MILJØFORSKNING FOR FREMTIDEN - Info - Aarhus Universitet

november 95DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAM1992-96centrationen langs kysterneom foråret. Detvil sige, at vi dér harfået skåret en top afkoncentrationen på dettidspunkt af året, hvor algeproduktionenforegår, uddyber han.Ikke „Sandheden“Modellen rammer „rimeligt godt“, vurdererChristian Christiansen, når mansætter den til at beregne koncentrationeraf næringsstoffer og sammenlignermed tal fra målinger af de faktiske forhold.Bedst er træfsikkerheden medhensyn til overfladelaget i havet. I dennesammenhæng er det også det vigtigste,fordi det er dér, algeproduktionenforegår.For at kunne lave modellen har detværet nødvendigt at benytte et stort antalinformationskilder. Fra Fyns Amt ogfra Vejle Amt har forskerne fået oplysningerom transport af næringsstoffer ivandløb. Fra en lang række forskelligeforskningsprojekter er der plukket information,for eksempel om kvælstofnedfaldfra atmosfæren til havet. Viden omsammenhænge mellem faktorer somvandstand og saltholdighed i de øversteog nederste lag i vandet samt om dissefaktorers betydningfor strømmene i havetog dermed transportenaf næringssalte erbygget ind i modellen.Og viden om betydningen af nedbør,stormvejr og temperatur. Et væld af data,af statistik, og af fysisk indsigt erkort sagt blevet omsat til ligninger ogstykket sammen til en model. De muligefejlkilder er lige så mange som informationskilderne.Christian Christiansen: - Nogle år indenvi startede arbejdet, var jeg megetskeptisk med hensyn til matematiskemodeller. I dag er jeg egentlig imponeretover, hvor godt det kan gøres. Men ingenfår mig nogensinde til at tro, at vikan ramme rigtigt hele tiden. Modellerneer ikke bedre, end vi er. De bygger påvores viden og erfaringer.Det forbehold er generelt, understregerhan, og det gælder således også forden forbedrede stormflodsvarsling for deindre danske farvande, som har væreten sidegevinst af modelarbejdet. Oversvømmelserkan varsles med større sikkerhedend før. Det er et utilsigtet, menvelkomment afkast af den øgede, basaleforståelse af vandmassers bevægelse,som det har været nødvendigt at arbejdesig frem til for at udvikle en pålidelignæringsstofmodel.Grønne enge på havbunden?Ålegræs-enge er gode til at bruge afnæringsstoffer i havet, men engeneer skrumpet.Landkrabber er ikke de eneste, forhvem grønne enge er et gode. Detgælder også for livet i havet. Men degrønne enge på havbunden er et stadigtknappere gode. De skrumper. I havet iÅrhus Bugt var der for en god snes år sidenfrodige ålegræs-enge helt ned til 6,5meters dybde. I dag finder man kun åle-"Nogle år inden vi startedearbejdet, var jeg megetskeptisk med hensyn tilmatematiske modeller. I dager jeg egentlig imponeretover, hvor godt det kangøres."græs ned til 2,5 meters dybde. ÅrhusBugt er ikke speciel i den sammenhæng.Den samme udvikling er foregået mangeandre steder langs de danske kyster. Pågrund af den øgede udledning af næringssalteer der flere partikler i vandetend før. De skygger, så ålegræsset nukun får tilstrækkeligt lys tæt underoverfladen.Mindre ålegræs betyder bedre vækstbetingelserfor alger, fordi de får næringsstoffernei vandet for sig selv. Flere26