Download statusnotat her - Center for Ungdomsforskning

Frijsenborg Efterskole og dem, der ikke går på Frijsenborg Efterskole. Da vi ikke kendertotalpopulationen af unge hørehæmmede, er det spørgsmål meget vanskeligt at svare på. Der bliverderfor i stedet tale om overvejelser. Det er klart, at de unge, der vælger at tilbringe et år påFrijsenborg efterskole, må tilhører den gruppe af unge hørehæmmede, som er velfungerende fagligtog socialt set nok til at det er en realistisk mulighed, at tilbringe et år væk hjemmefra. Samtidig harskolen en faglig profil, hvor der lægges udpræget vægt på sundhed, kost og boglige fag. Ydermere errygning forbudt for skolens elever. Dette peger i samme retning som det ovenstående - at dehørehæmmede elever, der har gået på Frijsenborg Efterskole formentlig stammer fra de socialemellemlag, hvor forældrene har en god indkomst, og hvor sundhed samt uddannelse vægtes højt.Det betyder omvendt, at besvarelserne formentlig i mindre grad afspejler unge hørehæmmedessituation i de tilfælde, hvor de kommer fra socialt belastede og/eller udsatte familier.Samlet set vurderes det, at besvarelserne giver et unikt indblik i unges hørehæmmede liv. Det kanikke afgøres i hvilken grad materialet er repræsentativt for alle unge hørehæmmede i Danmark.Der er dog indikationer på, at materialet er mest dækkende for de forholdsvis velfungerende ungehørehæmmede.Spørgeskemaets opbygningSpørgeskemaet er opbygget omkring en række temaer, som er udvalgt på grundlag af tidligereforskning i unge hørehæmmede (se Hansen 2009) og generel ungdomsforskning. De centraletemaer er derfor trivsel og velvære (temaer som er hentet fra den generelle ungdomsforskning),kommunikation, kommunikationsproblemer og emotionelle markører i denne forbindelse (temaer,der er hentet fra forskning i unge hørehæmmede) og endelig et tema om overvejelser omkring valgaf uddannelse efter Frijsenborg (tema hentet fra den almene ungdomsforskning). Udover dissehovedtemaer bliver der også spurgt til diverse baggrundsspørgsmål omkring graden og omfanget afhørenedsættelse, køn, alder og nuværende beskæftigelse mv.Trivsel og velværeTemaet omkring unges trivsel – måske mere specifikt mistrivsel – og velvære er et typisk fokusområde for ungdomsforskningen. I spørgeskemaet ses der på områder som:• Selvværd.• Liv lige nu.• Modenhed.• Selvtillid.• Ensomhed.• Psykosociale indikatorer (søvnproblemer, bekymringer, angst, nedtrykthed mv.).• Træthed.• Sociale relationer (til venner, familie m.fl.).• Mobning.KommunikationEt høretab kan socialt set defineres som en funktionsnedsættelse, der påvirker personensinteraktion – kommunikation – med omgivelserne. Afdækningen af dette fylder en del i detanvendte spørgeskema. Som overordnet model til at strukturere spørgsmålene omkring ernedenstående model anvendt som udgangspunkt.7