium ud til nyebygninger på Skovvangen, og huset blevindrettet til Socialforvaltning. Den sydlige fløj,der vender over mod boligbebyggelsenMidtgården, stammer fra 1915 og er tegnet afAndreas T. Hagerup.Kolding Gymnasium omkring 1900.12. Bredgade og VestertorvBredgade blev anlagt under 2. verdenskrigfrem til Torvegade. Herfra var det ifølge denførste byplan fra 1947 meningen, atBredgade skulle føres nordpå mellem kirkenog Rådhuset til Slotssøen, og trafikken herdeles på en vej over Slotssøen mod nordvestog øst. Denne plan blev dog aldrig til noget.Vestertorv er en nydannelse fra 1989, daMidtgården var færdig 1989. Torvet erudsmykket af billedhuggeren OleChristensen.13. Sct. Nicolai KirkeVestertorv, 2003. Foto: Peter Drescher Jensen.Kolding Kirke på Nicolaiplads blev gennemgribende ombygget 1885- 86 efter tegninger afkongelig bygningsinspektør L.A. Winstrup.19. marts 1945 var der schalburgtage (sabotagen udført af nazisternes danskehåndlangere) mod Kolding Vagtværns bil, der stod parkeret ved Rådhuset. Eksplosionenødelagde korets glasmalerier. Nye fremstillet af professor Kræsten Iversen blev indviet1950 i forbindelse med kirkens 700 års fødselsdag.

På kirkens nordside ud mod Adelgade er der en sandstenstavle fra 1591. Den er sat op aflensmand Caspar Markdaner og har oprindelig (før 1728) siddet på kirkens benhus - derhvor man opbevarede skeletdele fra sløjfede grave.Teksten på tavlen er både tysk og latin. Der står:"Træd frem, du verdensvise dérsig: hvem er tjener og herre her?Er af jord og støv vi ej hver og enså lær os andet af disse benStands din gang, vandringsmandHvis du er god, så dø for at leveMen hvis du er ond, så lev for at dø"Nederst på tavlen ses Caspar Markdaners våben ogtallet 1591 mellem til venstre et våbenskjold meddødningehoved og til højre en ligbåre med tokorslagte spader.På kirkens nordside findes desuden et mindesmærke Stentavlen på Sct. Nikolai Kirke. Foto:for Treårskrigen 1848-50. Billedhuggeren Andreas Peter Drescher Jensen.Paulsen har tegnet bronzerelieffet. På tavlen erindgraveret: MINDE OM KAMPENE I OG VED KOLDING D. 20 & 23 APRIL 1849.14. Borchs gårdPå døroverliggeren over indgangen til Borchs Husstår årstallet 1595 og forbogstaverne H R og M R, derstår for apoteker Reiminch og hans hustru MargretheReiminchs. Det var indgangen til Borchskøbmandsgård, der lå her til 1911.Over døren i porten er endnu en egetræstavle. Påden ene side ses en åben hånd med et åbent øje ogbogstaverne I.S. Nedenunder står V.C.P. Tavlen erfra 1607. Den åbne hånd kan sammenholdes med entrætavle i Sct. Nicolai Kirke med samme tegning ogindskrift "Videndum cvi fidendum" opsat af JensSørensen, sognepræst i Kolding 1591- 1612. Denlatinske indskrift betyder "Man skal se sig for, før manstoler på nogen."Vindfløjen på Borchs Hus dateret 1582 er fra detældste Kolding Rådhus.Borchs Hus.

15. RådhusetDer har ligget et rådhus på dette sted siden begyndelsen af 1500-tallet. I 1582 skænkedeFrederik II Kolding by et nyt rådhus. Det var hovedbygningen til Viuf Hovedgård, som hanhavde købt for at kunne indlemme det i sit jagtterræn, der blev taget ned og flyttet til byen.Dette rådhus erstattedes 1839- 40 af et nyt bygget af murermester Johannes Nielsen i Nr.Bjert. Han havde benyttet Domhuset på Nytorv i København som forbillede.Allerede i 1874-75 erstattedes det af et større og mere moderne rådhus tegnet af kongeligbygningsinspektør L.A.Winstrup. Winstrups rådhusblev moderniseret ogforhøjet 1924 af arkitektErnst Petersen, og det erhans rådhus, der fortsat står.Tegninger af de fire tidligererådhuse kan ses i rådhusetsforhal.Ud mod Torvegade stårskulpturen Bacchusbarn meddruer, udført af Anne-MarieCarl Nielsen i 1898 ogopstillet 1933. Anne MarieCarl Nielsen var født i Sdr.Stenderup syd for Kolding.Rådhuset på Akseltorv.