12.07.2015 Views

Gentofte Kommunelærerforening N

Gentofte Kommunelærerforening N

Gentofte Kommunelærerforening N

SHOW MORE
SHOW LESS
  • No tags were found...

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Gentofte</strong> KommunelærerforeningDLF KREDS 19juni2/2011RESOLUTIONved GKL’s generalforsamling 17.3.2011Besparelser på specialundervisningenforringer undervisningen for alle<strong>Gentofte</strong> Kommunelærerforening forsamlet til generalforsamlingtorsdag d. 17. marts 2011 udtaler følgende:Hvis <strong>Gentofte</strong> Kommune vil have en folkeskole i verdensklasse,skal der investeres i undervisningen. På baggrundaf den økonomiske situation har <strong>Gentofte</strong> Kommunalbestyrelsebesluttet at skære på undervisningsområdet. Af den samledebesparelse på skoleområdet bærer specialundervisningen alenemere end 30 %. Den konkrete støtte til elever med særligebehov er i forvejen faldet markant de seneste år. Nu falder denyderligere. Endvidere finder lærerne i <strong>Gentofte</strong> det problematisk,at nogle skoler tillige anvender de afsatte specialundervisningsressourcertil vikardækning af andre timer.Konsekvenserne er• Eleverne får ikke den undervisning, de har krav på• Eleverne svigtes, når ikke alle elever tilbydes den rette undervisning• Elever med fysiske og psykiske handicap lades i stikken• Vilkårene for god undervisning for alle forringesKommunalbestyrelsen har valgt, at der skal spares - også påundervisningsområdet, men når besparelserne i den grad gårud over specialundervisningen, er det til skade for al undervisning.■■■■Skriv til bladet!Hermed en opfordring til læsere, skribenter og interessenteri både kommunalt og regionalt regi til at skrivetil GKL-bladet.I en miniundersøgelse foretaget i januar måned gav en delmedlemmer udtryk for ønsket om at <strong>Gentofte</strong> Kommunelærerforeningsblad – GKL-bladet – også indeholder indlægvedrørende skolerne i kommunen. Der blev bl.a. efterlystfaglige indlæg om undervisningen, input fra læsevejledereog AKT-lærere samt mere generelle emner vedrørende detfysiske og psykiske arbejdsmiljø. I det hele taget kunnevi se, at medlemmerne er interesserede og nysgerrige efterat vide, hvad der foregår ”derude” på de enkelte skoler oginstitutioner. Pensionisternes sider blev i undersøgelsen rost– det er godt at vide, hvad der foregår i den aktive fraktion4, så der er noget at se frem til efter et forhåbentligt godt ogindholdsrigt arbejdsliv. Kultur og gode frokoster går aldrigaf mode!Er der noget, du synes kunne være spændende af fagligeemner, gode oplevelser eller andet af interesse for os læsere,så sæt dig til tastaturet og giv dit bidrag, stort eller småt, somkan inspirere og engagere – eller irritere!I nærværende blad bringer vi et indlæg af Marie-LouiseAndreassen, medlem af kommunalbestyrelsen, RadikaleVenstre, som prompte reagerede på GKLs resolution vedrørendespecialundervisningen. Læs det og bliv klogere påden politik, som her fremlægges, og som vi alle kan haveindflydelse på.Endvidere er der et fagligt bidrag fra Fredensborg Lærerkreds,som kan gøre os klogere på, hvordan man her griberDanmarks lærerforenings læseprojekt: ”Vi læser for liver” an.Men som skrevet, ALLE er velkomne til at bidrage konstruktivttil vores blad – vi ser frem til dit indlæg. ■■■■9


Tilliden tilbage til FolkeskolenTilliden tilbage til folkeskolenAf Marie-Louise Andreassen,medlem af Kommunalbestyrelsen,Radikale VenstreFor et halvt års tid siden fik jeg nok af tonen og retorikkeni den offentlige debat om folkeskolen. Detfaldt sammen med, at jeg netop havde besluttet, atjeg ville stille op til det kommende folketingsvalg,og det var derfor ikke noget svært valg for mig atbruge platformen som folketingskandidat, at fortælleoffentligheden, og mest af alt lærerne, hvordanjeg med min baggrund i kommunalpolitik serskoleområdet, og den debat der kører.Udgangspunktet for min skolepolitikbåde lokalt her i kommunen,men også national er, at vi skalhave tilliden tilbage til folkeskolen. Tillidentilbage til lærerne, til skolelederne ogpædagogerne, og så skal folkeskolen havenoget ro til at kunne løse den opgave, derligger i at forberede børnene og de ungetil at møde de ungdomsuddannelser og deudfordringer, der venter efter folkeskolensafgang. Men også ro til at forberede deunge på det samfund, der stiller krav til deunge om, at de både skal være omstillingsparate,innovative og projektorienteredeog kreative.Alt sammen kompetencer, der ikkekan måles i PISA og derfor ikke fårplads i den vurdering og kritik, der erkommet fra skiftende undervisningsministrede sidste 10 år.Der ligger et stort pres pålærerne om, at undervisningen i dePISA-målbare fag skal munde ud iendnu bedre PISA-resultater og på, atflere unge afslutter folkeskolen medendnu bedre færdigheder i læsningog matematik. Det er desværre stadigsådan, vi måler og vurderer kvalitetenaf vores folkeskole uden at skele tilde ovennævnte kompetencer, som jegogså mener vores folkeskole skal ”lære”vores børn og unge, og som jeg faktisker overbevist om, at folkeskolen somhelhed løser med stor succes.Der udover er der et helt centraltforhold i debatten om kvaliteten ifolkeskolen og lærernes indsats, der erfuldstændigt overset; lærerne er faktisken stor del af børnene og de unges liv,både deres liv på skolen men også deresliv uden for skolen, f.eks. forholdet tilforældrene, skilsmisser og fritidslivosv. På trods af, at jeg selv er forældertil tre børn, og har haft min gang påen af kommunens skoler i over ti år ogder venter endnu 10 mere, så har jeg imine besøg rundt på skolerne både her ikommunen og andre steder fået en heltanden indsigt i, hvad lærerne også løseraf opgaver. Jeg har med egne øjne set, atde i mange tilfælde er en af de voksne,børnene eller de unge er mest tæt med ideres liv. Og det tager altså tid at skullevære sparringspartner for både børneneog deres forældre både i skoletiden,men også uden for arbejdstid. Gad videom ikke det vil være en god ide’, at dervar flere politikere, der tog sig tid ogmeldte sig til en skoledag på ”bænken”.Jeg tror, det vil åbne nogle øjne. Og jegtænker, at det vil nuancere diskussionenom, hvad lærerne egentlig bruger derestid på, når de ikke underviser.Jeg ønsker en ordentlig debat omfolkeskolen og har derfor oprettetbloggen www.mistillid.dk. Jeg håberden vil være med til at politikerne påChristiansborg i <strong>Gentofte</strong> vil lytte til deeksperter – nemlig lærerne - , der rentfaktisk er i skolesituationen dagligt. Jegkunne også godt tænke mig, at formåletmed folkeskolen ikke bare er ordskrevet i loven, men rent faktisk blevgældende igen og ikke forsat overrulesaf diverse undervisningsministre gennemde sidste 10 år i kampen om bedremålinger i PISA.Specialundervisningen ogbesparelser på skoleområdeti <strong>Gentofte</strong>Den aktuelle situation lokalt her i <strong>Gentofte</strong>som alle ved er, at skolerne skal10


<strong>Gentofte</strong> KommunelærerforeningDLF KREDS 19juni2/2011spare, samtidig med at de skal løse en storinklusionsopgave med børn med specialbehovog fremtidssikre skolen i den storeVision 2020 plan. Det vil jeg gerne giveet par ord med på vejen.I <strong>Gentofte</strong> har de store udgifter tilspecialundervisningen været et megetomdiskuteret emne, og besparelserneblev besluttet af samtlige partier medundtagen af Radikale.”Vilkårene for god undervisningfor alle forringes”, - det er et af elementernei den resolution som <strong>Gentofte</strong>Lærerforening vedtog på den årligegeneralforsamling.Budskabet er ikke til at tage fejl af,og jeg er fuldstændig enig. Besparelsernepå hele specialundervisningsområdetkan få den store konsekvens, at alundervisning i skolerne forringes. Ikkefordi lærerne ikke magter opgaven,men fordi den store omstruktureringaf specialundervisningen er motiveretaf besparelser, camoufleret af etinklusionsprojekt, hvor realiteternesnakkes ned.Jeg er ikke imod inklusion, men jeger imod den tankegang, der i øjeblikketdominerer Rådhuset, at inklusioner lig med besparelse. Min bedsteoverbevisning er, at hvis inklusionenskal lykkes, og give endnu bedrespecialundervisning for færre penge,skal der investeres i inklusion. Dvs derskal investeres massivt i efteruddannelseog investeres i dialog med lærerneog pædagogerne om, hvordan gør videt her bedst muligt. Ethvert afkastkræver en investering, også når vi talerskole. Derfor giver det ikke mening atvedtage besparelserne først og dernæsttro, at kvaliteten og bedre udnyttelse afressourcerne er resultatet.Frikommuneforsøget<strong>Gentofte</strong> og Gladsaxe kommuner ansøgteom at blive frikommune i et fælles forsøg,og som de fleste formentlig ved, blev ansøgningenimødekommet.Ansøgningen rummede blandtandet en række projektbeskrivelserfor, hvorledes udskolingen i fremtidenkan organiseres, hvis lovgivningen påområdet dispenseres. Kommunerne ønsker,at der skal åbnes op for en helt nyorganisering af udskolingen og ønskerat kunne hente undervisningskræfterfra andre end læreruddannede. Jeg tror,vi alle sammen er optaget af, hvordanvi kan sikre, at endnu flere unge vælgeren ungdomsuddannelse, de rent faktiskkan bruge til noget. Også i <strong>Gentofte</strong>har vi en udfordring i, at der er unge,som enten ikke kommer i gang med enungdomsuddannelse eller vælger en, dealdrig kan bruge til noget. Men når detså sagt, så er jeg noget skeptisk overfor,at der i forsøget åbnes op overfor, atandre end folkeskoleuddannede underviserekan hentes ind til undervisningen.Det giver ikke mening, at der skalhentes eksterne ind og efteruddannes ididaktik bl.a. når skolerne økonomisker presset og må afskedige lærere. Derud over er det mere logisk at bruge ressourcernepå, at styrke de eksisterendelærerkræfter til at kunne håndtere denstyrkede indsats overfor eleverne i udskolingen.For det tredje ser jeg nu enfolkeskole i kommunen, der både kanbruge ikke-uddannede folkeskolelærerebåde i indskolingen og udskolingen,og det harmonerer i min optik ikkemed en styrket folkeskole. Der er rigtigmange spændende elementer i frikommuneforsøget,men vejen er efter minbedste overbevisning de kompetencerlærerne har kombineret med endnubedre muligheder for efteruddannelse.■■■■11


Vi læser for livetDanmarks Lærerforenings læseprojekt – for mellemtrinnet og overbygningenVi læser for IivetHovedmåIet er at løfte elevernes læsekompetencer.Skal vi være med i Fredensborg?Læsekonsulent Marianne Aaen Thorsen orientererom vores elevers læsefærdigheder, giver bud påvores deltagelse i projektet og fortæller om læsekonsulentensrolle.Marianne Aaen Thorsen er læsekonsulent i FredensborgKommune og formand for LæsekonsulenternesLandsforening.Marianne ÅenThorsen:DLF understreger,atlæseprojektetskal byggepå forskningom læsning,og derfor erlæseforskereog NationaltVidencenterfor Læsninginddraget somnogle af devigtige sparringspartnereiprojektetSom læsekonsulent modtager jeg hvert år resultater fraelevernes læseprøver i 1., 3., 4. og 5. klasse. Det er endel af mit arbejde at skabe overblik over vores eleverslæsefærdigheder, vurdere om der er behov for særlige indsatsersamt muligheder for udvikling. Jeg er glad for at kunne sige, atvores elever i indskolingen læser rigtigt godt - også i forhold tilde nye landsgennemsnit fra maj 2010, som viser, at der siden2003 er sket en fantastisk udvikling i læsefærdighederne hosdanske elever i 1.-3. klasse. Men desværre kan vi også se - bådepå landsplan og i vores kommune - at elever efter 3. klassetrinikke i samme grad udvikler deres læsefærdigheder.Hvorfor har vi så gode læsere iindskolingenDer er mange faktorer - både i og uden for skolen - der harbetydning for, hvorfor vores elever er kommet godt i gang medderes skriftsproglige udvikling. Vi skal heller ikke glemme betydningenaf, at politikerne de sidste mange år har rettet deresfokus mod de yngste elevers læsefærdigheder. På kommunaltplan har vi i Fredensborg udarbejdet en handlingsplan for læsning,som hver enkelt skole skal omsætte til deres egen. Denkommunale plan følger naturligvis Fælles Mål. I den kommunalelæsehandlingsplan har vi anbefalet lærerne at anvende bestemtemetoder, som forskningen har vist særlig virkningsfulde.Det betyder bl.a., at eleverne i børnehaveklassen får en kvalificeretstart på deres udvikling af skriftsprog og forudsætninger herfor,og derefter undervises de fleste elever systematisk i at læseog forstå tekster, der har et stort antal lydrette ord. Det betyder,at de hurtigt får lært at læse. De får mange læsetekster at øve sigpå, og derfor bliver de til hurtige og sikre læsere.Men en ting er at læse - en anden er atforståDet er vigtigt, at eleverne også kan forstå det, de læser og i allefag. Derfor har vi i Fredensborg i de sidste par år haft stort fokuspå læseforståelse og faglig læsning i alle fag. Samtlige lærere,12


<strong>Gentofte</strong> KommunelærerforeningDLF KREDS 19juni2/2011skoleledere og børnehaveklasselederehar deltaget i kortere kurser om fagliglæsning, og vores dygtige læsevejledere påskolerne har inspireret faglærerne til måderat arbejde med elevernes læseforståelseaf deres fags tekster. Resultaterne afspejlesi vores læseresultater for 5. klasse, hvor vikan se en pæn fremgang i antallet af elevermed god læseforståelse (50% i 2008til 61% i 2010). Samtidigt bliver gruppenaf elever med ringe læseforståelse stadigtmindre (fra 1350 til 1090 i samme periode).Så det nytter at lave fokuserede indsatser, men vi kan godt gøre endnu merefor at styrke elevernes læseforståelse.Flyt ikke fokus - udvid detJeg er nogle gange stødt på udtalelser om,at vi skal flytte fokus fra indskolingen tilmellemtrin og udskolingen. Men her erder stor grund til at advare. Hvis vi reducerervores fokus på indskolingen - bådepå kommunalt plan og på skole/undervisningsplan- er der stor risiko for, atde yngste elever bliver ringere læsere. Enmeget vigtig forudsætning for at forstå entekst er gode ordlæsefærdigheder. Derforskal vi satse på læsning gennem hele skoleforløbet- på alle klassetrin og i alle fag.Så vi må fortsætte de gode læsetiltag ogigangsætte nye - både i indskolingen ogpå mellemtrinnet og i overbygningen -så læsekompetencerne styrkes gennemhele forløbet, og flest mulige elever kanfortsætte i og gennemføre en ungdomsuddannelseefter folkeskolen.DLF’s læseprojektDer er jo alt for mange elever i Danmark,som forlader skolen med dårlige læsekundskaber,og det vil Danmark Lærerforeninggerne gøre en indsats for at retteop på. Derfor er en række læseforskereblevet spurgt om, hvordan man reducererantallet af elever med utilstrækkelige læsefærdigheder.Forskerne var enige: ”Derskal satses på læsning i alle skolens fag.”På den baggrund har DLF lanceret etlandsdækkende læseprojekt: ”Vi læser forlivet”. Begrebet ”faglig læsning og skrivning”er projektets omdrejningspunkt.Det skal være en dimension i alle skolensfag og er dermed alle læreres ansvar - ikkekun dansklærernes. Netop derfor er detnaturligt, at projektet kommer fra DLF,som er alle læreres forening.Kredsens rolle bliver at sætte projektet pådagsordenen i kommunen og på skolerne,og i samarbejde med tillidsrepræsentantenog skoleledelsen at skabe engagementom projektet, inddrage det i igangværendelæseindsatser og bruge det i planlægningenaf nye læseindsatser.Med læseprojektet håber DLF at skabe enkatalysator for en national indsats, hvoralle - både i og uden for skolen - er medMarianne Aaen Thorsenfolkeskolelæreruddannelse suppleretmed bl.a. to pædagogiske diplomuddannelseri specialpædagogik og ilæsningens didaktik underviser i folkeskolen,VUC, Hovedstadens Ordblindeskole,Ordblindeinstituttet, UCC m.m.indehaver af Ordifokus, www.ordifokus.dk,som har udviklet elektroniskLæsetestprogram til OS- og SL-prøversamt Auditesten til vurdering af eleversskelneevne af danske sproglyde13


Vi læser for livettil at styrke elevernes læsefærdigheder.DLF understreger, at læseprojektet skalbygge på forskning om læsning, og derforer læseforskere og Nationalt Videncenterfor Læsning inddraget som nogle af devigtige sparringspartnere i projektet.Undervis i det, der virkerMed projektet kan vi altså udvikle undervisningstiltag,som bygger på et solidtvidensgrundlag. Det gør vi selvfølgelig alleredei Fredensborg, men som sagt er derstadig områder, vi kan udvikle. Jeg vil herkun nævne 3 fokusområder med betydningfor læseforståelse i alle fag, og somdet er vigtigt at arbejde mere med:Ordforråd og, fagspecifikt ordforråd -eleverne skal kende og anvende præciseord til samtale om såvel danskfaglige somandre faglige tekster. Især det fagspecifikkeordforråd er en meget væsentligkomponent i faglig læsning. Et ord som”stoffer” betyder noget meget forskelligtalt efter, om ordet siges i håndarbejde,fysik eller samfundsfag - så hvordan fårvi undervist, så eleverne får de rette associationer.Genrekendskab i fags tekster - hvert faghar sine former for teksttyper, som kræverhver deres læsemåde. Fx skal en opskrift læses anderledes end en matematikopgave.Elevernes aktive medvirken til at skabemening ud af teksten - eleverne skalkunne slutte sig frem til, hvordan deforskellige oplysninger i en tekst og i ensætning hænger sammen, for ofte står allesammenhænge ikke direkte i teksten.Det er væsentligt, at ikke kun dansklærerne,men i høj grad også faglærernebliver engagerede i dette meget vigtigeMarianne Aaen Thorsen, som herpræsenterer projektet på Områdeudvalgsmødei Fredensborg: Kredsensrolle bliver at sætte projektetpå dagsordenen i kommunen og påskolerne, og i samarbejde med tillidsrepræsentantenog skoleledelsen atskabe engagement om projektet, inddragedet i igangværende læseindsatserog bruge det i planlægningenaf nye læseindsatser.område. Med projektet fra DLF vil derblive mulighed for at få mere viden om,hvordan man kan arbejde med fagliglæsning. I øjeblikket er der bl.a. planerom at lave en hjemmeside med artiklerog materialer, mulighed for at få enoplægsholder til en temadag om fagliglæsning, etablering af kurser og møderfor læsevejledere og læsekonsulentersamt målretning af materiale til brugfor lærere i de enkelte fag i samarbejdemed de faglige foreninger.Hvordan kan læsekonsulentenbidrage? En læsekonsulent er bindeledmellem forskning og praksis og derforkommunens ressourceperson inden forlæsning. Læsekonsulenten skal bl.a.formidle viden om læsning, have overblikover kommunens læseresultater.14


<strong>Gentofte</strong> KommunelærerforeningDLF KREDS 19juni2/2011Konkrete titag fra DLFHer er fire ud af syv konkrete tiltag,som Danmarks Lærerforening vilsætte i værk i forbindelse med ,.Vilæser for livet”•Formidling af viden om faglig læsning.Der udarbejdes et lettilgængeligtmateriale om den forskningsbaseredeviden om faglig læsning. evt.i samarbejde med Folkeskolen, somalle lærere skal have et eksemplaraf• Målretning af materiale til brug forlærere i de enkelte fag i samarbejdemed de faglige foreninger• Kurser/konferencer/regionalemøder for læsevejledere/læsekonsulenter•Tilbud om oplægsholdere på temadageeller pædagogiske dage omfaglig læsning ”lån en forsker”udvikle tiltag på læseområdet og væretovholder for kommunens læsevejledere.Læsekonsulenten arbejder påflere niveauer: det kommunale niveau,skoleniveau, lærerniveau og forældre/elev-niveau. Herved kan læsekonsulentenvære nøgleperson og tovholder forden kommunale læseindsats - ved atlede, fastholde og sikre sammenhængi indsatsen. I forhold til at inddrageDLF’s læseprojekt i vores nuværendeog kommende læseindsatser, kan jegsom læsekonsulent bidrage ved at væreressourceperson og bindeled mellemde nævnte niveauer, så videns- og erfaringsdelingstyrkes, og sammenhængi vores indsats sikres. Som formandfor Læsekonsulenternes Landsforeninghar jeg allerede deltaget i et mødeom projektet med DLF sammen medlæseforskere og andre faglige foreningerpå almen- og specialundervisningsområdet.Her blev vigtigheden aflæseforskning atter understreget - læseprojektetskal bygge på forskning omlæsning og læseundervisning. Det er formig en helt afgørende forudsætning forat kunne tilslutte sig projektet.Jeg er glad for, at DLF har lanceretdette ambitiøse projekt. Jeg håber,det får stor betydning for at styrke ogudvikle elevernes læsekompetencer.Som Anders Bondo siger: ”Lærerne vilgerne være med til at sætte et ambitiøstmål for udviklingen af eleverneslæsekompetencer.”Jeg anbefaler derfor, at FredensborgKommune tager godt imod læseprojektet”Vi læser. for livet”. ■■■■Du kan læse om resten af tiltagenepå www.dlf.org15


Nyt fra administrationenNYT FRA MEDLEMSADMINISTRATIONENCentral kontingentopkrævning:Kontingent betales centralt til Danmarks Lærerforening.Kontingentbetaling kan tilmeldes PBS på DLF s hjemmesidewww.dlf.org/medlem/betal+via+pbsMedlemsadministration:GKL varetager ajourføring af medlemskartoteket. Intet skerautomatisk, så det er derfor vigtigt at meddele ændringer tildin tillidsrepræsentant eller til kredskontoret!Ændring af arbejdssted:Hvis du får ansættelse på en anden skole i kredsen, bedesdu meddele det til GKL.Hvis du får ansættelse uden for <strong>Gentofte</strong> Kommune, skaldu kontakte GKL, som herefter vil overflytte dig til den nyekreds. Vær opmærksom på, at du er kontingentpligtig i GKL,indtil en evt. ændring er registreret.Udmeldelse:Hvis du vil udmelde dig af foreningen, skal det ske skriftligttil Danmarks Lærerforening centralt eller til GKL med mindst1 måneds varsel til udgangen af et kvartal.Pensionering:Når du går på pension, har du mulighed for at blive overflyttettil vores meget aktive pensionistafdeling, hvor kontingenteter 90 kr. om måneden. Bemærk at kontingentet betalesfor et helt kalenderår ad gangen.Kontingentnedsættelse/-fritagelse:Kontingentnedsættelse/-fritagelse gives i visse situationerefter ansøgning. Ansøgningsblanket fås hos din tillidsrepræsentanteller på kredskontoret. Du kan også downloadeansøgningsblanketten på www.dlf.org/medlem/kontingent+2010/kontingentnedsættelseBemærk, at der ikke gives kontingentnedsættelse/-fritagelsemed tilbagevirkende kraft.Barselsorlov:Du kan få kontingentnedsættelse på 50 % i de(n)barselsperiode(r), hvor du kun modtager barselsdagpenge(og altså ikke får løn).Husk at søge, inden perioden med dagpenge begynder.Ledighed:Hvis du bliver ledig, kan du få kontingentnedsættelse på 50%, når du har været på dagpenge i 1 måned. Husk at søgeom kontingentnedsættelse hurtigst muligt efter, du er blevetledig.Orlov uden løn:Hvis du har orlov uden løn, kan du få kontingentfritagelse.Husk at søge, inden orloven starter.Dimission:Når du afslutter lærer- eller meritlæreruddannelsen giveskontingentfritagelse i 3 måneder. Giv besked til DanmarksLærerforening centralt eller til GKL, så snart du er færdig.Bladets læsere ønskesgod sommerferie !16


<strong>Gentofte</strong> KommunelærerforeningDLF KREDS 19juni2/2011PENSIONISTNYTBesøg på Kopenhagen FurAf Knud RaskDet er endelig lykkedes for os efter4 års ventetid, at få plads påen af de eftertragtede rund-visningerpå verdens største auktionshusfor pelsskind, ejet af 1500 danske pelsdyrsavlere,kaldet ”Kopenhagen Fur”.Besøget starter med en orientering omvirksomheden, efterfulgt af en rundvisningpå det store areal. Besøget sluttermed en lækker middag og fremvisningog salg af pelsvarer til favorable priser.Besøget er gratis.Havde invitationen til ovennævntearrangement været omtalt omtrent somovennævnte, havde der måske meldtsig flere af vore pensionister end de 18,som mødte op den 1. marts sammenmed 110 medlemmer fra forskelligelandboforeninger. Nu er der 4 årsventetid til næste besøg.Besøget begyndte i det storeauktionslokale, hvor der 5 gange omåret samles 500 opkøbere fra heleverden. På hver auktion sælges op til5 millioner minkskind samt skind fraræv, pelskanin (Castor rex), chinchilla,zobel m.m. Der omsættes for langt overen milliard kroner pr. auktion. Vifik en kort gennemgang af årets gangpå minkfarmen, om dyrenes trivsel oghvordan computerteknikken havdegjort sit indtog både i forbindelse meddosering af foderet og i genetik.Med ca. 30 personer på hverthold fik vi en rundvisning gennemde mange sorteringsprocesser, somminkskindene er igennem: Længde,køn, farve (computerstyret i mindstedetalje), hårlængde og kvalitet i det heletaget. På den måde kan der være fleretusinde skind af nøjagtig ens kvalitet.Heraf tages 30 skind til fremvisningved selve auktionen, hvor tempoet erhøjt. Der bliver solgt skind for 15.000kr. i sekundet. Efter den interessanterundvisning, som også omfattede destore lagerhaller, hvor skindeneopbevares ugarvede, da det er køberne,som selv står for garvningen, samledesvi ved de mange dækkede borde til etmeget lækkert måltid bestående af enmør skinke fra en krydsning mellemtam-og vildsvin, eller kalvefilet. Hertilsalatbord. Som dessert hindbær-moussepå chokoladebund. Vin ad libitum.Aftenen sluttede med fremvisning afpelse til fristende lave priser, så derblev brug for dankortet til flere af vorepensionister. Det var i alle måder etmeget vellykket arrangement.■■■■Næste arrangementStortur til Halsnæs mm.Torsdag d. 15. september 2011Mødetid: kl.: 8.45 ved <strong>Gentofte</strong> StationTuren går mod Spodsbjerg Fyr, hvor vi skal besøgeKnud Rasmussens smukt beliggende hus.I et anneks nær selve huset får vi først en introduktion tilden store grønlandsfarers liv. Dernæst rundvisning i selvehuset.Frokosten indtages i Skipperstuen i Lynæs’ lystbådehavn.Herefter fortsætter vi til krudtværket i Frederiksværk, hvorder også bliver en spændende oplevelse.Forventet hjemkomst kl.:16.30 -17.00Pris:250 kr. for entreer og frokost (eks. drikkevarer).Tilmelding senest 5. september tilInge Rasmussen mail: irasmussen@email.dkeller telf.: 3962 8748 / mobil: 2326 2912Husk: at angive hvor mange personer du tilmelder.17


<strong>Gentofte</strong> KommunelærerforeningTillidsrepræsentanterBakkegårdsskolen Tlf.: 39 98 51 00Louise Nørholm Tlf.: 40 88 84 90TR Suppl.: TR Erik Ree Tlf.: 44 68 01 46Tjørnegårdsskolen Tlf.: 39 75 20 40TR Flemming Olesen Tlf.: 39 68 14 55TR Suppl.: Lene Olsen Tlf.: 44 44 15 87Dyssegårdsskolen Tlf.: 39 65 15 08TR Dorthe Worning Tlf.: 39 63 45 71TR Suppl.: Birgit Boensvang Tlf.: 38 93 58 44Tranegårdsskolen Tlf.: 39 62 06 43TR Anders Christensen Tlf.: 39 62 44 92TR Suppl.: Birgitte Sloth Tlf.: 39 90 10 22<strong>Gentofte</strong> Skole Tlf.: 39 65 02 28TR Martin F. Nielsen Tlf.: 44 92 92 48TR Suppl.: Jacob Kofoed Tlf.: 27 61 64 98Hellerup Skole Tlf.: 39 15 40 40TR Lotte Mylenberg Tlf.: 39 61 15 76TR Suppl.: Kirsten Holm Larsen Tlf.: 39 40 39 29Maglegårdsskolen Tlf.: 39 98 56 00TR Bente Kold-Christensen Tlf.: 45 85 74 25TR Suppl.: R Emil Hemmingsen Tlf.: 42 43 15 44Munkegårdsskolen Tlf.: 39 67 77 95TR Lise Albrectsen Tlf.: 39 62 42 24TR Suppl.: Ida Alstrup Tlf.: 39 76 29 21Copenhagen Int. School Tlf.: 39 49 33 03TR Karin Hornshøj-Møller Tlf.: 23 61 43 0310. klasse Tlf.: 39 46 02 20TR Mikkel live Tlf.: 39 66 51 53TR Suppl: Jens Andreassen Tlf.: 39 62 99 96KommunikationscentretRegion HovedstadenTR Helle Jørgensen Tlf.: 36 17 24 34TR Jytte Mejlvang TIL: 30 70 96 88TR Suppl: Anders Davidsen Tlf.: 29 44 64 84PPR Tlf.: 39 98 45 00TR Suppl.: Nina BenzinTlf.: 21 75 06 I IOrdrup Skole Tlf.: 39 98 59 59TR Roald Larsen Tlf.: 39 63 10 79TR Suppl.: Mikael Hvass Hedahl Tlf.: 30 54 21 91PensionisterTR Inge Rasmussen Tlf.: 39 62 87 48Skovgårdsskolen Tlf.: 39 98 52 00TR Annette Frøsig Tlf.: 39 63 49 78TR Suppl.: Helle Oldorf Tlf. 39 65 84 47Skovshoved Skole Tlf.: 39 64 09 79TR Karen Søeberg Tlf.: 39 63 60 17TR Suppl.:Tine Jakobsen Tlf.: 39 40 68 18Søgårdsskolen Tlf.: 39 98 51 60TR Claus Lindhard Tlf.: 23 20 82 55TR Suppl.: Kenneth Hoffmann Tlf.: 61 38 54 61TRÆFFETIDER:Sagsbehandler:Esben KringelbachTræffes: Mandag til torsdag kl. 10-16Fredag: kl. 10-1218


<strong>Gentofte</strong> KommunelærerforeningDLF KREDS 19juni2/2011Kredsstyrelsen i GKLDen siddende kredsstyrelse og oversigtover ansvarsområderfra 1. april 2011 - 31. marts 2012.Formand Jeppe DehliKongresdelegeretFormand for økonomiudvalgetFormand for koloniudvalgetMedlem af pædagogisk udvalgNæstformand Peder Emil HemmingsenKongresdelegeretFormand for fagligt udvalgHjemmesideansvarligSekretærKredsstyrelsesmedlem Niels Jørgen EngelKongresdelegeretKassererMedlem af fagligt udvalgMedlem af økonomiudvalgetMedlem af koloniudvalgetIT-ansvarligKredsstyrelsesmedlem Louise NørholmMedlem af fagligt udvalgMedlem af pædagogisk udvalgMedlem af aktivitetudvalgetMedlem af arbejdsmiljøudvalgetKredsstyrelsesmedlem Annelise Herløv LundFormand for pædagogisk udvalgFormand for arbejdsmiljøudvalgetMedlem af økonomiudvalgetKredsstyrelsesmedlem Karen RaahaugeMedlem af fagligt udvalgMedlem af aktivitetsudvalgetMedlem af arbejdsmiljøudvalgetGKL’sFeriekolonierForretningsfører og hytteleder:Kenneth KniggeHolmesvinget 6,2730 HerlevTlf.: 4448 6291Fax: 4448 6295Kasserer:Jesper FrederiksenVesterbyvej 192820 <strong>Gentofte</strong>Tlf.: 3168 0839Nyvangshytten:Skovvangs Alle 153660 StenløseTlf.: 4818 3170Broager:Gåsebjergvej 12A6310 BroagerTlf.: 7444 1641Fax: 7444 1632Solgården:Turistvej 31,3730 SnogebækTlf.: 5648 8066Fax: 5648 8022Vesterhavsgården:Nørlev Strandvej 460,9800 HjørringTlf.: 9896 81 17Fax: 9896 71 17www.gkl-feriekolonier.dkRedaktionJeppe Dehli (Ansvarshavende)Pia Dorthe Rasmussen(Bladkoordinator)Kredsstyrelsesmedlem Pia Dorthe RasmussenMedlem af pædagogisk udvalgMedlem af arbejdsmiljøudvalgetAnsvarlig for regionsarbejdetBladkoordinatorAnsat på kontoretSagsbehandlerEsben Kringelbache-mail: 0l9@dlf.orgNæste nummer udkommer oktober 2011Deadline er mandag 5. september 2011Layout og tryk:Grafia DesignTlf.: 39 69 32 30grafia@grafia.dkOplag 1200GKL-ISSN-4920Svanemærket tryksag 541-75719


<strong>Gentofte</strong>KommunelærerforeningHellerupvej 442900 HellerupANNONCE:Ny bilTrænger din bil til udskiftning?Så tag et fordelagtigt lån i Låneafdelingen.Du kan altid beregne dit lån, og se den aktuelle rente på:www.dlf-laan.dkDanmarks Lærerforening - Vandkunsten 12 - 1467 København K - Telefon 33 69 63 00

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!