Konge over Danmark al og Norge

More documents

Recommendations

Info

Konge over Danmark al og Norgelogisk, for det er nok ikke så sandsynligt, at Harald skulle have undværet en kirke i henved 10 år.Stratigrafisk er problemet jo bare, at kirken og stenen ser ud til at være samtidige. En bebyggelse påstedet ville have afsat tydelige stratigrafiske lag i løbet af de ti år. Forklaringen kunne være, atområdet omkring kirken var indviet jord fra første færd, og at man her ikke udførte de aktiviteter,der forbindes med bebyggelse. Mødings- og latrindannelse på kirkegården er i hvert fald udelukket.Under alle omstændigheder er det næsten naglefast, at Harald Gormssøn er personen, der skalknyttes til Jelling-monumentet. Kunne man da, som H. Andersen (1994) ikke argumentere for, atHarald i virkligheden byggede for sig selv, og at det er ham som, som ligger i kirken? Jo, men derer to årsager til, at det ikke er sandsynligt 12 . Den første er, at kammergraven under kirken liggerplaceret assymmetrisk mod nord. Heraf kunne man få den tanke, at der var gjort plads til en gravved siden af denne, så der ville komme balance i kirkens symmetri (Krogh 1982: 214f). Det kunnemeget vel være dér hvor Harald selv havde planlagt at blive stedt til hvile (Krogh 1982: 215).Desværre kom der jo en borgerkrig med hans søn i vejen. Den anden grund er, at det synes lidetsandsynligt, at Svend Tveskæg efter en borgerkrig og mordet på sin far ville acceptere hansærefulde begravelse in det kæmpemonument, som Jellinghøjene er. H. Andersen mener, at Svendsom sejrherre kunne tillade sig at vise storhed mod den slagne (Andersen 1994: 299). Hvorforskulle han dog det? Stormændene bakkede op omkring Svend, så kongen behøvede ikke at behagenogen, og personlige følelser er vist svært at snakke om, når man indleder en borgerkrig med sin far(cfr. Adam Bremensis: 91). Ifølge traditionen skulle Harald ligge begravet i Roskilde Domkirke ogselvom søjlen, der bærer hans navn, ikke indeholder knogler (Andersen 1994: 298), er der ingengrund til at placere Haralds grav i Jelling.5.2.3. De skriftlige kilderDe skriftlige kilder fortæller os en del om Harald Gormssøn, som i øvrigt først i 1100 -tallet fiktilnavnet ”Blåtand” (Ebbesen 1990: 37). Den mest berømte hændelse er nok kristningen afdanerkongen. Både Adam af Bremen og Widukind af Sachsen bekræfter kristningen af HaraldGormssøn. Widukind fortæller den kendte historie om Poppo, der bar jernbyrd, og dervedoverbeviste danerkongen om Hvidekrists magt (Widukind: 122f). Adam, derimod, beretter, at detvar Otto I., som besejrede Harald og tvang ham til dåben (Adam Bremensis: 68ff). Dettetvangsdåbstema er noget, som beskæftiger de tre hovedkilder 13 meget. Problemet er bare, at de talerom hver sin konge. Generelt kan Adam af Bremens udgave af tvangsdåben tilsyneladende regnesfor usand (Sawyer 1986:31), og tilsyneladende skal også hans beretning om Otto I.’s invasion afDanmark tages med et vist gran salt. Til gengæld er grænsestridighederne med den tysk-romerskekejserrige i sidst halvdel af det 9.århundrede en almindeligt anerkendt fact (Roesdal 1996: 86f).Widukind skriver, at Otto I. ved sin død i 973 e.kr. hyldes for at have undertvunget danskerne(Widukind: 133), og Thietmar melder, at Otto II. i år 974 eroberer Hedeby (H.H. Andersen et al1976: 80). Ligeledes står Harald Gormssøn optegnet som tributpligtig hertug i 973 i tyske annaler(H.H. Andersen et al 1976: 80). P. Sawyers nyere artikel fra 1991 afviser, at danerne og Haraldskulle være egentligt underlagt den tysk-romerske kejser, men bekræfter, at Hedeby da var underkejserens kontrol (Sawyer 1991: 279f). Det får betydning for tolkningen i afsnit 6.1.Med hensyn til vikingetogter ser det ikke ud til, at Harald Gormssøn overhovedetmedvirkede til et eller deltog i noget (Lund 1996: 12). Dog melder Flodoard, at en ”Hagriold afDacien” i 944-45 hjalp normannerne i Bayeaux mod kong Ludvig IV (Flodoard: 66). Albrectsenanfører i en note i dennes oversættelse af samme, at ”Hagriold” sandsynligvis er identisk med12 Udover den i 5.1.2. nævnte årsag, at det nok er Gorm, der ligge i kirken.13 Adam af Bremen, Widukind af Sachsen og Thietmar af Merseburg.16
Konge over Danmark al og NorgeHarald Blåtand (cfr. Flodoard: 66, note 38). Så Harald har altså været på viking i sine unge dageførend han blev konge.Slutteligen skal det nævnes, at Haralds dødsår, 985, er fremkommet udelukkendepåbasis af skriftlige kilder, først og fremmest Adam af Bremen (Krogh 1993: 244). Og Adamspålidelighed er ret tvivlsom (Sawyer 1986: 23), så år 985 er ikke så klippefast end dato, som nogleønsker at tro. Imidlertid har vi ikke andre oplysninger i øjeblikket, så vi må nøjes med atkonkludere, at Harald Gormssøn nok døde engang midt i 980’erne. På det tidspunkt var hanfordrevet til udlandet. Adam af Bremen kalder stedet Iumne (Adam Bremensis: 91), SaxoGrammaticus benævner det Julin (Saxo Grammaticus: 140), i kvadet Magnusdrapa beskrives byensom Jom (Filipowiak 1991: 36), og endeligt kaldes byen Jomsborg hos Sven Aggesen (Flilipowiak1991: 38). Geografisk er Jomsborg bestemt til at være lig med handelspladsen ved Wolin i Polen(Filipowiak 1991: 38).Borgerkrigen, som var skyld i Haralds død, tages tilsyneladende for en historisk fact, så det vilforfatteren også gøre her (Roesdal 1996: 87).5.2.4. SammenfatningVedrørende Jelling-monumentet kan det konkluderes, at byggeriet bestod af tre faser, der inddelessom følger:Thyras DødemindeDatering: Mellem 936 og 950 ekr.Bestanddele: Bronzealderhøjen, runestenen Jelling 1, skibssætningen.Gorms DødemindeDatering: Ca. 958/959 e.kr.Bestanddele: Nordhøjen, gravkammeret i nordhøjen, skibssætningen.Haralds MonumentDatering: Mellem ca. 960 og 980 e.kr. Sydhøjen efter 970 e.kr.Bestanddele: Kirken med tilhørende kammergrav, Sydhøjen, runestenen Jelling 2, Nordhøjen.Om Harald selv kan følgende udledes:1. Harald Gormssøn bliver konge omkring 958 e.kr, og dør i midten af 980’erne i en borgerkrigmer sin søn.2. Først lader Harald nordhøjen bygge til sin far, og siden opfører han i løbet af 970’erne resten afJellingmonumentet.3. Harald var gift med den slaviske Tove Mistivojsdatter.4. Harald Blåtand antog i 960’erne kristendommen og gjorde den til statsreligion.5. Harald Gormssøn tilføjede eller generoberede dele af Danmark, så det fremstod som det rige,der kendes fra tidlige middelalder.5.3 Svend Haraldssøn og Sigrid Miezkosdatter5.3.1. Runestene og andre arkæologiske levnDe arkæologiske levn, som kan tilskrives Svend Haraldssøn er meget få. Ulig Gorm og Harald erSvend Tveskæg tilsyneladende slet ikke indblandet i Jellingmonumentet, hvilket betyder, at viallerede her mister en kilde, der var yderst værdifuld, hvad angår oplysninger om hans forgængere.Tidligere tilskrev man trelleborgene Svend, men siden Fyrkat og Trelleborg er blevet17
Page 1 and 2: Konge over Danmark al og Norge1
Page 3 and 4: Konge over Danmark al og NorgeLITTE
Page 5 and 6: Konge over Danmark al og Norge2.0 A
Page 9 and 10: Konge over Danmark al og Norge1994:
Page 11 and 12: Konge over Danmark al og Norge5.0 G
Page 13 and 14: Konge over Danmark al og Norgeden g
Page 15: Konge over Danmark al og Norgefandt
Page 19 and 20: Konge over Danmark al og Norge6.0 J
Page 21 and 22: Konge over Danmark al og Norgeføre
Page 23 and 24: Konge over Danmark al og NorgeTre g
Page 25 and 26: Konge over Danmark al og NorgeLitte
Page 27: Konge over Danmark al og NorgeBille

Konge over Danmark al og Norge

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?