november 95DET STRATEGISKEMILJØ<strong>FOR</strong>SKNINGS-PROGRAM1992-96Strandkrabbeundersøges. Dertil kommer, at der endnuikke er enighed i den internationaleforskerverden om, hvordan man skal målemængden af metallothionein. Der arbejdesmed forskellige metoder, som ikkegiver de samme resultater. Det krævermed andre ord masser af forsøg og storakkuratesse at få rimeligt styr på alle deforhold, der skal tages højde for, hvis manvil bruge metallothionein-niveauet hosstrandkrabber som et mål for mængden afbiologisk tilgængeligt metal i et område.- Når vi kommer så vidt, vil et totaltal fortilstedeværelsen af metal i et område kunnesuppleres med et mål for det tal, der kan gåFoto: Elvig Hansen / Biofotohen og blive et problem. Der vil væremulighed for at registrere skadelig metalpåvirkningaf dyreliv, før der er ydre tegnpå skade. Det vil give adgang til at gørenoget ved problemet på et tidligt tidspunkt,siger Poul Bjerregaard.Overvågning og tidlig advarsel er to afkodeordene. Et andet er grænseværdier.Der er udsigt til, at viden om, hvordanforskellige dyr og planter reagerer på metaller,kan komme til at erstatte løse skønog politiske forhandlinger, når grænseværdierlægges fast.Knud Pedersen beskriver metallothionein-markørensom ét af flere redskaber i36
DET STRATEGISKEMILJØ<strong>FOR</strong>SKNINGS-PROGRAM1992-96november 95"Der vil være mulighed for at registrere skadelig metalpåvirkning af dyreliv, før der er ydretegn på skade. Det vil give adgang til at gøre noget ved problemet på et tidligt tidspunkt."en værktøjskasse, som markør-forskningenefterhånden vil kunne stille til rådighedfor miljøets forvaltere. Kassen vil delskomme til at rumme nogle meget generellemarkører, der slet og ret signalererstress, dels et større antal specifikke markører,som vil kunne anvendes til at indkredse,hvad det er, der stresser.Det bliver andre fagfolks opgave at forfølgeen konstateret effekt fra strandkrabbensceller og op til økosystem-niveau- at slutte sig til de miljømæssige konsekvenseraf den metalpåvirkning, som kanspores i krabben. Én konkret anvendelsesmulighed,som har været berørt i forbindelsemed forskningsprogrammet Hav-90,er, at målinger af metallothionein-mængdeni sediment på havbunden kan give etvarsel om risikoen for iltsvind. Ved laveiltkoncentrationer frigives metaller fra sedimentet.BDigitaliseret bevægelseProteiner er meget langt fra at være deeneste mulige biomarkører. Vælger manat bruge et protein, er man ganske tæt påorganismens indledende reaktioner på enkemisk påvirkning. Man er lige i hælenepå DNA-reaktionerne, men der er et godtstykke ubeskrevet vej til virkningerne påøkosystemet. Vejen går, firkantet formuleret,over effekter på organer, på individerog på populationer.Jo længere væk man kommer fra startpunktet,jo mere komplekse og svært overskueligebliver sammenhængene. De bredersig som et floddelta. Til gengæld er dermulighed for at få et bedre billede af samogmodspil mellem forskellige processer iog mellem levende væsener, hvis man studererdet komplekse i stedet for at studerede enkelte små dele hver for sig.Lektor, Ph.D. Erik Baatrup, BiologiskInstitut på <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>, har valgtat tage sit udgangspunkt stort set midt ikæden, med lige meget ubeskrevet land påbegge sider af sig. Erik Baatrup har placeretsig på individ-niveauet. Det forskningsprojekt,som han leder, handler om at gørebevægelsesadfærd til en markør.- Vores ide går ud på at lade dyret væresit eget måleinstrument. Det er dyret allerede,men vi skal lære at aflæse det, sigerErik Baatrup og tilføjer:- Det gælder om at finde det niveau, hvorman kan følge med indsigtsmæssigt, hvordet lader sig gøre at slutte bagud til årsagerog fremad til økologiske konsekvenseraf ændret adfærd. Ændringer i et dyrsbevægelsesadfærd som følge af kemiskstress er netop et samlet udtryk for samtligepåvirkninger inde i dyret. Bevægelseindgår i de fleste vigtige livsprocesser indenfor og imellem arter - formering, fødesøgning,vandringer, fangst og flugt. Derforkan målinger af bevægelsesadfærd værebindeleddet fra cellen og individet til populationenog økosystemet.På det helt overfladiske plan gør alle ogenhver brug af biomarkøren bevægelsesadfærdtil daglig. En sjusket påklædt mand,der slingrer hen ad en gade med flaske ihånd, får uvilkårligt diagnosen „brandert“af de forbipasserende. Den ellers livligehund, der pludselig ligger tung og ubevægeligi sin kurv, er tydeligvis sløj.Lige netop objektive er de ikke, disseslutninger ud fra bevægelsesadfærd. Detsete afhænger som bekendt af øjet, der ser,og forventninger kan spille en uhyre storrolle for, hvad man mener at se. Iøvrigtgiver almindelig iagttagelse af bevægelsesadfærdheller ikke grundlag for slutningerpå et særligt detaljeret niveau. Indtagelseaf en enkelt øl giver sig for eksempelyderst sjældent udslag i aparte gang, somkan registreres direkte og med det blotteøje.- Studier af dyrs adfærd har ikke væretMILJØ<strong>FOR</strong>SKNING <strong>FOR</strong> <strong>FREMTIDEN</strong>37