Bygherrevejledning - Tagpapbranchens Oplysningsråd

Bygherrevejledning
RenoveRing af tage med tagpap og folie
– eneRgiBespaRelse og efteRisoleRing
Udarbejdet i samarbejde med energistyrelsen

2
indledning
Ca. 40% af Danmarks energiforbrug anvendes
til bygningers drift, og da fornyelsen af bygningsmassen
ved nybyggeri udgør under 1%
årligt af den samlede bygningsmasse, må der
også foretages energimæssig opgradering af
den eksisterende bygningsmasse for at opnå
en væsentlig reduktion af energiforbruget til
bygningsopvarmning.
Der er derfor i bygningsreglementet BR10 krav
om, at de enkelte bygningsdele skal opgraderes
energimæssigt ved ombygning og andre
forandringer.
For tagkonstruktioner betyder dette, at de
skal efterisoleres, når tagdækningen udskiftes,
eller der etableres ny tagdækning, hvis
det er rentabelt.
Tagpaptage og tage med folie adskiller sig fra
andre tagdækninger ved, at de kan repareres
og fornyes ved at lægge et nyt lag direkte oven
på den eksisterende tagdækning. Samtidig er
tagdækningen diffusionstæt, hvilket betyder,
at fugtforholdene skal behandles anderledes
end for tage med tagsten eller tagplader.

lovgRUndlaget
Lovgrundlaget er BR10 kap. 7.4.2 som fastslår,
at der skal gennemføres rentable energibesparelser,
hvis klimaskærmen ombygges eller
ændres. Se www.bygningsreglement.dk
Der er tale om enkeltforanstaltninger, hvilket
vil sige, at kravet til opgradering af isoleringen
kun vedrører den bygningsdel, der berøres.
Det vil i denne sammenhæng sige taget.
Ved ændring af tagdækningen, skal der således
som hovedregel udføres efterisolering,
så U-værdien bliver 0,15 W/m 2 K eller lavere.
Dette svarer typisk til en samlet isoleringstykkelse
på 250-300 mm.
Efterisoleringen skal kun gennemføres, hvis
den er rentabel, og denne rentabilitet er defineret
i noterne til kap. 7.4.1 som:
Årlig energibesparelse · 40 (levetid i år)
Investeringen
Den årlige energibesparelse er en ren teknisk
beregning, som bl.a. er beskrevet i TOR-anvisning
31. Se www.tor.info
Investeringens størrelse må fastlægges ud
fra entreprenørens tilbud, men den omfatter
kun de ekstraarbejder, der er nødvendige for
at udføre efterisoleringen og ikke de arbejder,
der er nødvendige for selve tagdækningen,
som jo skal udføres alligevel.
Hvis det ikke er rentabelt at efterisolere til en
U-værdi på 0,15 W/m 2 K skal det undersøges,
om en mindre efterisolering er rentabel, hvilket
kan være kompliceret at overskue.
Som hovedregel er det ikke rentabelt at
isolere tagpaptage og folietage, hvis der i
forvejen er en samlet isoleringstykkelse på
200 mm eller mere.
Hvornår er der tale om en ændring af taget, som udløser krav om efterisolering?
Ændring af tagdækning Udløser krav om rentabel efterisolering
Udskiftning af tagdækning fra et materiale til et
andet
Ændring af selve tagkonstruktionen f.eks. fra fladt
til rejst tag
Reparation af taget, som omfatter mindre end 50%
af tagfladen *
Reparation af mindre områder rundt på tagfladen
f.eks. ny tagdækning i skotrender
≥ 1,33
* Som reparation betragtes tagdækning over utætheder, tagdækning af områder med formodede utætheder,
tagdækning af områder med overhængende fare for, at der opstår utætheder.
Ja
Ja
Nej
Nej
3

4
ansvaR
Bygningsejeren er ifølge byggelovens § 17 over
for kommunen ansvarlig for, at bygningen er
i overensstemmelse med byggelovgivningen,
herunder også bygningsreglementet.
Hvis et byggearbejde er udført på ulovlig
måde, påhviler strafansvaret ifølge byggelovens
§ 30 den, der har udført det, eller
eventuelt den rådgiver, der har forestået
arbejdets udførelse, dvs. anvist hvordan det
skal udføres.
Hvis en lovpligtig efterisolering i forbindelse
med en tagrenovering ikke er gennemført, kan
kommunen drage bygningsejeren til ansvar for,
at efterisoleringen bliver udført. Derudover kan
kommunen indgive politianmeldelse for det
ulovlige forhold med henblik på, at bygningsejeren
ved domstolene idømmes en bøde.
Herefter vil bygningsejeren under visse
forudsætninger kunne kræve, at den entreprenør,
der har undladt at udføre en lovpligtig
efterisolering, afhjælper det ulovlige arbejde
han har udført. Dette er dog forudsætninger,
der ikke er reguleret i byggelovgivningen.
Hvis en bygning, hvor lovpligtig efterisolering
er undladt, senere overdrages til andre, vil de
nye ejere efter byggeloven være ansvarlige for,
at bygningen er lovlig. De nye ejere kan dog
under visse betingelser også drage entreprenøren
til ansvar, hvis entreprenøren har udført
et ulovligt arbejde.
Beregningen af, om en efterisolering er rentabel
og dermed lovpligtig, bør normalt gennemføres
af bygherren eller en rådgiver, der
foretager beregningen på bygherrens vegne.
Beregningen kan dog også gennemføres af
entreprenøren, som så er ansvarlig for at der
er regnet rigtigt.
Hvis beregningen viser, at det ikke er rentabelt
at efterisolere, kan beregningen med fordel
vedlægges det projektmateriale, der indsendes
til kommunen.
fUgtfoRHold
Et varmt tag er et tag, hvor den eksisterende
isolering er placeret på den udvendige (kolde)
side af tagkonstruktionen. Her er der ikke
noget ventileret hulrum. Tagdækningen ligger
direkte på isoleringen.
Et koldt tag er et tag, hvor den eksisterende
isolering er placeret inde i tagkonstruktionen,
således at den øverste del af tagkonstruktionen
er underlag for tagdækningen. Mellem
isoleringen og tagdækningen er der et ventileret
hulrum. Efterisolering skal kun gennemføres,
såfremt det er fugtteknisk forsvarligt,
hvilket fremgår af Bygningsreglementet kap.
7.4.1 stk. 3.
Der er derfor en række fugttekniske forhold, der
skal opfyldes. Hvis der efterisoleres udvendigt
på et koldt tag, skal den udvendige isolering
ved normalt rumklima være mindst 150% af
den eksisterende isolering. Hvis der f.eks. er 100
mm isolering i det eksisterende tag, skal den
udvendige isolering være mindst 150 mm for at
undgå fugtproblemer i tagkonstruktionen.
Det er derfor vigtigt, at kolde tage ikke efterisoleres
udvendigt med en mindre tykkelse,
selv om dette er rentabelt, idet man risikerer,
at der opstår fugtproblemer i taget.

eksempleR på kolde og vaRme tage
Ref. sBi-anvisning 224 og taBel 22. (figUR 1+2+3)
Ny 2 lags tagdækning
Ny tagisolering
Eksisterende tagdækning
Eksisterende træunderlag
Eksisterende ventileret hulrum
Eksisterende isolering
Evt. gammel dampspærre /
forskalling/ loftbeklædning
Figur 1
Ændring af koldt tag til varmt tag.
Den gamle tagpapdækning skal være
luft-og diffusionstæt og fungerer efter
renoveringen som dampspærre i taget.
Der monteres ny isolering i en tykkelse
som er afhængig af bygningens fugtbelastningsklasse
og der afsluttes
med en 2 lags tagpapdækning . Ventilationsåbninger
i det gamle tag lukkes
efter ca. 1 år, når der er sikkerhed for,
at der ikke er fugt i konstruktionen.
Ved udvendig efterisolering af varme tage, er
der ingen mindste krav af hensyn til fugt, når
det gælder isoleringstykkelsen.
Ny 2 lags tagdækning
Ny kileskåret tagisolering
Eksisterende tagdækning
Eksisterende isolering
Evt. gammel dampspærre
Betondæk
Figur 2
Renovering og efterisolering af varmt
tag. Den gamle tagdækning skal være
lufttæt. Der monteres ny kileskåret
isolering og der afsluttes med en 2
lags tagpapdækning. Den kileskårede
isolering sikrer, at vand fra tagfladen
kan løbe af til tagbrøndene.
Ny 2 lags tagdækning
Ny kileskåret tagisolering
Eksisterende tagdækning
Eksisterende træplader
Eksisterende ventileret hulrum
Eksisterende isolering
Evt. gammel dampspærre /
forskalling/ loftbeklædning
Figur 3
Udvendig efterisolering af koldt tag
til varmt tag med kileskåret isolering.
Den kileskårede isolering sikrer, at
vand fra tagfladen kan løbe af til
tagbrøndene. Det er tykkelsen af
efterisoleringen på det tyndeste sted
som skal opfylde minimumskravene.
Ventilationsåbninger i det gamle
tag lukkes efter ca. 1 år, når der er
sikkerhed for, at der ikke er fugt i
konstruktionen.
Ved indvendig isolering af kolde tage skal det
sikres, at der kun er én dampspærre i tagkonstruktionen,
og at der højest ligger 1/3 af
den samlede isolering på den varme side af
dampspærren.
5

6
Efterisolering oven på en eksisterende tagdækning
kan på både kolde og varme tage
medføre en forhøjet stern, som giver bygningen
et "tungt" udseende. Som det ses af figurerne
(figur 4 og 5), kan dette dog ofte undgås ved at
reducere isoleringstykkelsen ved tagkanter.
Indvendig efterisolering (se figur 6) kræver
både sikkerhed for at dampspærren er tæt og
at ventilationen er effektiv og begge dele skal
derfor kontrolleres nøje.
Ny 2 lags tagdækning
Ny tagisolering
minimeret over udhæng
Eksisterende tagdækning
Eksisterende træunderlag
Eksisterende ventileret hulrum
(lukkes 1 år efter udlægningen
af den nye isolering)
Eksisterende isolering
Evt. gammel dampspærre /
forskalling/ loftbeklædning
*Isoleringstykkelsen må kun reduceres fra forkant
facade og udefter.
Figur 4
Eksempel på reduceret isoleringstykkelse
ved sternkant. Bemærk
lukning med isolering af ventilation i
det tidligere kolde tag.
Ny 2 lags tagdækning
Ny tagisolering
minimeret over bagvæg
Eksisterende tagdækning
Eksisterende isolering
Betondæk
Figur 5
Eksempel på reduceret isoleringstykkelse
ved sternkant på et varmt
tag.
Ved åbne tagrum, som er tilgængelige, kan der
lægges ekstra isolering oven på den eksisterende
isolering, men det er vigtigt at sikre
en effektiv ventilation af tagrummet, og at
dampspærren er lufttæt. En efterisolering vil
medføre, at tagrummet bliver en lille smule
koldere, og dermed kan det rykke ved den
fugttekniske balance så der eventuelt opstår
fugt - eller skimmelproblemer.
Eksisterende tagdækning
Eksisterende træplader
Ventileret hulrum
Eksisterende isolering
Ny dampspærre
Ny isolering
Loftsbeklædning
Indvendig efterisolering af et koldt tag.
Ref. BR10 bilag 6.
Figur 6
Eksempel på indvendig isolering, hvor
det skal sikres, at der er en dampspærre,
som er placeret max. 1/3
oppe i isoleringen. Det skal sikres
at ventilationen er effektiv.

afvanding følgeaRBejdeR
Når der udføres udvendig isolering af et tagpaptag,
er det normalt en god ide at anvende
kileskåret isolering, så dagens krav til fald
opfyldes, dvs. mindst 1:40 eller 25 mm pr. m.
Men bemærk, at mindstekravet kun gælder for
kolde tages isoleringstyk kelse på efterisoleringens
tyndeste sted.
Hvis der skal udføres partiel udvendig efterisolering
i forbindelse med reparationer af et
tag, må efterisoleringen kun gennemføres,
hvis det ikke medfører, at tagafvandingen forringes
eller forhindres. Der må f.eks. ikke udføres
partiel udvendig efterisolering omkring
et afløb, så taget ikke kan afvandes.
Figur 7
Afsluttende kileskåret isolering med
faldopbygning.
Ny 2 lags tagdækning
Ny kileskåret tagisolering
(med fald på 2,5 cm pr. meter eller 1:40)
Eksisterende tagdækning
*Mindstekravet til efterisoleringen skal
overholdes på det sted med
mindst efterisolering.
De følgearbejder, der er nødvendige ved en
udvendig efterisolering er typisk følgende:
• Forhøjelse af sternkant
• Hævning af ovenlys
• Montering af nye udluftningshætter,
faldstammeudluftninger m.v.
• Flytning af TV-antenne, solfangere m.v.
• Nye skorstensinddækninger og nye
inddækninger af ventilationsanlæg
• Lukning af kolde tages ventilerede hulrum
1 år efter efterisoleringen
Omkostninger til disse følgearbejder kan
medtages i rentabilitetsberegningen.
7

YdeRligeRe oplYsningeR
Yderligere oplysninger kan findes på
www.byggeriogenergi.dk under afsnittet om
"Efterisolering af fladt tag". Her findes oplysninger
om tykkelse af efterisolering, eksempler
på energibesparelser, råd om udførelse
samt en checkliste vedrørende den eksisterende
tagkonstruktion.
Endelig findes i TOR-anvisning 31, marts
2011 en udførlig gennemgang af varmeisoleringsreglerne,
energiberegninger samt
rentabilitetsberegninger ved ombygning,
tagpapbranchens oplysningsråd
Lautrupvang 8
2750 Ballerup
www.tor.info
vedligeholdelse samt udskiftning af tage og
tagbelægninger. I denne forbindelse skal det
bemærkes, at de i BR10 nævnte 25% -
regler vedrørende energiteknisk opgradering
af klimaskærm og installationer ved større
ombygninger er ophævet pr. 1. juli 2011.
dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K
www.danskbyggeri.dk
ISBN nr. 978-87-994381-6-7 arkigram januar 2012