REERSLEV KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

972 LØVE HERREDFig. 18. Romansk font af granit. (s.970). NE fot,1979. - Romanesque font of granite.Dåbsfade. 1) 1860, af messing, tvm. 79 cm,glat. Under bunden er påloddet en messingplade,hvorpå graveret skriveskrift: »Rerslev Kirke1860«. 2) 1900’rne, af messing, tvm. 25,5cm, glat. I det store fad i fonten. †Dåbsfad.1647 32 nævnes i inventariet et messingbækkentil fonten.†Fontelåg eller -himmel? Ifølge præsteindberetningen1758 var fonten forsynet med indskriftfra Mark. 10,15. 23 Der må formentlig menesfontelåg eller -himmel, jfr. Ruds Vedby, hvorder ligeledes var bibel citat på »kronen«, somhang over fonten. 23*Korbuekrucifiks (fig. 19), fra 1400-50, nuuden hoved og arme. 23 Korstræet er 158 cmhøjt, figuren 103; 42 den er skåret i to lodretsammendyvlede planker med stærkt gabendefuger langs begge sider og svagt hulet i ryggen.Hovedet er tilsyneladende fjernet ved savning iforreste planke, resten er brækket af, armeneligeledes. Figuren har vunde i højre side og tydeligmarkering af mellemgulvet. Lændeklædetligger stramt med regelmæssige folder og snipved Kristi højre hofte. Skarptryggede skinnebenog store, overlagte fødder (tæerne på venstrefod mangler). Korstræet har firkantfelterfor enderne; af de reliefskårne evangelistsymbolerer kun Markusløven (delvis) bevaret,sømmet fast (fig. 20). Langs kanterne sidder påsømmedelister med nu afhugget snitværk.Figuren har lys rødlig hudfarve med blodstænkomkring vunde og føddernes naglehul.Lændeklædet er hvidt, korstræet brunt. Derunderer konstateret tre farvelag på kridtgrund. 431758 oplyste præsten, at der »under krucifikset«,hvormed må menes på en †korbuebjælkeeller et †korgitters gesimsfrise, stod citat fra Joh.1,29. 231967 fundet på kirkens loft i snavset og dårligstand. Efter konservering deponeret i Nationalmuseet(inv. nr. D67/1967).Prædikestol (fig. 21), med reliefskåret årstal1629, samtidig himmel og opgang fra 1971.Kurven har fire fag med fremstillinger af evangelisterneadskilt af dydehermer, som bortsetfra attributterne er ganske ens både med hensyntil dydernes udseende og skafternes dekoration.Evangelisterne sidder under arkader med glatbueslag og englehoveder i sviklerne; pilastrenehar enkelt volutkapitæl over tandsnit og volutterpå skafterne. Nederst i feltet englehoved.Rækkefølgen er: Mattæus, Johannes, Markus(fig. 22) og Lukas. Felterne indrammes af profillister.De kvindelige hermer holder: opslåetbog (?), sværd, hvis klinge er brækket af (Retfærd),kors (Troen), anker i højre hånd og fugl ivenstre (Håbet) og brudt søjle (Styrke). Hovedernemed det store, næsten stiliserede hår,som når skuldrene, flankeres af udtrukne volutter.På skafterne ses klæde og frugtbundt ophængti snor endende i kvast. På skafternes siderflig af klæde og forneden en slags blade,som kan minde om skæringerne på storfelternespilasterskafter. Alt er skåret i højt relief imodsætning til postamentets fladsnit, der lignerdekorationen på altertavlens karnisformedebjælke under storstykket. Heri indgår initialerne»LO« for præsten Lauritz Olufsen (jfr. †præ-