Radiokommunikation på skadesteder - BAR transport og engros

RADIOKOMMUNIKATIONPÅ SKADESTEDERBranchearbejdsmiljørådetfor transport og engros

INDHOLDs1: Forords2: Aktører på et skadesteds2: Principskitse af et skadesteds3: Radioudstyr på et skadesteds5: Skadestedsradioens6: Behov for radiokommunikations7: Anbefalinger: Valg af udstyrs8: Formelle uddannelseskravs9: Afprøvning ved indsats og øvelsers10: Ny fælles radioprocedures11: Fælles radioprocedure

FORORDDenne vejledning har til formål at beskrive de sikkerhedsmæssige problemstillinger,der knytter sig til radiokommunikation på skadesteder. Vejledningen anviser organisatoriskeog tekniske løsninger til at minimere risikoen for indsatsmandskabet idenne forbindelse.Rigtigt anvendt kan radiokommunikation effektivisere indsatsen og øge indsatsmandskabetssikkerhed meget væsentligt.Omvendt kan valg af uhensigtsmæssigt teknisk udstyr, uklar betjeningsprocedure,mangel på rutine m.m. være den direkte eller medvirkende årsag til forsinket fremmøde,mangelfuld indsatsledelse og dermed større skader end nødvendigt.Vejledningen anbefaler indført en ny fælles procedure for redningsberedskabetsradiokommunikation. Denne radioprocedure indgår som en meget væsentlig del afvejledningen.Vejledningen er udarbejdet af ”Udvalget for Brand- og Redningstjeneste” underBranchearbejdsmiljørådet for transport og engros (BAR) i samarbejde medBeredskabsstyrelsen, Søfartsstyrelsen og Rigspolitiet. Vejledningen har været forelagtForsvarskommandoen, Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd, Sundhedsministerietog Arbejdstilsynet, hvis bemærkninger er indarbejdet i vejledningen.1

AKTØRERPÅ ET SKADESTEDBeredskabsstyrelsen har udsendt ”Indsatstaktiske retningslinier og samarbejdsprincipper”.Principperne for arbejdets organisering på skadesteder fremgår af nedenståendeskema:IndsatsområdeSkadestedHoldleder Teknisk ledelseKoordinerende ledelseKommandostade KommandostationHoldlederIndsatsleder(KTS)(KSN)Holdleder*RedningsberedskabIndsatsleder PolitimesterenPolitiPolitimesterens stabHoldleder*BevægelsesretningLedelseVentepladsOpsamlingsstedKommunikation,samarbejdeAmbulancer Busser, taxi m.v. * Holdleder fra en anden kommunes redningsberedskab,et privat redningsvæsen eller det statsligeSygehuse Evakueringsområderegionale redningsberedskab.Følgende mulige aktører kan indgå direkte eller indirekte i indsatsen i et skadeområde:■ Alarmcentraler■ Politi■ Brandvæsener (kommunale redningsberedskaber)■ Beredskabskorpset (statslige regionale redningsberedskaber)■ Ambulancetjenester■ Sygehusberedskab (læger, lægehold)■ Miljøvagt og kloakvæsen i stat, amter og kommuner samt havmiljøberedskab■ Teleselskaber (fastnet- og mobiltelefonforbindelser)■ Forsyningsselskaber (afløb, gas, olie, el, vand)■ Forsvaret■ Eftersøgnings- og redningstjenesten, SAR.Radiokommunikation er ikke specifikt omtalt i Beredskabsstyrelsens indsatstaktiskeretningslinier og samarbejdsprincipper.2

RADIOUDSTYRPÅ ET SKADESTEDPå et skadested anvendes typisk radioudstyr, som kun kan kommunikere medegen vagtcentral. Følgende typer benyttes:■ Alarmmodtagere (pagere)■ Personsøgere■ Landmobilradioer (LMR)■ Bærbare radioer.Radioudstyret kan være opbygget til fælles brug for flere brandvæsener og/ellerandre kommunale forvaltninger.Desuden anvendes radioudstyr, som kun kan benyttes ved kommunikation med enenkelt af de andre aktører:■ Skadestedsradioer■ Maritime VHF (Very High Frequency) /UHF (Ultra High Frequency) radioer.■ Mobiltelefoner GSM (Global System for Mobile communication).■ Banestyrelsens strækningsradio (tunnelberedskab).3

KOMMUNIKATIONS-PROBLEMERRedningsmandskabets sikkerhed er heltafhængig af en velfungerende radiokommunikation.Ikke desto mindre ererfaringerne fra større ulykker og fra etstort antal øvelser i ind- og udland, atradiokommunikationen ofte kan væredet svage led i indsatsledelsen. De problemer,der optræder, er bl.a.:■ Aktørerne benytter hver sit radionet,som normalt ikke kan kommunikereindbyrdes.■ Meldinger, som passerer gennemflere led, bliver let forsinkede ogfejlbehæftede.■ Mundtlige meldinger opfattes forkertpga. dårlig modtagekvalitet,støj og/eller høreproblemer.■ Alarmcentralen kan normalt ikkekommunikere med indsatslederne.■ Rekvisition af assistance eller anmodningom supplerende oplysningerfra en anmelder skal passereflere mellemled.■ Mobiltelefoner er uhensigtsmæssigeved større indsatsopgaver,da nettet nemt overbelastes.■ Det enkelte radionet har utilstrækkeligdækning/rækkevidde(betonbygninger og tunneler).■ Én fastsiddende sendetast kanblokere hele det pågældenderadionet. Stemmestyret sendefunktionkan medføre tilsvarendeproblemer.■ Skift til anden kanal/frekvensafbryder forbindelsen til de øvrigekanaler.■ Mandskabet benytter forskelligeller slet ingen fast radioprocedure.■ Der benyttes forskelligt ”sprog”.■ Radioudstyret betjenes forkert.■ Manglende rutine i brug af skiftetale,kanalvalg og radiobetjening iøvrigt.■ Fysisk/psykisk belastning, herunderbrug af åndedrætsbeskyttelse.■ Mange samtidige opkald.■ Ukendskab til forskelle i kommandoforhold(f.eks. ved samtidigindsats til lands og til vands).■ Uvedkommende kan lytte med.4

SKADESTEDSRADIOENMange danske brandvæsener, Beredskabskorpset og visse steder også politietm.fl. har anskaffet skadestedsradioer til brug for indsatsleder, holdledere og røgdykkere.Skadestedsradioen har 5 eller 3 kanaler og en rækkevidde, som er ca.1000 m. i det fri. Bygninger og terrænforhold kan begrænse rækkevidden væsentligt.I forbindelse med skadestedsradioens introduktion indførtes en meget enkel radioprocedure.Den er ikke længere hensigtsmæssig - bl.a. på grund af ændret terminologi- og bør derfor erstattes af en ny procedure, som kan benyttes af alle aktørernepå et skadested, uanset radiotype.5

BEHOV FORRADIOKOMMUNIKATIONIndsatsmandskabet på et skadested erpga. røg, varme, eksplosionsfare, nedstyrtningsfare,svigtende bygningsstabilitet,kemikalier, vejrlig, dårlige belysningsforhold,manglende lokalkendskabm.m. udsat for særlig risiko for atpådrage sig personskader. Det er derforvigtigt at kunne videregive oplysningerom mulige risici til det øvrige mandskab,og for indsatsmandskabet atkunne tilkalde hjælp.Velfungerende radiokommunikation bidragertil en bedre indsats, herunderindsatsledelse og en øget sikkerhed forindsatsmandskabet bl.a. på følgendeområder:■ Deltidsmandskab skal overalt kunnealarmeres sikkert året rundt og døgnetrundt.■ Udrykningskøretøjer skal kunne alarmeres,også når de befinder siguden for udrykningsstationen/beredskabsstationen.■ Indsatsmandskabet har brug forflest mulige oplysninger om skadestedetfra anmelderen videregivetdirekte fra alarmcentral og vagtcentral.■ Indsatsmandskabet har brug for atkunne hente supplerende oplysning-er om kørevej og skadested fraalarmcentral og vagtcentral underudrykning og efter ankomst til skadestedet.■ Indsatslederen har brug for udenmellemled at kunne rekvirere assistance.■ Indsatslederen skal på et skadestedkunne kommunikere med holdledere,røgdykkere, specialenheder,assisterende enheder, alarmcentral,vagtcentral samt fastnet- og mobiltelefoner.■ Holdlederen skal have radioforbindelsetil indsatslederen og til røgdykkereog andet indsat mandskab af hensyntil indsatsledelse og konstant overvågningaf mandskabets sikkerhed.■ Røgdykkerne skal have radioforbindelsemed holdlederen for at kunnekalde hjælp, modtage indsatsordrer,modtage vejledning og informationom særlige farer m.v.. Omvendt skalrøgdykkerne kunne melde tilbage tilholdlederen om indsatsens udviklingog skadens omfang.■ Under hele alarmeringsforløbet børder fra mobilradioer kunne sendesstatusmeldinger, gruppeopkald, individuelleopkald, GPS-signaler ogmodtages udrykningsdata på display(køreordrer).6

ANBEFALINGER.VALG AF RADIOUDSTYRDer er ved at blive indført et digitaltradiosystem i Danmark udviklet tilbrug for beredskabsorganisationerne.Ved anskaffelse af nyt udstyr børdet derfor indgå i overvejelsen, atvalg af analogt udstyr kan vise sig atvære en fejlinvestering.Radioudstyr til brug på skadestederskal være robust, stænktæt, om nødvendigtgnistsikret og betjeningsvenlig(store taster, mulighed for automatiskvalg af arbejdskanal, nårradioen tændes, mulighed for atsende statusmeldinger ved brug afen enkelt tast). Som tilbehør kan medfordel benyttes trådløs mikrotelefon.Der bør, indtil ny digitale radioer er tilrådighed, være analoge skadestedsradioerved alle brand- og redningsberedskaber.Det nævnte digitale radiosystem erbeskrevet i en række standarder,udarbejdet af ETSI (European TelecommunicationsStandard Institute).Beslutningen om at afsætte frekvensertil et fælles europæisk radionet,baseret på disse standarder for redningsberedskabet,blev truffet afERC (European RadiocommunicationsCommittee) den 7. marts1996. Danmark har tilsluttet sigdenne beslutning den 1. oktober1996.Sundhedsministeriets bekendtgørelsenr. 1039 af 24. november 2000om planlægning af den præhospitaleindsats og uddannelse af ambulancepersonalem.v. fastlægger principperfor ambulancers radiokommunikation.Mobiltelefoner bør alene anvendessom supplement.7

FORMELLEUDDANNELSESKRAVFor betjening af radioanlæg på det maritimeområde gælder Søfartsstyrelsensbekendtgørelse nr. 148 af 3. marts 2000om radioprøver og certifikater i GMDSS(Global Maritime Distress and SafetySystem).Forsvaret og politiet benytter i princippetden samme radioprocedure, som anvendesaf søfarten og luftfarten.For betjening af landmobile radioanlæggælder ingen formelle krav om uddannelse.Uddannelse i radioprocedure indgårdog i alle beredskabsorganisationer.8

AFPRØVNING VEDINDSATS OG ØVELSERDen ny fælles radioprocedure skal indarbejdessom fast rutine i det dagligearbejde, hvis den skal have værdi påstørre skadesteder.Undervisning og øvelse i den lokaltbenyttede radiotype er af afgørendebetydning for en sikker radiokommunikation.Indøvning af radiobetjening og -procedurebør indgå i det faste øvelsesprogramved egne øvelser og skal prioritereshøjt ved alle øvelser med de øvrigeberedskabsorganisationer, der skalsamarbejde i et indsatsområde.Der skal altid foretages radioprøveumiddelbart før indsats.Der skal dagligt foretages radioprøveaf alle radioer for at kontrollere, at defungerer.Batteriernes ladetilstand og evt. nødstrømsforsyningskal kontrolleresregelmæssigt.Der bør medbringes fuldt opladede reservebatterieri udrykningskøretøjerne.Konstaterede fejl og mangler noterestil orientering for efterfølgende vagthold.Fejlretning sættes straks i værk.Nødproceduren ved sendersvigt (lynnedslag,strømudfald og lignende) børfastlægges og øves.9

NY FÆLLESRADIOPROCEDUREUdvalget for Brand- og Redning har isamarbejde med de øvrige aktører iskadeområder udarbejdet en ny radioprocedure,som erstatter ”Ekspeditionsreglerog trafikregler for skadestedsradioer”.Alle de berørte organisationer anbefalerden ny radioprocedure indført.Den ny procedure forudsættes anvendti forbindelse med skadestedsradioer,der benyttes i et net (grupper), som ikkeer styret af en vagtcentral. Procedurenfølger de samme grundprincipper, somer gældende hos politiet, forsvaret samtsø- og luftfarten.Vejledning i betjeningen af den enkelteradiotype indgår ikke i den fælles radioprocedure,men er ikke desto mindrehelt afgørende for at opnå sikker kommunikation.Der skal derfor givesinstruktion i korrekt betjening af radioensamtidig med instruktionen i den korrekteradioprocedure.10

FÆLLESRADIOPROCEDURE1. Valg af kanalKanal 1: Indsatsleder brand(redningsberedskab).Kanal 2: Kommandopost/ kommandostade(indsatsleder politim.fl.).Kanal 3: Røgdykkere og deres leder.Kanal 4: Holdleder brand/redning/specialtjenester.Kanal 5: Præhospitale enheder, koordinerendelæge og pionerer2. SkiftetaleLyt.Tænk – Tast – Tøv – Tal.Lyt.3. Opkald”Indsatsleder Lyngby. IndsatslederLyngby. Her er Gladsaxe politi.Skift”.Svar: ”Her er indsatsleder Lyngby.Skift”.4. EkspeditionsordALARMSIGNAL = Vigtig melding. Lyt!SKIFT = Jeg skifter fra sending tilmodtagelse.MELDING = Jeg sender en længeremelding.FORESPØRGSEL = Spørgsmål.MODTAGET = Meldingen er modtagetog forstået.GENTAG = Gentag hele meldingen.RETTELSE = Der var fejl i meldingen.Den korrekte melding er …JEG STAVER = Næste ord stavesmed ICAO-alfabetet.VENT = Jeg er optaget og kalderop snarest muligt.SLUT = Korrespondancen er afsluttet.115. TrafikreglerMeld dig på nettet ved ankomst tilskadestedet og meld dig fra, når duforlader det.Benyt funktion og ikke navn vedopkald og svar.Tal langsomt og tydeligt.Undgå forkortelser og anden indforståetsnak.Hold mikrofonen ca. 5 cm. fra mundenog tal direkte i den for at undgåforvrængning. (Se radioens brugervejledning).Fat dig i korthed!Meddel skift af kanal.Husk at gå tilbage på arbejdskanalen.Husk, at uvedkommende kan lyttemed.6. Fonetisk alfabet og talICAO-ALFABETET(International Civil AviationOrganisation)Alfa Kilo UniformBravo Lima VictorCharlie Mike WhiskeyDelta November X-rayEcho Oscar YankeeFoxtrot Papa ZuluGolf Quebec ÆgirHotel Romeo ØdisIndia Sierra ÅseJuliet TangoTalord udtales tydeligt oggentages1 udtales én4 - fiire9 - najne

Branchearbejdsmiljørådetfor transport og engrosLay-out: Søren Sørensen’s TegnestueFotos: Søren Sørensen, Beredskabsstyrelsen, Ulla Skov - Rigspolitichefen/InformationstjenestenPlanudvalget for brand- og redning: Sven Præst FOA, Bo A.Jensen FOA, Flemming Larsen SiD,Jørgen Aarestrup Jensen SiD, Lotte Rasmussen Falcks Redningskorps,Henrik B. Hansen Falcks Redningskorps,Niels Kristoffersen Foreningen af Kommunale Beredskabschefer,Jesper Djurhuus Foreningen af Kommunale BeredskabscheferTryk: PrintDivision1. udgave, 1. oplag år 2001ISBN nr. 87-90994-14-0Varenummer 122014Vejledningen kan købes i Arbejdsmiljørådets Service Centerwww.arbejdsmiljobutikken.dk