Radiokommunikation på skadesteder - BAR transport og engros

BEHOV FORRADIOKOMMUNIKATIONIndsatsmandskabet på et skadested erpga. røg, varme, eksplosionsfare, nedstyrtningsfare,svigtende bygningsstabilitet,kemikalier, vejrlig, dårlige belysningsforhold,manglende lokalkendskabm.m. udsat for særlig risiko for atpådrage sig personskader. Det er derforvigtigt at kunne videregive oplysningerom mulige risici til det øvrige mandskab,og for indsatsmandskabet atkunne tilkalde hjælp.Velfungerende radiokommunikation bidragertil en bedre indsats, herunderindsatsledelse og en øget sikkerhed forindsatsmandskabet bl.a. på følgendeområder:■ Deltidsmandskab skal overalt kunnealarmeres sikkert året rundt og døgnetrundt.■ Udrykningskøretøjer skal kunne alarmeres,også når de befinder siguden for udrykningsstationen/beredskabsstationen.■ Indsatsmandskabet har brug forflest mulige oplysninger om skadestedetfra anmelderen videregivetdirekte fra alarmcentral og vagtcentral.■ Indsatsmandskabet har brug for atkunne hente supplerende oplysning-er om kørevej og skadested fraalarmcentral og vagtcentral underudrykning og efter ankomst til skadestedet.■ Indsatslederen har brug for udenmellemled at kunne rekvirere assistance.■ Indsatslederen skal på et skadestedkunne kommunikere med holdledere,røgdykkere, specialenheder,assisterende enheder, alarmcentral,vagtcentral samt fastnet- og mobiltelefoner.■ Holdlederen skal have radioforbindelsetil indsatslederen og til røgdykkereog andet indsat mandskab af hensyntil indsatsledelse og konstant overvågningaf mandskabets sikkerhed.■ Røgdykkerne skal have radioforbindelsemed holdlederen for at kunnekalde hjælp, modtage indsatsordrer,modtage vejledning og informationom særlige farer m.v.. Omvendt skalrøgdykkerne kunne melde tilbage tilholdlederen om indsatsens udviklingog skadens omfang.■ Under hele alarmeringsforløbet børder fra mobilradioer kunne sendesstatusmeldinger, gruppeopkald, individuelleopkald, GPS-signaler ogmodtages udrykningsdata på display(køreordrer).6