13.07.2015 Views

Konge over Danmark al og Norge

Konge over Danmark al og Norge

Konge over Danmark al og Norge

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Konge</strong> <strong>over</strong> <strong>Danmark</strong> <strong>al</strong> <strong>og</strong> <strong>Norge</strong>5.1.2. Monumentet i JellingCentr<strong>al</strong>t i beskrivelsen af Jellingdynastiet er det kæmpemonument, som står i den jyske landsbyJelling. I sin helhed består anlægget nu af to synlige høje, deto runestene, samt en kirke (Kr<strong>og</strong>h1982: 189). Ud<strong>over</strong> det synlige består Jelling-anlægget endvidere af en bronze<strong>al</strong>derhøj undernordhøjen, hvori en tømmerbygget gravkammer var nedgravet (Kr<strong>og</strong>h 1982: 186f). I Sydhøjenfandt man til gengæld ikke n<strong>og</strong>et kammer (Kr<strong>og</strong>h 1982: 188), hvad der ikke passede med de lok<strong>al</strong>elegender 6 . Derimod var der under samme sydhøj rester af en stensætning, bestående af to rækkerstore sten (Kr<strong>og</strong>h 1982: 186) 7 .E. Dyggve, der i 1943 udgravede Jellinghøjene, tolkede bautastenene som rester efteret v-formet vi (Kr<strong>og</strong>h 1993: 251), men dén teori er nu forkastet. I stedet menes det nu, at dermellem højene var placeret en enorm skibsætning (Kr<strong>og</strong>h 1993: 256). Da der ligeledes er fundetrester af stensætningen under nordhøjen, tolkes det som om at skibssætningen havde sin spids ligeforan bronze<strong>al</strong>derhøjen (Kr<strong>og</strong>h 1993: 262). Denne, for os lidt besynderlige, konstruktion, med ensenere skibsætning foran en bronze<strong>al</strong>derhøj, kendes tilsvarende fra Bække <strong>og</strong> Glavendrup (Kr<strong>og</strong>h1993: 262). I lyset af førnævnte to lok<strong>al</strong>iteter kan det ikke siges at være utænkeligt, at den lilleJelling-sten sk<strong>al</strong> knyttes til skibssætningen <strong>og</strong> højen, idet både Bække <strong>og</strong> Glavendrup har runestenetilknyttet sig (henholdvis Hedeager & Kristiansen 1985: 41f <strong>og</strong> Hedeager & Kristiansen 1985: 96f).Hvis man fortsætter samme tankerække må man da <strong>over</strong>veje, om anlægget sk<strong>al</strong> regnes for Thyrasgrav <strong>og</strong>/eller dødeminde (Kr<strong>og</strong>h 1993: 262). Tanken støttes af en filol<strong>og</strong>isk an<strong>al</strong>yse af skriften påGorms sten. ”Kumbl” står i flert<strong>al</strong>, hvilket må betyde, at dødemindet bestod af mere end runestenen<strong>al</strong>ene (Moltke 1976: 172ff). En datering af stensætningen er ret usikker, men kan udføres påbaggrund af de rester af lav, som er efterladt på stensætningen under sydhøjen. Lavet kan groftskønnes til at have vokset i 20-30 år, førend det blev dækkes (Kr<strong>og</strong>h 1993: 260). Da sydhøjen eropført efter 970 (cfr. afsnit 5.2.2.), kan stensætningen <strong>og</strong> dermed muligvis Thyras død,sandsynligvis sættes til mellem 940 <strong>og</strong> 950.Den næste fase må være byggelsen af nordhøjen , eftersom denne er delvist byggetovenpå skibssætningen. Kammeret i højen dateres dendrokronol<strong>og</strong>isk til vinterh<strong>al</strong>våret 958/959(Christiansen & Kr<strong>og</strong>h 1987: 226), hvilket jo så må angive tidspunktet for opførelsen af nordhøjen.Selvsamme kammer har givet anledning til en del diskussion, idet det var tomt bortset fra n<strong>og</strong>le fågenstande (Kr<strong>og</strong>h 1982: 187). En planke, som udgraverne i 1821 mente havde stået oprejst i midtenaf kammeret, har lige siden været årsagen til at mange arkæol<strong>og</strong>er har tolket gravkammeretsom endobbeltgrav (Kr<strong>og</strong>h 1982: 188), <strong>og</strong> dermed som Gorm <strong>og</strong> Thyras grav. Denne tolkning afvisteKr<strong>og</strong>h ved sin genbearbejdelse i 1982, da der siden er fundet andre grave med en sådan planke <strong>og</strong>kun én gravlagt (ibid.). Som en sidebemærkning sk<strong>al</strong> det lige nævnes, at H. Andersen i sin artikelfra 1994 diskuterer rigtigheden af 1821-udgraverens udsagn om planken, men da denstilstedeværelse ingen betydning har for denne opgaves mål, undlades det at kommentere Andersenspåstande her.Grunden til at netop denne grav gennemgås grundigt i opgaven er, at Kr<strong>og</strong>h i 1982fremsatte den teori, at den mandsperson, hvis grav han fandt i forbindelse med udgravningen afJelling Kirke i 1976-1979, er Gorm den Gamle, som er blevet <strong>over</strong>flyttet fra nordhøjen til kirken(Kr<strong>og</strong>h 1982: 204). Formodentlig af sønnen Har<strong>al</strong>d Gormssøn, da han blev kristen 8 . Kr<strong>og</strong>hargumenterer ud fra to synspunkter, dels at personen under kirken er flyttet fra nordhøjen, dels at6 Cfr. afsnit 5.1.1.7 Cfr. bilag 2 for <strong>over</strong>sigtskort.8 Cfr. afsnit 5.2.12

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!