Download statusnotat her - Center for Ungdomsforskning

Figur 1. Grafisk fremstilling af strategier ved kommunikative sammenbrud. Figuren er hentetfra Hansen 2009:303.Figuren peger på, at det er nødvendigt først at spørge ind til selve interaktionen, samtalen i dettetilfælde: Hvordan forløber den? Er der nogle former for kommunikation, der opleves som merevanskelige end andre osv. Dernæst er det væsentligt at se på, hvad der sker, når kommunikationenoplever vanskeligheder – hvad der kan gøres. I dette tilfælde peges der på 3 distinkte strategier,som hver især rummer nogle fordele, ulemper og potentielle omkostninger.I skemaet spørges der bl.a. ind til:• Skelneevnen i forskellige situationer.• Brugen af høreapparater og fravalget af dette i nogle sammenhænge.• Brug af høretekniske hjælpemidler i øvrigt.• Kommunikationsstrategier.• Kommunikationsformer – hvilken former for samtaler er mest besværlig at følge med i?• Brug af mundaflæsning.• Hyppigheden af misforståelser i den daglige kommunikation.• Strategier ved kommunikationsproblemer jf. ovenstående figur.• Omgivelsernes forventning til hørehæmmede.• Frustration/vrede/emotionelle markører, når kommunikationen er problematisk eller truesaf misforståelser.UddannelsesvalgValg af uddannelse er blevet et af de helt centrale problemfelter i det nutidige ungdomsliv (se fxIlleris m.fl. 2009). Det er der mange forskellige årsager til. En årsag er, at det i dag er svært atforudse om et givent job resulterer i et arbejde bagefter. En anden årsag er, at uddannelse påmange planer i dag er forbundet med spørgsmålet om den unge identitetskonstruktion.Uddannelsesspørgsmålet bliver i den forbindelse forbundet med spørgsmålet ”hvem er jeg”, hvilketikke gør det mindre komplekst. Ydermere er det i denne forbindelse interessante, hvorvidt høretabpåvirker de unges overvejelser omkring uddannelse, og hvis dette er tilfældet, i hvilket omfang.8