Her kan du hente skitseprojektet egnet til skærmvisning

Design af Sønderborg bymidteOmdannelse af byens handelsgader, pladser og passagerSkitseprojekt til udbud, februar 2011

INDHOLDdel 1Mål, Koncept og projektområdeINDLEDNING ......................................................................................... 5MÅL .................................................................................................. 8KONCEPT ............................................................................................ 9DET SAMLEDE PROJEKTOMRÅDE ............................................................... 11ETAPEPLAN ........................................................................................ 13del 2Designforslag og løsningsprincipperUDSNITSOVERSIGT ................................................................................ 16BELÆGNINGER .................................................................................... 17BELÆGNINGSPRINCIPPER ................................................................. 18INVENTAR .......................................................................................... 20BELYSNING ......................................................................................... 24BEPLANTNING ..................................................................................... 26TRÆPLANTNINGSPRINCIPPER ............................................................. 27PLANTELISTE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28ETAPE 1 ............................................................................................ 30ETAPE 2 ............................................................................................ 34ETAPE 3 ............................................................................................ 36ETAPE 4 ............................................................................................ 38ETAPE 5 ............................................................................................ 42PRINCIPSNIT........................................................................................ 44del 3Grundlæggende forudsætningerRønhavepladsKLIMA- OG MILJØBETRAGTNINGER ........................................................... 48TILGÆNGELIGHED ................................................................................ 49TRAFIK AFVIKLING I BYMIDTEN .................................................................. 50FUNTIONER ......................................................................................... 52MEDIEPLAN ........................................................................................ 54ORGANISATION .................................................................................. 552 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTEIDÉ OG PROJEKTFORSLAG 3

INDLEDNINGProjektet tager afsæt i en aftale indgået mellem Sønderborg Handelsstandsforening og Byrådet i2005. Det bunder i en grundlæggende idé om at styrke den indre by, med henblik på at gøre byenmere attraktiv som handelsby.Projektet er en omfattende omdannelse af de indre handelsgader og pladser i Sønderborg bymidte.Det vil, grundet omfanget, strække sig over en længere årrække og over fl ere etaper.Projektmappen er udarbejdet til udbud af hovedprojekteringsopgaven februar 2011, og er baseret påtidligere projektforslag godkendt af Teknik & Miljø Udvalget i juni 2010.Materialet redegør dels for det samlede projekt for omdannelse af Sønderborg bymidte, og dels forde udbudte etaper.Projektmaterialet er blevet udarbejdet igennem fl ere faser fra foråret 2009 frem til udbud. Undervejshar politikere, Sønderborg Handel, borgere og diverse interessenter været inddraget i processen. Viaworkshops, borgermøder og diverse interne og eksterne debatter er der kommet kreative inputs ogidéer, som har været med til at forme projektet.Projektmaterialet er opdelt i 3 dele, der hver især afdækker de forskellige dele af projektet:Del 1 redegør for projektets mål og overordnede koncept, for projektområdet og projektets5 udbudsetaper.Del 2 redegør for designet af de 5 udbudte etaper, illustreret ved 8 planudsnit og 3 snit.Den samlede plantegning forefi ndes digitalt i dwg-format.Der redegøres for belægning, inventar, belysning og beplantning.Del 3 redegør for de grundlæggende forudsætninger bag designløsningerne, herunderklima- og miljøbetragtninger, tilgængelighed, trafi kale ændringer og bymidtens funktioner.4 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTESKITSEPROJEKT TIL UDBUD 5

del 1Mål, koncept og projektområde6 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 7

MÅLKONCEPT”Sønderborg bymidte skal styrkes som en attraktiv rammefor et dynamisk byliv og et aktivt handelsliv”Målet med projektet er at styrke oplevelsen af byens identitet gennem et designmæssigt løft af byensindre gader, passager og pladser. Der skal skabes en byarkitektonisk helhed, der fremhæverSønderborgs kvaliteter både historisk, kulturelt og som handelsby. Med en nytænkning af bymidtenplanlægges der overordnet for at sikre en bedre kobling med den tilstødende by, og at nyeforbindelseslinjer og sammenhænge skabes.Omdannelsen af Sønderborg bymidtes handelsgader, pladser og passager skal:- skabe bedre rammer for byens liv, om man er borger eller turist i byen,- skabe helhed mellem bymidtens funktioner, karakter og arkitektur,- sikre sammenhæng og udveksling mellem de to poler i bymidten; den nordlige delog den sydlige del,- skabe øget handel i bymidten,- fastholde de handlende i bymidten,- forbedre de trafi kale forhold i bymidten, med fokus på fodgængere og cyklister,- skabe plads til både liv, rekreation og leg.Alspigen foran RådhusetDet nye koncept skal fungere som en ”rød tråd” for bymidten, og binde det sammen i en helhed ogdanne harmoni. Det skal stå i modsætning til det forskelligartede billede, med stor diversitet i bl.a.belægninger og byinventar, som bymidten i dag fremstiller.Det grundlæggende koncept er sammenhæng og enkelthed. Det skal afspejle en afdæmpet forfi -nethed, samt en ro og stilhed som kan være modspil til det pulserende byliv, der i dagtimerne prægerbilledet. Samtidig skal arealerne kunne stå alene i de stille døgntimer. Det skal være et enkelt og klartudtrykt som ikke dominerer gadebilledet, men som bliver en afdæmpet ”kulisse” for byens liv.Konceptet står i modsætning til omdannelsen af Sønderborg Nordhavn efter Frank Gehrys masterplan.På havnen er det større og mere markante indgreb, og et moderne udtryk der er i spil i formgivningenog i materialerne. Hvor havnebydelen skal være med til at markere Sønderborg på deninternationale scene, skal bymidten derimod udtrykke en anden karakter og skala. Der fokuseres påde nære værdier og det lokale islæt, der afspejler købstaden og det historiske Sønderborg.Konceptet afspejles i 3 ting:FUNKTION• Et enkelt gågadeforløb uden forhindringer der skaber sammenhæng og helhed.• Små og store pladser med individuelle særpræg og med en multifunktionalitet, der giver plads til:LIV, LEG & PAUSEKARAKTER• Karakteren er den historiske bymidte• Det står i modsætning til Havneprojektet: Lille skala > < stor skalaForfi net > < moderneDet lokale nærmiljø > < Internationalt miljøARKITEKTUR• Enkelhed sætter fokus på byens smukke ejendomme.• Rene fl ader med få detaljer.• Ensartet inventar der skaber helhed i bymidten.• Fortætning af det grønne i byen.8 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 9

Plads ved FøtexRønhavepladsBrandts gadeDET SAMLEDE PROJEKTOMRÅDEBilledtorvetCity KrydsetDen lille ApotekerhaveZ-AKSENApotekerhaven/CenterpladsenRådhustorvetPassage VingårdenPerlegade nordReimersgadePassagePassage JernbanestiSkt. Jørgens GadePassageJernbanegade vestPassageJernbanegade østPerlegade sydKastanie AlléØstergadeProjektet er en omdannelse af handelsgaderne og pladserne i den inderstebymidte i Sønderborg. Overordnet set drejer det sig om det nord- syd gåendegadeforløb fra Perlegade i nord til Rådhustorvet i syd, og de øst-vest gåendegadeforløb Jernbanegade og Østergade.Udover de større handelsgader omfatter projektet også den bagvedliggende Skt.Jørgens Gade, samt en omdannelse af de passager der forbinder de bagvedliggendearealer med gågagen i Perlegade nord.Projektet omfatter også omdannelse af bymidtens 3 store pladser; Rådhustorvet,Apotekerhaven og Rønhaveplads. Derudover omfatter projektet også omdannelsenaf en række mindre byrum, som skal have mere pladskarakter; arealet foranFøtex i Perlegade, Citykrydset, Den lille Apotekerhave i Jernbanegade øst ogBilledtorvet i Jernbanegade vest.”Z-aksen” skære igennem projektområdet, og har en central betydning i projektet.Z-aksen er den trafi kale gennemkørsel af handelscentrum i Sønderborg, ogbevæger sig fra Jernbanegade ved Skt. Jørgens gade og Billedtorvet, viaPerlegade til Østergade ved krydset med Kastanie Allé og det kommende bycenter”Borgen”.Figur 2Afgrænsningen af det samlede projektområde markeret med rødt.1:4.000Figur 3Det samlede projektområdes gader, pladser og passager.10 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 11

174ETAPEPLAN962358Udbudte etaper12345Nordlige del af gågaden i Perlegademed pladsen ved Føtex.Kastanie Allé og Apotekerhaven/Centerpladsen.Z-aksen i Østergade til og med krydset ved Kastanie Allé.Sydlige del af gågaden i Perlegade med passager ogbyrummet ved Citykrydset.Afventende etaper6Z-aksen i Perlegade og Jernbanegade vest.Jernbanegade gågaden med passageog Den gamle Apotekerhave.Den samlede omdannelse af bymidten, er opdelt i 9 etaper, hvoraf etape 1-5 udbydes i 2011.Etape 1 - Perlegade nord, fra pladsen i starten af gågaden ved Føtex og ned til den sydligeafgrænsning af Rønhaveplads.Etaperne 2 og 3 - Østergade, Kastanie Allé og Apotekerhaven/Centerpladsen ved ”Borgen”.Etape 4 - det resterende stykke af gågaden i Perlegade til og med byrummet ved Citykrydset.Etape 5 - det resterende stykke af z-aksen i Jernbanegade og Perlegade syd.På længere sigt skal etaperne 6-9 udbydes og anlægges.Anlægsetaperne er prioriteret efter behovet for istandsættelse og koordinering med andre byggeprojekter i bymidten. Det er vigtigt for de erhvervsdrivende, at hele bymidten ikke graves op på engang, og at man tilgodeser både den nordlige og den sydlige ende af projektområdet. Ydermere erder visse somme og vinter måneder hvor anlægsarbejde ikke er hensigtsmæssigt grundet turisme ogsommer- /juleaktivitet i bymidten.Overordnet set er det Z-aksen og det nord-sydgående handelsgadeforløb der er prioriteret først.Gågadedelen af Jernbanegade desuden af nyere dato, og er derfor ikke en del af det udbudteprojektområde. Gaden skal på sigt omdannes ud fra samme principper som gågaden i Perlegade.Pladserne Rådhustorvet og Rønhaveplads udbydes ligeledes senere.Det er vigtigt at få færdiggjort handelsgaderne umiddelbart i forlængelse af hinanden for at få skabtet sammenhængende og ubrudt forløb. Dette vil medføre, at det fremstår mere færdigt på trods af,at hele projektområdet ikke er anlagt. Pladserne Rådhustorvet og Rønhaveplads fremstår somselvstændige områder, der kan etableres uafhængigt af omdannelsen af Perlegade nord og syd.789Rønhaveplads.Rådhustorvet.Billedtorvet og Skt. Jørgensgade.Opførelsen af butikscenteret ”Borgen” i Østergade indvirker på anlægsprocessen for bymidteprojektet,da arealerne i Østergade, Kastanie Allé nord og Apotekerhaven støder op til byggeriet.Anlægget af Apotekerhaven og Kastanie Allé bør igangsættes umiddelbart efter færdiggørelsen afcenterbyggeriet. ”Borgen” er planlagt til at stå færdig i efteråret 2013.Figur 2Samlet etapeplan 1:4.00012 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 13

del 2Designforslag og løsningsprincipper etape 1, 2, 3, 4 og 5Nuværende forhold på gågaden i Perlegade, del af etape 4.14 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 15

UDSNIT 2Etape 1Perlegade, Pladsen ved FøtexUDSNIT 1Etape 1PerlegadeUDSNITSOVERSIGTUDSNIT 3Etape 4PerlegadeA-ABELÆGNINGERDer er lavet én plantegning i dwg fi l over det samlede projektområde.Heri fremgår det samlede projektområde med markeringer af 8 udsnit. Der er ydermeredetaljer i områderne udenfor udsnittene, som fremgår i dwg fi len.Filen er lavet på baggrund af landinspektøropmåling som fremsendes.Navnene på alle de lag som Sønderborg Kommune har tilføjet starter med ”Ny”.For eksempel hedder et af lagene i fi len ”Ny_granitbelægninger”.UDSNIT 4Etape 4Perlegade, med passage og tilstødene gadeBelægningssten til projektområdet er en bygherreleverance.Det rette valg af belægninger er af afgørende betydning for det funktionelle såvel som for det visuelleudtryk i Sønderborg bymidte. Der skal ny belægning i hele projektområdet, dog med genanvendelseaf chaussestensbelægningen i z-aksen. Belægningerne skal erstatte de mange forskelligartedebelægninger bymidten bærer præg af i dag.Der er skitseret en række områdeudsnit i et detaljeringsniveau svarende til 1:200.Udsnittene viser de overordnede principper i de respektive områder for designløsningeraf belægninger, placering af inventar, beplantning m.v. Principperne skal tjene someksempler på, hvordan disse områder og lignende forløb skal planlægges og etableres.Der er udarbejdet tre tværsnit i 1:100 indenfor projektområdet.De respektive snit illustrerer principperne for opdeling i gaderne og giver et indtryk afhøjdeforskelle samt principper for fald i belægningsfl aderne.Snittene illustrerer principperne for gadeforløbene:Snit A-A:Snit B-B:Snit C-C:Perlegade i gågadenPerlegade i Z-aksenØstergade i Z-aksenUDSNIT 5Etape 4Perlegade, CitykrydsetUDSNIT 6Etape 5Perlegade, Z-aksenUDSNIT 7Etape 2Apotekerhaven og Kastanie AlléUDSNIT 8Etape 3ØstergadeC-CB-BDer anvendes 2 gennemgående belægningsmaterialer som grundbelægninger i projektområdet:granit og tegl. Granitten repræsenteres i form af chaussesten og belægningsfl iser.Der anvendes en jetbrændt rødlig granit til belægningsfl iser i gågaderne og på fodgængerarealerne,i 30-moduler; længder 30, 60, 90 og bredder 30, 60, 90.Som overgangssten mellem belægningsfl iserne og husfacaderne, samt som udligning af gågadensknæk, anvendes chaussesten. På kørearealet i Z-aksen genanvendes den nuværende chaussesten.På cykelsporet i kørselsretningen anvendes samme chaussesten som på kørebanen, men med savet/skåret overfl ade for at tilgodese cyklisterne.Der anvendes granit kantsten i 20 cm bredde med afskåret kant for at tydeliggøre overgangen mellemde forskellige trafi kantgrupper, da vi arbejder med en relativ lille lysning.I passagerne anvendes der en mørk teglstensklinke. Teglstensklinkerne refererer til og afspejler egnenshistorie. De er dermed med til at forstærke konceptets idé om karakteren af det nære og det lokale.På byens pladser er granit den primære belægningssten, sammen med andre hårde og blødematerialer. Teglstenen indarbejdes som belægningselement i eksempelvis Apotekerhaven.Den rødlige granit og den mørke tegl spiller farvemæssigt op godt til hinanden, og skaber kontraster- ikke kun i farverne men også i sit udtryk. Granitfl isens store og jævne fl ader bringer et enkelt og rentudtryk ind i bybilledet. Teglstenens forbandt danner som et puslespil et fi ntmasket mønster, og bringerdet mere intime og forfi nede udtryk ind i billedet.Referencebillede af grå/rødlig kinesisk granit (fra prøvebalægning i Perlegade)I belægningsfl aderne vil elementer bryde med de enkle og rene udtryk. Linjeafvanding medafvandingsriste samt træhulsriste i støbejern bryder granitbelægningen. De fungerer rent æstetisk somforfi nede detaljer, samtidig med deres funktionelle betydning for henholdsvis afl edning af vand samtvanding og udluftning til træerne.I belægningerne er der i dag huller til fl agstænger, parasoller m.m. Dette skal ogsåintegreres i den nye belægning. Disse er ikke indtegnet på det nye designforslag.Referencebillede af mørk teglklinke (Steffen Sten ApS)16 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 17

BELÆGNINGSPRINCIPPEROvergangsbelægningModulopbygningMønsteret som belægningsstenene anlægges i, har stor betydning for udtrykket i gaderummet,og mønstrene kan være med til at understrege retninger og skalaforhold.I gågaderne og på fodgængerarealerne i z-aksen lægges der granitbånd på tværs af gaderummet.Granitbåndende udføres i 3 rækker af varierende bredde. Inden for de tværgåendegranitbånd lægges granitstenen i varierende længder.Moduler:længde 30 - 60 - 90bredde 20 - 30 - 402,4 m4,2 mGågaden i Perlegade (etape 1 og 4) består ikke af et lige forløb. Husene stårde fl este steder ikke vinkelret på gaden, og der er mange indhak ibygningsfacaderne. For at optage forskellene anlægges dels kantbelægning(min. 2 sten) mod facaderne og kiler i granitbelægningen.Chaussestens kantbelægningen optager bygningernes irregularitet og skaberen overgang fra granitfl aden til de mange forskellige facaders farver ogudtryk. Kantbelægningen anvendes desuden ved overgange til sidegaderog passager.Ved føtex´s store glasfacade og ved markante trapper frafi gesprincippet og her går granitbelægning helt til kant.Kilerne anlægges for at optage gadeforløbets knæk. Der er 8 chaussestenskileri belægningen, som deler forløbet på i bidder. Kilerne anlægges i helegågadens bredde, alle i en vinkel på 4 °. Der er en min. afstand (A - B) på1,2 meter på dets smalleste sted.BEksempel på belægningsmønsteret i etape 1 og 4 i gågaden i Perlegade, med integrering af afvandingsriste1:50A1:100Obs! Hatch´en for chaussestensbelægningen illustrerer ikke fugeretningenKantsten200 mmAdgang til butikkerI overgangene fra fortovsarealer til henholdsvis kørebane og modsatrettet cykelspor samt framodsatrettet cykelspor til kørebane anvendes en affaset kantsten i bredden 200 mm oghøjden 25 mm.FORTOV25 mmKØREBANE/CYKELSPORDer skal sikres en let tilgængelig adgang til butikkerne i Perlegade, Østergadeog Jernbanegade, dels for synshandicappede, gangbesværede ogkørestolsbrugere og dels for de erhvervsdrivende.Kantstenen giver et meget lille niveauspring på 25 mm. Derfor anvendes en bred kantsten,der ligger på tværs af granitfl isernes retning. Dette synliggør overgangen imellem de bløde oghårde trafi kanter, da synligheden ikke ligger i lysningen.Formålet med det meget lille niveauspring er hensynet til tilgængeligheden på tværs.En registrering af de nuværende indgangspartier viser varierede adgangsforhold.Den nuværende belægning er anlagt så de fl este butikker harniveaufri adgang, og andre steder er der bibeholdt mindre trin. Vissebutiksindgange er grundet store højdeforskelle udlignet med 2-3 trappetrin.LedelinierPrincip for affastet kantstenVed omlægningen af belægningerne skal der så vidt muligt være niveaufriadgangsforhold. En udligning, hvor terrænet hæves, er en enkel måde til atopnå niveaufri adgang.Hvor det ikke er muligt at anlægge niveaufri adgangspartier anvendesmobilramper hvor muligt. Der vil stadig være enkelte indgange, primært i detnordligste Perlegade, hvor højdeforskellene umuliggør udligning og ramper.Eksempel på nivaeufri adgang, PerlegadeEkspempel hvor mobilrampe vil være en nødvendighed, PerlegadeDer integreres ledeliniesystem i belægningerne. En bevidst anvendelse af taktile markeringerpå et gangforløb, f.eks. i gågaderne og på pladserne. Det har til formål at hjælpe på orienteringenfor synshandicappede, idet markeringerne skal kunne føles af blinde og ses afsvagsynede. Ledelinjesystemet består af ledelinjer og opmærksomhedsfelter.Ledelinjesystemet forbinder vigtige knudepunkter i gadeforløb, ekspempelvis ved passager ogtrafi kale overgange. Antallet af ledelinjer skal være sparsom, så signalværdien ikke går tabt.Alle butiksindgange markeres med et belægningsfelt i chaussesten indpasset igranitstensbelægningen. Det anlægges dels i niveau og dels som udligning afterræn. Belægningsskiftet fungerer både som en formgivningsmæssig markeringaf indgangene og giver samtidig svagsynede og blinde mulighed for atfi nde indgangen.Hvor der er naturlige ledelinjer, skal der ikke anlægges kunstige ledelinjer. Naturlige ledelinierer f.eks. en fri kantsten uden skilte og belysningsmaster, en græskant mod asfalt eller fl iser, menikke en hæk pga. fare for grene i øjenhøjde.Der anvendes Pictoform® soloelementer (ledeelement og -knop) i rustfrit stål. De monteresoven på belægningen og forankres med lim og/eller søm, og lægges så de følger de naturligeganglinier og kan føles med fod eller stok. Både mønstrenes form og den lyd stenene afgiver,når de berøres med mobilitystokken, er med til at guide blinde og svagsynede.Reference på Pictoform® ledeelement og ledeknop i rustfrit stål på granitbelægingEksempel på udligning af niveua, PerlegadeUdligning af niveau med chaussestenReferencebillede Århus gågade (Søndergade)18 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 19

Bænk og plint”Kombial S20 Pag”Bænken måler 2,3 meter i længden. Der er valgt en forholdsvis stor bænk der vil fremtrædemarkant i bybilledet. Der placeres få bænke, så de må gerne træde frem som design elementer igaderummet. Dens udtryk i formsprog og materialer samt dens mange udformningsmuligheder eri god overensstemmelse med projektets designforslag, og passer godt til Sønderborg. Det er ikke enbænk man ser andre steder, og vil derfor skille sig ud fra bænke i andre byer.Bænken fastgøres i jorden til et ”anker”. Dermed kan man vente med at monterer selve bænken på,til fl iser er lagt. Rent driftsmæssigt er det en smart monteringsløsning.Bænken står allerede som en del af prøveinventaret på/ved Rønhaveplads.INVENTARProduktliste:SkraldespandeByrumsinventar til projektområdet er en bygherreleverance.Alt byrumsinventar i projektområdet udskiftes. Ved udskiftning af de eksisterende byrumselementersom bænke, skraldespande, cykelstativer og plantekummer m.m., kan der skabes en sammenhængendelinie og orden i bybilledet.Der er foretaget en registrering af det eksisterende byrumsinventar i projektområdet.Det byrumsinventar der fi ndes i Sønderborg bymidte i dag er af uensartet karakter og delvist af ældredato. Dette er medvirkende til, at de enkelte pladser og gader fremstår rodede, og ikke inviterer deforbipasserende til ophold.I udvælgelsen af byrumsinventaret har man nøje vurderet funktionaliteten af de enkelte elementer iforhold til dets æstetiske formsprog, med henblik på at udvælge den type belysning, skraldespand,bænk og cykelstativer, som vil kunne fungerer bedst for hele den indre by.Der er valgt grundinventar som fungerer som det gennemgående byrumsinventar igennem projektområdet.Derudover forekommer der på pladserne andre elementer som er tilpasset og designet tildet enkelte byrum.Grundinventaret består af bænk og plint, skraldespand, cykelstativ, plantekumme, træhulsrist,linie- og punktafvandingsrist samt belysningsarmatur som fremgår af belysningsplanen.Udvælgelsen af grundinventaret er foretaget på baggrund af projektets overordnede koncept.Bænk og plint:Skraldespande:Cykelstativer:Pullert:Afvandingsriste:Træhulsriste:Plantekumme:Kantafgrænsning:”Kombial S20 Pag”, producent Benkert Bänke”City Scape”, producent Joca A/S”FinBin” , producent Zenzo”Noli”, producent Veksø A/S”Torino”, producent Veksø A/S”SP 1000” serien, producent Veksø A/S”Plaza” produceret af GH Form A/S”Janis” producent Iron Age Designs/MEA”Sahara 12”, producent Milford”Campus” rektangulær, producent GH Form”GH.12.3014”, producent GH Form A/S”MilKant Contrast kantafgrænsning MK-CC15/3””City Scape” og ”FinBin”Der anvendes to typer af skraldespande, en stor og en mindre. Den store City Scape spand placerespå strategisk udvalgte steder.City Scape skraldespanden er primært valgt ud fra den funktionalitet sammenholdt med dimensionernepå eksempelvis bænken og plantekummerne. Den er væsentlig større end dem vi har i gadebilledeti dag, men med dens kapacitet på 500 liter, medfører det en betydelig reduktion i driftsudgifterne.Hvor der i dag tømmes næsten dagligt (efter behov), skal denne kun tømmes ca. én gang ommåneden. Tømningen foregår, som i dag, manuelt. Spanden har indkast fra 2 sider. Den måler 50 x 75cm og har en totalhøjde på 2 meter, hvoraf halvdelen er under jorden. Nyborg Kommune har skraldespandeni dag, og har kun gode erfaringer med produktet. Skraldespanden er afprøvet som en del afprøveinventaret på Rønhaveplads.Den mindre spand FinBin er allerede opstillet mange steder i bymidten i dag. Den opstilles sammenmed bænke og andet inventar i gaderummet hvor der ikke er plads eller behov for den store skraldespand.FinBin fås i fl ere størrelse og kan placeres både fritstående eller væghængt.Cykelstativer”Noli” og ”Torino”Der skal anvendes 2 typer cykelstativer, der opfylder 2 forskellige parkeringsbehov.Dels det traditionelle stativ Noli, der anviser en konkret placering samtidig med det holder cyklen, ogdels det andet mere enkle stativ Torino der mere angiver et område, hvori man placerer cyklen.Noli stativet er let og enkelt i sit formsprog. Æstetikken og funktionaliteten spiller fi nt sammen ogstativet kan opfylde behovet for både alm. Cykler, mountainbikes og cykler med diodelygter fastgjorttil stellet.Grundbelysning:”CitySwan” armatur fra Philips A/S på Alfred Priess mast.(Se belysningsafsnit)Torino kan med fordel placeres i gadeforløbene, hvor der skal større grupperinger af cykler, eksempelvispå pladsen ved Føtex.Noli stativet anvendes ud for forretninger, hvor folk har et specifi kt og kortvarigt ærinde.20 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 21

Pullert”SP 1000” serienLangs vejforløbet i z-aksen er der i dag opstillet pullerter ved overgangen imellem kørebane ogfodgængerarealer. Pullerten anvendes fortrinsvis til afspærring og sikring af områder, hvor kørendetrafi k er uønsket; samt som generel trafi kregulering.Pullerter skal fortsat integreres i gaderummet, dels langs vejforløb og i sving, samt ved afgrænsning afpladser og passager.SP 1000 serien består af en række pullertløsninger. Den kan fungere som fast, fl ytbar og bøjelig.Den er enkel i sit udtryk, og kan tilpasses og opfylde mange forskellige behov, alt efter hvor den skalplacere. Pullerten er varmgalvaniseret og skal sprøjtelakeres i samme ralfarve som det resterendebyinventar.SP 1000 serien passer desuden sammen med Noli cykelstativet ligeledes fra Veksø.Træhulsriste”Sahara” og ”Campus”Der er valgt træhulsriste som belægningsmateriale ved træernes overgang til belægningsfl aderne.Træhulsristene giver den nødvendige udluftning og sikrer tilførsel af vand til trærødderne.Ristene skaber en kontrast til de rene og enkle granitstensfl ader. De tilfører designet en detaljering, derunderstreger projektets koncept om at give bymidten en ren og enkel karakter med enkle detaljer derskaber en forfi nethed i bybilledet.Som den gennemgående træhulsrist til træer på pladser og gadeforløb i hele projektområdet,anvendes Sahara 12 træhulsristen fra Milford, på nær i Jernbanegade (etape 6). Her anvendes denrektangulære træhulsrist Campus fra GH Form til en gruppering af træer.Campus træhulsristen består af tre sektioner, ubrudt og to ens med halvcirkulært hul, hvilket givermulighed for fl eksibilitet i forhold til omgivende belægning og asymmetrisk placering omkring træet.Rendestensrist til punktafvanding”Plaza”På vejforløbene skal afvandingen foregå ved punktafvanding med Plaza rendestensriste designet afHenning Larsen. Risten er produceret i støbejern af 100 % genbrugsmateriale. Den har ligesom linjeafvandingsristengod holdbarhed og patinerer i samme mørkebrune/rødbrune farve.Plazaristen en børnesikret, cyklistvenlig og kørestærk rendestensrist. Risten er dimensioneret til enbelastning på 40 t, og godstykkelsen gør det muligt at bestille risten med en krum overfl ade, så denkan tilpasses vandrende af andet materiale med konkavt snit. Udformningen bevirker, at karmensynsmæssigt er en integreret del af risten.Støbejern har en lang holdbarhed i det udendørs miljø, og det patinerer i en karakteristisk mørkebrun/rødbrun farve. Støbejern er et materiale med en lang historie og er kendt fra det offentlige rum i formaf dæksler og afl øbsriste, og vil derfor tilpasse sig byens eksisterende dæksler og riste.Plantekumme”GH.12.3014”GH blomsterkummen er med sin størrelse og form velegnet til at indgå i store offentlige rum såvel somi gadeforløb. Sønderborg Kommune anvender allerede i dag kummen i Sønderborg by. De skal grupperesså de fungerer rumskabende, og er med til en grøn fortætning af bymidten.Kummerne skal tilplantes med forårs- og sommerblomster.Kummen er produceret i støbejern. Der anvendes en kumme i størrelsen Ø1200 i olieret støbejern, inaturfarve så tæt på støbejern som muligt.Kummen er støbt i ét stykke, der hviler på tre kileformede ben. Ved placering på skrånende terrænkan blomsterkummen monteres på en ring så selve kummen står vandret.Linjeafvandingsrist”Janis”I gågaderne skal afvandingen foregå ved to gennemgående afvandingsrender med støbejernsriste.Disse vil fungere rent funktionelt som afvanding af gaden, men også som en designmæssig ogæstetisk detalje i gadebilledet. Afvandingsrenderne vil tegne sig som linjer der bevæger sig igennemgågaden og er med til at imiterer det historiske gadeforløb.Janis afvandingsristens formgivning og design imiterer et vandløb med sten og rindende vand.Dens formsprog adaptere jugendstilens bløde organiske former som man kender fra Sønderborg.Risten er forholdsvis smal 122 mm. Risten er af støbejern der produceres af 80 % genbrugsmateriale.Kantafgrænsning”MilKant Contrast kantafgrænsning MK-CC15/3”Kantafgrænsningen anvendes ved overgangen fra bed til fortovsbelægning i Østergade, samt vedovergangen fra græsfl aderne til teglsklinke stien og fortovsbelægningen ved Apotekerhaven.Kantafgrænsning i Corten stål er designet til afgrænsning mellem både bløde og hårde overfl ader.Det anbefales at max. 50% af kantens højde er synlig. Steder hvor der kommer køretøjeranbefales støbning i beton.Den måler højde: 150 mm, tykkelse: 3 mm og længde: 3,0 m. inkl. samlestykke og 5 spyd (Ø12mmL: 450mm). Monteres efter fabrikantens anvisninger.22 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 23

BELYSNINGDer vælges ét gennemgående armatur til grundbelysning af Sønderborg midtby, frem for de mangeforskelligartede lamper der i dag præger bybilledet. Som med byinventar og belægninger, skal belysningenvære med til at skabe harmoni og enkelthed i bymidten. Ved udvælgelsen af én gennemgåendelampe, der udtryksmæssigt passer til det overordnede koncept for Sønderborg bymidte, er detmed til at opnå den ønskede byarkitektoniske helhed.For at sikre den mest optimale belysning, er der i samarbejde med Philips udarbejdet en rapport derredegør for tekniske detaljer om masteafstande, lux, lysdæmpning m.v. ud fra hvordan projektgruppenønsker midtbyen belyst. Herefter er der foretaget et valg af armatur.I detailprojekteringen udarbejdes en belysningsplan i samarbejde med Philips.Der etableres grundbelysning og effektbelysning:Grundbelysningen består af CitySwan armatur på enten en galvaniseret mast eller lakeret mast medmessing konus. CitySwan anvendes på mast og som væghængt armatur.Effektbelysningen består af belysning af udvalgte træer og facader med uplights og spots.Til forskellige lejligheder kan der f.eks. iscenesættes med farver og fi ltre der skaber mønstre og lignende,så det understreger den aktuelle årstid eller aktivitet i byen.CitySwan er et belysningsarmatur designet af Arkitekterne Bjarne Schläger og Morten W. Borup.Armaturet produceres og markedsføres af Philips A/S, og CitySwan-serien er designbeskyttet.Masteserien er udviklet af Alfred Priess A/S, som har eksklusiv produktions- og salgsrettighed til serien.Valget af belysningsarmaturer er i tråd med Kommunens bæredygtighedsprincip.CitySwan armaturerne har en holdbarhed på mindst 40 år. I løbet af denne levetid vil man måske fåmulighed for at opgradere til forbedret LED 2-3 gange. Første gang forventes allerede om 4-5 år,hvilket CitySwan er gearet til.CitySwan indpasser sig med sin enkle og klassiske form i bybilledet og markerer sit helt eget rum.Om dagen med stilfærdig elegance som byinventar i samspil med andre elementer i bybilledet, omaftenen med et blændfrit og retningsbestemt lys. Det bløde lys er med til at forstærke det tidløse ogelegante design.CitySwan udsender et asymmetrisk lys uden meget baglys. 15 % regelmæssighed i forhold til maksimallysstyrke hvor den lyser svagest. Middelværdi på 5 lux.Visualisering af ensidet belysning i Perlegade (etape 1) med CitySwan armatur på lakeret mast med bronzekonusVisualisering af dobbeltsidet belysning i Jernbanegade (etape 6) med CitySwan armatur på galvaniseret mastVæghængt belysning med CitySwan armatur24 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 25

TRÆPLANTNINGSPRINCIPPERBEPLANTNINGEn stærk grøn struktur skal i fremtiden blive et særkende for bymidten, og være med til at skabeidentitet og et poetisk modspil til de hårde belægningsfl ader. Ro og harmoni samtidig med variationog frodighed er nøgleordene for brugen af de grønne elementer i bymidten.3 stk. opbindingsstokke (Ø 8-10 cm)med tværstivere. Opbinding medgummilærredsstropper og mellemstykker.Beplantningselementerne skal opfylde to funktioner, dels som rumskabende beplantning og/eller sombeplantning af fl ader og i kummer. Den rumskabende beplantning, i form af hække, trægrupper,trærækker og solitærtræer, danner den strukturskabende rygrad i byen. Beplantningen af fl ader og ikummer, i form af bunddække, græs- og blomsterbede, espalier og facadebegrønning, brugsplænerog plantekummer, giver farve og variation.Saltværn opsætteskun i vinterperioden120Rygraden i den grønne struktur i dag i bymidten er vejtræerne i form af de sporebeskårne plataner iz-aksen og tjørnene på Jernbanegade. Dertil kommer de deciderede grønne anlæg i form af træerog plantekummer i byrum og på pladserne.De eksisterende træer fjernes og der plantes nye træer. Træerne vil, i højere grad end i dag, blive endel af byrummenes design. Træerne placeres i træhulsriste i niveau med granitbelægningerne.Det enkelte træ har brug for plads under belægningen til at vokse i, og der skal opbygges et rodvenligtbærelagssystem til plantehuller, der både sikrer optimale vækst og leveforhold for træerne og atbelægningerne skånes imod rodskader.Til plantehullet anvendes Milford StrataCell træplantningsystem, der er et genbrugsprodukt fremstilletaf 100% postindustrielt affald.Blomstrende planter skal også i fremtiden være at fi nde i form af bede med prydgræsser og fl erårigeurteagtige vækster, der kan danne et robust og smukt bunddække. De etårige sommerblomster ogforårsløg vil stadig give farver og variation i bybilledet, men mere begrænset end i dag i form af enfortættet brug af fl ytbare plantekummer.På udvalgte steder vil facadebeplantning og espalier på wiresystemer forskønne og begrønneeksisterende mørke passager.FORTOVFilterkasse - Ærtesten 8/16 mmDræn - Ø110 mm PESuperplantekummerFlis/underbeplantning600 mm Allétræsmuld200 mm Ny rå jord400 mm Løsnet rå jordCYKELSTIKantsten kløvet granitsat i beton.Til de åbne bede ned træer i Østergade, på pladsen ved Føtex og ved Borgen anvendestræplantningsprincippet for superplantekummer. Bedet graves ud i en dybde på 80 cm,hvorefter der foretages en løsning af råjorden. Hullet fyldes med 20 cm god, smuldrenderåjord og 60 cm Allétræsmuld fra Solum eller tilsvarende.Solitær placering i belægninger.Træerne i gågaden i Perlegade samt i Jernbanegade og Perlegade iZ-aksen placeressolitært i granitbelægningerne. Der anvendes Milford ”StrataCell” træplantningssystem.Træerne placeres i et plantehul med bedkant, 2x3 meter og 2 lag StrataCell.26 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 27

PLANTELISTETræer:Hæk og pur:Nauer, Acer campestre ”Queen Elisabeth”Nauer anvendes som gadetræ på den del af Jernbanegade og Perlegade hvor der er biltrafi k.Træet er et mindre træ med en opret og stram vækst. Bladene er relativt små og blomsten ganske lillegulgrøn i klaser, der udvikler sig til små ”propeller” som kendes fra alm. ahorn og løn. Løvfaldet er sentog lysende gult.Hjertebladet el, Alnus cordataHjertebladet el anvendes som gadetræ i Østergade. Træet er et middelstort træ med en tæt kegleformetkrone. Bladene er hjerteformede, blanke, læderagtige mørkegrønne og bevares grønne tildet sene løvfald i december. Frugten er kogle lignende og bliver dekorativt siddende på træet efterløvfald.Taks, Taxus x media HilliiTaks anvendes til hække og til pur mellem P-lommer i Østergade. Den er stedsegrøn og vil som klippetfremstå meget mørk og tætAlm. bøg, Fagus sylvaticaAlmindelig bøg anvendes til pur på bunkeren i Apotekerhaven. Løvet er friskgrønt og som klippet beholderden de brune blade hele vinteren og vil danne en skarp og veldefi neret afgrænsning.Bunddække:Japansk pryskirsebær, Prunus uminekoDenne japanske prydkirsebær er et mindre træ, der er karakteristisk med sin slanke kegleformedekrone med gennemgående stamme. Blomsterne er hvide og sætter ingen frugter. God rødorangeefterårsfarve. Den er valgt til gågadedelen af Perlegade og Kastanie Allé i grupper à 3 stk.Ginkgo bilobaBøgepurJapansk star, Carex morowii ”Ice Dance”Japansk star anvendes sammen med blåaks i det cirkulære bed – siddeelementet påpladsen i den nordlige ende af Perlegade samt under tempeltræerne ved Borgen.Græssen er stedsegrøn med mørkegrønne blade med tydelige cremefarvede længdestriber.Sydbøg, Nothofagus antarchticaSydbøg er et middelstort meget fi ntgrenet og småtløvet træ, der har en skulpturel vækstform. Barkener mørk med små hvide tværstriber. Samlet i en stor gruppe i det cirkulære bed med bænken påpladsen i den nordlige ende af Perlegade vil det skabe et fi ligranagtigt løvtag.Tempeltræ, Ginkgo bilobaTempeltræet er et middelstort træ, der får skulpturel vækst med vandrette sidegrene afvarierende længde. Træet får gule efterårsfarver. Ved ” Borgen” vil en gruppe markere sig fl ot ogvære skalaformidlende.Skaralgen Tjørn, Crataegus intricataSkaralgen tjørn er et lille bredt træ, der blomstrer overdådigt hvidt i maj med efterfølgende afsætningaf røde frugter. Efterårsløvet er orangerødt. Vil sammen med bærmispel ogstorfrugtet benved danne et fi nt løvtag over purret på bunkeren i Apotekerhaven.Bærmispel, Amelanchier laevisBærmispel er et lille bredt træ, blomstrer overdådigt hvidt i april. Løvet farves bronzefarvede i udspringog fl ammer igen i orangerødt om efteråret. Vil sammen med skarlagen tjørn og storfrugtet benveddanne et fi nt løvtag over purret på bunkeren i Apotekerhaven.Storfrugtet benved, Euonymus sachalinensisStorfrugtet benved er et lille bredt træ med særprægede pink og orange frugter.Efterårsløvet er mørkt rødt. Vil sammen med engrifl et skarlagen tjørn og bærmispel danne et fi nt løvtagover purret på bunkeren i Apotekerhaven.Alnus cordataCarex pilosa ”Copenhagen Select”Geranium cantabrigense ”Karmina”Japansk star, Carex pilosa ”Copenhagen Select”Japansk star danner bund under den eksisterende trægruppe på pladsen i den nordlige ende afPerlegade. Græssen er stedsegrøn med mørkegrønne blade.Blåaks, Sesleria heuflerianaBlåaks anvendes sammen med japansk star i det cirkulære bed – siddeelementet på pladsen i dennordlige ende af Perlegade. 30 cm, med aks 40 cm høj. Den rigtige blåaks. Græssen er stedsegrønmed blade der er mørkegrønne på oversiden og blålige på undersiden.Storkenæb, Geranium cantabrigense ”Biokovo” og ”Karmina”Disse to delvist stedsegrønne storkenæb mikses så de danner en blomstrende mosaik i hvidt og rosaunder de hjertebladede elletræer i ØstergadeStorkenæb, Geranium himalayense ”Gravety”Dennne blå blomstrede storkenæb danner en bølgende baggrund for ”Biokovo og”Karmina”Galvbeplantning:Alm. Vildvin, Parthenocissus insertaAlm. Vildvin anvendes på espalier i passagen mellem Perlegade og Vingården, nordlig del.Planten er meget frodig og får enestående røde efterårsfarver.storfrugtet benved danne et fi nt løvtag over purret på bunkeren i Apotekerhaven.Storfrugtet benved, Euonymus sachalinensisStorfrugtet benved er et lille bredt træ med særprægede pink og orange frugter.Efterårsløvet er mørkt rødt. Vil sammen med engrifl et skarlagen tjørn og bærmispel danne et fi nt løvtagover purret på bunkeren i Apotekerhaven.Amelanchier laevis Parthenocissus inserta Clematis montana ”Superba”Bjerg-skovranke, Clematis montana ”Superba”Bjerg-skovranke anvendes på espalier wirerne, der danner en port virkning mellem Perlegade ogpassagen ned til Vingården, sydlig del. Den mikses også med tobakspibeplanten i samme passage.Tobakspibeplante, Aristolochia duriorTobakspibeplante anvendes på espalier i passagen mellem Perlegade og Vingården, sydlig del.Planten er meget frodig og er attraktiv pga. sine store hjerteformede blade.28 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 29

ChaussestenETAPE 1Nordlige del af gågaden i Perlegade med pladsen ved Føtex.Der er i dag tendens til pladsdannelse omkring lindetræet i den nordlige ende af Perlegade, men derer mange elementer, plinte, kummer, plantesøjler, cykelstativer, containere fra Føtex, der gør det heletil en noget rodet affære med uklare ganglinjer. Afgrænsningen mod nord er noget diffus, selv omgruppen af træer er med til at give fokus i den ende. Vi har Bryggerivej, der om end det er en ganskekort lukket vej, skal betjenes fra Perlegade tværs over pladsen med dobbeltrettet trafi k. Overgangentil bankens ternede belægning er noget brutal og der savnes helhed i det område. Føtex er megetdominerende over for de små lave byhuse. Belægningsfl iserne på dette nordlige stykke af Perlegadeer fra 1991 og således 20 år gamle.GranitfladeIdéen i det nye design er at skabe en enkel, let opfattelig helhed, der bringer fokus på pladsen ogrækken af gamle byhuse. Den gennemgående fuge i granitfl isebelægningen går vinkelret ud frabyhusene og afgrænses i nord af et veldefi neret gangareal i chaussésten, der fungerer som naturligfortsættelse af fortov fra hhv. Perlegade, Georg Hansens Vej og Bryggerivej og som formidlendeovergang mellem pladsens nye fl iser og bankens terner. Træerne indskrives i et bed der får en ryg aftakshæk og åbner sig ud mod pladsen med en bunddækkende beplantning af stedsegrønneprydgræsser afgrænset til belægningen af cortenstålskanter.Lysmast 4 m.PERLEGADEBRANDTS GADEDer er placeret et stort cirkulært hævet bed – en lille lund af træer - på den øverste 1/3 af pladsen.Dette element skal fungere som et skulpturelt og roligt samlingspunkt for pladsen. Der placerestrædæk rundt i kanten på støttemuren, så den får funktion af siddeplads.I modsætning til resten af gågaden, der har en klassisk dobbelt gade afvanding indarbejdes afvandingselementetpå en mere moderne måde på pladsen. Der afvandes til det cirkulære bed, der eromkranset af vandrenden Janis fra fi rmaet Iron Age Designs. Herfra forløber renden midt i pladsenned mod den sydlige ende, hvor den på sin vej i belægningen møder kunstnerisk udformedecirkulære belægningselementer i fl aden.Gågadens ensidige forløb af 4 m. lysmaster skifter side og fortsætter forløbet langs med rækken af byhuse.Træerne i cirklen oplyses nedefra af spots, og er med til at give pladsen liv og lys i aftentimerne.LinieafvandingGH KummerFoto af pladsen foran Føtex i gågaden nordlige begyndelse Udsnit 11:20030 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 31

Eksist. belægningCykel PChaussestenEksist. vejGranitfladeCa. 2 meter medsiddetremmerGH KummerIndgang FøtexOpholdselementPrincip for plante-/opholdselement på pladsenStor skraldespandStor skraldespandSom det er illustreret, er det tanken, at det centrale element på pladsen ved Føtex er et hævet bed med en lillelundagtig beplantning. Kanten tegnes af en bred, hvid beton støttemur hvor på der med passende mellemrumplaceres forløb med trædæk, der indbyder til ophold. Ved halvdelen af forløbene med trædæk, skal derdesuden laves ryglæn. I modsætning til på referencebillederne skal betonkanten afsluttes med en skrå, afrundetkant der gør den mere siddevenlig og let.PlanprincipGH KummerLysmast 4 m.Element i belægn.Linieafvanding47010047039025°Udsnit 21:200Referencebilleder Via Bench fra Vestre og siddeplint fra Mølle & Grønborg Arkitekter470Principsnit32 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 33

ETAPE 2Kastanie Allé og Apotekerhaven/CenterpladsenKastanie Allé er i dag dobbeltrettet for motortrafi k fra krydset til Jernbanegade. Det første stykke er rettrafi keret, da der er tilkørsel her fra til både sparekassens og Kvicklys parkeringsplads. Kvicklys parkeringnedlægges og det nye bycenter ”Borgen” kommer til at råde over dette areal.BænkApotekerhaven er sammen med anlægget på Rønhaveplads bycenterets grønne oase. Volden somafgrænser Apotekerhaven mod nord og vest skjuler en bunker. De overjordiske dele – udluftning osv.er tegnet ind i dwg. fi len, men er ikke opmålt af landinspektør.PlateauTeglLegeredskaberIdéen i det nye design er at skabe en sammenhæng mellem Apotekerhaven og den kommendeCenterplads samtidig med at Apotekerhaven bevares som en have og ikke reduceres til en pladsmed beplantning.Det sammenbindende element er de nye granitfl iser, der lægges tværs over Kastanie Allé. Vejprofi letgøres 1 meter smallere og bredden lægges til på Apotekerhave siden hvor den eksisterende grænseendvidere trækkes 80 cm tilbage således at man får et bredt fortovsareal ud for den nye Apotekerhave.GræsCortenstål kantTeglMurLysmast 4 m.Vejprofi let med de brede, lave affasede kantsten bevares til og med sparekassens parkeringsplads.Resten af Kastanie Allé fortsætter med samme profi l, men uden kantsten. Gågadeelementer i formaf træer i grupper og blomsterkummer fi nder plads på den øvre del. Gågaden begynder hér. Vejengives en ensidig belysning med 4 meter master med CitySwan armatur fra Phillips.Den nye Apotekerhave er en gendigtning af den eksisterende have. Formen strammes op og deråbnes op mod Centerpladsen. Bunkeren bringes i spil til ophold og formen strammes op. Buskplantningenpå bunkeren ryddes, og der udlægges et nyt muldlag. Den beplantes med et bøgepur medoverstandere af småtræer. Der laves en trappe op til et eksisterende beton plateau og der indbyggestrin i hvid beton, man kan lege på og bruge som tilskuerplads for arrangementer i haven.Stierne tegner cirkelslagene med samme teglklinker, som bruges i passagerne. De kantes ud til muldbedemed cortenstålskanter. Stien gennem haven oplyses af pullertlamper med CitySwan armatur fraPhillips.Græsplænen med Valnøddetræet er stadig det centrale rum, der ud mod Østergade afgrænsesaf et bredt bed med forårs og sommerblomster, der afsluttes af en en støttemur i hvid beton medoverkant i kote 13,50 sådan at den kan bruges som siddeelement med trædæk. Samme princip somi nordlig del af Perlegade, dog med lige kant. Trædækkene placeres i den vestlige ende hvor der vilvære en passende siddehøjde (min. 45-55cm). Mod Kastanie Allé følger græsplænen fortovets terrænog kantes ud til fortov med en maks. 15 cm. høj cortenstålskant, der let kan krydses til fods.GranitfladeLysmast 4 m.TeglLille skraldespandGræsBedBænkMurBænkGræsGranitfladeKASTANIE ALLÉ (SIVEGADE)GranitfladeGranitfladeDer må ikke graves jord af i Valnøddetræets kroneprojektion, og ej heller ske en påfyldning af jord idenne zone på mere end maks. 10 cm.KørebaneChausestenHækCortenstål kantLysmast 4 m.Den store krukke skulptur forbliver på sin nuværende plads og sokkel.”Dreng, der tæller på fi ngre” ser vi ikke længere have en plads på hverken centerpladsen eller i haven,men gerne en anden mere fyldig eller moderne skulptur, der kan integreres i det nye miljø.Foto af krydset ved Østergade og Kastanie Álle, samt Apotekerhaven og pladsen foran CenteretØSTERGADEUdsnit 31:20034 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 35

Lysmast 4 m.ETAPE 3GrillZ-aksen i Østergade til og med krydset ved Kastanie AlléØstergade er i dag en fl ot bred gade med posthuset som den helt dominerende bygning på hjørnettil Rådhus torvet og med Kongevej 58, den tidligere tyske rigs bank, som point de vue mod øst. Fortovetlangs den lange posthus facade er meget smalt modsat det brede gangareal modsatte sidelangs B&O og Apotekerhaven. Med placeringen af kiosken på det nord-vestlige hjørne, er dette etforhold, der ikke kan ændres ret meget, når der skal være plads til at lastbiler skal rundt i svinget. Belægningener fra starten af 90’erne.Lysmast 6 m.CykelsporGranitCykelsporsavede chaussestenLysmast 4 m.GranitfladeCotenstål kantI dag er der parkerings båse i begge sider af gaden og enkelte sporebeskårne plataner.PGadeforløbet ensrettes i østgående retning, og i krydset Østergade Kastanie Allé gives forkørselsret tilmotorkøretøjer og cykler, der kommer sydfra ad Kastanie Allé og østfra ad Østergade.Den nye ensrettede kørebane gennem hele Z-aksens forløb gøres smallere, og der gives mere pladstil cyklister og fodgængere. På selve kørebanearealet anvendes samme chaussésten som i dag. I kørselsretningengives cyklisterne et cykelspor med savede chaussesten og den valgte afvandingsrist, derlægges ind til kantstene er bedre at cykle over end de eksisterende. I mod kørselsretningen får cyklisternederes egen cykelbane med samme granitfl ise belægning, der går igen fra gågadeforløbet.Alle overgange kantes med en bred affaset kantsten med kun 2,5 cm’s lysning. Fortovet ved posthusetgøres så bredt som muligt, og fortovet ved B&O smalnes ind til 5 meter og parkerings båsene idenne side af vejen nedlægges for at give plads til et bredt bed med store træer.PosthusPGranitfladeHækKørebaneChausestenPPHækØSTERGADELysmast 4 m.Der vil fremover kun være parkerings båse langs sydsiden af Østergade.Idéen med det nye gadeprofi l på dette korte stykke er at give det en boulevardagtig karakter, derleder frem til det nye bycenter og så at sige trækker Apotekerhaven ud langs gaden. Det nye kraftigebeplantningselement giver en tiltrængt modvægt til det imposante posthus.PPGaden gives en ensidig belysning med 6 meter master med City Swan armatur fra Philips. Det bredefortov i nordsiden af gaden oplyses med 4 meter master med City Swan armatur fra Philips.Lysmast 6 m.Foto af Østergade set imod Kastanie Allé og CenteretUdsnit 41:20036 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 37

ETAPE 4Sydlige del af gågaden i Perlegade med passager og byrummet ved Citykrydset.Belægningsfl iserne i gågaden fra Rønhaveplads til Jernbanegade er fra 1976 og altså 35 år gamle, ogtrænger til omlægning. Inventaret på nær lamperne blev udskiftet i 2004 for 7 år siden.Idéen med det nye design er at gøre selve gaden mere moderne, enkel og eksklusiv. Profi let med dentosidige afvanding bevares, men ristene erstattes af en 122mm bred linjeafvandingsrist ”Janis” i jernfra fi rmaet Iron Age Designs. Denne linje markerer samtidig den zone forretningerne har at benytte tilderes gadestativer. Midtersporet skal som i dag holdes helt frit for inventar af en hver art og forbeholdesde gående og varetransporten.Der lægges en helt ny belægning af granitfl iser. Den gennemgående fugeretning ligger vinkelret påen midterlinje, der er afsat efter de knæk gadeforløbet har. I hvert knækpunkt dannes der en kile afgranitchaussésten, der, som hovedprincip, fortsætter rundt langs alle facader i en bredde på min.2 rækker chaussésten. Hvor passager og veje møder gågaden benyttes chausséstenene også somovergang.Lysmast 4 m.ChaussestenPERLEGADESom noget nyt plantes der træer i gågaden. De grupperes 3 og 3 i en grøn rytme gennem gadeforløbet.De placeres i østsiden hvor de markerer to af passagerne og hvor de i øvrigt generer forretningslivetmindst muligt. Plantestativerne vil til gengæld ikke længere være at fi nde i bymidten.Gågaden gives en ensidig belysning med 4 meter master med City Swan armatur fra Phillips. De placeresi vest siden i en taktfast rytme gennem gadeforløbet.Stor skraldespandCity krydset i den sydlige ende af Perlegade betragtes som en plads og bliver en formmæssigpendant til pladsen i den nordlige ende af gågaden. Skulpturen Sansernes Port lukker mere af endåbner op, så den bliver ikke genplaceret i dette byrum, da der tilstræbes et visuelt fl ow hele vejenned til Rådhustorvet. Der skabes et forløb af cirkulære elementer, der hæves over terræn i sammehøjde så man kan sidde på kanten og så der opstår et forløb der understreger hældningen ned modJernbanegade. De to af elementerne bør være vandelementer – det lavest liggende, et bed medsommerblomster der bygges op med en kant som et regulært siddeelement som på pladsen vedFøtex. Pladsen oplyses af en 6 meter lysmast med 2-armet City Swan armatur fra Phillips.Det vil være oplagt at integrere en ny skulptur i det nye miljø.GranitfladePassagerne gøres mere indbydende, og får en egen genkendelig identitet med en belægning afmørke teglklinker og grønne facader. To passager fraviger dette princip. Den ene er Jernbanesti ogden anden er Reimersgade. I Jernbanesti lægges granitfl iser, som i resten af gågaden, da rummetopfattes som en pladsdannelse – en del af gågaden. Eksisterende beplantning og skulpturen ErindringsstykkeSønderborg bevares og kun øvrigt inventar udskiftes, så det harmonerer med gågaden.Reimersgade skal fortsat have asfaltbelægning – kun fortovene udskiftes med de nye teglklinker.For alle 6 passager gælder det at belysningsarmaturet udskiftes City Swan for sammenhæng medgågaden.GH KummeLinieafvandingFoto af gågaden i Perlegade set sydUdsnit 51:20038 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 39

TræhulsristLinieafvandingLinieafvandingGranitfladeLysmast 4 m.VandPERLEGADETræhulsristGranitfladePERLEGADEBænkVandChaussestenEspalierHøjbedLysmast 4 m.TeglstenVæghængt lysStor skraldespandFacade begørnningPASSAGEAffaset kantstenUdsnit 61:200Udsnit 71:20040 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 41

TræhulsristETAPE 5Z-aksen i Perlegade og Jernbanegade vest.GranitfladeCykelsporsavede chaussestenLysmast 4 m.Cykel PHele z-akse forløbet er i dag gennembrudt af brede bånd af de samme belægningssten som eranvendt på gangarealerne. Disse fl ankeres ydermere af brostensbånd man også som cyklister skalforcere. Disse bånd fungerer som hastighedsdæmpende foranstaltninger og som fodgængerovergangeude at være det i trafi kteknisk forstand. Bilerne har ikke vigepligt, men holder i dag i stort omfangtilbage for fodgængerne. Der signaleres, at der er tale om en sikker overgang, og det er med tilat skærpe fodgængernes uopmærksomhed. Som i Østergade er der også her plantet sporebeskårneplataner. Dette blev lavet i begyndelsen af 90’erne.Lysmast 4 m.CykelsporGranitDen nye ensrettede kørebane gennem hele Z-aksens forløb gøres smallere, og der gives mere pladstil cyklister og fodgængere. På selve kørebanearealet anvendes samme chaussésten som i dag. Ikørselsretningen gives cyklisterne et cykelspor med savede chaussesten og den valgte afvandingsrist,der lægges ind til kantstene er bedre at cykle over end de eksisterende. I mod kørselsretningen fårcyklisterne deres egen cykelbane med samme granitfl ise belægning, der går igen fra gågadeforløbet.Alle overgange kantes med en bred affaset kantsten med kun 2,5 cm’s lysning. Gaden vil derforstadig være let at krydse for dårligt gående, og opmærksomheden skærpes fordi der i realiteteningen markerede overgange er andet end en regulær fodgængerovergang i hvide natursten fraposthuset til apoteket.Hvad hastighedsdæmpende foranstaltninger angår, så skal der igen skiltes med 30 km zone, når mankører ind ad Z-aksen.PKørebaneChausestenGH KummerGranitfladeGaden gives en 2-sidig belysning også med4 meter master med City Swan armatur fra Phillips. Linjenhvor lamperne er placeret angiver i dag den ydre grænse for hvor forretningerne kan placere deresstativer.Fodgængerarealerne bliver bredere og der gives plads til en ny træ plantning på begge sider af helegaden i et rytmisk forløb med lamperne.Lille skraldespandPAffaset kantstenBænkBænkApotekFoto af Perlegade i Z-aksenUdsnit 81:20042 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 43

PRINCIPSNITChaussestenFortovgranitBeplantningCitySwan belysningsmastAffaset kantstenRendestensristCykelsporgranitKørebanechaussestenRendestensristAffaset kantstenCykelsporgranitAffaset kantstenBeplantningFortovgranitChaussestenChaussestenCitySwan belysningsmastLinjeafvandingGågadegranitLinjeafvandingGH PlantekummeChaussesten3,304,203,154,78 1,203,50 1,00 5,04Snit A-AEtape 1, Perlegade gågade Snit B-BEtape 4, Perlegade, gågade44 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 45

del 3Grundlæggende forudsætningerChaussestenFortovgranitBelysningsmastAffaset kantstenParkeringRendestensristCykelsporgranitKørebanechaussestenRendestensristAffaset kantstenCykelsporgranitSuperplantekummeTæer, hæk og purBelysningsmastFortovgranitChaussesten3,752,001,00 3,50 1,203,18 5,10Snit C-CEtape 3, Østergade46 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 47

KLIMA- OG MILJØBETRAGTNINGERTILGÆNGELIGHEDEn bæredygtig udvikling handler om at øge livskvalitet i befolkningen og ny dansk forskning viser,at ophold i grønne områder har en gavnlig virkning på helbred og humør. Jo kortere afstand til degrønne områder jo hyppigere benyttes de, og dette er med til at forøge borgernes sundhed. Detviser sig, at grønne områder, der benyttes som daglig passage fra et sted til et andet, er værdsat sommentale pauser i borgernes hverdag.Det grønne er derfor blevet en integreret del af byens struktur. Forskningen viser at borgerne primærtprioriterer stille, rolige og trygge omgivelser, hvor de kan følge naturens gang ved dagligdags besøg ibynære grønne områder. Dette svarer til oplevelsesværdierne Fredfyldt, Trygt, Artsrigt og Rumligt. Deter dette der er tilstræbt i bymidten.Engelske forskningsresultater viser, at temperaturen lokalt stiger mindst hvor andelen af grønne områderer størst. 10 % mere grønt kan sænke temperaturen med 1,2 ºC i parcelhuskvarterer og 3,7 ºC ibyens centrum. Det svarer nogenlunde til den mest sandsynlige temperaturstigning DMI forventer fremtil år 2080. Ikke mindst træerne med deres skyggende effekt har en betydning for det lokale klima.Træer har også evnen til at absorbere og lagre CO2 og dermed reducere den mængde, der udledestil atmosfæren. De grønne, ubefæstede områder i byerne og biomassen i det hele taget kan med sinevne til at opsuge og nedsive regnvand bidrage til at minimere risikoen for oversvømmelser som følgeaf de øgede regnvandsmængder og stadigt fl ere befæstede arealer.Hvor det er muligt, i den brede Østergade og på pladserne øges andelen af ubefæstede arealer ogandelen af biomasse i bymidten. Vi øger andelen af bytræer i z-aksen, i gågadedelen af Perlegadeog Jernbanegade samt langs Østergade og Kastanie Allé med ca. 200%.Med ændringer i den trafi kale afvikling i bymidten, vil der i fremtiden blive taget særligt hensyn til fodgængereog cyklister. Mængden af kørende trafi k vil reduceres ved ensretning z-aksen.Tilgængelighed er afgørende, når der skal designes for bymidten. Ved en nytænkning af byens gader ogpladser, har man mulighed for at skabe bedre tilgængelighed for byens borgere.Byen skal kunne bruges af alle. Børn, unge og ældre samt handlende borgere og turister, med midlertidigeeller varige funktionsnedsættelser bør have reel bevægelsesfrihed.Der skal i særlig grad tages hensyn til dette ved nyindretning af byen, blandt andet gennem valg af belægningstypeog forløb med færrest mulige niveauspring. Det drejer sig om at få skabt overgange, der er letteat forcere, lave jævne belægninger på torve og gader, og så vidt muligt skabe niveaufri adgang til butikkerog virksomheder.Bymidten i dag er præget af mange belægningstyper, der er ujævne og derfor er svære at færdes på medeller uden handicaps. Her kan blandt andet nævnes brostensbelægningen på Rådhustorvet, der skaberproblemer for de gående og for caféerne, som har udeservering på pladsen. I gågaden er det ikke kun denslidte og ujævne belægning, der er et problem, men også det meget butiksinventarting i gaden, der blokererfor bevægelsen i gaden og i tilgangen til butikkerne. Tilgængelighed handler i høj grad om enkelthed ogorden i bybilledet.Indgangene til butikkerne er i dag primært i form af trappesten, som set med et tilgængelighedsblik, ikke erhensigtsmæssige. Det er en problematik man til dels kan løse, men i kraft af højderne på mange butiksindgangekan man ikke løse alle situationer. Man kan ikke komme uden om, at der i nogle situationer kommertrin, og i disse tilfælde må problematikken løses med løse ramper. Det er ikke optimalt at rykke facaderne indi bygningen, som man i dag har gjort visse steder. Det bryder linjerne i gadebilledet og ødelægger facadeudtrykketpå den enkelte bygning.48 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 49

Motorkøretøjer, knallerter og MC Cyklister FodgængereTRAFIK AFVIKLING I BYMIDTENDer foretages ændringer i forhold til den nuværende trafi ksituation i bymidten. Dette er nødvendigtfor at få en bedre bevægelse igennem projektområdet for både de kørende, cyklende og gående.Generelt er der sat fokus på de bløde trafi kanters sikkerhed når de færdes i byen. De trafi kaleændringer hænger tæt sammen med trafi kafviklingen til og fra det kommende bycenter ”Borgen”.MOTORKØRETØJER, KNALLERTER OG MC- Z-aksen ensrettes så alt trafi k kører fra vest mod øst. Bilerne har forkørselsret i svinget vedCitykrydset og ved Østergade.- Ensretningen i svinget Æblegade og Mariegade vendes så trafi kken kan ledes denne vejud til Jernbanegade vest. Dette modvirker at man skal hele vejen uden om byen for atkomme til Chr. d. X´s bro. Især for taxakørslen er dette en løsning.- I Gågaderne i Perlegade og Jernbanegade tillades vareindlevering itidsrummet 05:00 - 11:00.- Rådhustorvet er spærret for gennemkørsel til Store Rådhusgade via to elektriske pullerter.Varekørsel er tilladt fra 05:00-11:00.- Kastanie Allé omdannes til sivegade til de få baggårde og p-arealer. Sivegaden underordner sig belægningerne på Apotekerhaven/Centerpladsen.CYKLISTER- Dobbeltrettet cykling i z-aksen. I retning med trafi kken foregår det på kørearealet, hvor det i retningmod trafi kken foregår det på et hævet cykelspor. Belægningen på cykelarealerne er i samme granitbelægningsom på fodgængerarealerne.- Cyklisterne i Jernbanegade skal fremover holde for motorkøretøjerne på z-aksen, samt for fodgængernei Perlegade.- Cykling er fortsat tilladt i gågaden i Jernbanegade øst. Det eksisterende cykelspor fjernes, og belægningsskiftog skiltning indikerer zonen hvorpå der må cykles.- Cykling er tilladt uden for butikkernes åbningstid i gågaden i Perlegade nord.FODGÆNGERE- Fodgængerne kan fortsat bevæge sig i hele området.- I Citykrydset har fodgængerne fortrinsret til at bevæge sig på tværs af den østlige side af Perlegade.Dette sikrer et bedre fl ow af gående gennem hele Perlegadeforløbet.Der anlægges ingen fodgængerovergange. De gående skal holde tilbage for de kørende, men kanpassere gaden hvor det ønskes. Erfaringer viser at dette er en bedre og mere sikker løsning.- Passagerne vil stadig fungere som adgang til de bagvedliggende p-arealer.1:5.000 1:5.000 1:5.00050 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 51

4Rønhaveplads15FUNTIONERProjektområdet rummer forskellige funktioner, som forstærkes og forbedres.Inden for projektområdet er der 3 hovedfunktioner; handelsgader, pladser og passager:HANDELSGADERNEInden for projektområdet er der 3 vigtige handelsgader; Perlegade, Jernbanegade og Østergade.Handelsgaderne fungerer godt i dag, men rummer samtidig store potentialer for forbedringer.Handelslivet i gaderne skal bevares og forstærkes ved oprydning i gaderummet med omlægning afbelægninger og nyt inventar. Der skabes en bedre zonering af gaderne, så der skabes bedre forholdfor de handlende og forbipasserende.PLADSERNEByens pladser giver rum til udfoldelse og møder. Pladserne indeholder i dag særegne karakterer ogstemninger - men også nye potentialer. Nye oplevelser skal opfi ndes og dyrkes som særlige kendetegnfor byens forskellige pladser.Pladserne har allerede i dag meget forskellige karakterer. Den nye plan for bymidten skal være medtil at forstærke pladsernes individuelle kendetegn yderligere. Der skal skabes mangfoldige og multifunktionellebyrum for forskellige brugere. På alle pladserne skal der skabes rum til liv, leg og pause.PASSAGERNESønderborg Bymidte rummer en masse passager og små smøger, der går fra handelsgaderne om tilde bagvedliggende parkeringsarealer. Folk er ikke beviste om dem, og de anvendes ikke i den grad,som de kunne.De mange passager, der støder op til gågaden fremstår i dag som ”bagsider” af byen. De skal derforsynliggøres og forskønnes, så de får en bedre udnyttelse og får en mere væsentlig rolle i bymidtenend i dag. Der anlægges en belægning i teglklinker i de offentlige passager, som forbinder gågadenmed bagvedliggende byrum og vejforløb.12210 111615 14Rådhustorvet637913Apotekerhaven/Centerpladsen81. Rønhaveplads- Multifunktionalitet- Parkering- Torveaktivitet- Pauserum & rekreation- Leg og ophold- Kulturelle aktiviteter- Cykelparkeringsarealer2. Rådhustorvet- Forgængerområde og plads- Udeservering- Mødested- Leg, ophold og kulturelle aktiviteter- Varekørsel tilladt kl.05:00-11:003. Apotekerhaven/Centerpladsen- Multifunktionalitet- Leg, ophold og kulturelle aktiviteter- Pauserum & rekreation- Grøn plads- Udeservering- Cykelparkeringsarealer4. Pladsen ved Føtex- Byrum til ophold- Mulighed for aktiviteter- Cykelparkeringsarealer5. Perlegade nord- Fodgængerområde/gågade- Handel- Syd til nordgående varekørsel frakl. 05:00-11:00.- Cykling tilladt uden for butikkernes åbningstidkl.18:00-09:00 (og hele søndage)6. Citykrydset- Fodgængerområde/gågade- Byrum til ophold- Pauserum7. Jernbanegade øst- Fodgængerområde/gågade- Handel- Vest til østgående varekørsel frakl. 05:00-11:00.- Cykling tilladt på midterareal.8. Den Gl. Apotekerhave- Ophold- Grønt byrum- Cykelparkeringsarealer9. Kastanie Allé nord- Sivegade for motortrafi k- Del af pladsdannelse10. Z-aksen- Enkeltrettet motortrafi k fra vest mod øst.- Dobbeltrettet cykeltrafi k.- Handel11. Billedtorvet og Skt. Jørgens Gade- Byrum til ophold- Fortsat indkørsel til baggårde viaSkt. Jørgens Gade.12. Æblegade- Uændret- Dobbeltrettet motortrafi k- Ensretning vendes i svinget Æblegadeog Mariegade.13. Passagerne- Ind- og udgang fra gågaderne.- Bindeled til bagvedliggende parkeringsarealer14. P-Pladser Østergade- Parallelparkering på posthussiden som idag.15. Taxi- og afsætningspunkt- P-plads ved Posthuset bevares.16. Taxi- og afsætningspunkt- P-plads ved Apoteket etableres på modsatte sideaf vejen grundet ensretningen.52 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 53

Teknik & Miljø UdvalgetMEDIEPLANStyregruppenORGANISATIONFor at sikre en løbende orientering af borgerne gennem medierne, samt orientering af berørteinteressenter; ledningsejere, bygningsejere og handelsdrivende mv. er der lavet en medieplan.Den defi nerer hvordan og hvornår i processen vi formidler projektet ud til borgerne og pressen.Internt skal projektet forankre sig i Sønderborg Kommune.Et større ejerskab til projektet internt skalstyrke brandingen af projektet i andre sammenhænge.Bymidteprojektet skal være en del af de tiltag Sønderborg Kommune markedsfører sig på udadtil,såvel som Ramblaprojektet, Frank Gehry nordhavneprojektet og Kulturhovedstad 2017 projektet.Medieplanen består primært af pressemeddelelser og forbedring af hjemmesiden. Derudover vil dersenere i processen skal projektet evt. formidles i diverse bladmedier til kommunerne og specifi kkefaggrupper.Pressemeddelelserne er og skal formidles når der sker nye tiltag som eksempelvis prøvebelægningerog –inventar, samt idé og projektforslaget og om vigtige tidspunkter i processen.Projektet skal fortsat ligge på Sønderborg Kommunes hjemmeside, men skal udbygges undervejs iprocessen.Projektet skal løbende fotograferes og forløbet dokumenteres.Arbejdsgruppe:BelægningSimon Gaardsdal, Plan (tovholder)Lars Overgaard, Veje & TrafikMaria Lundstrøm Holm, Veje & TrafikAksel B. Nielsen, Vej & ParkKristian Holm Jacobsen, PlanInge Olsen, Teknik & MiljøMichael Herold, Drift & AnlægVivian Krøll, Plan & BygLars Overgaard, Veje & TrafikMarie Lyster Nielsen, PlanProjektgruppenMarie Lyster Nielsen, Plan (tovholder)Simon Gaardsdal, PlanBirgit Thingsgaard, Veje & TrafikArbejdsgruppe:InventarBirgit Thingsgaard, Veje & Trafik (tovholder)Marie Lyster Nielsen, PlanUlla Buus Jensen, Veje & TrafikBelysningsrådgivningPhillips LightingRådgiverGrontmij l Carl BroArbejdsgruppe:BeplantningJacob Medborg, Plan (tovholder)Birgit Thingsgaard, Veje & TrafikViggo Hansen, Vej & ParkProjektet er udarbejdet igennem fl ere faser af en projektgruppe beståendeaf medarbejdere fra Planafdelingen og Veje & Trafi k afdelingen iSønderborg Kommune.I de første faser er der 3 arbejdsgrupper, der har assisteret projektgruppeninden for områderne belægning, inventar og beplantning.I hver arbejdsgruppe har der været en med fra projektgruppen. Til at biståinventargruppens arbejde med belysning er Phillips Lighting tilknyttet sområdgiver og samarbejdspartner.Som sparringspartner til projektgruppen er styregruppen, der varetagerde overordnede beslutninger i projektet, og i forhold til de løsninger somhar været indstillet til Teknik- og Miljøudvalget.Undervejs i projektet er projektet løbende blevet forelagt Teknik- ogMiljøudvalget til orientering og beslutningspunkter.De overordnede principper i projektet er vedtaget af politikerne iTeknik- og Miljøudvalget d. 02-06-2010.Til at bistå processen efter de indledende faser af projektforløbet harGrontmij l Carl Bro A/S været tilknyttet projektet som bygherrerådgiver.Grontmij l Carl Bro A/S bistår kommunen i forbindelse med færdiggørelsenaf ide- og projektforslagsfasen, dialogen med TMU samt udbud afhovedprojekteringsopgaven.54 DESIGN AF SØNDERBORG BYMIDTE SKITSEPROJEKT TIL UDBUD 55

Udarbejdet af Planafdelingen og Veje & Trafi k afdelingen, Teknik & Miljø Forvaltningen, Sønderborg KommuneAf arkitekt Marie Lyster Nielsen, arkitekt Simon Gaardsdal og landskabsarkitekt Birgit ThingsgaardJanuar 2011