<strong>Konge</strong> <strong>over</strong> <strong>Danmark</strong> <strong>al</strong> <strong>og</strong> <strong>Norge</strong>l<strong>og</strong>isk, for det er nok ikke så sandsynligt, at Har<strong>al</strong>d skulle have undværet en kirke i henved 10 år.Stratigrafisk er problemet jo bare, at kirken <strong>og</strong> stenen ser ud til at være samtidige. En bebyggelse påstedet ville have afsat tydelige stratigrafiske lag i løbet af de ti år. Forklaringen kunne være, atområdet omkring kirken var indviet jord fra første færd, <strong>og</strong> at man her ikke udførte de aktiviteter,der forbindes med bebyggelse. Mødings- <strong>og</strong> latrindannelse på kirkegården er i hvert f<strong>al</strong>d udelukket.Under <strong>al</strong>le omstændigheder er det næsten naglefast, at Har<strong>al</strong>d Gormssøn er personen, der sk<strong>al</strong>knyttes til Jelling-monumentet. Kunne man da, som H. Andersen (1994) ikke argumentere for, atHar<strong>al</strong>d i virkligheden byggede for sig selv, <strong>og</strong> at det er ham som, som ligger i kirken? Jo, men derer to årsager til, at det ikke er sandsynligt 12 . Den første er, at kammergraven under kirken liggerplaceret assymmetrisk mod nord. Heraf kunne man få den tanke, at der var gjort plads til en gravved siden af denne, så der ville komme b<strong>al</strong>ance i kirkens symmetri (Kr<strong>og</strong>h 1982: 214f). Det kunnemeget vel være dér hvor Har<strong>al</strong>d selv havde planlagt at blive stedt til hvile (Kr<strong>og</strong>h 1982: 215).Desværre kom der jo en borgerkrig med hans søn i vejen. Den anden grund er, at det synes lidetsandsynligt, at Svend Tveskæg efter en borgerkrig <strong>og</strong> mordet på sin far ville acceptere hansærefulde begravelse in det kæmpemonument, som Jellinghøjene er. H. Andersen mener, at Svendsom sejrherre kunne tillade sig at vise storhed mod den slagne (Andersen 1994: 299). Hvorforskulle han d<strong>og</strong> det? Stormændene bakkede op omkring Svend, så kongen behøvede ikke at behagen<strong>og</strong>en, <strong>og</strong> personlige følelser er vist svært at snakke om, når man indleder en borgerkrig med sin far(cfr. Adam Bremensis: 91). Ifølge traditionen skulle Har<strong>al</strong>d ligge begravet i Roskilde Domkirke <strong>og</strong>selvom søjlen, der bærer hans navn, ikke indeholder kn<strong>og</strong>ler (Andersen 1994: 298), er der ingengrund til at placere Har<strong>al</strong>ds grav i Jelling.5.2.3. De skriftlige kilderDe skriftlige kilder fortæller os en del om Har<strong>al</strong>d Gormssøn, som i øvrigt først i 1100 -t<strong>al</strong>let fiktilnavnet ”Blåtand” (Ebbesen 1990: 37). Den mest berømte hændelse er nok kristningen afdanerkongen. Både Adam af Bremen <strong>og</strong> Widukind af Sachsen bekræfter kristningen af Har<strong>al</strong>dGormssøn. Widukind fortæller den kendte historie om Poppo, der bar jernbyrd, <strong>og</strong> derved<strong>over</strong>beviste danerkongen om Hvidekrists magt (Widukind: 122f). Adam, derimod, beretter, at detvar Otto I., som besejrede Har<strong>al</strong>d <strong>og</strong> tvang ham til dåben (Adam Bremensis: 68ff). Dettetvangsdåbstema er n<strong>og</strong>et, som beskæftiger de tre hovedkilder 13 meget. Problemet er bare, at de t<strong>al</strong>erom hver sin konge. Generelt kan Adam af Bremens udgave af tvangsdåben tilsyneladende regnesfor usand (Sawyer 1986:31), <strong>og</strong> tilsyneladende sk<strong>al</strong> <strong>og</strong>så hans beretning om Otto I.’s invasion af<strong>Danmark</strong> tages med et vist gran s<strong>al</strong>t. Til gengæld er grænsestridighederne med den tysk-romerskekejserrige i sidst h<strong>al</strong>vdel af det 9.århundrede en <strong>al</strong>mindeligt anerkendt fact (Roesd<strong>al</strong> 1996: 86f).Widukind skriver, at Otto I. ved sin død i 973 e.kr. hyldes for at have undertvunget danskerne(Widukind: 133), <strong>og</strong> Thietmar melder, at Otto II. i år 974 eroberer Hedeby (H.H. Andersen et <strong>al</strong>1976: 80). Ligeledes står Har<strong>al</strong>d Gormssøn optegnet som tributpligtig hertug i 973 i tyske ann<strong>al</strong>er(H.H. Andersen et <strong>al</strong> 1976: 80). P. Sawyers nyere artikel fra 1991 afviser, at danerne <strong>og</strong> Har<strong>al</strong>dskulle være egentligt underlagt den tysk-romerske kejser, men bekræfter, at Hedeby da var underkejserens kontrol (Sawyer 1991: 279f). Det får betydning for tolkningen i afsnit 6.1.Med hensyn til vikinget<strong>og</strong>ter ser det ikke ud til, at Har<strong>al</strong>d Gormssøn <strong>over</strong>hovedetmedvirkede til et eller delt<strong>og</strong> i n<strong>og</strong>et (Lund 1996: 12). D<strong>og</strong> melder Flodoard, at en ”Hagriold afDacien” i 944-45 hj<strong>al</strong>p normannerne i Bayeaux mod kong Ludvig IV (Flodoard: 66). Albrectsenanfører i en note i dennes <strong>over</strong>sættelse af samme, at ”Hagriold” sandsynligvis er identisk med12 Ud<strong>over</strong> den i 5.1.2. nævnte årsag, at det nok er Gorm, der ligge i kirken.13 Adam af Bremen, Widukind af Sachsen <strong>og</strong> Thietmar af Merseburg.16
<strong>Konge</strong> <strong>over</strong> <strong>Danmark</strong> <strong>al</strong> <strong>og</strong> <strong>Norge</strong>Har<strong>al</strong>d Blåtand (cfr. Flodoard: 66, note 38). Så Har<strong>al</strong>d har <strong>al</strong>tså været på viking i sine unge dageførend han blev konge.Slutteligen sk<strong>al</strong> det nævnes, at Har<strong>al</strong>ds dødsår, 985, er fremkommet udelukkendepåbasis af skriftlige kilder, først <strong>og</strong> fremmest Adam af Bremen (Kr<strong>og</strong>h 1993: 244). Og Adamspålidelighed er ret tvivlsom (Sawyer 1986: 23), så år 985 er ikke så klippefast end dato, som n<strong>og</strong>leønsker at tro. Imidlertid har vi ikke andre oplysninger i øjeblikket, så vi må nøjes med atkonkludere, at Har<strong>al</strong>d Gormssøn nok døde engang midt i 980’erne. På det tidspunkt var hanfordrevet til udlandet. Adam af Bremen k<strong>al</strong>der stedet Iumne (Adam Bremensis: 91), SaxoGrammaticus benævner det Julin (Saxo Grammaticus: 140), i kvadet Magnusdrapa beskrives byensom Jom (Filipowiak 1991: 36), <strong>og</strong> endeligt k<strong>al</strong>des byen Jomsborg hos Sven Aggesen (Flilipowiak1991: 38). Ge<strong>og</strong>rafisk er Jomsborg bestemt til at være lig med handelspladsen ved Wolin i Polen(Filipowiak 1991: 38).Borgerkrigen, som var skyld i Har<strong>al</strong>ds død, tages tilsyneladende for en historisk fact, så det vilforfatteren <strong>og</strong>så gøre her (Roesd<strong>al</strong> 1996: 87).5.2.4. SammenfatningVedrørende Jelling-monumentet kan det konkluderes, at byggeriet bestod af tre faser, der inddelessom følger:Thyras DødemindeDatering: Mellem 936 <strong>og</strong> 950 ekr.Bestanddele: Bronze<strong>al</strong>derhøjen, runestenen Jelling 1, skibssætningen.Gorms DødemindeDatering: Ca. 958/959 e.kr.Bestanddele: Nordhøjen, gravkammeret i nordhøjen, skibssætningen.Har<strong>al</strong>ds MonumentDatering: Mellem ca. 960 <strong>og</strong> 980 e.kr. Sydhøjen efter 970 e.kr.Bestanddele: Kirken med tilhørende kammergrav, Sydhøjen, runestenen Jelling 2, Nordhøjen.Om Har<strong>al</strong>d selv kan følgende udledes:1. Har<strong>al</strong>d Gormssøn bliver konge omkring 958 e.kr, <strong>og</strong> dør i midten af 980’erne i en borgerkrigmer sin søn.2. Først lader Har<strong>al</strong>d nordhøjen bygge til sin far, <strong>og</strong> siden opfører han i løbet af 970’erne resten afJellingmonumentet.3. Har<strong>al</strong>d var gift med den slaviske Tove Mistivojsdatter.4. Har<strong>al</strong>d Blåtand ant<strong>og</strong> i 960’erne kristendommen <strong>og</strong> gjorde den til statsreligion.5. Har<strong>al</strong>d Gormssøn tilføjede eller generoberede dele af <strong>Danmark</strong>, så det fremstod som det rige,der kendes fra tidlige middel<strong>al</strong>der.5.3 Svend Har<strong>al</strong>dssøn <strong>og</strong> Sigrid Miezkosdatter5.3.1. Runestene <strong>og</strong> andre arkæol<strong>og</strong>iske levnDe arkæol<strong>og</strong>iske levn, som kan tilskrives Svend Har<strong>al</strong>dssøn er meget få. Ulig Gorm <strong>og</strong> Har<strong>al</strong>d erSvend Tveskæg tilsyneladende slet ikke indblandet i Jellingmonumentet, hvilket betyder, at vi<strong>al</strong>lerede her mister en kilde, der var yderst værdifuld, hvad angår oplysninger om hans forgængere.Tidligere tilskrev man trelleborgene Svend, men siden Fyrkat <strong>og</strong> Trelleborg er blevet17