Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU

REALKOMPETENCER- det du kanPraktisk vejledning til individuelkompetencevurdering i AMU– Industriens uddannelsesområdeIndustriens Fællesudvalg forerhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser2008

IndholdIndledning ........................................................... 3Valg af metode..................................................... 5En tretrinsraket ................................................... 5Afprøvningsmetoder ........................................... 12Fire grundlæggende metoder............................... 12Eksempler på værktøjer til IKV .......................... 20Hvis du vil vide mere.......................................... 24

Afsæt i Håndbog om IKV iAMUEn praktisk guide til valg afmetoderIndledningDenne praktiske vejledning henvender sig til dig, som arbejdermed IKV i AMU inden for Industriens Fællesudvalgsområde. Vejledningen er et supplement til Håndbog om individuelkompetencevurdering IKV i AMU - realkompetencevurderinginden for arbejdsmarkedsuddannelserne, Undervisningsministerietshåndbogsserie nr. 1 – 2008.. Håndbogengiver en generel introduktion til IKV i AMU og beskriverblandt andet de regler og principper, der gælder for IKV iAMU. Håndbogen indeholder endvidere 3 illustrative cases.Det anbefales derfor, at du læser Håndbog om IKV i AMUsideløbende med denne vejledning – både før du går i gangog mens du arbejder med IKV.Denne vejledning er tænkt som en praktisk guide, somhjælper dig til at vælge metoder til at gennemføre IKV ogkommer med forslag og inspiration til, hvordan du kan tilrettelæggeog gennemføre IKV i AMU.De følgende sider rummer ikke en facitliste til, hvordan duskal arbejde med IKV i AMU. Se vejledningen som en hjælptil at lave pålidelige og troværdige realkompetencevurderingeri AMU, diskuter med dine kollegaer, hvad der vil værebedst at gøre og lad dig inspirere af de eksempler, der præsenterespå de følgende sider.Vejledningen er målrettet IKV-praktikeren og der står derformeget lidt omkring de organisatoriske udfordringer, somogså er en del af IKV.Vejledningen er et resultat af et projekt, hvor to skoler indenfor IF's område har bidraget. Skolerne er Uddannelses-Center Ringkøbing-Skjern og CEUS. I afprøvning af et konkretmateriale har en lærer fra AMU-Aalborg medvirket.Lærere fra skolerne har på to seminarer diskuteret IKV ogudviklet IKV materiale, som efterfølgende er afprøvet. Dennevejledning bygger i høj grad på disse læreres viden ogerfaringer.Projektet har taget afsæt i FKB'en 'Arbejdets organiseringved produktion i industrien'. Vejledningen dækker dog heleIF's område.Undervisningsministeriet har støttet udviklingen af denne 1.udgave af vejledningen.Fra IKV til GVUI dag udarbejdes GVU-planer i relation til erhvervsuddannelserne.Derfor er det vigtigt, at der i den indledende faseaf en IKV tages stilling til, om det er en IKV i AMU eller enIKV i GVU, der skal gennemføres. Jo tidligere denne vurderingkan foretages jo bedre. Ved valg af et AMUuddannelsesmål,der er et enkeltfag i en erhvervsuddannelse,er det vigtigt at gøre deltageren opmærksom på, at en-3

Fase-modelValg af metodeNår du som IKV-praktiker skal gennemføre en IKV, er derfire grundlæggende faser, du skal kende:En før-fase, hvor skolen informerer og rådgiver om IKV ogsom ender med en visitation til IKV i AMU, et afslag påIKV i AMU eller evt henvisning til anden uddannelsesellerafklaringsaktivitet.Fase 1, hvor IKV-praktikeren forbereder og tilrettelæggeren IKV for deltageren i forhold til valgte uddannelsesmål.Fasen starter, når der er indgået konkret aftaleom IKV. Det er deltagerens ansvar at dokumentere opnåederealkompetencer.Fase 2, hvor deltageren får afprøvet og vurderet sine kompetenceri forhold til de valgte uddannelsesmål. IKVpraktikerenskal være til stede under afprøvningen. Bådetaxametret og muligheden for VEU-godtgørelse tildeltagere, der tilhører VEU-godtgørelsesmålgruppen,begynder i denne fase.Fase 3, hvor IKV-praktikeren vurderer deltagerens kompetencersamlet set, anerkender relevante kompetencerog udsteder uddannelses- eller kompetencebevis.Læs håndbogen!Det konkrete indhold af faserne er beskrevet yderligere iHåndbog om IKV i AMU. I denne vejledning fokuserer viprimært på fase 2. Det vil sige på de overvejelser, du somIKV-praktiker skal gøre dig, når du skal vælge metoder tilIKV, og når du konkret skal gennemføre IKV med en ellerflere deltagere. Endvidere gives nogle generelle overvejelseri forhold til, hvordan resultater fra de enkelte metoderkan vurderes.En tretrinsraketNår du skal vælge metode eller metoder til afprøvning afdeltagerens kompetencer, er der tre trin, du skal gennemgå.Trin 1Generelle overvejelserTrin 2Afdæk kompetencekravi uddannelsesmåleneTrin 3Valg af metode5

Trin 1Generelle overvejelser (trin 1)Når du har aftalt med IKV-deltageren, hvilke kompetencerdeltageren ønsker vurderet, skal du vælge metode ellermetoder.Der er metodefrihed, dvs. at det er op til dig selv at tilrettelæggekompetencevurderingen. Vi anbefaler dog, at du indledningsvisgør dig en række generelle overvejelser om,hvilke metoder der er, hvilke former for kompetencer de eregnede til at vurdere og hvordan de konkret og mest hensigtsmæssigtkan anvendes. Det er vigtigt, at du samtidigovervejer, om du er klædt på til at anvende de forskelligemetoder. F.eks. om du har kendskab til og erfaring medanvendelsen af de nævnte metoder (måske bruger du dem idin undervisning).Troværdighed og pålideligkompetencevurderingTroværdighedDu skal være opmærksom på, om de metoder, du vælger tilIKV, giver et troværdigt og pålideligt vurderingsgrundlag.Derfor må du stille dig to spørgsmål:Er du sikker på troværdigheden? Hvis du er sikker, menerdu i givet fald, at du har afprøvet og vurderet de relevanterealkompetencer i forhold til det eller de valgte uddannelsesmål.Der skal være sammenhæng mellem de kompetencer, deltagerenhar, og de kompetencer, der er beskrevet i AMUmålet.Efter gennemført afprøvning og vurdering skal dukunne udstede enten et uddannelsesbevis eller et kompetencebevis.Hvis du udsteder et kompetencebevis, skal dubenytte den skabelon til et AMU-kompetencebevis der erudsendt til alle AMU-udbydere.Er pålideligheden i orden? Hvis du er sikker, mener du igivet fald, at en anden underviser ville komme frem tilsamme resultat af realkompetencevurderingen som dig,forudsat at vedkommende er kvalificeret til at vurdere kompetencerne.Resultatet af en kompetencevurdering bør være det samme,uanset om det foregår på din uddannelsesinstitutioneller på en anden uddannelsesinstitution. Og uanset om deter dig, der gennemfører IKV, eller om det er en af dine kolleger,der gennemfører den.Landsdækkende kompetencerEndelig er det en vigtig pointe, at AMU-mål beskriver landsdækkendekompetencer. Så selv om der er tale om, at personenskal have vurderet realkompetencer, der er opnåetpå en specifik arbejdsplads, så er de kompetencer, der erbeskrevet i AMU-målene, generelle landsdækkende kompetencer.Det betyder, at deltageren også skal kunne varetagekompetencen uden for sin egen virksomhed for at fåkompetence- eller uddannelsesbevis. Det betyder endvidere,at du ikke kan nøjes med at vurdere deltagerens kompetenceri forhold til de krav, der f.eks. er beskrevet i en6

jobprofil fra en enkelt virksomhed. En jobprofil kan ikkevære målestok for en kompetencevurdering.Begrund valgKravene om troværdighed og pålidelighed betyder, at duskal kunne redegøre for, hvordan du har afprøvet og vurderetdeltagerens kompetencer og bruge din faglighed til atbegrunde dine valg.På samme vis er det vigtigt, at du gør det helt klart for deltagerenforud for IKV, hvad du kan vurdere og hvordan duvil gøre det. På den måde kan du undgå misforståelser ogsikre forventningsafstemning.DokumentationDeltagerforudsætningerDeltageren bidrager med dokumentation for de realkompetencer,deltageren ønsker vurderet. Det kan f.eks. bestå afbeviser fra deltagelse i formel uddannelse, jobbeskrivelser,en udfyldt Min kompetencemappe mv. Når du skal vælgemetoder, må du overveje, om dokumentationen indeholderdokumentation/beviser for formel uddannelse der kan erstattehele eller dele af afprøvningen.Det er vigtigt, at du overvejer, hvilke forudsætninger deltagerenhar for at kunne indgå i den kompetenceafprøvning,du tilrettelægger.Nogle metoder stiller krav til læse- og skrivefærdighedersamt IT-færdigheder, som kan gøre det svært for deltagerenat gennemføre IKV. Hvis deltageren skal kompetencevurderespå områder, der ikke har noget med almene færdighederat gøre, er det vigtigt, at f.eks. manglende ITforudsætningerikke smitter af på vurderingen. Du skalhjælpe deltageren til at vise sine kompetencer inden for detområde, der er i fokus i afprøvningen.EtikDer kan også være nogle etiske forhold, du skal tage i betragtningi den kompetenceafprøvning, du tilrettelægger.Det kan f.eks. handle om at sætte deltageren i en situation,hvor det bliver synligt over for ledelse eller kolleger, at deltagerenikke har de kompetencer, du vurderer. Det er særligti relation til praktisk afprøvning på arbejdspladsen, atden type forhold kan spille ind.I forhold til brug af rollespil skal du overveje, om rollespil eren etisk forsvarlig metode, hvis deltageren ikke kender deandre deltagere i spillet. Svaret afhænger sikkert af flereting. For det første hvor personlig problematikken i selvespillet er, for det andet hvor robust, du skønner, at deltagerener.7

Trin 2Afdæk kompetencekrav i uddannelsesmålene (trin 2)En deltager i IKV har behov for at få vurderet en rækkerealkompetencer. Disse er mere eller mindre konkret beskrevneog dokumenterede og ligger til grund for valget afde uddannelsesmål, der er målestok for vurderingen. Deltagerensrealkompetencer skal nu matches med de kompetencer,som er indholdet i de handlingsorienterede uddannelsesmål.Næste trin er derfor at gennemgå de uddannelsesmål, derer valgt som målestok for kompetencevurderingen. Dette ervigtigt, dels fordi forskellige metoder er egnede til at afprøveforskellige typer af kompetencer, dels fordi afdækningener udgangspunkt for arbejdet i trin 3, hvor du skal lave dekonkrete øvelser, formulere spørgsmål til en test eller opgavermv.Når du skal vælge metoder, skal du derfor indledende undersøge,hvilke kompetencer 1 der indgår i de handlingsorienteredemålformuleringer. Det er vigtigt, at du i IKV'enikke vurderer kompetencer, som ikke er beskrevet i AMUmålet.Oversættelse af målNår du analyserer et uddannelsesmål, er der tale om enfortolkning af, hvilke kompetencer der indgår i målet. Derkan være forskelle fra uddannelsesmål til uddannelsesmålpå, hvor klart kompetencerne er beskrevet. De handlingsorienteredeuddannelsesmål er ikke skabt til IKV i AMU ogdermed heller ikke formuleret med henblik på at muliggørebeskrivelser af f.eks. delkompetencer, som kan ligge tilgrund for udstedelse af kompetencebeviser.Fortolkningen må gennemføres på baggrund af et nøjekendskab til beskrivelsessystematikken i AMU. Som entommelfingerregel kan du i fortolkningen af, hvilke delkompetencerder indgår i et uddannelsesmål, skele til despørgsmål, som indgår i VisKvalitet.EksempelAnvendelse af 5-S modellen for operatørerI den handlingsorienterede målformulering indgår videnikke umiddelbart af selve målformuleringen, men anvenderman spørgsmål fra VisKvalitet som ledetråd, fremgår det, at'teorien bag 5-S konceptet' og 'model og metoder til selvtest'er en del af fortolkningen af målet. Derfor er viden omteorien bag 5-S konceptet også en del af vurderingsgrundlaget.1 I Vejledning om fælles kompetencebeskrivelser, arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser,Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr. 23 – 2004 beskrives det, at: ”Den handlingsorienterede målformulering skal være enbeskrivelse af den job/arbejdsfunktion eller arbejdsopgave, der skal kompetenceudvikles til, eventuelt med en beskrivelse afteoretiske, praktisk-tekniske eller praktisk-metodiske kvalifikationers betydning for udførelsen af arbejdsfunktionen”.8

Det er også vigtigt, at du overvejer, hvilken kontekst, f.eks.den konkrete situation, jobfunktion, arbejdsopgave mv,kompetencen anvendes i, f.eks. hvis du overvejer at brugeen case.EksempelEtablering af selvstyrende grupperI den handlingsorienterede målformulering står blandt andet:'deltageren kan i samarbejde med andre beskrive enselvstyrende gruppes handlingsplan omhandlende mål ogmidler for en selvstyrende gruppes udvikling'. Her er kontekstenen selvstyrende gruppe og en afprøvning kan havefokus på, at deltageren udarbejder en handlingsplan forgruppens udvikling.Skelnen mellem kompetencerEt vigtigt redskab i afklaringen af, hvilke kompetencer derindgår i uddannelsesmålet, kan være at skelne mellem dekompetencer, der er rene handlingsorienterede kompetencer,og kompetencer, hvor man skal benytte konkrete redskaber,teknikker, bestemte teorier, regler og love mv.Her følger et eksempel, hvor den konkrete metode og detkonkrete redskab er understreget:EksempelForebyggelse af fejl med Poka-Yoke for operatører.Med baggrund i rapportering om produktionsfejl kan deltagereni samarbejde med andre medarbejdere anvende Poka-Yokemetoden i praksis til fejlforebyggelse. Deltagerenkan udvælge de fejl og fejlmuligheder, der egner sig til Poka-Yokeløsninger, herunder udvælge den korrekte Poka-Yoke løsning. Deltageren kan anvende Poka-Yoke skemaettil at analysere fejl i en produktion, finde årsagerne til dem,og udforme brugbare forslag til forebyggelse af fejl. Deltagerenkan selvstændigt skelne fejl og fejlmuligheder frahinanden ved at lave problemkæder og iværksætte øjeblikkeligfejlafhjælpning, når en fejlmulighed eller en fejl opdages.Deltageren kan udarbejde forslag til korrigerendehandlinger, herunder en ny arbejdsbeskrivelse.9

Trin 3At kunne og videValg af metode (trin 3)Når du er nået til trin 3 i raketten, har du gjort dig klart,hvad der skal vurderes (hvilke kompetencer i forhold tilhvilke mål), du har gjort dig overvejelser omkring pålidelighedog etik, og du har sat dig ind i deltagerens forudsætninger.Og nu er det tid til at vælge den/de konkrete metoder,du skal anvende i vurderingen.Grundlæggende kan man sige, at du som IKV-praktiker skalvurdere mål og kompetencer, der handler om at kunne, ogmål og kompetencer, der handler om at vide.AMU-målene er altid handlingsorienterede og retter sig modarbejdsopgaver/jobfunktioner. Deltageren skal kunne udføreen konkret handling. Samtidig kan målbeskrivelsernerumme referencer til bestemt viden. Det kan være særligemetoder, teorier, regler eller love, som deltageren skal havekendskab til. Du skal være opmærksom på, at hvis detfremgår af den handlingsorienterede målformulering, at derforudsættes en viden (metoder og teorier), uden at denneviden nævnes præcist, så skal du være åben over for, atdeltageren har kendskab til andre metoder eller teorier endf.eks. dem, du sædvanligvis underviser i, og at denne videnogså kan honorere de krav, der er i AMU-målet.I dit valg af metode er det vigtigt, at du er opmærksom på,hvilket vurderingsgrundlag du har til at anerkende deltagerenskompetencer ud fra, når du er færdig med at afprøvedem.Kombiner metoderHvis et mål primært lægger op til, at deltageren skal videnoget bestemt, kan en skriftlig test med lukkede spørgsmålvære tilstrækkeligt til at vise de relevante kompetencer.Men oftest skal deltageren også kunne omsætte denne videni konkrete handlinger, og her kommer en test til kort.Her kan det være en fordel at kombinere metoder eller anvendemetoder, der i højere grad er i stand til at afprøvedet, deltageren kan og ved.En skriftlig test vil nemlig ofte kun give dig viden om, hvaddeltageren ved, f.eks. et billede af den faktuelle eller teoretiskeviden, deltageren har, eller et billede af hvad deltagerenfortæller, at vedkommende vil gøre i en given situation.Test giver dig således et vurderingsgrundlag, hvor fokustypisk er på, hvad deltagerne ved, og ikke et hvor fokus erpå, hvad deltageren kan.Der findes mange forskellige metoder, der kan anvendes tilat afprøve deltagerens kompetencer. Senere i vejledningenbeskrives fire grundtyper og en række eksempler. Når duskal vælge metoder, anbefaler vi derfor, at du læser afsnittetom afprøvningsmetoder.10

Der skal fyldes indhold påSpørgsmål og tjekpunkterIKV'ens faglige indholdNår du har gjort dig klart, hvilke metoder og hvilken form,afprøvningen skal have, er det tid til at få fyldt fagligt indholdpå IKV'en. Det kan handle om at udforme spørgsmål,finde på opgaver der skal løses, lave rollespil mv.Uanset hvilken metode du vælger, kan det være en god idéat formulere en række spørgsmål eller tjekpunkter, som duvil have svar på i løbet af den kompetenceafprøvning, duhar planlagt at gennemføre.Du skal også overveje, om du vil udarbejde cases, der skalbeskrive den kontekst, deltageren skal bevæge sig indenfor.En case er en fortælling, gerne understøttet af billeder ellerfilm, der giver deltageren et klart billede af den jobsituation,afprøvningen foregiver at skulle efterligne.Spørgsmål og tjekpunkter sikrer, at du har et solidt fundamentfor at gennemføre IKV. De kan også gøre arbejdetmed at samle op på afprøvningen lettere for dig og sikre engennemsigtighed i dit arbejde. På den måde vil andre efterfølgendekunne se, hvilke overvejelser du har gjort dig forudfor processen.Fagligheden skal på banenAt udforme spørgsmål til en test, udarbejde en interviewguideeller forberede de opgaver, deltageren skal udføre,forudsætter et indgående kendskab til både faget, branchenog de AMU-mål, der er målestok. Overvej derfor, om duskal hente hjælp hos kolleger, der har særlig viden indenfor lige netop de felter, deltageren skal vurderes på.Der kan i alle faser i IKV'en – tilrettelæggelse, afprøvningog vurdering - være behov for at overveje, om du har behovfor at hente hjælp hos kolleger, f.eks. konsulenter ogvejledere med særligt kendskab til konkrete jobfunktioner,eller til andre uddannelses- og kursusmuligheder for pågældendedeltager.RessourcerØkonomi og tid sætter naturligvis nogle rammer for, hvordandu kan gennemføre IKV.Det kan være hensigtsmæssigt at have et langsigtet perspektivpå arbejdet med IKV. Mange dele af arbejdet bliverlettere med tiden, og du vil efterhånden kunne trække påerfaringer, metoder og pointer fra tidligere forløb. Det erselvfølgelig også en fordel at sikre, at der er en god praksisomkring IKV-videndeling på skolen generelt, så opfundne'dybe tallerkener' bliver genbrugt.Det kan også være en god idé at overveje mulighederne forf.eks. split-forløb, virksomhedsforlagt IKV og brug af åbentværksted.11

AfprøvningsmetoderStyrker og svaghederIkke entydige metoderI dette afsnit beskriver vi først forskellige metoder til atafprøve og vurdere deltagernes kompetencer. Dernæst beskrivervi en række forhold, du må tage i betragtning, nårdu skal vælge metoder til kompetenceafprøvning. Det erbåde nogle råd om, hvad der er vigtigt at tage med i overvejelserneved valg af metoder, og en beskrivelse af styrkerog svagheder ved de konkrete metoder i forhold til forskelligekompetencer.Der gives ikke en entydig vejledning til, hvilke metoder dukan bruge i hvert enkelt IKV forløb. Dels er der metodefrihedpå uddannelsesinstitutionerne, dels må valget af metodetage hensyn til en række forskellige faktorer, som vi beskrivernærmere nedenfor.Fire grundlæggende metoderUd fra en gennemgang af erfaringerne med at lave kompetencevurderingerkan vi beskrive fire grundlæggende forskelligemetoder, der kan bruges i afprøvningen af kompetencer.De fire metoder er:1. Test med skriftlige svarSpørgsmål/svar: åbne eller lukkedeen opgave2. InterviewSpørgsmål/svar: åbne eller lukkedeen opgave, dialog/eksplorativVED DELTAGEREN?3. Løsning af praktisk opgaveLøs en given opgave:simuleret virksomhed4. Praktisk afprøvning på arbejdspladsenLøs en given opgaveKAN DELTAGEREN?De to første typer af test er gode til at teste, hvad deltagerenved, mens de to sidste er gode til at teste, hvad deltagerenkan.12

Kombiner metoderneMeget ofte vil en kompetencevurdering blive baseret på enkombination af metoder, da de har forskellige styrker ogsvagheder og på forskellig vis kan tage højde for de forhold,du skal tage i betragtning i dit valg.I den samlede vurdering skal du sammenholde resultaternefra alle de anvendte metoder. Du må være opmærksom på,at AMU-målene er handlingsorienterede, og derfor kan duikke foretage den samlede vurdering alene på metoder, dervurderer viden.Hvis en deltager virker overbevisende, når han anvender énmetode, f.eks. udfører en opgave i praksis, men mere tvivlsomi forhold til en anden, f.eks. forklarer hvorfor han gør,som han gør, så må du ty til den praksis, du har, når duvurderer deltagere, der gennemfører pågældende uddannelse.Også her vil du være i situationer, hvor en deltagerpå nogle områder klarer sig fint, mens det kan halte merepå andre.Når du skal vurdere, hvor dreven deltageren skal være forat kunne få bevis, må du lægge det niveau til grund, somdu ville lægge til grund for deltagere, der gennemfører kurset.Hvis dette niveau indebærer, at deltagere godt kan fåuddannelsesbevis, selv om de ikke svarer 100 % korrekt påtest eller laver fejl på kursets sidste dag, må dette ogsågælde for IKV-deltagere.NiveauerI enkelte tilfælde indgår der en niveaubeskrivelse i denhandlingsorienterede målformulering, f.eks. at deltagerenskal kunne noget på et grundlæggende niveau. Hvor sådanneudsagn om et niveau indgår, må du nøje overveje, hvordandette niveau fortolkes i den daglige undervisning.Din vurdering af deltagerens kompetencer må ikke adskillesig fra den vurdering, der ligger til grund for, at du i dendaglige undervisning udsteder et uddannelsesbevis.I den endelige vurdering må du afveje, om en eventuel tvivlbør komme deltageren til gode, f.eks. fordi deltageren harden grundlæggende forståelse, eller om en anerkendelsekan være med til at sænke niveauet af AMU-uddannelser.Metoden kan skygge forresultatetDu vil også kunne komme i den situation, at nogle deltagerei en gruppeopgave demonstrerer de fornødne kompetencer,mens andre ikke gør det. Du kan her f.eks. komme itvivl om, hvorvidt årsagen til denne forskel skal søges i denmåde, gruppen er sammensat på: har nogle fået lov til atskygge for, at andre kunne vise, hvad de kan? Her må dustole på din faglige viden som lærer, for der findes ikkehåndfaste målestokke.Nedenfor beskriver vi hver af de fire metoder nærmere. Iafsnittet om eksempler på værktøjer til IKV har vi beskrevetkonkrete, afprøvede metoder.13

Spørgsmål og svarÅbne og lukkede svarmulighederEksempel1. Test med skriftlige svar'Test med skriftlige svar' omfatter alle de metoder, hvor duhenter viden om deltagerens kompetencer ved at præsenteredeltageren for nogle spørgsmål og får skriftlige svar tilbage.Ved test kan du både bruge papirbaserede spørgeskemaereller opgaveformuleringer og du kan også anvendeforskellige digitale medier (f.eks. Cd-rom'er, eller hjemmesider)eller bruge kombinationer af disse 2 .Du kan stille konkrete spørgsmål med lukkede svarmuligheder(opstille en række svarmuligheder for deltageren, f.eks.multiple choice) eller du kan stille spørgsmål med åbnesvarmuligheder (hvor deltagerne selv formulerer sit svar).Eksempel på multiple choice• Nævn de 5 trin i 5-SDu kan også tilrettelægge testen som en besvarelse af etåbent spørgsmål eller beskrivelse af en problemstilling, hvordeltageren selv skriver en sammenhængende besvarelse ogikke bare et ord, et tal eller lignende.EksempelEksempel på åbne spørgsmål• Hvad er 5-S?• Hvad opnår en virksomhed ved indførelsen af et 5-Sprojekt?• Hvordan motiveres man til at overholde de fem trin 5-S?Giv et eksempel?CaseDu kan knytte testen og spørgsmålene an til en case elleren historie, hvor du ridser en situation op for deltageren, oghvortil du knytter spørgsmålene.Casen/historien kan beskrives i form af en kort tekst, eventueltsuppleret med billeder og lyd eller en lille film. Ved atridse en kontekst op kan du undgå, at deltageren misforstårspørgsmålene, og det bliver oftere lettere for dig at formulerespørgsmålene på en måde, hvor konteksten indarbejdesi spørgsmålene.EksempelEksempel på brug af case• Hvis du nu skulle udføre 5-S i dit eget produktionsområde,hvordan ville du så gøre det? Hvordan kan det være,at du vil vælge at gøre det sådan? Hvordan vil det kunneøge produktiviteten?2 Du skal være opmærksom på, at der skal være en lærer til stede under hele IKV-forløbet og at du derfor ikke kan tilrettelæggetest, hvor deltageren f.eks. sidder hjemme og arbejder med testen.14

Vurdering af testresultaterNår du bruger tests, baseres din kompetencevurdering påresultatet af testen - de svar, som deltageren giver. Det vilofte ikke være relevant at inddrage en vurdering af deltagerensadfærd under løsningen af testen, med mindre derf.eks. i uddannelsesmålet er fokus på deltagerens valg afredskaber eller hjælpemidler undervejs.Når du bruger denne type test, kan du enten arbejde meden acceptabel fejlmargen, f.eks. højest 5 fejl ud af 30spørgsmål, eller der kan være mere åbne skøn inddraget ivurderingen. Det kan f.eks. være ud fra en betragtning om,at der er centrale spørgsmål, som ikke alle må være forkerte,og andre hvor der godt må være flere fejl.Det er vigtigt, at du ikke lægger niveauet højere i vurderingen,end det er i forbindelse med undervisningen. At kræveat der er 100 pct. rigtige svar, vil typisk være at stille forhøje krav.EksempelEksempel på vurdering• Hvis du – og dine kolleger rundt om i landet – i den dagligeundervisning lægger vægt på at deltagerne kannavnene på hvert trin i 5-S, kan forklare hvad hvert tringår ud på, og hvordan og hvorfor de gennemfører 5-Spå en bestemt måde, må du anlægge samme vurderingi forhold til IKV.2. InterviewInterview omfatter de metoder, hvor samtalen med deltagerener omdrejningspunktet. Her er der således fokus pådet talte ord.Spørgsmål og svar ellerdialogInterviewene kan variere fra et interview med spørgsmål ogsvar til mere dialogorienterede interview. Interview medspørgsmål og svar kan næsten være en mundtlig version afde tests, der er beskrevet ovenfor, mens de dialogorienteredeinterview har karakter af en mundtlig redegørelse forviden hos deltageren, eller for hvordan deltageren vil agereeller gøre noget bestemt.Du kan understøtte dine interview med en interviewguidemed faste punkter, der skal redegøres for. Derved sikrerdu, at afprøvningen kommer omkring de elementer, du finder,er relevante elementer i forbindelse med målet/målene.EksempelEksempel på interviewspørgsmål:• Hvad er 5-S?• Forklar hvad du skal gøre i hvert trin i 5-S15

På samme måde som med tests kan interview bygges opomkring en case, en situation eller en historie, hvor du ridseren situation op for deltageren, og hvortil du knytter interviewet.EksempelEksempel på historie• Hvis du nu skulle udføre 5-S i dit eget produktionsområde,hvordan ville du så gøre det? Hvordan kan det være,at du vil vælge at gøre det sådan? Hvilke produktivitetsforbedringertror du, at dette ville føre til?Kompetencevurderingen bliver her baseret på de svar, somdeltageren giver.3. Praktisk opgaveløsningDenne gruppe indeholder de metoder, hvor deltageren sættestil at løse en praktisk opgave.Det kan være i et værksted eller i en 'simuleret virksomhed'eller lignende, hvor du beder deltageren om at løse en opgave.Kompetencevurderingen er her baseret på observationaf deltageren samt eventuelt de resultater, produktermv, som deltageren giver.Udførelse af opgave i praksisEksempelOpgaven afspejler en konkret arbejdsopgave på en arbejdspladsder er parallel til den opgave, der er beskrevet i AMUmåletog der bør være de hjælpemidler og materialer tilrådighed, herunder også eventuelt kunder, patienter ogkolleger, som forudsættes for at kunne løse opgaven.Praktisk opgaveDu finder et produktionsområde/værksted på skolen, somligner det, deltageren har derhjemme. Hvis det ikke alleredeer tilfældet, sørger du for, at området er snavset, at tingenestår hulter til bulter, at maskiner ikke er placeret logiski forhold til hinanden, at deltageren skal løbe mangemeter for at få fat på hjælpematerialer, værktøjer osv.Simuleret opgaveEn form for 'simuleret opgave' kan være, at deltagerensammen med andre deltagere skal løse en praktisk opgave iform af et spil, en model mm, f.eks. i form af at konstruereen vindmølle med et samlesæt. Fokus i denne opgave erikke selv produktet, men processen med fokus på samarbejdeog kommunikation.Rolle- eller situationsspilDu kan også arbejde med en model, hvor der ikke simule-16

es en arbejdsplads, men hvor du arbejder med situationsellerrollespil. Her fortæller du deltageren, hvilken situationhun er i, og hvilken arbejdsopgave hun skal løse.Eksempel• Du beder deltageren – evt sammen med andre frasamme arbejdsplads – forestille sig, at han skal gennemføre5-S derhjemme, og beder ham (eller gruppen)forestille sig, at de deltager i et møde om produktivitet.Her skal deltagerne bidrage med forslag til, hvordanproduktiviteten kan forbedres, og diskutere de forskelligebidrag.Rollespil er formentlig endnu mere relevant i forhold til uddannelsesmålom selvstyrende grupper og andre mål, hvordet er selve processen, der er genstand for vurdering.Praktisk afprøvning kan gennemføres i grupper af personer,der skal have afprøvet kompetencer, eller alene (sammenmed dig), og gennemføres ofte med udgangspunkt i en case,jf. ovenfor.Metoden med at løse en praktisk opgave, herunder situationsspillet,kan du opbygge, så den rummer flere eller færreelementer. Du kan også kombinere den praktiske opgaveløsningmed et interview. Derved får du mulighed for atspørge ind til den viden og de overvejelser, der ligger tilgrund for deltagerens handlinger undervejs.Tjekliste og observationsarkDu kan ud fra målformuleringen have faste punkter, som duvil observere og vurdere deltagerens præstation efter. Eksempelvis:overholdes regler og vælges de rigtige metoder,hvordan kommunikeres, hvordan bruges kropssprog oghvordan bruges viden i løsningen af opgaven? Det kan derforvære en fordel, at du forhånd udarbejder en tjeklisteeller et observationsark, så du er sikker på, at din observationog vurdering når rundt om alle væsentlige forhold, også din observation og vurdering hviler på samme elementer– relateret til det relevante AMU-uddannelsesmål - fra gangtil gang.På en virksomhed4. Praktisk afprøvning på arbejdspladsenHer er tale om en metode, hvor deltageren får mulighed forat dokumentere og vise sine kompetencer i en arbejdsopgaveudført på en konkret virksomhed.Her foregår afprøvningen på en virksomhed, hvor deltagerenudfører bestemte opgaver. Der er derfor de hjælpemidlerog materialer til rådighed, herunder også eventuelt kunder,patienter og kolleger, som er en forudsætning for atkunne løse opgaven.EksempelPraktisk afprøvning på arbejdsplads17

• Du beder deltageren gennemføre 5S i sit eget produktionsområde.Undervejs observerer du og stiller spørgsmålom, hvorfor han vælger at gøre som han gør, herunderspørger du ind til, hvordan han mener, de forskelligetiltag kan forbedre produktiviteten.Det behøver ikke at være på den virksomhed, hvor deltagerenselv arbejder, men kan være en tilsvarende virksomhed,som uddannelsesinstitutionen har kontakt til og somvil lægge lokaler til. Dette kan dog give deltagere fra pågældendevirksomhed en fordel, selv om kompetencerneprincipielt er landsdækkende. Derfor vil denne form formentligvære undtagelsen.Baseret på observationKompetencevurderingen er her baseret på observation afdeltageren, besvarelse af spørgsmål samt de resultater,produkter mv, som deltageren giver. Igen vil det gøre dinobservation og vurdering mere troværdig og pålidelig, hvisdu på forhånd opstiller en række punkter, som du mener, erafgørende for, om deltageren viser kompetencen i uddannelsesmålet.I skemaet nedenfor beskrives styrker og svagheder ved defire typer metoder. Ved at kombinere metoder kan du undgåfor mange 'blinde vinkler' i dit IKV-arbejde.18

Styrker og svagheder ved de fire metoderStyrkeSvaghedTest • Er gode til at afprøve, hvad deltagerneved.• Standardiserer vurderingerne og sikrer,at alle deltagerne får samme instruktionog samme opgave.• Det er muligt at teste mange deltageresamtidigt og optælling er forholdsvisnemt, når kriterierne for vurdering er tydelige(med hvilken vægt tæller f.eks. deforskellige svar). Du kan evt. anvende enIT-baseret løsning til at lave de samledevurderinger.• Kan også udarbejdes meget enkelt, somf.eks. 'tip en 13'er', hvilket gør dem letteat gå til.• At afprøve hvad deltagerne kan.• Forudsætter skriftlighed og evt. IT på brugerniveau.• Kan have tendens til at blive rigide. De kanvære meget kontekstnære og dermed vanskeligeat besvare for deltageren, hvis ikkehan er god til at overføre egne kompetencertil anden kontekst.• Vurderingen sker typisk kun på baggrund afsvar.Interview • Er gode til at afprøve hvad deltagerneved.• Forudsætter ikke skriftlighed.• Kan tilpasses løbende, hvis der er forståelsesproblemer.• Let at organisere.• Opsamling på metoden til en samletvurdering kan gøres hurtigt/ under afprøvningen.• At afprøve hvad deltagerne kan.• Vurderingen sker typisk kun på baggrund afsvar.Løse praktiskopgave• At afprøve hvad deltagerne kan.• Forudsætter ikke skriftlighed mv.• At løse en praktisk opgave uden for enhverdagsfaglig sammenhæng er enslags simulation. Det er ikke virkeligheden,men et forsøg på at genskabe den iforskellige grader af kompleksitet. Dettehar den fordel, at IKV-praktikeren selvkan vælge, hvilke aspekter af 'virkeligheden'der skal lægges vægt på – afhængigtaf det konkrete mål.• Vurderingen sker på baggrund af handlingog adfærd.• At der ikke kan skabes realistiske omgivelser,herunder at kunder, maskiner eller materialerikke reelt er til rådighed. Fokus på færdighedermen ikke på den kontekst kompetencenskal udføres i.• Ved rollespil: at det kan være en blokerendemetode for nogle – og det stiller flere krav tilIKV-praktikeren, dels at kunne deltage i etrollespil dels at kunne håndtere både at 'spillerollen' og afprøve kompetencer.• Kan være vanskelig at organisere.• At afprøve, hvad deltagerne ved om love mv.Afprøvning påarbejdsplads• At afprøve hvad deltagerne kan.• At afprøvning sker i realistiske omgivelserhvor kunder, maskiner eller materialerkan være til rådighed.• Forudsætter ikke skriftlighed mv.• Vurderingen sker på baggrund af handlingog adfærd.• Kan komme til at være for virksomhedsspecifikt,der bruges helt bestemte materialer, produktermv.• Kan rumme etiske problemer når du skalobservere deltageren.• Kan være vanskelig at organisere.19

Eksempler på værktøjer til IKVI dette afsnit vil vi give eksempler på værktøjer til afprøvningaf IKV.IKA-værktøjer kan ikke altidbrugesVed brug af gamle IKA-værktøjer er det vigtigt, at I huskerpå, at IKV er noget andet og kun måler i forhold til de kompetencer,der indgår i AMU-uddannelsesmål optaget i fælleskompetencebeskrivelser.Ønsker en virksomhed f.eks., at I vurderer, om de ansatteer villige til at påtage sig overarbejde, er dette ikke IKV,men må betales af virksomheden som indtægtsdækket virksomhed.Dette er uddybet i den generelle håndbog fra Undervisningsministeriet.De enkelte eksemplerI det følgende præsenteres tre eksempler på spørgerammerknyttet til følgende uddannelsesmål:• Anvendelse af 5-S modellen for operatører.• Omstillingseffektivisering for operatører.• Kanban-styring for operatører.Spørgerammerne er tænkt ind i forhold til virksomhedsforlagtIKV og indeholder som sidste punkt afsæt til en konkretafprøvning i virksomheden. Spørgerammerne skal derfor sessom led i en afprøvning hvor der anvendes en kombinationaf metoder med fokus på viden (spørgerammen) og kunnen(den praktiske visning i produktionen).20

Hvis du vil vide mereI det følgende kan du finde mere om IKV.Generel informationUndervisningsministeriet: Håndbog om individuel kompetencevurderingi AMU – realkompetencevurdering inden forarbejdsmarkedsuddannelserne, Undervisningsministerietshåndbogsserie nr. 1 - 2008http://pub.uvm.dk/2008/ikviamu/Realkompetencevurdering inden for voksen- og efteruddannelse– en håndbog, Undervisningsministeriets håndbogsserienr. 3 – 2008http://pub.uvm.dk/2008/rkvivoksen/RapporterKubix og Strategisk Netværk: IKA I AMU, Individuel kompetenceafklaring– Hvad er gældende praksis?, 2007.Gitte Vedel og Claus Müller: Vurdering af realkompetencer,Notat fra Teknologisk Institut, Arbejdsliv, 2003http://www.teknologisk.dk/_root/media/9420_210435_Notat%20version%202.pdfNotat som afklarer begreber med relevans for vurdering afkompetencer.DEL og TI: Slutnotat om Realkompetencevurdering, 2007.http://www.realkompetencer.net/ressourcer/Slutnotat%20om%20Realkompetencevurdering%20endelig%2017%20aug.pdfRapporten diskuterer RKV i et tværgående uddannelsesperspektiv.Der er bl.a. interessante bud på, hvad der skal tilfor at sikre en valid og troværdig praksis i fremtiden.Eva-Carina Nørskov, Thomas Hermann og Mette Nørholm:Bedømmelse af praktiske færdigheder, Teknologisk institutArbejdsliv oktober 2007.Indeholder 'trafiklys' som metode til at bedømme praktiskefærdigheder hos deltagere i kurser inden for TUR's område.New Insight for HAKL: Hvordan kan vi arbejde med realkompetencerpå vores virksomhed? 2006.http://www.haklnet.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=Files%2fFiler%2f2_hakl%2fExtranet%2fAktivitetskalender%2fHAKLprojekter%2fInspiration_til_realkompetencer_merkantil_.pdfRapporten undersøger realkompetencevurderinger i et virksomhedsperspektiv.Der er bl.a. gode beskrivelser af virksomhedensfordele ved realkompetencevurderinger og konkretebeskrivelser af gode forløb.24

DEL og TI: Slutnotat om Realkompetencevurdering, 2007.http://www.realkompetencer.net/ressourcer/Slutnotat%20om%20Realkompetencevurdering%20endelig%2017%20aug.pdfNew Insight for HAKL: Hvordan kan vi arbejde med realkompetencerpå vores virksomhed? 2006.http://www.haklnet.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=Files%2fFiler%2f2_hakl%2fExtranet%2fAktivitetskalender%2fHAKLprojekter%2fInspiration_til_realkompetencer_merkantil_.pdfIKA og realkompetencerpå IF-området:New Insight for HAKL, IAU og ME: Kompetenceregistreringerog realkompetence, 2007.http://www.industriensuddannelser.dk/download.aspx?id=3693IF: Styrkelse af en meritvurdering inden for AMU-området,2007.Kubix: AMU-uddannelsesstrukturer på industriens område,2007.New Insight: GVU på Industrioperatøruddannelsen, 2006.Oxford Insight: Praksislæring i industrien, 2003.http://www.newinsight.dk/soeg/projektresultat2.asp?id=52LinksHer er links til steder på nettet hvor du kan hente inspirationtil gennemførelse af IKV:IKV i AMU på Undervisningsministeriet hjemmeside:http://us.uvm.dk/amu/IKV-i-AMU.htmlMin kompetencemappe:http://www.minkompetencemappe.dk/Default.aspxUndervisningsministeriets udviklede værktøj til brug for detpædagogiske og sociale område, men med metodikker medbred anvendelsesmulighed)kompetencer erhvervet gennemforeningsliv. Kan understøtte arbejdet med udarbejdelse afIKVUdprint fra Kompetenceweb.dk:http://www.kompetenceweb.dk/Værktøj udviklet af KL og KTO til kortlægning og udviklingaf kompetencer blandt ansatte.25

Materiale fra Transporterhvervets uddannelsesrådhttp://www.tur.dk/neobuilder.php?id=2005062411147864000022427Værktøj udviklet af TUR til kortlægning og udvikling afkompetencer blandt ansatte.Mere materiale til IKV fra skoler der deltager i TUP-projekterom IKV, vil kunne findes på:http://www.maersk-nielsen.dk/IKVdokumenter/IKA_på_lagerfabrikken.dochttp://www.maersk-nielsen.dk/IKVdokumenter/IKV_for_Elektronikoperatører.docKontaktpersonerSpørgsmål vedrørende Individuel kompetencevurdering:Uddannelseskonsulent Susanne Lemvig,telefon: 3392 5687, e-mail: susanne.lemvig@uvm.dkJuridiske spørgsmål:Fuldmægtig Nina Topp, telefon: 3392 5683,e-mail: nitop1@uvm.dkSpørgsmål vedrørende tilskudsindberetning:Fuldmægtig Jørgen Bassé, telefon: 3392 5294,e-mail: joergen.bassee@uvm.dk26