964 LØVE HERREDbets vestgavl ses som bælter udvendig i murværketsnedre dele. En spidsbuet arkade medfals til begge sider forbinder skib og tårnrum.Sidstnævnte overdækkes af samtidigt hvælv,hvilende på forlæg, undtagen mod skibets gavl,hvor en spidsbuet, halvstens skjoldbue er opmuret;ribberne er kvartstens, og der er letteoverribber med trinkamme. Rummets væggebrydes af dybe, spidsbuede spareblændinger.Sydsidens trappehus har halvtag; men er iøvrigt udvendig ommuret 1876. 20 Den fladbuede,falsede underdør giver adgang til en muretspindel med loft af fladbuede binderstik; fladbuetoverdør. En fladbuet, udvendig falsetglug i syd, som belyser mellemstokværket, ermuligvis oprindelig. Klokkestokværket har tilalle fire verdenshjørner to tætsiddende, fladbuedeglamhuller, der såvel ud- som indvendigindfattes af fladbuet blænding. Flankemurenesgesims og blændingerne på de øst-vestvendtetaggavle er hovedsagelig ombygget i nyere tid,formentlig ved restaureringen 1860, da de fiken form svarende til de ligeledes fornyedeblændingsgavle på kirketårnet i Ruds Vedby(Løve hrd.). Østgavlens udseende før restaureringenkendes gennem en tegning fra 1854(fig. 6), da gavlene stod med glatte kamme ogen enkelt kamtak bevaret. Tegningen godtgørdesuden, at fodlinjens savskifte (men ikkeskjoldblændingerne) 21 og højblændingerens antal— syv - er oprindeligt, et forhold, som iøvrigt bekræftes af det udvendige murværk ivest, hvor de oprindelige partier tydeligt adskillersig fra ombygningens små gule sten.Sakristiet på korets nordside er den yngste afkirkens middelalderlige tilbygninger. Det eropført af munkesten i munkeskifte over markstenssyld.Flankemurene krones af falsgesims,og den glatte taggavl har fem kamtakker. I østog mod nord havde sakristiet 1854 små fladbuedevinduer (jfr. fig.6). Østsidens, hvoraf ansatsentil buestikket endnu anes, afløstes vedrestaureringen 1860 af det nuværende spidsbuede,og 1887 13 opslugtes nordvinduet helt af enfladbuet præstedør. Det indre har fladt, gipsetloft og forbindelse med koret gennem en rektangulærdøråbning, antagelig fra 1860.Kapellet ved skibets nordside kan være opførtså tidligt som 1561, da kirken ifølge en bygningstavlefra 1860 (jfr. nedenfor) restaureredes.Den kan dog meget vel være yngre, svarendetil de udvidelser af skibet - »korsarme« —som synes mere almindelige i 1600’rne. 22 1 758 23stod fonten i kapellet, der tillige rummede åbenbegravelse (jfr. †gravminder). Senere må tilbygningenvære helt overgivet til begravelsessted,indtil man ved restaureringen 1860 24 inddrogdet såkaldte »præsternes kapel« til menigheden.Materialet er store sten, lagt i krydsskifteover fremspringende markstenssyld. Lejefugerneer omhyggelig indtrykket forneden,hvorved murfladerne fornemmes opbygget aftætte vandrette bælter. Flankemurenes gesimsbestår af savskifte mellem glatte, let udkragedeskifter. Savskiftets fremspringende tænder ermodvendte fra midten. Den glatte taggavl kronesaf syv brede kamtakker. Oprindelig havdekapellet brede, kurvehanksbuede vinduer til alletre sider (jfr. i øvrigt fig.6). Endnu ses buestikkeneover flankemurenes spidsbuede vinduerfra 1860, hvorimod nordvinduet står tilmuretsom en svagt forsænket blænding bådeud- og indvendig. Det indre har fladt, gipsetloft og forbindes med skibet gennem en bredFig. 6. Ydre, set fra nordøst. Tegning af BurmanBecker, dateret 26.juli 1854 klokken 4 morgen. -Exterior seen from the north-east. Drawing by BurmanBecker, dated 26th July 1854 4 a.m.
<strong>REERSLEV</strong> <strong>KIRKE</strong> 965Fig. 7. Indre, set modvest. NE fot. 1979. - Interiorseen to the west.arkade, hvis stejle, spidsbuede stik stammer frarestaureringen 1860.Eftermiddelalderlige ændringer og istandsættelser.En bygningsindskrift (sandstenstavle med fordybedecifre) på skibets sydvæg over døren meddelerfølgende: »Restaureret 1561 - 1860 -1971«. Sidstnævnte årstal er sekundært tilføjetog tavlen formentlig opsat 1860. Herudovermeddeler skriftlige kilder, at kirken ved midtenaf 1700’rne »var sat i smuk stand«, at den 1814 25gennemgik en hovedistandsættelse og atter1831 26 var under reparation. Spor efter ældre,men næppe primær vinduesåbning omkringkorets østligste vindue i syd kan stamme fra enaf disse eftermidddelalderlige istandsættelser.Kirkens ydre tilstand ved midten af 1800’rneillustreres af Burman Beckers tegning fra 1854(fig. 6) få år inden den gennemgribende restaurering1860. Ifølge skriftlige kilder fik kirken da ialt »10 støbte jernvinduer«, 27 dvs. de spidsbuede,udvendigt falsede vinduer med støbejernsrammer,som findes i samtlige afsnit. Endvidere»nye døre«, formentlig våbenhusets ogskibets samt åbningen mellem kor og sakristi.Endelig siges det, at sakristi, kapel og våbenhusudstyredes med gipsede lofter. Den udvendigeistandsættelse med kamtakkede gavle på kor,skib, våbenhus og tårn omtales ikke, men måhave været led i kirkens fornyelse.Tårnet synes dog fortsat at have krævet i-standsættelser. Således repareredes trappehuset1876, 20 og to år senere tales om behovet for nyskalmuring af sydsiden. 1906 13 var tårnet underkastet»omfattende reparation«.Tagværker. Skibets tagværk er formentligmiddelalderligt, af eg, og udformet som en<strong>Danmarks</strong> <strong>Kirker</strong>, Holbæk amt 63