Stillesignal, skuldermakker og klisterhånd - Friskolebladet

Stillesignal, skuldermakker og klisterhånd
På en temadag på Nørgaards Højskole midt i marts,
fik 26 friskolelærere en indføring i Cooperative Learning.
Af Ivan Klarskov Nielsen, lærer og journalist
Måske var der lidt symbolik i morgensangen ”Der er så
meget, der kan trykke” på Nørgaards Højskole onsdag
den 16.marts. Omkvædet lyder nemlig:
Lad dem lege i livstræets krone
Lad dem føle, at livet er stort
lad dem skue de blå horisonter
og himmelhvælvingens port.
Fakta er i hvert fald, at 26 friskolelærere både fik leget og
overværet en unik undervisningsform, som får elevernes
behov for at udfolde sig og kravet om et højt fagligt niveau
til at gå hånd i hånd, og som sådan altså leder om
end ikke til himmelhvælvingens så til læringens port.
I al sin enkelthed, så drejer Cooperative Learning (CL)
sig om, at læreren skal strukturere sig ud af at få gjort eleverne
mere aktive, samtidig med at de får et højt fagligt
udbytte. Det kan der være god mening i. For en undersøgelse
viser nemlig, at en dansk skolelærer stiller i omegnen
af 250 spørgsmål om dagen i gennemsnit. En anden
undersøgelse viser, at vi lærer ti procent af det, vi læser,
20 procent af det, vi hører og 70 procent af det, vi siger.
Så samlet set er der god ide i, at lade eleverne og ikke
læreren stille de fleste spørgsmål. Det tager CL højde for.
Præsentation med energi
Der var fart over feltet fra første minut på temadagen. Instruktør
Helle Egekov fra Cooperative Learning DK havde
nemlig en plan. Deltagerne skulle på seks timer præsenteres
for principperne for CL, og så er der ikke tid til slendrian.
Men så lovede hun også til gengæld, at lærerne
kunne gå lige hjem og bruge det ”i morgen.” For som
hun udtrykte det:
–- Det er meget enkelt. Det er bare en anden måde at
organisere sin undervisning på, ellers er der ikke noget
nyt i det. I kan bruge de samme undervisningsmaterialer,
som I altid har brugt, så det kommer ikke til at koste jer
en krone. I skal blot lære at tænke anderledes.
Og så sprudlede hun ellers resten af dagen. Undervisningsformen
var eksemplarisk. – Deltagerne blev dagen
igennem undervist efter CL’s principper, så de på egen
krop fik afprøvet fremgangsmåden og dermed bedre kunne
sætte sig i elevernes sted, når de kom hjem på egen
skole og skulle praktisere de nye ideer.
Samtidig fik de også afprøvet princippet om, at hyppige
skift giver høj aktivitet, og det vigtige princip om, at
eleverne hele tiden skal udfordres. Det hele i en vekslen
Kursusinstruktør Helle Egekov fra Cooperative Learning DK
underviser friskolelærere på Nørgaards Højskole.
mellem forskellige grupperinger, pararbejde, sidde på stole,
gå rundt mellem hinanden, sige goddag og farvel,
være opmærksomme og så videre.
Stillesignal sparer stemmen
Det allerførste, kursisterne lærte, var et ”stillesignal.” I al
sin enkelthed går signalet ud på, at når instruktøren/læreren
holder hånden i vejret, så skal eleverne stå
stille, gøre den sætning, de er i gang med færdig og selv
signalere ved at række hånden i vejret. På den måde skabes
der hurtigt opmærksomhed, selv om eleverne er
spredt rundt i lokalet og har deres opmærksomhed rettet
mod makkeren og ikke på læreren. – Eleven ser noget,
og skal gøre det samme. Ikke noget med at bruge stemmen.
Stillesignalet sparer desuden på lærerens stemmebånd.
Og på forunderlig vis virkede signalet med det samme
på kurset.
Af andre aktiviteter på kursusdagen kan nævnes ”Quiz
og byt.” En struktur, hvor hver elev får udleveret et kort
med et spørgsmål, hvorefter de skal gå rundt mellem hinanden
og efter et bestemt princip udfordre hinanden på
10

“Teambuilding og classbuilding fungerer godt.
Det sociale er vigtigt, ikke mindst hvor det er svært.”
(Friskolelærer)
spørgsmål og svar, men hele tiden i en anerkendende
ånd.
En anden struktur, som blev afprøvet, var diskussion
med ”skuldermakker.” Altså den makker, som sidder nærmest
på.
Kursisterne blev også bedt om at finde en ny makker
ved hjælp af ”klisterhånd.” – De skulle rejse sig op, stikke
en hånd i vejret og så klistre sig sammen med en andens
opstrakte hånd, hvis ejermand man så dannede par
med i den efterfølgende aktivitet.
300 forskellige strukturer og syv nøgler
Omdrejningspunktet i CL er som nævnt strukturerne. Helle
Egekov fortalte, at der findes op mod 300 forskellige
kendte strukturer i CL. Altså 300 forskelige måder at organisere
undervisning på.
Der er syv nøgler i CL: Classbuilding, teambuilding,
teamdannelse, principper, sociale færdigheder, management
og strukturer, hvor sidstnævnte indgår som en naturlig
og nødvendig del i de øvrige. Tilsammen skaber de
fire principper helt nye interaktionsmønstre, der forener
undervisningens krav om fagligt fokus med elevernes behov
for blandt andet kontakt og selvrealisering i stedet
for at skabe en modsætning mellem dem.
”En for alle og alle for en”
Populært sagt fungerer de fire principper, når de er i spil
samtidig, som en slags musketér-ed: ”En for alle og alle
for en.” De sikrer nemlig, at flest mulige er aktive, samtidig
med at eleverne arbejder sammen, at de hver især tager
ansvar på sig, og at de bidrager lige meget til arbejdet.
Og hvorfor er det så så vigtigt at arbejde med forskellige
strukturer i sin undervisning? Ja, ifølge CL og diverse
undersøgelser, så er gode arbejdsformer altafgørende for
børns læring. Fordelene ved at arbejde med og være bevidst
om strukturer i undervisning kan med CL-briller listes
op på følgende måde:
Strukturene
- fungerer som stillads i undervisningen
- giver gode arbejdsmønstre
- genererer forskellige læreprocesser
- giver et utal af muligheder
- kræver ikke særlige undervisningsmaterialer
- er indholdsfri
Blandt metodens fordele fremhæves bl.a.:
Forbedrede faglige og sociale færdigheder
Bedre sprogudvikling
Høj motivation
Reduktion af mobning og uro i klassen
– bedre relationer
Bedre selvværd hos eleverne
Gladere elever og lærere
Gælder for alle klassetrin og niveauer
CL har allerede inspireret mange danske lærere. Men
det er lige så sikkert, at mange lærere tænker: “Hvad er
der galt med den metode, jeg bruger i dag?”
Og det kan der så komme en god diskussion ud af.
Men det gør ikke noget. For en af Cooperative Learnings
vigtige læresætninger lyder:
”Jo mere man diskuterer, desto bedre lærer man"...
Hvordan kommer man i gang med CL?
Få så mange som muligt med på ideen
Placer bordene i grupper på 4
Lav teams
Forklar eleverne lidt om Cooperative Learning
Lav team- og classbuilding
Bliv fortrolig med få strukturer
Del med kolleger
Hold øje med SPIL-principperne
Obs! CL 50- 80 % af undervisningstiden!
11

Velegnet til samlæste klasser
Både Helle Blegager fra Lødderup Friskole og Lisbeth Kjær fra Bjergby Friskole havde kun
lovord til overs for CL under kurset på Nørgaards Højskole. De så specielt metoden som en
hjælp i samlæst undervisning.
Af Ivan Klarskov Nielsen, lærer og journalist
Kirsten Blegager fra Lødderup Friskole på Mors var sammen
med en kollega taget på Nørgårds Højskole for at blive
klogere på CL. Og hun blev ikke skuffet:
– Temadagen var virkelig inspirerende. Jeg fik en
masse med hjem, og min kollega var også begejstret.
Kirsten Blegager fortæller, at hun godt vidste en del om
CL i forvejen. Men kurset gav hende en større forståelse
for strukturerne i metoden, og så fik hun øjnene op for
metodens enkelthed:
– Det kræver jo faktisk ingenting ud over en god organisering.
Så vi fik mange tips med hjem.
På Lødderup friskole har lærerne arbejdet sig frem til
deres egen model, som bygger på CL, fortæller Kirsten
Blegager. Og ifølge Lødderuplæreren, så hjælper det
dem meget i dagligdagen:
–- Vi arbejder med samlæste klasser, og så er det nødvendigt,
at børnene kan arbejde sammen. Vi bruger meget,
at de skal formulere sig for hinanden. Og så hjælper de også
hinanden, når de har brug for hjælp. De ved nemlig,
hvilke af deres klassekammerater, de skal gå til, hvis de skal
have hjælp til en opgave. Vi gør også meget ud af at gøre
børn aktive og selvhjulpne, og vi forsøger at lære børnene,
hvordan de lærer bedst. Alt det er indbygget i CL.
CL styrker børnenes selvtillid
Ud over de rent indlæringsmæssige fordele, så ser Kirsten
Blegager også CL som en metode, der giver børnene
selvtillid:
– Det er jo også bygget ind i metoden, at intet svar er
forkert. Metoden giver børnene selvtillid, for den anerkender
det, børn kan. De bliver glade og tilfredse med
sig selv. Og det er jo det, det hele handler om.
12
Kirsten Blegager fra Lødderup Friskole kendte godt lidt til CL
i forvejen. Men temadagen gav hende mange gode ideer
med hjem. Specielt fik hun gode ideer til samlæst
undervisning.
Lisbeth Kjær blev meget inspireret af CL-kurset.
Hun har allerede taget flere af strukturerne i brug i
sin egen undervisning på Bjergby Friskole.
Stilletegnet er nu en fast del af Lisbeth Kjærs praksis.
I det hele taget synes Kirsten Blegager, at CL passer
godt til et meget vigtigt princip på Lødderup friskole.
Nemlig at alle børn og voksne på skolen skal være glade
hver dag.
Også Lisbeth Kjær fra Bjergby Friskole på Mors var tilfreds
med udbyttet af temadagen. Hun var af sted sammen
med tre kolleger. Og det, de blandt andet søgte, var
metoder, som tilgodeser samlæst undervisning. Lisbeth
Kjær fortæller:
– Før dette skoleår måtte vi af økonomiske grunde fyre
en lærer. Og med en lærer mindre har vi været nødt til at
samlæse noget mere. Og jeg synes, CL tilgodeser samlæste
klasser. Vi har nok oplevet lidt mere uro i år på grund
af ny struktur, men det tager CL højde for. Strukturen i
metoden er klar og velafprøvet, og den giver ro. Og så er
noget af det vigtigste i metoden: Classbuilding og Teambuilding,
og det er noget, vi vægter højt på Bjergby Fri-

“Altså det er fordi, hvis man hele tiden går rundt med
nogen, så har man også chancen for at få flere venner
og sådan noget, hvis man nu ikke har særligt mange”.
(Elev på Petersmindeskolen)
skole. Det at børnene bliver gode til at arbejde sammen.
Så redskaberne i metoden er perfekt til klasser, der er
mange og måske også lidt urolige.
Mange skift gør eleverne aktive
Lisbeth Kjær ser også en fordel i, at CL giver mulighed
for at blive på klassen:
– Den er så overskuelig, at der sagtens kan være mange
på lidt plads. Og så er det ikke nødvendigt, at nogen
går andre steder hen.
Lisbeth Kjær fremhæver desuden, at metoden lægger
op til mange skift, som gør børnene aktive, og at det er
noget lærerne på Bjergby Friskole gør meget ud af.
Allerede dagen efter kurset var Lisbeth Kjærs elever på
Bjergby friskole udsat for aktiviteter, som hun havde med
sig hjem fra Nørgaards højskole. Og ”stillesignalet” fungerede
med det samme.
Lisbeth Kjær fortæller, at CL sagtens kunne blive hendes
princip, og at hun gerne vil af sted på ”Workshop
dag 2.” For som hun siger:
– Jeg har en masse at lære endnu. På en dag får vi jo
næsten kun snust til det.
Henrik Kristensen, Vokslev Friskole og Dorte Dahlgreen,
Bjergby Friskole, udfordrer hinanden i Quiz og byt, som er
en ud af nærved 300 forskellige Cooperative
Learning strukturer.
Ta’ 8., 9. og 10. klasse på
en spændende skole med
kristne værdier og fokus både
på fællesskabet og den enkelte.
Bliv dygtigere, lidt mere voksen
og kom videre med mod på livet!
Revision og rådgivning
af frie skoler
i hele Danmark
Specialafd.:
Limfjordsvej 42 | 7900 Nykøbing M. | 97 72 32 44
www.BrandtRevision.dk
kontakt
års erfaring
– og så løser
vi opgaverne
ude hos Jer!
THISTED | HURUP THY | HANSTHOLM | NYKØBING MORS
FJERRITSLEV | SKIVE | KOLDING | FREDERICIA | ÅRHUS
Ubby Fri-og Efterskole
Faglighed
Fællesskab
Individuelle udfordringer
Liniefag:
- Spring
- Rytmegymnastik
- Fodbold dr.
- Musik
- Håndbold
Mulighed for 2 linjefag
www.ubby.dk
13