En multikulturel skole med 54 nationaliteter - Friskolebladet.dk

Reportage: Bjørns Internationale SkoleEn multikulturel skolemed 54 nationaliteter54 forskellige nationaliteter, alleverdensreligioner, to undervisningssprogog forskellige eksamenssystemer -på en skole med blot 140 eleverPå Bjørns Internationale Skole opfattes forskellighedsom en ressource. En international, multikulturelskole med sin helt egen skolekultur, der holde sammenpå det hele. Skolen ønsker at være et praktiskeksempel på mellemfolkelig forståelse, på fred ogtolerance. I dagligdagen vil den demonstrere, at forskelligereligioner og kulturer kan spille frugtbartsammen.7. klasse har fysik med lærer Thomas Dahl.En broget skoleDet første, der slår en besøgende på skolen i Københavner, hvor broget den er: der er elever af enhverkulør: kinesere, afrikanere, arabere, indere og en heltmasse andre. Og blandt de, der umiddelbart ligneralmindelige danske friskoleelever, viser det sig snart,at flere af dem har engelsk som modersmål eller andetsprog.Efter en dag på skolen er det fremmedartede indtrykimidlertid forsvundet. Eleverne minder om eleverpå alle andre friskoler, de vil gerne snakke, vise rundt,og pigerne vil som altid fotograferes.Atmosfæren er åben og venlig, og den besøgendefik ikke mindre end to gange serveret forskellige varmeretter med orientalske lækkerier, som en gruppekinesiske elever havde tilberedt.Forskellighed er på Bjørns noget helt normalt ogdagligdags.Danske traditioner og højtider sætter på de flestefriskoler skel i årets løb. Sådan er det også på BjørnsInternationale Skole. Her har man blot den yderligerefordel, at man har desto flere at øse af: Sct. Valentinsdag og Fastelavn, det traditionelle nytår men også detkinesiske. Der er uophørligt mærkedage som entenskal fejres eller forklares. En mangfoldig verden somen farvestrålende buket.Rammerne om skolen er ellers prosaiske nok: Engammel fabriksbygning, som udefra stadig ligner det,den var - men indenfor er vægge og udsmykning ligeså spraglede som eleverne. Et stort fælleslokale i midtenaf det hele med plads til alle udgør hjertet i komplekset.Her foregår alle fællesarrangementer, så sommorgensamling, teateroptræden, ligesom lokalet brugestil bordtennis og andre fysiske aktiviteter i frikvartererne.Undervisningssprog på dansk og på engelskEleverne er i alderen 6-16 år fra børnehaveklasse tilog med 9. klasse.Dansk-afdelingen er for danske og udenlandskeelever, der forventes at fortsætte deres uddannelse idet danske uddannelsessystem efter 9. klasse.Engelsk-afdelingen er for udenlandske elever, deropholder sig i Danmark fra 6 måneder til maksimalt 4år, og som forventes at fortsætte deres uddannelse ien international/engelsksproget skole i udlandet efter9. klasse. Der er omtrent lige så mange elever, derhar dansk som undervisningssprog, som der er elever,der undervises på engelsk.Udskiftningen blandt eleverne i den engelske afdelinger på ca. 40 % om året.I dansk-afdelingen undervises eleverne i engelskfra børnehaveklasse. I engelskafdelingen undervisesbørnene i dansk fra 4. klasse.Der samlæses to klassetrin eller årgange:A-klassen omfatter børnehaveklasse og 1. klasse.B-klassen omfatter 2. og 3. klassetrin.C-klassen omfatter 4. og 5. klassetrin.D-klassen omfatter 6. og 7. klassetrin.E-klassen omfatter 8. og 9. klassetrin.Hver klasse (A til E) består af to afdelinger: dendansk- og den engelsksprogede. Der findes altså endansksproget afdeling af B-klassen og en engelsksproget.Idræt, musik, emneuger og udflugter er de to127

Morgensamling, "Assembly".om sport, musik, emneuger, udflugter oglejrskole.To gange om ugen er der morgensamling,"Assembly", hvor klasserne optræderfor hinanden, hvor nyheder og begivenhederkommenteres, og fødselsdage fejres.Da FriskoleBladet var på besøg, sang engruppe elever a capella. Gruppen bestodaf elever fra forskellige klasser og afdelingerunder ledelse af lærer Jeff Weber. Bageftervar der fællessang på swahili. Tekstenblev vist på væggen med overheadprojektor.Der bliver sunget på de sprog, der errepræsenteret på skolen.Sidste dag inden jule- og sommerferieholdes der "End of term", normalt fra kl.18 til 20. Festen indledes med spisning,hvor forældrene har tilberedt mad fra forskelligelande, musiklæreren spiller musik,og eleverne underholder med sang ogdans.afdelinger i samme klasse fælles om, mens de i demere teoretiske fag undervises adskilt.I de øverste klasser, specielt E, bliver adskillelsenstørre, da den afgående klasse orienterer sig mod toforskellige afsluttende eksaminer.128To forskellige afgangseksaminerDe dansksprogede afslutter skolegangen med folkeskolensafgangsprøver, mens de engelsksprogede afsluttermed IGCSE (the International General Certificateof Sekundary Education). Det er en internationaleksamen, der bedømmes af organisationen CambridgeInternational Examinations, CIE. Organisationener en selvstændig, privat organisation tilknyttetCambridge University, som certificerer og bedømmerinternationale eksaminer og prøver.Bjørns Internationale Skole er center for IGCSE,hvilket betyder, at skolen er certificeret til at afholdeeksaminer, også for elever udenfor skolen. Alle besvarelserne- fra Danmark og resten af verden - sendestil Cambridge, hvor de bedømmes centralt. Detkoster ekstra at kunne afholde disse eksaminer og fådem bedømt, hvorfor forældrebetalingen er lidt højerei den engelske afdeling end i den danske.Lærerkollegiet er lige så internationalt som eleverne.To undervisningssprog men én skoleDer er ikke tale om to skoler under samme tag. Fællesskabetvægtes tungere end forskellighederne. Skolekulturener bevidst samlende, og eleverne er fællesBordtennis i frikvarteret.Internationale familierEleverne i den engelsksprogede afdeling er ofte børnaf forældre, der er ansat på ambassader, i internationaleerhvervsvirksomheder, er udvekslingsstudentereller forskere. De består m.a.o. af børn fra det voksendeantal familier, hvis virkelighed er international, ogfor hvem globalisering ikke et teoretisk begreb.Men hverken skolen eller eleverne har noget "overklassepræg",hvis man skulle forestille sig det. Skolekulturenligger tæt op ad andre friskolers, og lignermindre andre internationale privatskoler med årligforældrebetaling på op mod 80.000 om året. PåBjørns er forældrebetalingen godt 1.000 kr. om månedenog dermed på niveau med mange andre frisko-

lers. Det er derfor næppe nogen tilfældighed, atBjørns har valgt at tilknytte sig Dansk Friskoleforening.Fra personlig idealisme til fælles skolekulturBjørns Internationale Skole har tradition for internationaltog multikulturelt arbejde. Skolen er præget afvisioner om mellemfolkelig forståelse, visioner, hvishistoriske rod kan føres tilbage til skolens grundlæggelse.Bjørns Internationale Skole blev oprindeligt oprettetsom international børnehave i 1949. Grundlæggerenvar Karen Bjørnsby, som var kvæker, pacifist, vegetarog glødende optaget af mellemfolkelig forståelseog samkvem.Det internationalekunstsprogesperantoblev i skolensførste mange åranset som fremtidensverdenssprog,der kunnemedvirke tilHuset, hvor Bjørnsby startede sin internationalebørnehave i 1949. Herholder børnehaven stadig til.at bygge broover sprogforskellene.Pædagogiskvar KarenBjørnsby inspireret af Friedrich Frøbel (1782-1852)og Maria Montessory (1870-1952).I 1967 blev børnehaven udvidet til også at væreskole. Indtil Karen Bjørnsby gik af i 1971 var skolenpræget af lederens visioner og idealisme, men somdet ofte gælder karismatiske personer, så fyldte hunogså meget og gav ikke meget plads til andre.Skolen efter flytningen i 1980-82.Da Ester Pallesen blev leder af børnehaven og JørgenPallesen af skolen i 1971, begyndte en udviklingmod den nuværende skole. Engelsk har erstattet esperanto,og den internationale orientering har fået etmere nutidigt udtryk.Fællessang på swahili. Musiklærer Jeff Weber håndtererliggende transparenten med teksten.I perioden fra 1980 til 82 blev børnehaven og skolenadskilt. Børnehaven forblev i de gamle bygninger,mens skolen flyttede til de nuværende og elevtalletvoksede efterhånden.Skolen og skoleledelsen er blevet "rundere" og ikkeså afhængig af enkeltpersoner. Og dog er forbindelsenbagud tydelig: skolen bæres stadig af ånden fradens start. Det er stadig visionen om den frodige vekselvirkningmellem forskelligheder, der skaber ensammentømret skolekultur, som forener forskellighedernei en broget buket af fest og farver.Et trekantet synspunkt bliver rundereAnledningen til FriskoleBladets besøg på Bjørns InternationaleSkole var, at skolens leder, Pia Drabowiczhavde beklaget sig over, at bladet på kortet over DanmarksFriskoler (i nr. 19, 2002) havde kategoriseretBjørns Internationale Skole med en hvid trekant -m.a.o. kategoriseret skolen blandt "Skoler medTvind-pædagogik, skoler med Ron Hubbard-pædagogikog specialskoler".Om kritikken var berettiget kunne kun afgøres vedselvsyn.Det var den!Bjørns Internationale Skole er ingen specialskole. Deter en speciel skole, fordi den er international og multikulturel,men den er det alment - og ud fra et bredthumanistisk udgangspunkt.FriskoleBladet vil fremover markere Bjørns InternationaleSkole med en sort bolle og kategorisere denblandt "de grundtvig-koldske skoler eller skoler udensærlig ideologi". I visse tilfælde kan kategoriseringlige så meget udtrykke fordom som indsigt. Det var ihvert fald tilfældet med Bjørns Internationale Skole.Claudi Clausen129