Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Konge</strong> <strong>over</strong> <strong>Danmark</strong> <strong>al</strong> <strong>og</strong> <strong>Norge</strong>5.1.2. Monumentet i JellingCentr<strong>al</strong>t i beskrivelsen af Jellingdynastiet er det kæmpemonument, som står i den jyske landsbyJelling. I sin helhed består anlægget nu af to synlige høje, deto runestene, samt en kirke (Kr<strong>og</strong>h1982: 189). Ud<strong>over</strong> det synlige består Jelling-anlægget endvidere af en bronze<strong>al</strong>derhøj undernordhøjen, hvori en tømmerbygget gravkammer var nedgravet (Kr<strong>og</strong>h 1982: 186f). I Sydhøjenfandt man til gengæld ikke n<strong>og</strong>et kammer (Kr<strong>og</strong>h 1982: 188), hvad der ikke passede med de lok<strong>al</strong>elegender 6 . Derimod var der under samme sydhøj rester af en stensætning, bestående af to rækkerstore sten (Kr<strong>og</strong>h 1982: 186) 7 .E. Dyggve, der i 1943 udgravede Jellinghøjene, tolkede bautastenene som rester efteret v-formet vi (Kr<strong>og</strong>h 1993: 251), men dén teori er nu forkastet. I stedet menes det nu, at dermellem højene var placeret en enorm skibsætning (Kr<strong>og</strong>h 1993: 256). Da der ligeledes er fundetrester af stensætningen under nordhøjen, tolkes det som om at skibssætningen havde sin spids ligeforan bronze<strong>al</strong>derhøjen (Kr<strong>og</strong>h 1993: 262). Denne, for os lidt besynderlige, konstruktion, med ensenere skibsætning foran en bronze<strong>al</strong>derhøj, kendes tilsvarende fra Bække <strong>og</strong> Glavendrup (Kr<strong>og</strong>h1993: 262). I lyset af førnævnte to lok<strong>al</strong>iteter kan det ikke siges at være utænkeligt, at den lilleJelling-sten sk<strong>al</strong> knyttes til skibssætningen <strong>og</strong> højen, idet både Bække <strong>og</strong> Glavendrup har runestenetilknyttet sig (henholdvis Hedeager & Kristiansen 1985: 41f <strong>og</strong> Hedeager & Kristiansen 1985: 96f).Hvis man fortsætter samme tankerække må man da <strong>over</strong>veje, om anlægget sk<strong>al</strong> regnes for Thyrasgrav <strong>og</strong>/eller dødeminde (Kr<strong>og</strong>h 1993: 262). Tanken støttes af en filol<strong>og</strong>isk an<strong>al</strong>yse af skriften påGorms sten. ”Kumbl” står i flert<strong>al</strong>, hvilket må betyde, at dødemindet bestod af mere end runestenen<strong>al</strong>ene (Moltke 1976: 172ff). En datering af stensætningen er ret usikker, men kan udføres påbaggrund af de rester af lav, som er efterladt på stensætningen under sydhøjen. Lavet kan groftskønnes til at have vokset i 20-30 år, førend det blev dækkes (Kr<strong>og</strong>h 1993: 260). Da sydhøjen eropført efter 970 (cfr. afsnit 5.2.2.), kan stensætningen <strong>og</strong> dermed muligvis Thyras død,sandsynligvis sættes til mellem 940 <strong>og</strong> 950.Den næste fase må være byggelsen af nordhøjen , eftersom denne er delvist byggetovenpå skibssætningen. Kammeret i højen dateres dendrokronol<strong>og</strong>isk til vinterh<strong>al</strong>våret 958/959(Christiansen & Kr<strong>og</strong>h 1987: 226), hvilket jo så må angive tidspunktet for opførelsen af nordhøjen.Selvsamme kammer har givet anledning til en del diskussion, idet det var tomt bortset fra n<strong>og</strong>le fågenstande (Kr<strong>og</strong>h 1982: 187). En planke, som udgraverne i 1821 mente havde stået oprejst i midtenaf kammeret, har lige siden været årsagen til at mange arkæol<strong>og</strong>er har tolket gravkammeretsom endobbeltgrav (Kr<strong>og</strong>h 1982: 188), <strong>og</strong> dermed som Gorm <strong>og</strong> Thyras grav. Denne tolkning afvisteKr<strong>og</strong>h ved sin genbearbejdelse i 1982, da der siden er fundet andre grave med en sådan planke <strong>og</strong>kun én gravlagt (ibid.). Som en sidebemærkning sk<strong>al</strong> det lige nævnes, at H. Andersen i sin artikelfra 1994 diskuterer rigtigheden af 1821-udgraverens udsagn om planken, men da denstilstedeværelse ingen betydning har for denne opgaves mål, undlades det at kommentere Andersenspåstande her.Grunden til at netop denne grav gennemgås grundigt i opgaven er, at Kr<strong>og</strong>h i 1982fremsatte den teori, at den mandsperson, hvis grav han fandt i forbindelse med udgravningen afJelling Kirke i 1976-1979, er Gorm den Gamle, som er blevet <strong>over</strong>flyttet fra nordhøjen til kirken(Kr<strong>og</strong>h 1982: 204). Formodentlig af sønnen Har<strong>al</strong>d Gormssøn, da han blev kristen 8 . Kr<strong>og</strong>hargumenterer ud fra to synspunkter, dels at personen under kirken er flyttet fra nordhøjen, dels at6 Cfr. afsnit 5.1.1.7 Cfr. bilag 2 for <strong>over</strong>sigtskort.8 Cfr. afsnit 5.2.12