Lokalplan 301[1] - Itera

KØBENHAVNS KOMMUNEPLANORIENTERINGLokalplanLokalplannr.nr.Med tillæg 1, 2, 3 og 4301Bygge- og Teknikforvaltningen • Plan & Arkitektur„Ørestad Nord“VestamagerUdbygning af ØrestadenOffentlige formål m.v.KONGSBAK INFORMATIKNovember 1999 - juni 2002

Københavns KommunesPlanorienteringLokalplan nr. 301 med tillæg nr. 1, 2, 3 & 4

Københavns KommuneLokalplan nr. 301 med tillæg nr. 1, 2, 3 & 4Lokalplan for et område begrænset af Njalsgade,Amagerfælledvej, nord-, vest- og sydskel afejendommen matr.nr. 78 Eksercerpladsen, København,Amagerfælledvej, Røde Mellemvej,Grønjordsvej og den fremtidige Ørestads Boulevardsvestlige vejlinie.I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelsenr. 518 af 11. juni 2000) fastsættesherved følgende bestemmelser for området.§ 1. FormålI forlængelse af statslige beslutninger vedrørendeØrestaden, herunder Metroen og ØrestadsBoulevard, Københavns Universitet Amager,Det Kongelige Bibliotek, Rigsarkivet og Landsarkivetfor Sjælland, Lolland-Falster og Bornholmsamt afholdte arkitektkonkurrencer skallokalplanen udgøre den planlægningsmæssigeramme for udbygning af den nordlige del afØrestad. Den skal muliggøre gennemførelse afinfrastrukturelle elementer i form af vej- ogstinet, pladser, kanaler og fælles grønne arealersamt sikre, at der fastlægges mere detaljeredebestemmelser for de enkelte nybyggerier, aktueltog via supplerende lokalplaner.Som led heri skal følgende overordnede hensyntilgodeses:- I området skal der ske en etapevis udbygningaf Københavns Universitet, der søgesintegreret med andre offentlige formål, boligerog erhverv for at skabe et afvekslende oglevende miljø. Universitetet knyttes til metrostationenved Njalsgade.- Ved metrostationen ved Grønjordsvej sikresmulighed for opførelse af et nyt Rigsarkivetog Landsarkivet som et højt og markantbygningsværk, der vil fungere som særligtvartegn for Ørestad Nord.- Metroen giver området en højklasset kollektivtrafikbetjening, og der er dermed baggrundfor at nedprioritere privatbilismen iområdet. Gennem det interne vejnets opbygningog udformning skal det tilstræbes atundgå gennemkørende biltrafik, og der fastsættesmaksimale grænser for parkeringsdækningen.- Et net af opholds- og legeområder samt stiermed forbindelser til de 2 metrostationer og isammenhæng med stisystemer uden forområdet skal gøre det attraktivt for fodgængereog cyklister at færdes i og gennem området.Forbindelserne skal samtidig bidragetil at skabe liv på „Universitetstorvet“ centralti området.- Området tilføres markante strukturerendeelementer med en landskabelig og en bymæssigkanal samt et stort fælles grønt friareal,der samtidig skal trække Amager Fælledind i området og formidle overgangenhertil. Det tilstræbes, at byggegrunde beplantesog udnyttes rekreativt indtil byggeribliver aktuelt.- Nybyggeriet skal udnytte ovennævnte strukturelleelementer og skal indbyrdes placeresi en tæt bymæssig sammenhæng. Opførelseaf ny bebyggelse forudsætter, at der er fastlagten principiel bebyggelsesplan for bebyggelsenved bestemmelser i lokalplaneneller i supplerende lokalplaner, hvori derdesuden tages mere detaljeret stilling tilanvendelse, ydre fremtræden og friarealer.- Krav til veje, pladser, stier, kanaler og rekreativearealer m.v. * ) samt bebyggelsernesydre skal medvirke til at give området enkvalitativ og helhedspræget fremtræden.- Gennem kollektiv trafikbetjening og ved atprioritere fodgængere og cyklister ved udformningenaf det interne vej- og stinet, vedetablering af grønninger og kanaler, vedtræbeplantning, ved brug af naturlige, genanvendeligematerialer og ved at stille kravom kollektiv varmeforsyning samt miljømæssigeservicefunktioner tilstræbes etområde opbygget efter miljørigtige princip-* ) Der henvises til manualen „Kvalitet i Ørestad Nord“ med nærmere retningslinier for indretning af færdsels- ogfriarealer.3

per, hvor økologiske tiltag fremstår i en integreretarkitektonisk sammenhæng, som pegermod en bæredygtig by. ** )Med lokalplanen bortfalder lokalplan nr. 217samt dele af lokalplanerne nr.ne 278 og 279.§ 2. OmrådeStk. 1. Lokalplanområdet afgrænses som vist påvedhæftede tegning nr. 27.550 og omfatter ejendommenematr.nr.ne 124 og 144 Eksercerpladsen,København, del af ejendommen matr.nr. 182ibid. samt alle parceller, der efter 1. oktober2001 udstykkes i området.Stk. 2. Lokalplanområdet opdeles i underområderneI, II, III og IV, som vist på tegning nr.27.550. I det efterfølgende stk./ved supplerendelokalplaner opdeles underområderne yderligerei delarealer.Stk. 3. Delareal IA, IB, IC, ID, IE, IF, IG og IHsamt IIA og IIB afgrænses som vist på tegningnr. 27.550.§ 3. AnvendelseStk. 1. For hele området gælder:a) Området fastlægges til offentlige formål,såsom universitet, musikkonservatorium ogandre uddannelsesformål, kulturelle formål,herunder Det Kongelige Bibliotek, Rigsarkivetog Landsarkivet, administration, institutionersamt andre sociale formål, sportsanlæg,sundhedsmæssige formål, miljømæssige servicefunktioner,der naturligt kan indpasses iområdet, herunder miljø- og minigenbrugsstationersamt komposteringsanlæg til haveaffald,samt kollektive trafikanlæg, herunderbane- og stationsanlæg for Metroen, til boligerog til serviceerhverv, såsom administration,liberale erhverv, butikker, hoteller, erhvervsogfritidsundervisning, samt håndværk ogandre virksomheder, der naturligt kan indpassesi området.b)60-70 pct. af etagearealet skal anvendes tiloffentlige formål og ca. 15 pct. til boliger.Boliger skal primært placeres ud til den i §11, stk. 5, fastlagte grønning.c) Boliger skal være helårsboliger.Boliger skal i gennemsnit have et bruttoetagearealpå mindst 95 m², og ingen boliger måvære mindre end 75 m². Boliger indrettet ibebyggelse med en husdybde på over 12 meller for så vidt angår punkthuse med en dybdeeller bredde på over 20 m skal i normaletagerhave en størrelse på mindst 100 m². Breddeog dybde regnes som et gennemsnit ogeksklusive altaner. Boliger for unge, ældre ogpersoner med handicap opført efter gældendelovgivning er undtaget fra bestemmelserne.Foruden ovennævnte boliger må der indrettesop til 700 kollegieboliger, der hver skal haveet bruttoetageareal på mindst 40 m². 10 pct.af disse kan indrettes til særlige kollegieformåluden helårsstatus (f.eks. til udvekslingsstuderende).I forbindelse med nyt boligbyggeri skal derefter Bygge- og Teknikforvaltningens godkendelseopføres eller indrettes fællesanlæg forbebyggelsens beboere, herunder kollektiveanlæg og institutioner samt anlæg for affaldssortering(miljøstationer). Anlæg for affaldssorteringog lignende skal så vidt muligt integreresi bebyggelsen.d)Indretning af bebyggelse må ikke uden Bygge-og Teknikudvalgets tilladelse ske således,at offentlige formål eller erhverv placeres overetager med boliger.e) Der må ikke udøves virksomhed, som i mereend ubetydelig grad kan medføre forurening(forureningsklasse 2 med vejledende afstandskravpå 20 m til boliger og lignende).f) Butikker skal sikre en nærbetjening af boliger,virksomheder og institutioner i Ørestad Nord.Butikker må alene etableres i stueetagen ibebyggelse langs ”Ramblaen”, på ”Universitetstorvet”og langs østsiden af Emil HolmsKanal samt i stueetagen i den østvendte facadei idrætscentret. Det samlede bruttoetagearealtil butiksformål må ikke overstige 3.000m². Bruttoetagearealet må ikke overstige 5004** ) Borgerrepræsentationen har i mødet den 1. marts 2001 tiltrådt en revideret udgave af ”Miljøorienteret byfornyelseog nybyggeri” med de deri indeholdte minimumskrav, anbefalinger og visioner.

m² for dagligvarebutikker samt 200 m² forudvalgsvarebutikker. Der kan dog indrettes enboghandel med maksimalt 500 m² bruttoetagearealtil betjening af områdets undervisningsinstitutioner.g) I stk.erne 2-5/ved supplerende lokalplanerfastsættes bestemmelser for den nærmerefordeling af anvendelserne, herunder placeringen,omfanget og arten af miljømæssige servicefunktioner.Stk. 2. For område I gælder særligt:a) Området fastlægges overvejende til offentligeformål og boliger samt i mindre omfang serviceerhverv.Serviceerhverv i stueetagen modde overordnede byrum skal være publikumsorienterede.b)Delareal IA fastlægges til universitet meddertil knyttede funktioner.c) Delareal IB fastlægges til universitet meddertil knyttede funktioner.d) Delareal IC fastlægges til IT-højskole og ITforskerparkmed dertil knyttede funktionersamt andre serviceerhverv, der naturligt kanindpasses i området. Stueetagen i bebyggelseud mod Emil Holms Kanal skal primært indrettestil sådanne udadvendte funktioner somfoyer, reception, kantine, bibliotek, udstillingslokalerog lignende, der medvirker til atskabe et levende miljø. Desuden kan der heretableres publikumsorienterede serviceerhverv.e) Delareal ID fastlægges til universitet og DetKgl. Bibliotek med dertil knyttede funktioner.Herudover er der langs de overordnede byrum”Ramblaen” og ”Universitetstorvet” samti den østlige del af byggefeltet betegnet DetKgl. Bibliotek mulighed for at etablere boligerog serviceerhverv. Der må indrettes indtil20 boliger uden helårsstatus.Stueetagen i bebyggelse ud til ”Ramblaen” og”Universitetstorvet” skal primært indrettesmed publikumsorienterede serviceerhverv,såsom butikker, restauranter og lignende, medfritidsprægede og kulturelle funktioner samtmed udadvendte funktioner, såsom receptionsamt møde- og udstillingslokaler.”f) Delareal IE fastlægges til boliger, universitetog andre uddannelsesinstitutioner med dertilknyttede funktioner samt serviceerhverv, dernaturligt kan indpasses i området. Stueetageni bebyggelse ud til ”Ramblaen” skal primærtindrettes med publikumsorienterede serviceerhverv,såsom butikker, restauranter og lignende,med fritidsprægede og kulturelle funktionersamt med udadvendte funktioner, såsomreception samt møde- og udstillingslokaler.Boligernes etageareal skal udgøre mindst2.000 m², og der må indrettes indtil 10 boligeruden helårsstatus, mens boliger i øvrigt skalvære kollegie- og ungdomsboliger.g) Delareal IF fastlægges til boliger samt idrætscentermed dertil knyttede funktioner. Stueetageni den østvendte facade i byggefeltet foridrætscentret skal primært indrettes med publikumsorienteredeserviceerhverv, såsom butikker,restauranter, reception samt møde- ogudstillingslokaler.h) Delareal IG fastlægges til kollegie- og ungdomsboligermed dertil knyttede funktioner.Stueetagen kan efter Bygge- og Teknikforvaltningensgodkendelse indrettes til fællesanlæg,herunder institutioner m.v.i) Delareal IH fastlægges til kollegie- og ungdomsboligermed dertil knyttede funktioner.Herudover er der i stueetagen mulighed for atetablere publikumsorienterede serviceerhverv,såsom restauranter og lignende samt fritidsprægedeog kulturelle funktioner.Stk. 3. For område II gælder særligt:a) Området fastlægges til offentlige formål ogserviceerhverv samt i mindre omfang boliger.b) Delareal IIA fastlægges til bebyggelse tilDanmarks Radio, herunder koncertsal, meddertil knyttede funktioner, anden tilsvarendevirksomhed samt til serviceerhverv, der naturligtkan indpasses i området.Koncertsalen skal opføres inden for det byggefelt,der er angivet med bygningshøjde optil 45 m.Stueetagen i bebyggelse ud mod Emil HolmsKanal skal primært indrettes til sådanne udadvendtefunktioner som foyer, reception, restaurant,kantine, bibliotek, udstillingslokalerog lignende, der medvirker til at skabe etlevende miljø. Desuden kan der her etablerespublikumsorienterede serviceerhverv.c) Delareal IIB fastlægges til boliger med dertilknyttede funktioner.5

6Stk. 4. For område III gælder særligt:Området fastlægges til offentlige formål. Der måprimært opføres eller indrettes bebyggelse tilRigsarkivet og Landsarkivet med dertil knyttedefunktioner.Stk. 5. For område IV gælder særligt:Området fastlægges overvejende som fælles,grønt friareal for den samlede bebyggelse indenfor hele lokalplanområdet.§ 4. Vej-, sti- og baneforholdStk. 1. Mod Njalsgade opretholdes den eksisterende25 m-vejlinie bortset fra strækningennærmest Amagerfælledvej, hvor der fastlæggesen vejudvidelseslinie som vist på tegning nr.27.551.Stk. 2. Mod Amagerfælledvej fastlægges envejudvidelseslinie på strækningen nærmestNjalsgade som vist på tegning nr. 27.551. Detareal af Amagerfælledvej, der på tegning nr.27.531 er vist med raste, kan nedlægges somvej, når betingelserne herfor er opfyldt. ModAmagerfælledvej i øvrigt opretholdes den eksisterende25 m-vejlinie.Stk. 3. Mod Røde Mellemvej opretholdes deneksisterende 25 m-vejlinie.Stk. 4. Mod Grønjordsvej opretholdes/fastlæggesen 18,83 m vejudlægslinie som vist påtegning nr. 27.551. Grønjordsvej anlægges som2-sporet vej med cykelsti og fortov i begge sideri en bredde af 17,50 m i princippet som vist påtegning nr. 27.523. Det resterende vejudlæganvendes til rabat og svingbaner.Stk. 5. Ørestads Boulevard fastlægges i enbredde af 20,50 m i princippet som vist påtegning nr. 27.551. Boulevarden anlægges som2-sporet vej med rabat, cykelsti og fortov i beggesider i princippet som vist på tegning nr.27.523. Vejkrydsene ved Grønjordsvej og de istk. 6 fastlagte adgangsveje henholdsvis ca.200 m og ca. 500 m nord herfor udformes somrundkørsler med en diameter på 30-40 m somvist på tegning nr. 27.551.Stk. 6. Den interne trafikbetjening af områdetskal ske ved udlæg og anlæg af et net af privatefællesveje, herunder gågader med kørsel tilladt,pladser, stier og tilkørsler, i princippet placeretsom vist på tegning nr. 27.551.Veje betegnet adgangsveje fastlægges normalti en bredde af 17 m med parkering vekslendemed træer i rabat samt fortov i begge sider iprincippet som vist på tegning nr. 27.523. Adgangsvejenfra Ørestads Boulevard fastlægges ien bredde af 13 m og adgangsvejen fra Njalsgadepå vestsiden af universitetet i en bredde af ca.10 m.Veje betegnet gågader med kørsel tilladt fastlæggesnormalt i en bredde af 8,5 m som vist påprincipsnittet på tegning nr. 27.523. Fra stationsforpladsenved Njalsgade til ”Universitetstorvet”fastlægges en særlig sti/gågade med kørsel tilladt,en ”Rambla” i en bredde af ca. 12 m, somangivet på tegning nr. 27.551.Gågaderne ”Universitetstorvet” og ”DRpladsen”fastlægges som vist på tegning nr.27.551 i en udstrækning af ca. 160 m x ca. 40 mog 240 m x 30 m. På tegning nr. 27.227 er visten mulig udformning af ”Universitetstorvet.”Blinde veje skal forsynes med vendepladserefter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmereanvisning.Hovedstier anlægges med hård belægning i enbredde af mindst 3,6 m og øvrige stier anlæggesi en bredde af mindst 3 m med grusbefæstelseeller hård belægning og med placeringer i princippetsom vist på tegning nr. 27.551.Stk. 7. Bestemmelserne i stk.erne 1-6 er ikke tilhinder for, at der ved vejkryds kan ske yderligereudvidelser af veje af hensyn til etableringaf svingbaner m.v. Det samme gælder ved etableringaf buslommer.Stk. 8. Metroens linieføring er fastlagt i princippetsom vist på tegning nr. 27.551. Metroenanlægges på et 20 m bredt tracé under jorden,på en dæmning og på søjler som vist på tegningen.Inden for lokalplanområdet etableres 2stationer med forpladser, ligeledes som angivetpå tegningen. På tegning nr. 27.523 er vist ettværsnit af banen på søjler.Stk. 9. Belægninger, træbeplantning, belysningog inventar i øvrigt på vej-, plads- og stiarealer

8beregnes i forhold til kote + 2.6, jf. § 11, stk.1. pkt. c.d) Bebyggelsens højde må ikke overstige afstandentil modstående vejlinie mod Njalsgade,Amagerfælledvej, Røde Mellemvej, Grønjordsvejog Ørestads Boulevard.Bebyggelsens højde må ikke overstige afstandentil anden bebyggelse inden for lokalplanområdetog på ejendommen matr. nr. 78 Eksercerpladsen,København. Mod bebyggelse,der anvendes til børneinstitutioner eller boliger,bortset fra kollegie- og ungdomsboliger,gælder dog, at højden ikke må overstige 0,8 xafstanden.Såfremt den ene eller begge de berørte bygningsdeleer gavle må bebyggelsens højdeikke overstige 4/3 x afstanden.Afstanden beregnes ud fra den højeste afbebyggelserne. I forbindelse med fastlæggelseaf principielle bebyggelsesplaner kan bestemmelsernelempes under forudsætning af, atbeboelses-, opholds- og arbejdsrum efterBygge- og Teknikforvaltningens skøn opnårtilfredsstillende lysforhold. Med disse bestemmelserer bygningslovgivningens bestemmelserom bebyggelsens højde i forhold til vej, stiog naboskel inden for lokalplanområdet ogmod ejendommen matr.nr 78 ibid. tilsidesat.e) Boliger skal i videst muligt omfang forsynesmed opholdsaltaner, eventuelt i form af tagterrasserog lignende. For kollegie- og ungdomsboligergælder bestemmelsen for hver boliggruppe.f) Opførelse af ny bebyggelse bortset fra tilbygningeraf begrænset omfang samt mindrebygninger i én etage, herunder skure, byøkologiskeanlæg og lignende, forudsætter, atbebyggelsen i stk.erne 2-4/ved supplerendelokalplaner er fastlagt som principiel bebyggelsesplan.Stk. 2. For område I gælder særligt:a) Som overordnet retningslinie for bebyggelsensplacering og udformning gælder den påtegning nr. 27.552 viste illustrationsplan medet gennemgående nord-sydorienteret længehusprincipsuppleret med friere udformedeenkeltbygninger bl.a. til markering af særligefunktioner. Desuden kan der langs veje ogpladser opføres mellembygninger, der f.eks.ved tilbagerykning eller lavere etageantaltilpasser sig længehusprincippet.Ud over den heri fastlagte bebyggelse kan derefter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmeregodkendelse opføres enkelte parkeringshuse,der primært skal placeres i periferien afområdet tæt ved adgangsvejene, og som skaludformes således, at der opnås bedst muligtsamspil med tilgrænsende bygninger og friarealer.I det omfang, der for det enkelte delarealinden for området er tilvejebragt en principielbebyggelsesplan, er bestemmelser heromindeholdt i efterfølgende pkt.er.b)Inden for delareal IA må det samlede etagearealikke overstige 30.000 m². Ny bebyggelseskal i princippet opføres i overensstemmelsemed bebyggelsesplan og snit vist på tegningernenr.ne 27.264 og 27.265.Uanset ovenstående åbnes der mulighed for iet tillæg til lokalplanen at fastlægge en principielbebyggelsesplan med bebyggelse indenfor feltet angivet "Senere etape" på tegn.nr.27.264.Blokkene angivet med 6 etager opføres medde 4 øverste etager som vist og med en bygningshøjdepå ca. 26 m. Den underliggendedel af bebyggelsen kan udføres mere fleksibelti 1 eller 2 etager og med en bygningshøjdepå ca. 9 m.Bygge- og Teknikudvalget kan tillade mindreafvigelser fra de fastlagte byggefelter, etageantalog bygningshøjder, når den struktur ogkarakter af området, som lokalplanen søger atskabe, ikke derved tilsidesættes.c) Inden for delareal IB må det samlede etagearealikke overstige 20.000 m 2 . Ny bebyggelseskal i princippet opføres i overensstemmelsemed bebyggelsesplan vist på tegning nr.27.273 og snit vist på tegning nr. 27.274.Blokkene angivet med 6 etager opføres medde 4 øverste etager som vist og med en bygningshøjdepå ca. 26 m. Den underliggendedel af bebyggelsen kan udføres mere fleksibelti 1 eller 2 etager og med en bygningshøjdepå ca. 9 m.Bygge- og Teknikudvalget kan tillade mindreafvigelser fra de fastlagte byggefelter, etageantalog bygningshøjder, når den struktur ogkarakter af området, som lokalplanen søger atskabe, ikke derved tilsidesættes.

d) Inden for delareal IC må det samlede etagearealikke overstige 50.000 m². Ny bebyggelseskal i princippet opføres i overensstemmelsemed bebyggelsesplan vist på tegning nr.27.467 og snit og opstalter vist på tegning nr.27.426.Bebyggelsen opføres i 6 etager med mulighedfor sammenlægning af etager i dobbelthøjerum og med en bygningshøjde på maksimalt26 m, idet dog det centrale atrium opføressom et åbent rum i én etage med mulighed forudkragede balkoner og lokaler og med enbygningshøjde på maksimalt 30 m. Stueetagenskal have en højde på mindst 4 m.I bebyggelsen skal der etableres de viste gennemgangefra henholdsvis Rued LanggaardsVej, Kaj Munks Vej og grønningen til detcentrale atrium.I bebyggelsen nord for Rued Langgaards Vejkan der over 2. etage etableres lette gangbroer.Bygge- og Teknikudvalget kan tillade mindreafvigelser fra de fastlagte byggefelter, etageantalog bygningshøjder, når den struktur afområdet, som lokalplanen søger at skabe, ikkederved tilsidesættes.e) Inden for delareal ID må det samlede etagearealikke overstige 115.000 m². Ny bebyggelseskal i princippet opføres i overensstemmelsemed bebyggelsesplan og byggefelt vistpå tegning nr. 27.554.Bebyggelse nord og vest for ”Universitetstorvet”skal overvejende opføres som længehusei højst 6 etager, med en bygningshøjde på 18-26 m og med varierede facadeforløb. Stueetagenskal generelt have en højde på mindst 4m. I forbindelse med genbrug af eksisterendebygningskonstruktioner tillades dog den heranvendte højde.De tværgående mellembygninger i bebyggelsennord for ”Universitetstorvet” skal opføresmed en bygningshøjde på højst 19 m. Bebyggelse,der hæves over terræn, skal have enunderliggende frihøjde på mindst 3 m. Overbygningerover ”Ramblaen” skal have enunderliggende frihøjde på mindst 6 m. Mellemlængehusene kan der i 1. sals højde etableresde angivne lette gangbroer.Bebyggelse i byggefeltet betegnet Det Kgl.Bibliotek skal opføres med en gennemgåendebygningshøjde på 16 m. Bebyggelsen kanudformes som én eller 2 bygninger. Mod”Universitetstorvet” skal stueetagen have enhøjde på mindst 4 m. Mod den bymæssigekanal skal hovedfacaden have en udstrækningpå mindst 40 m, og afstanden mellem hovedfacadeog bolværk må ikke overstige 3 m.Samtidig skal bebyggelsen udformes således,at der langs kanalen kan etableres en mindst 3m bred promenade, om fornødent ved tilbagerykningaf stueetagen, jf. § 4, stk. 6.f) Inden for delareal IE må det samlede etagearealikke overstige 22.000 m². Ny bebyggelseskal opføres inden for de angivne byggefelterog i overensstemmelse med de øvrigebebyggelsesprincipper vist på tegning nr.27.554.Inden for byggefeltet ved Njalsgade skalbebyggelse opføres med en bygningshøjdepå 18 - 26 m. Stueetagen skal have en højdepå mindst 4 m. Bebyggelsen skal opføres medfacade i de markerede byggelinier.Inden for byggefeltet langs ”den landskabeligekanal” fastlægges det maksimale etagearealtil ca. 15.000 m².Bebyggelsen skal opføres under et gennemgåendetag med en højde på 26 m, med fasttagkant, hvor dette er angivet på tegning nr.27.554, og med en bredde på op til 21 m.Ingen del af bebyggelsen må placeres udenfor tagets lodrette projektion.Bebyggelsen skal spænde ud i hele byggefeltetslængderetning, skal opføres med en bygningshøjdepå 18 - 26 m og skal opføres medfacade/dele af facade i de angivne faste byggelinier,eventuelt i form af bygningselementer,der ligger uden for den egentlige facade,men som fremstår som en integreret del afbygningens arkitektur.Det maksimale etageareal svarer til en sammenhængendebygning i 6 etager og 15 m’shusdybde. Rummeligheden i forhold til detmaksimale etageantal på 8 og den maksimalehusdybde på 21 m skal udnyttes til at varierebebyggelsen vertikalt og horisontalt ved vekslendehusdybder, forskudte bygningskroppe,frem- og tilbagerykninger af facadepartier,skift i etageantallet mellem 5 og 8 etager samttværgående udsparinger af bygningskroppen.Bebyggelse, der hæves over terræn, skal haveen underliggende frihøjde på mindst 5 m.9

10g) Inden for delareal IF må det samlede etagearealikke overstige 43.000 m². Ny bebyggelseskal opføres inden for de angivne byggefelterog i overensstemmelse med de øvrigebebyggelsesprincipper vist på tegning nr.27.554.Inden for byggefeltet betegnet Idrætscenterskal bebyggelse opføres som én bygning meden gennemgående bygningshøjde på højst 16m. Mod øst skal stueetagen have en højde påmindst 4 m. Bebyggelsen skal opføres medfacade i de markerede byggelinier.Inden for de resterende byggefelter A - Dfastlægges det maksimale etageareal til henholdsvisA: ca. 8.300 m², B: ca. 9.600 m², C:ca. 2.900 m² og D: ca. 9.200 m².Bebyggelsen skal opføres under et gennemgåendetag i fast kote med en bygningshøjdepå 26 m, med fast tagkant, hvor dette er angivetpå tegning nr. 27.554, og med en breddepå op til 15 m. Ingen del af en bebyggelse måplaceres uden for tagets lodrette projektion.Bebyggelsen skal spænde ud i hele byggefeltetslængderetning, skal opføres med en bygningshøjdepå 18 - 26 m og skal opføres medfacade/dele af facade i de angivne faste byggelinier,eventuelt i form af bygningselementer,der ligger uden for den egentlige facade,men som fremstår som en integreret del afbygningens arkitektur.Det maksimale etageareal inden for det enkeltebyggefelt svarer til en sammenhængendebygning i 7 etager og 12 m’s husdybde. Rummelighedeni forhold til den maksimale husdybdepå 15 m skal udnyttes til at varierebebyggelsen vertikalt og horisontalt vedvekslende husdybder, forskudte bygningskroppe,frem- og tilbagerykninger af facadepartier,skift i etageantallet mellem 6 og 8etager samt tværgående udsparinger af bygningskroppen.Bebyggelse, der hæves overterræn, skal have en frihøjde på mindst 5 m.På arealet øst for idrætscentret kan der efterBygge- og Teknikforvaltningens godkendelseopføres en bebyggelse i maksimalt 2 etager tilfællesanlæg, herunder institutioner m.v.h) Inden for delareal IG må det samlede etagearealikke overstige 25.000 m². Ny bebyggelseskal i princippet opføres i overensstemmelsemed bebyggelsesplan vist på tegning nr.27. 554.Bebyggelsen skal opføres med facade i denangivne byggelinie og med en gennemgåendebygningshøjde på højst 26 m.Facader skal udformes med variationer såveludadtil som ind mod gårdrummet ved fremogtilbagerykninger af facadepartier samttværgående udsparinger af bygningskroppenefter Bygge- og Teknikforvaltningens godkendelse.i) Inden for delareal IH må det samlede etagearealikke overstige 7.000 m². Ny bebyggelseskal opføres inden for det på tegning nr.27.555 angivne byggefelt.Bebyggelse skal opføres med en bygningshøjdepå 18 - 26 m. Bebyggelsen skal opføresmed facade i mindst én af de angivne vejudvidelseslinierStk. 3. For område II gælder særligt:a) Som overordnet retningslinie for bebyggelsensplacering og udformning gælder den påtegning nr. 27.552 viste illustrationsplan medet gennemgående nord-sydorienteret længehusprincipopdelt i adskilte grupper af grønninger.Langs veje og pladser kan der opføresmellembygninger, der f.eks. ved tilbagerykningeller lavere etageantal tilpasser sig længehusprincippet.Ud mod de fælles grønnearealer kan der opføres fritstående bygninger.I det omfang, der for det enkelte delarealinden for området er tilvejebragt en principielbebyggelsesplan, er bestemmelser heromindeholdt i efterfølgende pkt.er.b)Inden for område IIA må det samlede etagearealikke overstige ca. 142.000 m². Ny bebyggelseskal i princippet opføres i overensstemmelsemed bebyggelsesplan, snit, opstalterog bygningshøjder vist på tegninger nr.27.531, 27.438, 27.439 og 27.440.Bebyggelsen opføres overvejende i 6 etagermed mulighed for sammenlægning af etagerog med en bygningshøjde på maksimalt 26 m.Bygge- og Teknikudvalget kan tillade, atetageantallet ved indretning med parkeringsetagerøges, når bygningshøjden overholdes.Bebyggelsen nordøst for Metro skal opføresinden for en rammekonstruktion med en bygningshøjdepå ca. 28 m i princippet som vistpå opstalterne på tegning nr. 27.438 og27.439. Indramningen afsluttes foroven i tage,der spænder ud mellem facaderne, som angi-

vet på tegning nr. 27.531. Den 7. etage, derdermed opstår, må kun anvendes til tekniskeinstallationer og teknikrum, der skal placeresmindst 6 m fra facade mod rammekonstruktionen.Bebyggelsen skal opføres med åbnegårdrum, atrier og lignende i det enkelte byggefelt.Bebyggelsen på vestsiden af den bymæssigekanal skal udformes således, at derlangs kanalen kan etableres en mindst 3 mbred promenade, jf. §11, pkt. b. Stueetagenskal have en højde på mindst 5 m.På tværs af denne bebyggelse danner et interntgangstrøg en speciel bygningsdel meden bygningshøjde på ca. 34 m og en breddepå ca. 12,5 m. Over den bymæssige kanalskal bygningsdelen være hævet mindst 9 mover bearbejdet terræn, og skal opføres som etåbent rum i én etage.Opførelse af rammekonstruktion og interntgangstrøg må ikke etapedeles.Inden for byggefeltet angivet med højde op til45 m kan den del af feltet, der anvendes tilkoncertsal samt tilknyttede funktioner, doghøjst 4.000 m² bebygget areal, opføres i op tildenne højde. Resten af byggefeltet skal overholdebestemmelserne om 6 etager og bygningshøjderpå maks. 26 m og 28 m. ByggeogTeknikudvalget kan tillade, at koncertsalenbygges indtil 7,5 m ud i den bymæssige kanal.Bebyggelsen sydvest for Metro kan opføresmed op til 2 forbindelsesbygninger mellemlængehusene placeret f.eks. som angivet påtegning nr. 27.531. Nybyggeri inden for hveraf de 4 byggefelter til længehuse må ikkeetapedeles. Stueetagen skal have en højde påmindst 4 m.Bygge- og Teknikudvalget kan tillade mindreafvigelser fra de fastlagte bebyggelsesplaner,etageantal og bygningshøjder, når den strukturaf området, som lokalplanen søger at skabe,ikke derved tilsidesættes.c) Inden for delareal IIB må det samlede etagearealikke overstige 21.000 m². Ny bebyggelseskal i princippet opføres i overensstemmelsemed bebyggelsesplan vist på tegning nr.27.554.De 3 bygninger nærmest ”den bymæssigekanal” og Kaj Munks Vej kan opføres i op til8 etager og med en bygningshøjde på op til25 m. De 3 bygninger nærmest grønningenog Rued Langgaards Vej kan opføres i op til7 etager og med en bygningshøjde på op til22 m.Stk. 4. For område III gælder særligt:a) Som overordnet retningslinie for bebyggelsensplacering og udformning gælder den påtegning nr. 27.552 viste illustrationsplan medet fritliggende, skulpturelt udformet bygningskompleks.I det omfang, der er tilvejebragt en principielbebyggelsesplan, er bestemmelser heromindeholdt i efterfølgende pkt.er.b) Inden for område III må det samlede etagearealikke overstige 90.000 m 2 . Ny bebyggelseskal opføres i etaper.1. etape skal i princippet opføres i overensstemmelsemed bebyggelsesplan, opstalter,snit og bygningshøjder vist på tegningernenr.ne 27.283, 27.317 og 27.278 med en rummelighedpå ca. 65.000 m 2 .Den største bygningshøjde er 75 m, idet dogdet centrale trappe- og elevatortårn kan opføresi en højde på indtil 80 m svarende til højstkote 85,0 (DNN). Herudover kan Bygge- ogTeknikudvalget tillade andre mindre, arkitektoniskog/eller funktionelt begrundede afvigelserfra de fastlagte byggefelter og bygningshøjder,når den struktur og karakter afområdet, som lokalplanen søger at skabe, ikkederved tilsidesættes.Opførelse af senere etape(r) forudsætter, atbebyggelsen ved supplerende lokalplan erfastlagt som principiel bebyggelsesplan.Stk. 5. For område IV gælder særligt:Der kan opføres enkelte mindre bygninger ioverensstemmelse med den fastlagte anvendelse,herunder miljømæssige servicefunktionersamt klubhuse, redskabsskure og lignende.§ 6. Bebyggelsens ydre fremtrædenStk. 1. For hele området gælder:a) Bygningernes materialer, udformning, farveog øvrige ydre fremtræden skal skabe en godhelhedsvirkning sammen med omgivelserneog give de forskellige afsnit af bebyggelsen etvelargumenteret fællespræg med en arkitektonisktilfredsstillende fremtræden, og eksiste-11

12rende bebyggelse må i nævnte henseenderikke ændres uden Bygge- og Teknikudvalgetsgodkendelse.Bygningsoverflader skal overvejende fremståi naturlige, genanvendelige materialer, såsomtegl, natursten, træ, metal, beton og glas.I efterfølgende stk.er/ved supplerende lokalplanerfastsættes nærmere bestemmelser omden ydre fremtræden af bebyggelse inden forde enkelte delarealer.b) Butiksfacader skal fremstå med udstillingsvinduer,som ikke må blændes ved tilklæbningeller lignende, således at de får karakter affacadebeklædning.c) Glaspartier skal fremtræde transparente og måikke uden Bygge- og Teknikforvaltningenstilladelse udføres med toning eller spejlvirkning.d) Skiltning, reklamering og facadebelysningsamt opsætning af markiser, solafskærmningerog andet facadeudstyr må ikke finde steduden Bygge- og Teknikforvaltningens godkendelseog skal udformes således, at derefter forvaltningens skøn opnås en god helhedsvirkningi forhold til bebyggelsens arkitektoniskeudtryk.e) Tekniske installationer placeret oven på bygningerskal udformes således, at de efter Bygge-og Teknikforvaltningens skøn fremtrædersom integrerede dele af bebyggelsens arkitektur.f) Ibrugtagning af bebyggelse kan efter ByggeogTeknikforvaltningens nærmere bestemmelsebetinges af etablering af fællesantenneanlæg- hvis placering og udformning skal godkendesaf forvaltningen - eller af tilslutning tilet godkendt fællesantenneanlæg.Stk. 2. For område I gælder særligt:a) Inden for delareal IA skal blokkene angivetmed 6 etager på tegning nr. 27.264, for så vidtangår de 4 øverste etager, udføres med facaderovervejende i tegl eller natursten i lys gulfarve og med vandrette markeringer, der giverbygningerne et ensartet præg, f.eks. som vistpå facadetegningen på tegning nr. 27.265.Den underliggende del af denne bebyggelseskal udføres med facader i metal og gennemsigtigtglas.Øvrige bygninger skal beklædes med materialer,der harmonerer hermed, og kan udføresmed vinduespartier i varierede udformninger.Tage skal udformes med lav tagopbygning ogskal gives en ensartet udformning, således atder efter Bygge- og Teknikforvaltningensskøn opnås en overensstemmelse med dettilsigtede fællespræg af bebyggelsen. Tage måikke udføres med trempel. På bygninger angivetmed 2-5 etager skal tage beklædes medelementfliser, metalplade eller zink.b)Inden for delareal IB skal blokkene angivetmed 6 etager på tegning nr. 27.273, for så vidtangår de 4 øverste etager, udføres med facaderovervejende i tegl eller natursten i lys gulfarve og med vandrette markeringer, der giverbygningerne et ensartet præg, f.eks. som vistpå facadetegningen på tegning nr. 27.274.Den underliggende del af denne bebyggelseskal udføres med facader i metal og gennemsigtigtglas.Øvrige bygninger skal beklædes med materialer, der harmonerer hermed og kan udføresmed vinduespartier i varierede udformninger.Tage skal udformes med lav tagopbygning ogskal gives en ensartet udformning, således atder efter Bygge- og Teknikforvaltningensskøn opnås en overensstemmelse med dettilsigtede fællespræg af bebyggelsen. Tage måikke udføres med trempel. På bygninger angivetmed 1-2 etager skal tage beklædes medelementfliser, metalplade eller zink.c) Inden for delareal IC skal bebyggelse udføresi et nutidigt formsprog med et fælles arkitektoniskudtryk i princippet som vist på opstalterog snit på tegning nr. 27.426. Udtrykket skaltillige afspejles i et begrænset, gennemgåendemateriale- og farvevalg bestående af glatteoverflader, såsom glas og metal samt beton,pudset tegl, natursten og lignende eller i træog i overvejende afdæmpede farvenuancerinden for jordfarve- eller gråtoneskalaen.Metalflader skal have mat overflade, og ikketransparentglas, der anvendes som facademateriale,skal være uden spejlvirkning. I denenkelte bygning skal facader og gavle udformesud fra én bærende, arkitektonisk idé.De 3 facader mod Amagerfælledvej skalfremtræde med en vandret markering i etfælles tema, der visuelt underbygger forløbetaf bygninger. Stueetagen skal udføres overve-

jende i transparent glas, således at der opnåsen visuel kontakt udefra til funktionerne istueetagen.Bebyggelsen omkring atriet skal udformesmed en ramme i metal, der i facaden modEmil Holms Kanal foldes omkring de 4 øversteetager og ned til gadeniveau ved en rampe.Facaden skal i sin helhed fremstå med stortransparens, således at der opnås visuel kontaktfra kanalgaden til husets funktioner. Denunderste del af metalrammen skal kunneanvendes til at sidde på, og må derfor ikkevære hævet mere end 80 cm over terræn.De 3 gavle, der afslutter bebyggelsen modnord mod Forbrugerstyrelsen og universitetet,skal fremtræde med en høj grad af åbenhed iet fælles tema.Bebyggelse skal udformes således, at hovedgesimsenfremtræder som bygningens afslutningi facadeflugten.Tage skal udformes med lav tagopbygning ogskal gives en ensartet udformning, således atder efter Bygge- og Teknikforvaltningensskøn opnås en overensstemmelse med dettilsigtede fællespræg af bebyggelsen. Tagmaterialerskal efter Bygge- og Teknikforvaltningensskøn passe til bygningens arkitektur ogtagets udformning.d)For bebyggelse inden for delarealerne ID, IE,IF, IG og IH gælder under ét:Der skal overvejende anvendes afdæmpedefarvenuancer inden for jordfarve- eller gråtoneskalaen.Metalflader skal have mat overflade,glas, der anvendes som facademateriale,skal være uden spejlvirkning, og blank murskal fremstå karakterfuld og have stor stoflighedi teglstenen samt fuger i neutral farve.I den enkelte bygning skal facader og gavleafspejle én bærende arkitektonisk idé. Gavleskal udformes som facader og forsynes medvinduesåbninger eller transparente facadepartier.På tegning nr. 27.526 er vist eksemplerpå mulige facadeudformninger.Tage skal udformes med lav tagopbygning ogskal gives en ensartet udformning, således atder efter Bygge- og Teknikforvaltningensskøn opnås en overensstemmelse med dettilsigtede fællespræg af bebyggelsen. Tagmaterialerskal efter Bygge- og Teknikforvaltningensskøn passe til bygningens arkitektur ogtagets udformning. Trappehuse til tagterrasserskal udføres med facader og tag i klart glas ogskal placeres mindst 2 m fra tagkant.e) Inden for delareal ID skal bebyggelsen nordog vest for ”Universitetstorvet” udføres medet fælles arkitektonisk udtryk, der tillige skalafspejles i et begrænset materiale- og farvevalg.Længehusenes facader skal udføres medvandrette markeringer, der giver bebyggelsenet ensartet præg, og de to nederste etager skaludføres overvejende i klart glas. Øvrige bygningerkan udføres med vinduespartier i varieredeudformninger.Bebyggelse i byggefeltet betegnet Det Kgl.Bibliotek skal udformes ud fra én bærendearkitektonisk idé. Tage skal udformes medfast taglinie således, at hovedgesimsen fremtrædersom bygningens afslutning i facadeflugten.Tekniske anlæg m.v. skal så vidt muligtundgås på tage. Nødvendige komponenterskal placeres mindst 2,0 m fra tagkant og skalinddækkes og udformes, således, at de efterBygge- og Teknikforvaltningens skøn fremtrædertilpasset bygning og tagform.Langs den bymæssige kanal må hovedfacadenikke fremtræde lukket.I bebyggelse, der bygges sammen med Detkgl. Bibliotek, skal facade mod ”Universitetstorvet”udføres i klart glas. Øvrige facadepartierskal udføres i ét gennemgående materiale,og vinduespartier skal udføres i klart glas.I bebyggelse i øvrigt skal stueetagen i facademod ”Universitetstorvet” udføres overvejendei klart glas.Inden for de med * markerede byggefelterskal bebyggelse i udformning og materialekarakterudnytte og understrege den markanteplacering ved "Universitetstorvet" og samtidigtilpasses bebyggelsesstrukturen i øvrigt.f) Inden for delareal IE skal bebyggelsen vedNjalsgade i udformning og materialekarakterudnytte og understrege den markante placeringved Metroforpladsen. Stueetagen mod”Ramblaen” skal opføres i overvejende klartglas.På bebyggelsen langs ”den landskabeligekanal” skal taget udformes som en sammenhængendeflade med en ca. 1 m høj stern. Itaget kan der etableres udskæringer og lysåbninger.Tekniske anlæg m.v. skal så vidt muligt undgåspå taget. Nødvendige komponenter skal13

14placeres mindst 2 m fra tagkant og skal inddækkesog udformes, således, at de efter Bygge-og Teknikforvaltningens skøn fremtrædertilpasset bygning og tagform.g) Inden for delareal IF skal bebyggelsen betegnetidrætscenter udføres med stueetagen iøstfacaden overvejende klart glas. Øvrigefacader kan udføres med vinduespartier ivarierede udformninger. Facadepartier i øvrigtskal udføres i ét gennemgående materiale.På bebyggelsen langs ”den landskabeligekanal” skal taget udformes som en sammenhængendeflade med en ca. 1 m høj stern. Itaget kan der etableres udskæringer og lysåbninger.Tekniske anlæg m.v. skal så vidt muligt undgåspå taget. Nødvendige komponenter skalplaceres mindst 2 m fra tagkant og skal inddækkesog udformes, således, at de efter Bygge-og Teknikforvaltningens skøn fremtrædertilpasset bygning og tagform.h) Inden for delareal IG skal bebyggelsen udføresi et nutidigt arkitektonisk udtryk ud fra énbærende idé, der tillige skal afspejles i et begrænsetmateriale- og farvevalg. Facaden skali sin helhed fremstå med stor transparens, ogbygningen skal udformes således, at hovedgesimsenfremtræder som bygningens afslutningi facadeflugten. Tekniske anlæg m.v. skal såvidt muligt undgås på taget. Nødvendigekomponenter skal placeres mindst 2,0 m fratagkant og skal inddækkes og udformes, således,at de efter Bygge- og Teknikforvaltningensskøn fremtræder tilpasset bygning ogtagform.i) Inden for delareal IH skal bebyggelse i udformningog materialekarakter udnytte ogunderstrege den markante placering på hjørnetaf Njalsgade og Amagerfælledvej.Stk. 3 For område II gælder særligt:a) Inden for delareal IIA skal bebyggelse udføresi et nutidigt formsprog med et fælles arkitektoniskudtryk i princippet som vist på opstalterog snit på tegninger nr. 27.438, 27.439og 27.440. Udtrykket skal tillige afspejles i etbegrænset, gennemgående materiale- og farvevalgbestående af glatte overflader, såsomglas og metal samt beton, pudset tegl, naturstenog lignende eller i træ og i overvejendeafdæmpede farvenuancer inden for jordfarveellergråtoneskalaen. Metalflader skal havemat overflade, og ikke-transparent glas, deranvendes som facademateriale, skal væreuden spejlvirkning. I hver af bebyggelsernehenholdsvis nordøst og sydvest for Metro skalfacader og gavle udformes ud fra én bærende,arkitektonisk idé.Stueetagen i bebyggelsen langs den bymæssigekanal skal udføres overvejende i klart glas,således at der opnås en visuel kontakt udefratil funktionerne i stueetagen.Den del af det interne gangstrøg, der spænderover den bymæssige kanal skal udføres i klartglas. Solafskærmning må kun finde sted, såen samlet synsmæssig oplevelse af hele kanalforløbetbibeholdes.Bebyggelse skal udformes således, at hovedgesimsenfremtræder som bygningens afslutningi facadeflugten.Tage skal udformes med lav tagopbygning ogskal gives en ensartet udformning, således atder efter Bygge- og Teknikforvaltningensskøn opnås en overensstemmelse med dettilsigtede fællespræg af bebyggelsen. Tagmaterialerskal efter Bygge- og Teknikforvaltningensskøn passe til bygningens arkitektur ogtagets udformning.Taget på det interne gangstrøg udformes medtagudhæng principielt som angivet på tegningernr. 27.531, 27.438 og 27.439. Parabolerskal opstilles på tag principielt som angivet påtegning nr. 27.531.b)Inden for delareal IIB skal bebyggelse udføresi et nutidigt formsprog med et fælles arkitektoniskudtryk.Der skal overvejende anvendes afdæmpedefarvenuancer inden for jordfarve- eller gråtoneskalaen.Metalflader skal have mat overflade, glas, deranvendes som facademateriale, skal væreuden spejlvirkning, og blank mur skal fremståkarakterfuld og have stor stoflighed i teglstenensamt fuger i neutral farve.I den enkelte bygning skal facader og gavleafspejle én bærende arkitektonisk idé. Gavleskal udformes som facader og forsynes medvinduesåbninger. På tegning nr. 27.526 er visteksempel på mulig facadeudformning.Tage skal udformes med lav tagopbygning ogskal gives en ensartet udformning således, atder efter Bygge- og Teknikforvaltningens

skøn opnås en overensstemmelse med dettilsigtede fællespræg af bebyggelsen. Tagmaterialerskal efter Bygge- og Teknikforvaltningensskøn passe til bygningens arkitektur ogtagets udformning.Stk. 4. For område III gælder særligt:Bebyggelse skal opføres med et fælles arkitektoniskudtryk og i et gennemgående materialevalgefter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmeregodkendelse.Magasinelementernes facader kan dækkesmed reflekterende materialer, såsom metal ellerfarvet glas, herunder solarceller og andet ikketransparentglas. Metal skal have mat overflade,og glas skal være uden spejlvirkning. Facadernei øvrigt udføres i tunge materialer som tegl,beton, natursten eller metalpaneler og glaspartieri varierede udformninger. De to underste facaderforsynes med en solafskærmningsfacade af træog aluminium i varierende udstrækning afpassetfacadernes proportioner. Facaderne opbygges iet grafisk formsprog med lodrette og vandrettemarkeringer i linier og farvede felter. Tage skaludformes med lav tagopbygning.§ 7. Foranstaltningermod forureningsgener*** )Bebyggelse og primære opholdsarealer skalefter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmeregodkendelse i overensstemmelse med miljømyndighederneskrav udføres og indrettes således, atbeboere og brugere i fornødent omfang skærmesmod støj og anden forurening fra vej ogMetro. Det indendørs støjniveau hidrørende fratrafikken på vej og Metro må i lokaler til undervisning,administration, liberale erhverv og lignendeikke overstige 35 dB(A). **** )§ 8. Kollektiv varmeforsyningBebyggelse må ikke tages i brug, før bebyggelsener tilsluttet Københavns Belysningsvæsensfjernvarmesystem, eller at der i henhold til Varmeforsyningslovener meddelt dispensation tilalternativ energiforsyning i større ejendomme.Varmeanlæg skal dimensioneres til at kunneopfylde krav om lavtemperaturfjernvarme.§ 9. Sikring af grundvandspejlVed bygge - og anlægsarbejder i området skaldet sikres, at der ikke foretages permanentesænkninger af grundvandsstanden under hensyntagentil de af lovgivningen sikrede vådområderpå Amager Fælled.§ 10. LedningsforholdDer forudsættes tinglyst fornødne deklarationervedrørende sikring m.v. af ledninger.§ 11. Ubebyggede arealerStk. 1. For hele lokalplanområdet gælder:a) Friarealet (eksklusive parkerings- og tilkørselsareal)skal være af størrelsesordenen 40pct. af boligetagearealet, 40 pct. af etagearealettil universitet og andre uddannelsesformål,20 pct. af etagearealet til offentlig administration,kulturelle formål og erhverv, 100 pct. afetagearealet til institutioner for børn og ungeog 40 pct. af etagearealet til andre socialeformål. Til friarealet medregnes de dele af detinterne vej- og stinet, der er forbeholdt fodgængereog cyklister, arealer over og under*** ) Opmærksomheden skal henledes på, at lokalplanområdet omfatter tidligere opfyldningsområder, hvor man harerfaring for, at forurening af undergrunden kan have fundet sted. I henhold til § 19 i lov nr. 939 af 27. oktober 1996om affaldsdepoter skal enhver ejer eller bruger af en ejendom, der på denne opdager et affaldsdepot eller en forureningaf jorden, underrette kommunalbestyrelsen (Miljøkontrollen) herom. I henhold til samme lovs § 20 skal arbejdetstandses, såfremt der under et bygge- og jordarbejde konstateres et affaldsdepot eller en forurening af jorden, ogarbejdet kan først genoptages, når området frigives af kommunen. Forpligtelsen til at standse et bygge- eller jordarbejdepåhviler ejeren af den pågældende ejendom og den, der er ansvarlig for det pågældende arbejde.**** ) Jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1984 om „Trafikstøj i boligområder“ samt Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 om „Støj og vibrationer fra jernbaner“. I henhold hertil må støjbelastningen ved støjfølsom anvendelse ikkeoverstige 60 dB(A), hvilket af Miljøkontrollen er vurderet at være overholdt i en afstand af ca. 15 m fra nærmestemetrospormidte, såvel på strækninger på dæmning som på bro.15

16metroen i det omfang, de er udnyttelige, samtvandarealer.Friarealet tilvejebringes på egen grund og vedandel af de i henhold til § 3, stk. 5, fastlagtefælles grønne arealer og skal anlægges medopholdsarealer, herunder legepladser ogidrætsarealer.b) Som overordnet retningslinie for de ubebyggedearealer gælder den på tegning nr. 27.552viste illustrationsplan. I pkt.erne c - n uddybesprincipperne for arealernes udformning.c) De arealer, der på tegning nr. 27.551 er betegnetplateauer, opfyldes normalt til kote ca. +2.6. De øvrige arealer fastholdes i princippet ide eksisterende koter fra kote ca. + 1.2 til ca.+ 2.0. Overgangen fra plateauniveau til færdselsarealerudføres normalt med lodrette støttemureog til grønne arealer normalt medgræsklædte skråninger eller terrasseringer, jf.tegning nr. 27.227.d) Der skal etableres en „landskabelig“, slyngetkanal i den vestlige del af området i princippetsom vist på tegning nr. 27.551. I de grønnearealer skal kanalen være mindst 10 m bred,ca. 1,5 m dyb på midten og overvejende afgrænsesaf græsklædte, bløde kanter, jf. principsnitpå tegning. nr. 27.226. Vandspejlet villigge i kote ca. + 1.2. Som minimum etableresder broer over kanalen ved de i § 4 fastlagteveje og stier. Broer skal forsynes med rækværk.Broers udformning skal godkendes afBygge- og Teknikforvaltningen.e) Der skal etableres en „bymæssig“, retlinetnord-sydorienteret kanal i den østlige del afområdet i princippet som vist på tegning nr.27.551. Den endelige udformning af kanalensafslutning mod syd fastlægges i den supplerendelokalplan for område III. Kanalen skalsom udgangspunkt være 30 m bred og skalfremstå med en sammenhængende vandflade.Bredden kan reduceres ved brofæster, særligebygningsenheder og pladsdannelser. Kanalenudformes med lodrette kajsider, bolværk ogbolværkshammer, hvis højde ikke må overstigeca. 40 cm. Bolværk og bolværkshammerskal fremstå i enten granit eller hårdt træ i helekanalens længde. Dybden skal på midtenvære mindst 1,5 m, jf. principsnit på tegningnr. 27.226. Som minimum etableres der broerover kanalen ved de i § 4 fastlagte veje ogstier. Broer skal forsynes med rækværk. Broersudformning skal godkendes af Bygge- ogTeknikforvaltningen. Vandspejlet vil ligge ikote ca. + 1.4. Afstanden mellem vandspejletog broer skal ved bromidte være mindst 1,4m.f) Ud over kanalerne fastlagt i pkt.erne d og ekan der etableres andre vandarealer i form afbassiner og kanaler integreret i bebyggelsen.g)Parkeringsdækningen skal være af størrelsesordenenog må ikke overstige 1 parkeringspladspr. 200 m² etageareal. For etageareal tillager- og arkivfunktioner lempes parkeringsdækningentil størrelsesordenen 1 plads pr.800 m² etageareal. Til parkeringsdækningenmedregnes parkering på det interne vejnet.Parkering kan indrettes på terræn, i underjordiskeanlæg og i parkeringshuse/-etager.Større parkeringsarealer udlægges i den nordøstligedel af området, øvrige parkeringsarealerintegreres i bebyggelsen. Parkeringsarealerneskonkrete placering fastlægges i efterfølgendestk.er/ved supplerende lokalplaner.Nedkørselsramper til underjordiske parkeringsanlægskal placeres og udformes efterBygge- og Teknikforvaltningens godkendelse,således at der opnås bedst muligt samspil medtilgrænsende friarealer og bygninger.Parkeringen skal som hovedregel være fællesfor hele området, jf. også pkt. n.h)Der skal efter Bygge- og Teknikforvaltningensnærmere bestemmelse etableres fornødencykelparkering, herunder særligt i tilknytningtil bygningsenheder med undervisningsfunktioner.Cykelparkering kan etableres påterræn og i konstruktion.i) Som overordnet retningslinie for træbeplantningpå de ubebyggede arealer, herunder påparkeringsarealer og langs veje, stier samtkanaler gælder de på tegning nr. 27.551 visteprincipper. Eksisterende træer, der følger disseretningslinier, skal bevares i videst muligtomfang.j) Arealer udlagt til bebyggelse kan anlæggesmed beplantning tilpasset de i pkt. i nævnteretningslinier bl.a. med henblik på en rekreativudnyttelse, indtil nybyggeri bliver aktuelt.k)Hegning af de ubebyggede arealer, der somhovedregel skal henligge uindhegnede, måikke finde sted uden Bygge- og Teknikforvaltningenstilladelse.

l) Belægninger, beplantning, kajsætninger, støttemure,broer, belysning og inventar i øvrigtpå de ubebyggede arealer skal udformes på enmåde, der efter Bygge- og Teknikforvaltningensgodkendelse kan medvirke til at giveområdet en kvalitativ og helhedspræget fremtræden.*)m) Adgangs- og opholdsarealer skal udformessåledes, at de tilgodeser bevægelseshæmmedesfærdsel på arealerne.n)Ubebyggede arealer og parkeringsanlæg skalefter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmerebestemmelse indgå i fællesanlæg.Stk. 2. For område I gælder særligt:a) I efterfølgende pkt.er/ved supplerende lokalplanerfastlægges den detaljerede udformningaf de ubebyggede arealer for det enkelte delareal.b)Inden for delareal IA skal de ubebyggedearealer anlægges med kanal, broer, opholdsarealer,færdselsarealer og parkering samtcykelstativer til ca. 1.000 cykler i princippetsom vist på tegning nr. 27.264.c) Inden for delareal IB skal de ubebyggedearealer anlægges med kanalafgrænsning, bro,opholdsarealer, færdselsarealer og parkeringsamt cykelstativer til ca. 250 cykler i princippetsom vist på tegning nr. 27.273.d)Inden for delareal IC skal de ubebyggedearealer anlægges med kanalafgrænsning,vejbro, opholdsarealer i form af pladser, gårdhaveog grønning, samt færdselsarealer i princippetsom vist på tegning nr. 27.467. Fra de2 pladser langs Emil Holms Kanal fører brederamper op til det centrale atrium. Plads, rampeog adgangsvej herudfor skal udformes ogindrettes, så de fremstår som integrerede deleaf et byrum.I kanalen kan der etableres to forsænkedeopholdsarealer placeret ca. 20 m fra nærmestevejbro, i princippet som vist på tegning nr.27.467. Opholdsarealerne skal anlægges ca.70 cm under kanalgadens niveau, med enbredde på ca. 7,5 m og med en udstrækningpå henholdsvis 40 - 70 m og 40 - 60 m. Pået opholdsareal kan der plantes et mindreantal træer, primært ud for de fastlagte pladseri tilknytning til Emil Holms Kanal.Der må maksimalt etableres 100 parkeringspladserpå terræn. På tegningen er vist denprincipielle placering af terrænparkeringen igrønne lommer langs adgangsvejene samtnedkørsel til parkering i underjordisk anlæg.Til IT-højskolens bebyggelse skal der opstillescykelstativer til mindst 1.000 cykler overvejendeplaceret i cykelkælder med nedkørselfra ramperne.Det i stk. 1, pkt. c, fastlagte plateau i kote +2.6 etableres ikke inden for delarealet .e) Af tegning nr. 27.554 og 27.555 fremgårindretningen af de ubebyggede arealer indenfor delarealerne ID, IE, IF og IG, henholdsvisdelareal IH.De ubebyggede arealer skal anlægges med”Universitetstorvet”, ”Rambla”, kanalafgrænsninger,vej- og stibroer, opholdsarealer iøvrigt og færdselsarealer i princippet som vistpå tegningerne.Der skal være offentlig passagemulighed fra”Ramblaen” til den landskabelige kanal mellemde fastlagte længehuse og over parkeringsarealernelangs Metro til idrætscentret ogadgangsvejen til delareal IF.Langs vestsiden af den bymæssige kanal skalder etableres en mindst 3 m bred sti, jf. § 4,stk. 6.Parkeringsarealer på terræn må etableres somangivet på tegningerne og må højst udgøre 2/3 af parkeringsdækningen for delarealerneunder ét og inklusive parkering på det internevejnet. Der kan uden for de fastlagte parkeringsarealerindrettes enkelte pladser til handicapparkeringsamt af- og pålæsning. Parkeringsarealerskal anlægges med træbeplantning.Den øvrige parkering skal indrettes iunderjordiske anlæg eller i parkeringshuse.I forbindelse med offentlige virksomhederinden for delarealerne ID, IE og IF skal deropstilles henholdsvis ca. 3.000, 500 og 200cykelstativer, primært ved hovedindgange.Inden for delarealerne IE og IF skal den landskabeligekanal anlægges med en bredde påca. 5 m og udformes med lodrette kajsider.I tilknytning til boligerne inden for delarealerneIF, IG og IH må der, uanset stk. 1. pkt. k,efter Bygge- og Teknikforvaltningens godkendelsei begrænset omfang anlægges indhegnedenærrekreative opholdsarealer.Det i stk. 1, pkt. c fastlagte plateau i kote 2.6etableres ikke inden for delarealerne IE, IF ogIH og kun delvist inden for delareal IG.17

18Stk. 3. For område II gælder særligt:a) I efterfølgende pkt.er/ved supplerende lokalplanerfastlægges den detaljerede udformningaf de ubebyggede arealer for det enkelte delareal.b) Inden for delareal IIA skal de ubebyggedearealer anlægges med kanalafgrænsninger,vej- og stibroer, pladser, bypark, grønningersamt færdselsarealer i øvrigt i princippet somvist på tegning nr. 27.531.I kanalen kan der etableres et forsænket opholdsarealplaceret 20 m fra nærmeste vejbro,i princippet som vist på tegning nr. 27.531.Opholdsarealet skal anlægges 70 cm underkanalgadens niveau, med en bredde på 7,5 mog længde på 40 – 60 m. På opholdsarealetkan der plantes et mindre antal træer, primærtplaceret i tilknytning til DR-pladsen. Opholdsarealetkan ikke etableres, hvis der indenfor delareal IIA bygges ud i den bymæssigekanal, som muliggjort i § 5, stk. 1, pkt. b.Langs kanalens vestside skal der etableres enmindst 3 m bred offentlig tilgængelig promenade.Den landskabelige kanal er principielt angivet.Der må etableres terrænparkering på arealetsydvest for Metro i en afstand af mindst 20 mfra Ørestads Boulevard og afgrænsningenmod område IV samt for tjenestebiler langsAmagerfælledvej i princippet som angivet påtegning nr. 27.531. Herudover kan der påfærdselsarealet vest for bebyggelsen op modKaj Munks Vej etableres ca. 10 parkeringspladsersom vinkelparkering i én række.Parkeringsarealer på terræn skal anlæggesmed træbeplantning, herunder skal der langsAmagerfælledvej etableres en træbeplantning,der markerer grundgrænsen og som indgår iAmagerfælledvejs samlede gadebillede.Der skal opstilles mindst 1.000 cykelstativerprimært ved indgangspartier. Der må ikkeopstilles cykelstativer i kanalgaden.Det i stk. 1, pkt. c, fastlagte plateau i kote +2.6 etableres ikke inden for delarealet .c) Af tegning nr. 27.555 fremgår indretningen afde ubebyggede arealer inden for delareal IIB.Parkeringsarealer på terræn må etableres somangivet på tegningen og må højst udgøre 2/3af parkeringsdækningen. Parkeringsarealerskal anlægges med træbeplantning. Den øvrigeparkering skal indrettes i underjordiskeanlæg eller i parkeringshuse.I tilknytning til boligerne må der, uanset stk.1. pkt. k, efter Bygge- og Teknikforvaltningensgodkendelse i begrænset omfang anlæggesindhegnede nærrekreative opholdsarealer.Det i stk. 1, pkt. c fastlagte plateau i kote 2.6etableres kun delvist inden for delarealet.Stk. 4. For område III gælder særligt:a) I efterfølgende pkt.er/ved supplerende lokalplanerfastlægges den detaljerede udformningaf de ubebyggede arealer for det enkelte delareal.b)En ankomstrampe med principiel afgrænsningog en samlet længde på ca. 130 m fastlæggessom vist på tegning nr. 27.283. Rampen skalmod øst afsluttes i en pladsdannelse medvandret niveau i ca. kote + 9.0 og kan efterBygge- og Teknikforvaltningens bestemmelseudføres med skiftende hældningsgrader, terrasser,knæk, indskæringer m.v. En muligudformning er vist på snit E-E og F-F påtegning nr. 27.278. Den fastlagte stiforbindelsepå østsiden af den bymæssige kanal føreshen over rampen i samme niveau og markeresved en retningsgivende belægning og belysning.c) Der skal etableres et rektangulært spejlbassinintegreret med Rigsarkivets bebyggelse iprincippet som vist på tegning nr. 27.283.Bassinets udformning og materialer skal godkendesaf Bygge- og Teknikforvaltningen.d)De ubebyggede arealer i øvrigt skal anlæggesmed kanalafgrænsning, bro, opholdsarealer,færdselsarealer og ca. 160 parkeringspladsersamt cykelstativer til ca. 150 cykler i princippetsom vist på tegning nr. 27.283.Stk. 5. For område IV gælder særligt:Området anlægges i sin helhed som en overvejendegræsklædt grønning, der skaber naturligovergang mellem den åbne Amager Fælled ogdet bymæssige område, jf. tegning nr. 27.551.Grønningen kan indrettes med enkelte fritståendetræer, mindre trægrupper, service- og motionsstier,boldbaner m.v. Grønningen må ikkeanvendes til parkering.

§ 12. Tilladelser i henholdtil anden lovgivningUanset foranstående må der ikkea) foretages arbejder inden for den i forhold tildet jordfaste fortidsminde Faste Batteri fastsattebeskyttelseslinie, før fredningsmyndighedernemeddeler dispensation hertil eller ændrergrænsen,b)opføres bebyggelse på eller foretages ændringeri anvendelsen af den del af området, der erregistreret som affaldsdepot, med mindredepotet frigives af kommunen eller udgår afregistret over affaldsdepoter, jf. §§ 17 og 18 ilov nr. 939 af 27. oktober 1996,c) etableres anlæg m.v. inden for en afstand af 5m fra de inden for området liggende naturgasledninger,før DONG/HNG meddeler tilladelsehertil,d) foretages grundvandssænkninger uden miljømyndighedernes(Miljøkontrollens) tilladelse,jf. Vandforsyningslovens § 26, ellere) udpumpes forurenet grundvand/drænvanduden tilladelse fra miljømyndighederne (Miljøkontrollen)i henhold til Miljøbeskyttelseslovens§ 28, jf. § 27.§ 13. RetsvirkningerI henhold til planlovens § 18 må der ikke retligteller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanensbestemmelser, jf. dog lokalplanens §15.Lokalplanen hindrer ikke, at den eksisterendebebyggelse og dennes anvendelse kan opretholdes,hvis såvel bebyggelsen som anvendelsenikke strider mod de i givne byggetilladelsertagne forbehold og i øvrigt er lovlig.§ 14. PåtaleretBygge- og Teknikforvaltningen i KøbenhavnsKommune har påtaleret for overtrædelse afbestemmelserne i nærværende lokalplan.§ 15. DispensationerI henhold til planlovens § 19, stk. 1, kan derdispenseres fra bestemmelser i en lokalplan, hvisdispensationen ikke er i strid med principperne iplanen.Dispensationer meddeles af Bygge- og Teknikudvalgeti Københavns Kommune.§ 16. Hel og delvis ophævelse aflokalplanerStk. 1. Lokalplan nr. 217 („KUA“) tinglyst den12. marts 1993 ophæves.Stk. 2. Lokalplan nr. 278 („Baner i Ørestaden“)bekendtgjort den 16. juni 1996 ophæves for såvidt angår den del af ejendommen matr.nr. 1aaEksercerpladsen, København, der ligger indenfor lokalplanområdet.Stk. 3. Lokalplan nr. 279 („Islands Brygge Station“)tinglyst den 10. juli 1996 ophæves for såvidt angår den del af ejendommen matr.nr. 1 aaEkserpladsen, København, der ligger inden forlokalplanområdet.19

Nærværende lokalplan med tillæg nr. 1, 2, 3 og 4 med indhæftede tegninger nr. 27.550, 27.551,27.552, 27.523, 27.226, 27.227, 27.264, 27.265, 27.273, 27.274, 27.467, 27.426, 27.283, 27.317,27.278, 27.531, 27.438, 27.439, 27.440, 27.554, 27.555 og 27.526 er vedtaget af Borgerrepræsentationeni mødet den 10. december 1998, endeligt bekendtgjort den 19. januar 1999 og tinglyst den14. oktober 1999, for så vidt angår tillæg nr. 1 vedtaget af Borgerrepræsentationen i mødet den 18.november 1999, endeligt bekendtgjort den 22. november 1999 og tinglyst den 20. januar 2000, forså vidt angår tillæg nr. 2 vedtaget af Borgerrepræsentationen i mødet den 26. april 2001 og endeligtbekendtgjort den 22. maj 2001, for så vidt angår tillæg nr. 3 vedtaget af Borgerrepræsentationen imødet den 6. december 2001 og endeligt bekendtgjort den 18. december 2001 og for så vidt angårtillæg nr. 4 vedtaget af Borgerrepræsentationen i mødet den 2. maj 2002 og endeligt bekendtgjortden 11. juni 2002.Bygge- og Teknikforvaltningen, denPeter Høiriis Nielsenkontorchef/Rita Justesenarkitekt20

vvvvvvTvvAMAGER F[ LED SKOLESUNDHOLMAMAGER F[ LED SKOLETTEIEIF144NJALSGADEIDIGIIB182EMIL HOLMS KANAL(UNDEROPFØR-ELSE)IAIBIHRUED LANGGAARDS VEJIC78AMAGER FÆLLEDVEJKAJ MUNKS VEJ (PROJ.)ØRESTADS BOULEVARD (PROJ.)IVIIARØDE MELLEMVEJIII124GRØNJORDSVEJ0 50 100200 mOmrådeinddelingLokalplanområdeGrænse mellem underområderGrænse for delarealEMNELokalplan Ørestad Nord medtillæg nr. 1, 2, 3 og 4EJERLAVEksercerpladsen, KøbenhavnMÅLJOURN. NR.1:5.000 311/417TEGN. DATOMarts 2002BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN, PLANDIREKTORATETRÅDHUSPLADSEN 77, 1550 KØBENHAVN V.TEGN. NR.27.550

+NJALSGADEAMAGER FÆLLEDVEJ78144RUED LANGGAARDS VEJ182KAJ MUNKS VEJ (PROJ.)ØRESTADS BOULEVARD (PROJ.)RØDE MELLEMVEJ124GRØNJORDSVEJ0 50 100200 mVEJE, byggezoner samt landskabAdgangsvejeGågade med kørsel tilladtHovedstierOverkørselKanal, evt. med forsænket opholdsarealTræbeplantningGrøn forbindelseØvrige stierVejudvidelseslinier"Rambla", "Universitetstorvet"og "DR-Pladsen"Byggezoner/plateauerBygningshøjde op til 75 mVejareal, der kan nedlæggesEMNELokalplan Ørestad Nord medtillæg nr.1,2,3og4EJERLAVEksercerpladsen, KøbenhavnMÅLJOURN. NR.1:5.000 311/417TEGN. DATO TEGN. NR.Marts 2002 27.551BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN, PLAN & ARKITEKTURRÅDHUSPLADSEN 77, 1550 KØBENHAVN V.

+NJALSGADEAMAGER FÆLLEDVEJBYPARKRUED LANGGAARDS VEJGRØNNINGKAJ MUNKS VEJ (PROJ.)ØRESTADS BOULEVARD (PROJ.)RØDE MELLEMVEJBYPARKGRØNJORDSVEJIllustrationsplan0 50 100200 mEksempel på bebyggelsesstrukturKanal, evt. med forsænket opholdsarealTræbeplantningPlateauerPladser og gangarealerEMNELokalplan Ørestad Nord medtillæg nr.1,2,3og4EJERLAVEksercerpladsen, KøbenhavnMÅL1:5.000JOURN. NR.311/417TEGN. DATO TEGN. NR.Marts 2002 27.552BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN, PLAN & ARKITEKTURRÅDHUSPLADSEN 77, 1550 KØBENHAVN V.

Metro Grønjordsvej Ørestads BoulevardAdgangsveje Gågader med kørsel tilladt Sti/ophold inden for områderne I, II og IIIVej-, sti- og baneforhold. Principsnit og -skitser.EMNELokalplan Ørestad Nord medtillæg nr. 1, 2, 3 og 4EJERLAVTEGN. DATO TEGN. NR.Eksercerpladsen, København Oktober 2001 27.523MÅL1:400BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN, PLAN & ARKITEKTURRÅDHUSPLADSEN 77, 1550 KØBENHAVN V.JOURN. NR.311/417

STIPARKERINGFORBRUGER-STYRELSENDET KGL. BIBLIOTEKSTIOPHOLD OGCYKELPARKERINGPARKERINGAMAGERFÆLLEDVEJAFGRÆNSNING AF DELAREALKANAL OG BROGENNEMGANGRAMPERPARKERINGPRINCIPIEL BEBYGGELSESPLAN6 ETAGER1-2 ETAGEREMNEEJERLAV0 10 20 30 40 50LOKALPLAN ØRESTAD NORDDELAREAL IBEKSERCERPLADSEN, KØBENHAVNMÅLTEGN. DATOBYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN, PLANDIREKTORATETRÅDHUSPLADSEN 77, 1550 KØBENHAVN V.JOURN. NR.1:1.500 PD 476TEGN. NR.MARTS 1999 27.273100m

Principsnit øst - vest med eksempler på fleksibilitetdelareal I BPrincipsnit øst - vest med eksempler på fleksibilitetdelareal I BPrincipiel facadetegning af længehus0 10 20 30 40 50100mSNIT OG FACADEREMNEEJERLAVLOKALPLAN ØRESTAD NORDDELAREAL IBEKSERCERPLADSEN, KØBENHAVNMÅLTEGN. DATOBYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN, PLANDIREKTORATETRÅDHUSPLADSEN 77, 1550 KØBENHAVN V.JOURN. NR.1:1.000 PD 476TEGN. NR.MARTS 1999 27.274

KØBENHAVNSUNIVERSITETFORBRUGER-STYRELSENPLADSRUED LANGGAARDS VEJPPPPSTIAMAGER FÆLLEDVEJEMIL HOLMS KANALGÅRD-HAVEGRØNNINGSTIPLADSPPKAJ MUNKS VEJPAfgrænsning af delarealKanal og evt. forsænket opholdsarealRamperNedkørsel til cykelparkeringParkeringPrincipiel bebyggelsesplan6 etager, maks.bygningshøjde26mAtrium, maks. bygningshøjde30mEMNEGennemgangeEvt. gangbroer over 2. etageLOKALPLAN ØRESTAD NORD, DELAREAL ICEJERLAVEKSERCERPLADSEN KØBENHAVN0 10 20 30 40 50 100 mMÅLTEGN. DATOBYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN, PLANDIREKTORATETRÅDHUSPLADSEN 77, 1550 KØBENHAVN V.JOURN. NR.1:1.500 311/416MARTS 2001TEGN. NR.27.467

ForskerparkPladsRued Langgaards vejIT-højskolePrincipiel facadeopstalt mod KanalgadenUniversitetetForskerparkGrønningForskerparkForbrugerstyrelsenPrincipiel facadeopstalt mod AmagerfælledvejIT-højskoleGennemgangsbygningForskerparkKanalEmil HolmskanalAtriumGårdhaveGrønningAmagerfælledvejPrincipielt snit øst-vest0 10 20 30 40 50 100 mEMNELOKALPLAN ØRESTAD NORD, DELAREAL ICEJERLAVEKSERCERPLADSEN KØBENHAVNMÅL1:1.500JOURN. NR.311/416TEGN. DATO TEGN. NR.DEC. 2000 27.426Facader og snitBYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN, PLANDIREKTORATETRÅDHUSPLADSEN 77, 1550 KØBENHAVN V.

AOPHOLDOPHOLDDCSTIBCRØDE MELLEMVEJDEFEAOPHOLDCYKELPARKERINGOPHOLDFBPARKERINGGRØNJORDSVEJ0 10 20 30 40 50100mAFGRÆNSNING AF DELAREALPRINCIPIEL BEBYGGELSESPLANKANAL OG BRO/SPEJLBASSINRAMPEANKOMSTRAMPEOP TIL 30 MOP TIL 45 MOP TIL 55 MCA. 65 MCA. 75 MOP TIL 80 MSNITTILKØRSELEMNEEJERLAVLOKALPLAN ØRESTAD NORDUNDEROMRÅDE IIIEKSERCERPLADSEN, KØBENHAVNMÅLTEGN. DATOBYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN, PLANDIREKTORATETRÅDHUSPLADSEN 77, 1550 KØBENHAVN V.JOURN. NR.1:1.500 PD 476TEGN. NR.MARTS 1999 27.283

7565GRØNJORDS-KOLLEGIET4530ØRESTAD NORDMETRO0 MPEDER LYKKES VEJFacade set fra Røde Mellemvej756545REMISEVÆNGET30METRO STATIONAMAGERFÆLLEDRØDE MELLEMVEJ0 MFacade set fra nord756545AMAGERFÆLLED300 MFacade set fra GrønjordsvejOpstalter af Rigsarkivet m.v. - 1. etape(Grå og sorte toner på facader markerer at facaderne har skrå vinkler i forhold til billedplanet).EMNEEJERLAVMÅLTEGN. DATOBYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN, PLANDIREKTORATETRÅDHUSPLADSEN 77, 1550 KØBENHAVN V.JOURN. NR.LOKALPLAN ØRESTAD NORDUNDEROMRÅDE III PD. 476TEGN. NR.EKSERCERPLADSEN, KØBENHAVN NOV. 1999 27.317

757565453045300 MSnit A-ASnit B-BTAG-TERRASSELÆSESALSPEJLBASSINSPEJLBASSINSnit C-CSnit D-DCAFÉCAFÉHOVEDINDGANGANKOMSTRAMPEHOVEDINDGANGSnit E-ESnit F-FSnit der viser eksempler på bebyggelsens udførelseEMNE LOKALPLAN ØRESTAD NORDEJERLAVMÅLTEGN. DATOBYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN, PLANDIREKTORATETRÅDHUSPLADSEN 77, 1550 KØBENHAVN V.JOURN. NR.UNDEROMRÅDE III PD. 476TEGN. NR.EKSERCERPLADSEN, KØBENHAVN MARTS 1999 27.278

EMIL HOLMS KANALAMAGER FÆLLEDVEJKAJ MUNKS VEJ (PROJ.)GRØNNINGGRØNNINGMETROGRØNNINGDR-PLADSENDR-PLADSENRØDE MELLEMVEJØRESTADS BOULEVARD (PROJ.)BYPARKSTATIONGRØNJORDSVEJ0 50100 150 mAfgrænsning af delarealPrincipiel bebyggelsesplan6 etager, maks. bygningshøjde 26 mRamme, bygningshøjde ca. 28 mOverbygning med tagudhæng, bygningshøjde ca. 34 m2Bygningshøjde op til 45 m inden for 4.000 m bebygget arealMaks. bygningshøjde 26 m inden for resterende byggefeltParabolerKanal med evt. forsænket opholdsarealTilkørselEMNELokalplan Ørestad Nord, delareal IIAEJERLAVEksercerpladsen, KøbenhavnVejbroStibroVejareal, der kan nedlæggesMÅLJOURN. NR.1:3.000 311/411TEGN. DATO TEGN. NR.Marts 2001 27.531BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN, PLANDIREKTORATETRÅDHUSPLADSEN 77, 1550 KØBENHAVN V.

Kaj Munks vejindre gangforløbkoncertsalDR-pladsenPrincipiel facadeopstalt mod vest/grønningindre gangforløbhovedindgangKaj Munks vejPrincipielt snit nord-sydkældergangDR-pladsenDR-pladsenstudieindre gadeKaj Munks vejPrincipiel facadeopstalt mod AmagerfælledvejEMNELokalplan Ørestad Nord, delareal IIAMÅLJOURN. NR.311/411EJERLAVTEGN. DATO TEGN. NR.Eksercerpladsen, KøbenhavnMarts 2001 27.438Facader og snit af bebyggelse nordøst for MetroBYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN, PLANDIREKTORATETRÅDHUSPLADSEN 77, 1550 KØBENHAVN V.

Metrokoncertsalorkestersalbymæssig kanalEmil Holms KanalAmager FælledvejPrincipiel facadeopstalt mod sydindre gadeRøde MellemvejreceptionEmil Holms KanalkældergangPrincipielt snit øst-vestFacader og snit af bebyggelsenordøst for MetroEMNEEJERLAVEksercerpladsen, KøbenhavnMÅLJOURN. NR.Lokalplan Ørestad Nord, delareal IIA 311/411TEGN. DATO TEGN. NR.Marts 2001 27.439BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN, PLANDIREKTORATETRÅDHUSPLADSEN 77, 1550 KØBENHAVN V.

Principiel facadeopstalt mod sydPrincipiel facadeopstalt mod østEksempel på udformningEMNELokalplan Ørestad Nord, delareal IIAMÅLJOURN. NR.311/411EJERLAVTEGN. DATO TEGN. NR.Eksercerpladsen, KøbenhavnMarts 2001 27.440Facader af bebyggelse sydvest for MetroBYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN, PLANDIREKTORATETRÅDHUSPLADSEN 77, 1550 KØBENHAVN V.

Station MetroKaren Blixens VejEmil Holms Kanal*"Rambla"PNJALSGADEP P P*IEP*ID"Universitetstorvet"Det Kgl.BibliotekP144IGAØrestads BoulevardPIdrætscenterIFBYPARKBRUED LANGGAARDS VEJCGRØNNINGPPD182IIBGRØNNINGPKAJ MUNKS VEJ (PROJ.)Bebyggelsesplan/byggefelter:Maks. bygningshøjde 19 mBygningshøjde 18-26 m, medsærlige bestemmelserBygningshøjde 26 mFast byggelinie/principiel bebyggelsesplanTagkanter, fed streg angiver fastetagkanterKrav om samme tagkant ogbyggelinieMulighed for gangbroerEMNE0 50 100200 mIV*Lokalplan Ørestad Nord,delareal ID, IE, IF, IG og IIBEJERLAVEksercerpladsen, KøbenhavnOverkørselSærlige krav til udformning og materialerGrænse mellem underområderGrænse for delarealerMÅLTEGN. DATOBYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN, PLAN & ARKITEKTURRÅDHUSPLADSEN 77, 1550 KØBENHAVN V.JOURN. NR1:3.000 311/417Marts 2002TEGN. NR.27.554

Emil Holms KanalKaren Blixens VejNJALSGADEP P P*IHIDIA78AMAGER FÆLLEDVEJIGPIB0 50 100200 mBebyggelsesplan/byggefelter:*Bygningshøjde 18-26 mSærlige krav til udformning og materialerGrænse mellem underområderGrænse for delarealerOverkørselEMNEEJERLAVLokalplan Ørestad Nord,Delareal IHEksercerpladsen, KøbenhavnMÅLJOURN. NR.1:3.000 311/417TEGN. DATO TEGN. NR.Marts 2002 27.555BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN, PLAN & ARKITEKTURRÅDHUSPLADSEN 77, 1550 KØBENHAVN V.

Universitetet. Forskudte længehuse med åbne underetager og gennemgående vinduesbånd.Idrætscenter. Åben glasfacade under ét stort tag.Boliger øst for grønningen. Facader med tunge og lette partier med gennemførte lodretteog vandrette markeringer.Boliger vest for grønningen. Under det sammenhængende tag udformes bebyggelsen medhorisontale og vertikale variationer.Boliger vest for grønningen set i sammenhæng med idrætscentret.Principielle facadeopstalter.Eksempler på udmøntning af bestemmelserne om bebyggelsens omfang og placeringsamt ydre fremtræden.EMNELokalplan Ørestad Norddelareal ID, IE, IF, IG, IH og IIBEJERLAVEksercerpladsen, KøbenhavnMÅL1:1.500JOURN. NR.311/417TEGN. DATO TEGN. NR.Oktober 2001 27.526BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN, PLAN & ARKITEKTURRÅDHUSPLADSEN 77, 1550 KØBENHAVN V.