<strong>Konge</strong> <strong>over</strong> <strong>Danmark</strong> <strong>al</strong> <strong>og</strong> <strong>Norge</strong>5.1.4. SammenfatningEfter ovenstående historiske <strong>og</strong> arkæol<strong>og</strong>iske an<strong>al</strong>yse fremkommer følgende data om Gorm denGamle <strong>og</strong> hans kone Thyra:1. Gorm den Gamle kom til magten omkring 936 e.kr.2. Gorm den Gamle døde i vinterh<strong>al</strong>våret 958/959 e.kr.3. Gorm var mellem 35 <strong>og</strong> 50 år gammel, da han døde.4. Gorm den Gamle var hedning.5. Den lille Jellingsten er ældre end 958 e.kr. , <strong>al</strong>tså må dronning Thyra være død før 958 e.kr.5.2 Har<strong>al</strong>d Gormssøn <strong>og</strong> Tove Mistivojsdatter5.2.1. RunesteneGanske som i afsnit 5.1.1. er det naturligste sted at starte selve Jelling, nærmere betegnet den storeJelling-sten. På den er indristet følgende: ”Har<strong>al</strong>d konge bød gøre dette dødeminde efter Gorm sinfader <strong>og</strong> Thyre sin moder, den Har<strong>al</strong>d som (for) sig vandt <strong>Danmark</strong> <strong>al</strong> <strong>og</strong> <strong>Norge</strong> <strong>og</strong> gjorde danernekristne” (Moltke 1976: 166). En meget vigtig besked fra den danske oldtid. Ikke <strong>al</strong>ene omhandlerden indførelsen af kristendommmen 10 , det er <strong>og</strong>så første gang, at navnet ”<strong>Danmark</strong>” optræder(Moltke 1976: 170). Udsagnet om at Har<strong>al</strong>d ”vandt for sig hele <strong>Danmark</strong>” er meget omdiskuteret,men kan under <strong>al</strong>le omstændigheder afgive den information, at <strong>Danmark</strong> var et samlet rige senestved stenens rejsning (Roesd<strong>al</strong> 1996: 86). Den del, som Har<strong>al</strong>d manglede var sandsynligvis Skåne,samt dele af Sjælland (cfr. afsnit 3). Det er naturligvis spekulation, men Skåne er den mestsandsynlige landsdel, de arkæol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> skriftlige kilder taget i betragtning. Om det vargenerobering, eller erobering kan vi ikke rigtig sige, selvom sandsynligheden t<strong>al</strong>er for generobering.På kong Godfreds tid, 804-810 e.kr., ser <strong>Danmark</strong> ud til at have været et samlet, bestående af i hvertf<strong>al</strong>d Jylland, Fyn, Skåne <strong>og</strong> <strong>Norge</strong> rige (Albrectsen 1976: 12ff).Ligeså enestående som dens budskab er selve stenen. Dens lige findes ikke i størrelse<strong>og</strong> prægtighed (Molkte 1976: 166). Den relief-agtige ornamentik, såvel som kompositionen, findesikke på tidligere stene (Moltke 1976: 171). Kort sagt er Jelling 2 et unikum, der repræsenterer enskelsættende begivenhed.En anden vigtig runesten, når man t<strong>al</strong>er om Har<strong>al</strong>d Gormssøn, er Sønder Vissing 1,der bærer teksten ”Tove, Mistivojs datter, Har<strong>al</strong>d den Gode, Gorms søns kone, lod gøre dettedødeminde efter sin moder”(Moltke 1976: 162f). Den Har<strong>al</strong>d den Gode, som Tove nævner, er nokHar<strong>al</strong>d Gormssøn (Moltke 1976: 163), hvorved vi erfarer, at Har<strong>al</strong>ds kone hed Tove <strong>og</strong> var datter afMistivoj. Denne Mistivoj var konge <strong>over</strong> de slaviske abodritter (Moltke 1976: 162).En sidste runesten, Sønder Vilstrup-stenen, har muligvis en tilknytning til Har<strong>al</strong>d <strong>og</strong>/eller Gorm,men den er så ødelagt, at det er næsten umuligt at afgøre (Moltke 1976: 163). Oplysninger kan denslet ikke give ud <strong>over</strong> selve dens tilstedeværelse.5.2.2. Monumentet i JellingDe første dele af Jelling-monumentet er behandlet i afsnit 5.1.2., hvorfor de ikke vil blive nævnt idette afsnit. Efter gravlæggelsen af personen i nordhøjen, sker der en massiv omarrangering afmonumentet. På et tidspunkt tilføjes sydhøjen, den store runesten samt kirken. Kr<strong>og</strong>h er af denopfattelse, at hele monumentet er udtænkt som en helhed <strong>og</strong> opført i én omgang (Kr<strong>og</strong>h 1993: 266).Et usikkerhedsmoment var, om Jelling 2-stenen, der på nuværende tidspunkt ligger præcist pålinjen mellem de to højes midterakse, <strong>og</strong>så gjorde det fra dens tilblivelse. Ved en udgravning i 198110 Det vil sige, som indførelse som statsreligion. Der er skriftlige vidnesbyrd om missionering sålangt tilbage som starten af 700-t<strong>al</strong>let (Jensen 1991: 53)14
<strong>Konge</strong> <strong>over</strong> <strong>Danmark</strong> <strong>al</strong> <strong>og</strong> <strong>Norge</strong>fandt Nation<strong>al</strong>museet ud af, at stenen ganske vist var blevet flyttet, men at det var en ubetydeligtstykke (Kr<strong>og</strong>h 1982: 212). Tidligere har man foreslået, at stenens inskription er blevet til <strong>over</strong> t<strong>og</strong>ange, men da den dendrokronol<strong>og</strong>iske datering af nordhøjens gravkammer til 958 e.kr. har rykketHar<strong>al</strong>ds antagelse af kristendommen tyve år længere frem, end man troede tidligere, står dén teoriikke længere til troende (Kr<strong>og</strong>h 1993: 266). Allerede Moltke sluttede ud fra et stilistisk grundlag, atdet kunne der ikke være t<strong>al</strong>e om(Moltke 1976: 167). Forfatteren vil derfor tilslutte sig denneopfattelse.Kirken er et andet problem. Er den del af samme monument som højene <strong>og</strong> stenen,eller er den bygget senere? Kammergravstypen <strong>og</strong> oldsagerne i den tyder ifølge Kr<strong>og</strong>h på endatering af kammergraven, <strong>og</strong> dermed den første trækirke, til sidst i 900-t<strong>al</strong>let (Kr<strong>og</strong>h 1993: 243).Ydermere har Kr<strong>og</strong>h konstateret ved stratigrafiske iagttagelser, at runestenen sandsynligvis hvilerpå samme afretningslag som der findes under kirken (Kr<strong>og</strong>h 1993: 244), hvilket peger på ensamtidighed mellem opførelsen af de to. Desværre er denne opfattelse bygget på en sammenligningaf fyldets karakter <strong>og</strong> ikke en direkte stratigrafisk sammenhæng, så bestemmelsen af samtidighedenmå siges at være behæftet med vis fejlmargin. H. Andersen erda <strong>og</strong>så af en anden opfattelse, idethan mener, at kirken blev opført efter runestenen var opsat,. Årsagen hertil er, at kirken efter H.Andersens mening ikke passer ind i det strengt symmetriske billede, som resten af monumentetudgør (Andersen 1994: 298). Dette forhold har Kr<strong>og</strong>h ligeledes bemærket, idet han går ud fra, atkirkens beliggenhed skyldes hensynstagen til et <strong>al</strong>lerede eksisterende bygningskompleks (Kr<strong>og</strong>h1993: 266) 11 . Der er nemlig konstateret svage spor af en udbygning mod vest, gående ud fravestenden af kirkens skib (bygningskompleks (Kr<strong>og</strong>h 1993: 266). I denne forbindelse er det <strong>og</strong>såværd at bemærke kirkens ekstraordinære størrelse. Den er simpelthen kæmpestor i forhold tilsamtidige kirker <strong>og</strong> må være bygget af en meget betydningsfuld person (Kr<strong>og</strong>h 1993: 244). Kirkenpasser <strong>al</strong>tså godt ind sammen med resten af monumentet, <strong>og</strong> intet tyder på, at den ikke skulle væredet.Den tomme sydhøj er helt sikkert del af monumentet, idet det er dens midte, derdefinerer midterlinjen mellem de to høje. I midten af højen er placeret en pæl, som man brugte til atopbygge højen omkring (Kr<strong>og</strong>h 1993: 258). Desværre har man ikke kunnet årringsdatere stolpen,hvad der til gengæld er lykkedes med stumper fra selve højfyldet (Christensen & Kr<strong>og</strong>h 1987: 225).Undersøgelsen af disse stykker medførte, at man konkluderede, at højbyggeriet sandsynligvis blevafsluttet ca. år 970 (Christensen & Kr<strong>og</strong>h 1987: 225). Imidlertid har man ved en nybearbejdning afførnævnte dendrokronol<strong>og</strong>iske prøver fundet frem til, at de kan henførestil højens yngste fase, <strong>og</strong> athøjbyggeriet startede i 970. Byggeriet af sydhøjen foregået i tre faser med en længerevarende pausemellem fase to <strong>og</strong> tre. I dette tidsrum voksede et græstæppe hen<strong>over</strong> højen, der af Bent Fredskildbedømmes til have været tre til fem år om at udvikle sig (Kr<strong>og</strong>h 1993: 258). Alt i <strong>al</strong>t må sydhøjenda først have stået færdig sidst i 970’erne, måske først i 980’erne (Kr<strong>og</strong>h 1993: 259). I øvrigt må detlige bemærkes, at man tilsyneladende fjernede skibsætningen, da man begyndte at opføre denne høj(Kr<strong>og</strong>h 1993: 264).Runestenen kan dårligt være sat før starten på sydhøjen, da midteraksen, hvorpå denligger, jo defineres af højenes midterakse. Den store Jelling-sten må <strong>al</strong>tså være sat ca. 970. Detskaber visse problemer med de skriftlige kilder, der siger at Har<strong>al</strong>d blev døbt omtrent 960 (Moltke1976: 170). Hvilket får blandt andre E. Moltke til at mene, at stenen var sat omkring 960 (Moltke1976: 172). Hertil må man spørge, hvorfor den sten partout sk<strong>al</strong> være sat lige efter Har<strong>al</strong>dsomvendelse. Intet t<strong>al</strong>er imod, at Har<strong>al</strong>d kan have sat den n<strong>og</strong>le år efter sin dåb. Kirkens stillingbliver da usikker, idet den i teorien godt kan være opført før runestenen. Det burde den være, rent11 Der, i parentes bemærket, <strong>al</strong>drig er fundet. Man har <strong>al</strong>drig fundet spor efter bebyggelse i Jelling(Ebbesen 1990: 26).15