Fra gymnasiefremmed til student - Center for Ungdomsforskning

4Rasmus: Det er hårdt. Der er ret mangelektier, og de kommer i bølger. Alle læreregiver nogle gange lektier samtidigt.Det er socialt godt med andre klasser,og det er nogenlunde socialt med min egenklasse, den er lidt mere opdelt.Der er mange piger i min klasse.Det kan være lidt belastende, men deter også hyggeligt nok. (stx-elev)Kasper: Jeg synes også det er lidt travlt,men også spændende – lidt i hvert fald.Det også sjovt med fester. (stx-elev)Christine: Jeg synes nogenlunde detsamme. Jeg nyder tiden lige nu.Det er travlt, men jeg nyder det. Jeg synesdet er svært en gang imellem i noglefag, men det er også hårdt, fordi dethele kommer i bunker. (stx-elev)Sådan svarede tre elever på spørgsmåletom hvordan de oplevede gymnasiet ligenu. De er tre ud af 135 elever på andenårgang på stx, hhx, htx eller hf rundtomkring i landet, som vi i septemberog oktober 2006 interviewede til etforskningsprojekt. Hovedparten af disseelevers forældre har ikke selv en studentereksamen,og kommer derfor fra etmiljø uden kendskab til den faglige ogsociale kultur på de gymnasiale uddannelser.Derfor kalder vi dem ’gymnasiefremmede’elever.I de seneste år er der kommet flereaf disse elever i gymnasiet (dækker idet følgende stx, hhx, htx og hf). Voresfokus har derfor været om vi kunne pegepå indsatsområder, som kan bidrage til,at de gymnasiefremmede elever opnåret større fagligt og personligt udbytteaf gymnasieuddannelsen. Det er degymnasiefremmede elevers oplevelseaf gymnasiet, og det at finde sig til rettei gymnasiet, som ligger til grund foranalysen, også selvom historierne kanvære oplevet anderledes af andre, f.eks.læreren. Undersøgelsen giver dermed etenestående blik på gymnasiet som detser ud for denne elevgruppe.De tre elevers beskrivelse i indledningener typisk for mange af deinterviewede: Mange elever synes det erspændende, i hvert fald noget af det ogi nogle fag, men især arbejdspresset ogtidspresset gør det hårdt. Det er de langeskoledage, de skriftlige afleveringer oglæselektierne som det kan være svært atfå plads til. En del af eleverne fortællerat de på andet år har skåret ned på fritidsarbejdeog fritidsinteresser for at fåmere tid til skolearbejdet. Men samtidiger det vigtigt for dem at have tid til andetend skole, så de ikke kører sur i det,og mister lysten til skolearbejdet.KriterierInterviewene viser at mange gymnasiefremmedeelever grundlæggendehar vanskeligt ved at finde ud af, hvadder foregår i gymnasiet, og ved at tageaktivt del i uddannelsen. Problemethænger sammen med deres manglendeforståelse af kriterierne for deltagelse.Eleverne er meget søgende i forhold tilhvad der skal til for at klare sig godt ide enkelte fag. Her er det primært dehumanistiske fag og samfundsfag somvolder dem problemer. I disse fag oplevereleverne at kriterierne består i skøn(f.eks. ’et godt sprog’), og at der ikke ernoget klart svar. Samtidig fornemmerde at lærerne har et svar på, hvad der ergodt, rigtigt og forkert, men at de harsvært ved at forklare det. Eleverne opleverderfor at det mest af alt bliver til enøvelse i at gætte, hvad læreren vil have.Jeg er en der er god til at snakkegenerelt, så jeg håber det lykkes mig atsnakke mig ud af tingene, men der liggerogså den frygt, at jeg ikke ved, hvad jegskal snakke mig ud af. (hf, pige)I dansk skal man skrive med et godtsprog, have et godt sprog og ramme det,der er det rigtige. Og så tænkerjeg bare, jamen det er jo ikke nogetman lærer. (stx, pige)Problemet for eleverne er at gennemskuehvad der er kriterierne for relevantindhold og form, men også at det kanvære svært at realisere, når man ikkeforstår lærerens forklaringer: Hvad er ’etgodt sprog’?Eleverne fortæller at nogle lærere ergode til skriftlig feedback i forhold til,hvad eleven skal arbejde med fremover,f.eks. ’skriv kortere sætninger’ i tysk osv.Sådanne kommentarer kan være med tilat formidle kriterierne for hvad lærerenlægger vægt på. De har karakter af enformativ evaluering, hvor fokus er på,hvad eleverne skal gøre for at forbedresig videre frem i uddannelsen, modsaten summativ evaluering, som bedømmer,hvad eleven kan nu og her. Det ervigtigt at læreren er opmærksom på, omeleverne forstår kommentarerne ellerforslagene, og ikke som i nedenståendecitat:Jeg er virkelig dårlig til grammatik,og så fik jeg at vide at jeg havde sværtved grammatikken! Ja, det harjeg faktisk, men så sig dog hvad jeg skalgøre ved det! Og: ”Se fejlliste det og det”– ja, det kan jeg godt se, men så giv mignogle metoder til det. (stx, pige)KaraktererEleverne er opmærksomme på karakterernesbetydning, og prioriterer skolearbejdetherefter. Men standpunktskarakterernehar også den effekt at mangeelever ikke spørger læreren om hjælp(særligt ikke i timen) af frygt for at lyde”dumme”. Eleverne oplever at det er vigtigtat fremstå klog, når de spørger, dadet ellers vil gå ud over deres karakterer.Ligeledes vil flere af dem ikke sige nogeti timen med mindre de er helt sikre påderes svar.Nogle elever fortæller at den lille ”pilop” kan have afgørende betydning forderes oplevelse af at gøre fremskridt. Topiger søgte derfor svar på, hvorfor enlærer havde givet pil op til den ene elevog ikke til den anden, da de selv havdesvært ved at se forskellen på opgaverne.Svaret fra læreren var ifølge pigerne, at”det kommer jo også an på mit humør,når jeg retter den.”. Det kan føre til enoplevelse af vilkårlighed i karaktergivningen.Nogle mister stille lysten til atkæmpe videre. Andre står helt af, selvom de ved, at det er mest til skade fordem selv, som drengen bag nedenståendecitat, der fortæller om en lærersbrug af lavere karakterer som trussel,når eleverne ikke er stille i timen: