30Socialt netværk...Da patienterne opereres sammedag, <strong>og</strong> derfor samtidigtvil møde mange af de sammeproblemstillinger i efterforløbet,forventes det, at dermellem holdmedlemmerneopstår et socialt fællesskab, somvurderes til at være en væsentligstimulerende <strong>og</strong> motiverendefaktor i det postoperativerehabiliteringsforløb.Sammensætningen af grupperneer essentiel i forhold tilopnåelse af et stimulerendesocialt fællesskab, da hver enkeltindgår i gruppen medforskellige normer, holdninger,værdier <strong>og</strong> adfærdsmønstre,som skal kunne fungeresammen.Hvem deltager i JointCare pr<strong>og</strong>rammet?Deltagelse i Joint Care pr<strong>og</strong>rammeter et tilbud til patienternepå Vejle Sygehus, daden almindelige behandling iindividuelle indlæggelsesforløbstadig eksisterer. Spørgsmåleter, om det er et tilbudder er alment gældende, ellerkun for de udvalgte?Inden patienterne tilbydes enplads i Joint Care pr<strong>og</strong>rammetvurderes det af operatøren underforundersøgelsen, om denpågældende patient kan tilbydesdeltagelse i pr<strong>og</strong>rammet.Pr<strong>og</strong>rammets effektivitet er in<strong>og</strong>en grad afhængig af, omman er i stand til at aktiverede patienter, indsatsen er rettetmod, <strong>og</strong> at de er i stand til atfastholde et mål.Et af kriterierne for at kunneblive tilbudt deltagelse i JointCare pr<strong>og</strong>rammet er, at patientenvurderes compliant. (1)Compliance kan opfattes sompatienternes efterlevelse af degivne råd <strong>og</strong> vejledninger.“De måske egnede”Der stilles mange krav til deltagerne:• compliance• netværk• større informationsmængde• krav om samarbejde <strong>og</strong>større ansvar for egen genoptræning,<strong>og</strong>• evne til at indgå i en gruppeDisse krav stiller spørgsmålstegnved, om det ikke kun eret tilbud, der er gældende forde ressourcestærke patienter?Det kan ikke udelukkes, atressourcesvage patienter ikkevil være i stand til at honorerede krav, der stilles i pr<strong>og</strong>rammet.Spørgsmålet må da være,om mindre ressourcestærkepatienter ikke er i stand til atfå udbytte af behandlingstilbuddet?Men er det ikke netopdisse patienter, der har detstørste behov for information,stimulerende <strong>og</strong> motiverendesamvær? Eller måske bør detsundhedsfaglige personale ihøjere grad danne netværkfor denne patientgruppe?Når det har vist sig, at patienterder deltager i Joint Carepr<strong>og</strong>rammet kommer sig hurtigere,kunne det til dels skyldes,at det er et bedre behandlingstilbud,men det kunne<strong>og</strong>så dække over, at man harkonstrueret et A <strong>og</strong> B hold.Tidligere er indlæggelsestiderfor de stærke <strong>og</strong> de svage patienteropgjort samlet. Ved atopgøre indlæggelsestiden forJoint Care patienter <strong>og</strong> patienteri det konventionelle forløbhver for sig, ses en forskel.Forskellen kan skyldes, at tilbudeneer forskellige. Denkan imidlertid <strong>og</strong>så skyldesden skæve rekruttering til detudvidede tilbud.Litteratur1. Kristensen P, Gudmundson H, BlokagerE. “Joint Care Pr<strong>og</strong>ram” ved hofte<strong>og</strong>knæalloplastik. Et kvalitetsudviklingsprojekt.2002. Vejle, Sektor for hofte-<strong>og</strong> knæalloplastik, Ortopædkirurgiskafdeling, Vejle Sygehus. Rapport.2. Mainz H, Ingeman A, ChristensenDL, Andersen KV. Medicinsk Teknol<strong>og</strong>ivurdering.Anvendelse af Joint CarePr<strong>og</strong>ram ved hofte- <strong>og</strong> knæalloplastikpatienterpå Vejle Sygehus. MTV-rapport.Aarhus Universitet, 2003.(En komplet referenceliste kan fås vedhenvendelse til redaktionen)Denne artikel er skrevet på baggrundaf MTV-rapport udført ved Den SundhedsfagligeKandidatuddannelse vedAarhus Universitet, december 2003.Projektet blev udført af Hanne Mainz,Annette Ingeman, Dorthe Leth Christensen,<strong>og</strong> Karen Vestergaard Andersen.3<strong>2004</strong><strong>Tema</strong>
Frivillige sygehusbesøgsvennerfra Dansk Røde Kors31- kan de være en del af hospitalsindlagtes sociale netværk?■ Karin Frommelt, projektleder for Sygehusbesøgstjenesten Røde KorsUmiddelbart kan spørgsmåletbesvares med et ja, da der alleredeeksisterer et projekt,hvor frivillige sygehusbesøgsvennerflere gange ugentligtbesøger de indlagte på et hospitalsafsnit.Projektet har været i gang sidenseptember 2003 på GeriatriskAfdeling, Afsnit G4,Århus Sygehus, MarselisborgCentret.Sygehusbesøgsvennertilbyder deres hjælp <strong>og</strong>tilstedeværelse med det formål,at være en del af de indlagtessociale netværk. Måleter at forebygge ensomhed hosde indlagte. En projektlederer tilknyttet projektet, somløber frem til februar 2005,hvorefter det evalueres. Sygehusbesøgstjenestenfinansieresvia Århus Kommunes§115-midler.Sygehusbesøgstjenesten- dengang <strong>og</strong> nuIdéen til Dansk Røde Kors’sygehusbesøgstjeneste går tilbagetil første verdenskrig,hvor “The grey ladies” hosAmerikansk Røde Kors udførtefrivilligt omsorgsarbejdepå militære hospitaler i USA,en idé som via Norsk RødeKors nåede til Skandinavienefter anden verdenskrig.I 1965 blev de første 45 patientvenneruddannet af DanskRøde Kors. I begyndelsen af1970’erne bredte aktivitetensig til lokalafdelingerne, <strong>og</strong> til<strong>og</strong>så at omfatte besøg i privatehjem. I løbet af 1970’erneblev det til Dansk Røde Kors’besøgstjeneste - <strong>og</strong> besøgeneforegik nu udelukkende i privatehjem.Interessen for at genoprettesygehusbesøgstjenesten t<strong>og</strong>form i efteråret 2002, via enhenvendelse fra Amtsrådsforeningentil Dansk Røde Kors.Efterfølgende blev det besluttetat igangsætte pilotprojekter,<strong>og</strong> mange Røde Kors afdelinger<strong>og</strong> enkelte sygehuseviste interesse for den nye aktivitet.I efteråret 2003 blev deto første pilotprojekter etableretpå Århus Amtssygehus,nu Århus Sygehus, <strong>og</strong> HillerødSygehus.Sygehusbesøgstjenesteni ÅrhusDer er frivillige sygehusbesøgsvennerpå Afsnit G4 tregange om ugen: tirsdage kl.14-17, onsdage kl. 19-21 <strong>og</strong>lørdage kl. 9-12.Sygehusbesøgsvenner har bådebetydning for Afsnit G4 <strong>og</strong>for de enkelte patienter, somkaldes kursister, fordi de erlægeligt færdigbehandlede.Sygehusbesøgsvennerne kantilføre afsnittet et friskt pustudefra, fordi de kommer medforskellige oplevelser <strong>og</strong>idéer, som de gerne vil delemed kursisterne, ligesom de<strong>og</strong>så gerne taler fortroligtmed den enkelte, hvis det erbehovet.I Sygehusbesøgstjenesten er derønske om en høj grad af åbenhed<strong>og</strong> nysgerrighed. De frivilligehar lov til at undre sig,<strong>og</strong> stille ‘dumme’ spørgsmål.Bemærker de n<strong>og</strong>et, de ikkehavde forventet, kan de spørge.Det kan måske få de ansattetil at stoppe op <strong>og</strong> reflektereover, hvorfor de gør,som de gør. Dermed kan defrivillige sygehusbesøgsvennerbidrage til en udviklingsproces.Frem for alt har sygehusbesøgsvennergod tid, hvilketkan være en mangelvare idag. De frivilliges indsats eret ekstra tilbud til kursisterne,<strong>og</strong> erstatter derfor aldrigdet professionelle personalesopgaver. Sygehusbesøgsvennernesopgaver har udelukkendesocial, praktisk <strong>og</strong>medmenneskelig karakter.<strong>Tema</strong>3<strong>2004</strong>