Tema 2004 - CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

mennesker15lighed. Det samme sås hoskvinder, som havde uændretlav kontaktfrekvens eller vedvarendelille netværksbredde.Disse sammenhænge sås ikkehos de ældste kvinder - ogheller ikke hos mændene.Tværtimod var der en højeredødelighed hos mænd, der fikstørre kontaktfrekvens ellersom fik bredere sammensatnetværk.- funktionsevnetabNår det drejer sig om gamlemennesker, kan det være relevantat have speciel fokus påfunktionsevnen som et målfor helbred. Dette skyldes, atfunktionsevnen beskriverkonsekvenserne af psykologiskog biologisk aldring samtaf eventuelle sygdomme, ogderfor er særdeles velegnetsom et samlet mål for helbredi denne aldersgruppe.I en undersøgelse baseret pådata fra Glostrup i Danmarkog Jyväskylä i Finland (6) undersøgtevi, om forskelligeaspekter af sociale relationerved 75-års-alderen var relaterettil funktionsevnetab overde næste fem år.Det viste sig, at gamle mændog kvinder, som talte regelmæssigti telefon med vennerog familie havde større sandsynlighedfor at klare sig meduændret god funktionsevne.Derudover viste det sig, atlangt flere aspekter af de socialerelationer var relateret tilfunktionsevnetab hos kvinderneend hos mændene: det drejedesig om social participation,deltagelse i sociale aktiviteterog det at yde hjælp til andre.Vore studier viste altså, atdet er helbredsmæssigt ‘farligere’for mænd at bo aleneend det er for kvinder; menogså, at kvinder har etstørre netværk end mænd,og at flere aspekter vedrørendede sociale relationerer relateret til helbredstabhos kvinder end hos mænd.Dette kan skyldes, at kvindergenerelt er mere involveredei netværket endmænd, og at mændene isærstøtter sig til ægtefællensom fortrolig i højere gradend kvinder gør. Dette betyderførst og fremmest, atkvinder har større mulighederfor støtte, råd og vejledningfra netværket endmænd har, og de derfor erlidt mindre sårbare, når demister ægtefællen.Påvirker helbredet desociale relationer?Selv om enkelte studier harvist, at et dårligt helbred kanhave både psykologiske ogsociale konsekvenser for denenkelte, er der få studier, somhar haft fokus på betydningenaf et dårligt helbred for de socialerelationer.I en undersøgelse af 70-95-årigedanskere undersøgte RikkeLund et al (7) , om der var ensammenhæng mellem ændringi selvvurderet helbredover fire år og sociale relationerved 4- og 8-års opfølgning.Resultaterne viste, atpersoner som havde uændretdårligt selvvurderet helbredog personer, som fik et dårligtselvvurderet helbred over fireår, generelt havde færre socialerelationer i den efterfølgendeperiode end dem med vedvarende/stabiltgodt selvvurderethelbred. Konsekvenserneaf det dårlige helbred varen større risiko for lav kontaktfrekvens,lille netværksbreddeog lav tilfredshed mednetværket både ved 4- og 8-års opfølgning.I en nordisk undersøgelse undersøgtevi sammenhængenmellem funktionsevne ved 75-års-alderen og ændring i desociale relationer i løbet af denæste fem år (4) . Vi fandt, atkvinder som følte sig trætte,når de udførte deres dagligeaktiviteter, var i større risikofor at have vedvarende lillekontakt med børnene, og forat have uændret lille netværksbredde.Endvidere fandt vi, at bådemænd og kvinder som ikkekunne klare sig uden hjælp tilde daglige aktiviteter, var istørre risiko for at have en lillenetværksbredde sammenlignetmed personer, som varuafhængige af hjælp.På basis af disse studier mener vi, at det er vigtigt at være opmærksompå, at sammenhængen mellem sociale relationer og helbredkan gå begge veje. Dette antyder, at der kan blive tale om en ondcirkel, således, at et dårligt helbred medfører en svækkelse af desociale relationer, hvilket igen påvirker helbredet negativt.Litteratur1. Seeman TE. Healthpromoting effects offriends and family onhealth outcomes inolder adults. Am JHealth Promot2000;14:362-70.2. Avlund K, DamsgaardMT, Holstein BE.Social relations and mortality.An eleven year follow-upstudy of 70-yearoldmen and women inDenmark. Soc Sci Med1998;47:635-43.3. Lund R, Due P, ModvigJ, Holstein BE, DamsgaardMT, Andersen PK. Cohabitationstatus and maritalstatus as predictors ofmortality - an eight yearfollow-up study. Soc SciMed 2002;55:673-79.4. Avlund K, Due P, HolsteinBE, Heikkinen RL,Berg S. Changes in socialrelations in old age: Arethey influenced by functionalability. Aging ClinExp Res 2002;14S:56-64.5. Lund R, Modvig J, DueP, Holstein BE. Stabilityand change in structuralsocial relations as predictorof mortality among elderlywomen and men.Eur J Epidemiol2000;16:1087-97.6. Avlund K, Lund R, HolsteinBE, Due P, Sakari-RantalaR, Heikkinen R-L. Theimpact of structural andfunctional characteristicsof social relations as determinantsof functional decline.J Gerontol: Soc Sci2004;59 44-517. Lund R, Avlund K,Modvig J, Due P, HolsteinBE. Development in selfratedhealth among olderpeople as determinant ofsocial relations. Scand JPublic Health. In press.Tema32004