Fra gymnasiefremmed til student - Center for Ungdomsforskning

menhænge, der virker meningsfulde foreleverne.PLANLÆGNING OG PRIORITERINGAF ELEVERNES LEKTIE- OG SKOLE-ARBEJDEFlere elever er stressede over langeskoledage og mange lektier. Flertalletfortæller at de har måttet fravælgefritidsaktiviteter, -arbejde, venner ogfamilie i hverdagen og store dele afweekenderne. Alligevel er det kun defærreste, der når (eller oplever det muligtat nå) alle lektier.Prioriteringen bliver oftest afleveringsopgaverne;men for flere vil det irelation til deres læring og mulighederfor at deltage i undervisningen være relevantat prioritere nogle af de forberedendelektier. Eleverne er selv klar overat de deltager mere aktivt i timen når deer forberedt.Problemet er ikke alene mængden aflektier og koordineringen af dem. Deter også en eksplicitering af lærerensforventninger til hvordan eleven skalarbejde med den enkelte lektie, formåletmed lektien og hvordan den kommertil at indgå i undervisningen. Det vilkunne hjælpe eleven i prioriteringenog i læsningen. Det kan være en slagsbrugsanvisning til forberedelsen: Læsdet grundigt; skim det igennem; se påfigurerne; osv.Her må læreren have opmærksomhedpå i hvilken grad de forskelligeelever får mulighed for konkret at”bruge” eller arbejde videre med lektieni undervisningen. Bruges lektien somudgangspunkt for det videre arbejdeog diskussionerne i klassen, eller erden supplerende læsning? Men lærernei teamet kan også have grund til atdiskutere om undervisningen skal søgeat give plads til de elever, som ikke harforberedt sig: Skal uforberedte eleverkunne deltage, eller forudsætter deltagelsenat eleven er forberedt?FØRFAGLIGT SPROGOG PARALLELSPROGSom nævnt viser afstanden mellemgymnasiesproget og elevernes hverdagssprogsig som problemer med detførfaglige sprog. Det gør det vanskeligerefor eleverne at forstå det fagligeindhold i skolen, og at kunne spørge tildet man ikke forstår. Fordi det førfagligesprog hænger sammen med ”gymnasiesproget”som kulturelt sprog, bør detikke tænkes som en forudsætning for atkunne lære det faglige, men snarere somen del af det faglige indhold. Elevernessproglige udvikling er en del af læringsmåleti gymnasiet, og sproget er i allefag i større eller mindre grad et bedømmelseselementi sig selv. Samtidig er deren risiko for at eleverne oplever det somet angreb på deres hverdagssprog, og atde mister deres sproglige oprindelse.I Almen Sprogforståelse (stx), i Studieområdet(hhx og htx) og i Introduktionskurset(hf) kan der lægges forløb11